Startside   I samarbejde med DOF
Home
DK obs.
VP obs.
Nyheder 
DK listen
Forum
Galleriet
Artslister
Netfugl v. 2.0


Nordjyllands Fugle 2011

Rørvig Fuglestation - hent rapporten for 2011 her





Nyheder

Tid til Østlig Turteldue og Hvidkindet Værling!

Artiklen er tilføjet af MBH onsdag 28. januar 2004 kl. 00.37. Læst 3064 gange
Tid til Østlig Turteldue og Hvidkindet Værling!

Vinter, kulde, is og sne er ikke typisk noget, vi forbinder med optimale betingelser for at støve de helt dyre hits op, men for nogen arter bliver vores betingelser for finde disse faktisk bedre i takt med, at sne og kulde begrænser adgangen til fødekilder, idet fuglene koncentreres om de få tilgængelige fødekilder, der er. De senere års vinterfund af eksempelvis Nathejre og Gulddrossel er gode eksempler på dette.

Østlig Turteldue og Hvidkindet Værling er begge meget sjældne gæster i Danmark med henholdsvis kun 9 og 2 fund. I efteråret 2003 og vinteren 2003/2004 har der været flere fund i Vesteuropa end normalt af disse to arter, hvilket dog endnu ikke har givet sig udslag i Danmark. Da begge arter kan ses om vinteren er chancen dog endnu ikke forpasset helt og i en tid, hvor artsudbudet og antallet af fugle er begrænset er det oplagt at lede efter disse dyre drenge (og piger)!

Østlig Turteldue
Med kun ni fund i Danmark, hvoraf kun to er faldet inden for de sidste halvfjerds år, er Østlig Turteldue en regulær MEGA. Mange vil kunne huske eller har hørt om den berømte Tårbækfugl, der i perioden 1984-1987 (dog ikke 1986) tilbragte vintrene ved et foderbræt i Tårbæk. Med fund i Finland, Norge, Skotland og hele tre fund i Israel dette efterår er det måske ved at være tiden til en gentagelse i Danmark. De danske fund ligger, i lighed med fund fra de øvrige Vesteuropæiske lande, alle i perioden primo oktober - primo marts bortset fra et enkelt fund fra maj, der falder helt uden for det forekomstmønster, der ellers kendes fra Vesteuropa.

En Østlig Turteldue kan i princippet findes hvor som helst i Danmark, hvilket tre ældre fund fra Århus Amt og et fra Vejle Amt vidner om. Østlige Turtelduer i Vesteuropa slår ofte følgeskab med Tyrkerduer, hvorfor flokke af Tyrkerduer i denne sammenhæng bliver særligt interessante. Større ansamlinger af Tyrkerduer kan oftest findes på lokaliteter med meget spildkorn, såsom korn & foderstof stationer, havne- og godsarealer, gårde, zoologiske haver samt til dels også villakvarterer, hvor der fodres igennem. Sne og kulde forstærker koncentrationen af fugle på sådanne lokaliteter, hvilket gør det oplagt at kaste et ekstra blik på de ellers så oversete Tyrkerduer - Det kunne jo være der sad en kraftig Turteldue med vingebånd imellem! Endvidere overnatter Tyrkerduer ofte kollektivt på faste overnatningspladser, hvorfor disse også er oplagte at tjekke.

Fotos af den finske fugl kan ses her og her.
Fotos af den skotske fugle kan ses her her og her.
Endelig kan man se et par gode billeder her og her af en fugl, der opholdt sig på Orkney sidste vinter.

Hvidkindet Værling
Med kun to fund i Danmark må Danmark være det land i Vesteuropa med færrest fund af Hvidkindet Værling og arten står da også øverst på manges ønskeseddel. Med fund i Norge (2), Tyskland (3 - heraf 2 i januar 2004), England (2) og Belgien (2) i dette efterår og denne vinter kan det være, at dette ønske snart indfries. Udover de nævnte fund skal det bemærkes at arten også overvintrer på faste lokaliteter i Norditalien og det centrale Frankrig og denne vinter endvidere er blevet fundet overvintrene på Cypern.

Hvidkindet Værling er i tæt familie med Gulspurv og Hvidkindede Værlinger i Vesteuropa ses oftest i selskab med Gulspurve, hvorfor det er mest oplagt at lede efter den hvidkindede i flokke af disse. Lige som det var tilfældet med Østlig Turteldue hjælper sneen og kulden os igen idet, det koncentrerer gulspurvene om de få tilgængelige fødekilder. Da Gulspurve typisk er åbenlandsfugle er det her vi må starte eftersøgningen og gårde med store åbne møddinger er faktisk prima lokaliteter for gulspurve i perioder med hårdt vejr, hvor de fouragerer på korn og hvad de ellers kan finde på møddingerne. Endvidere kan større brakmarker virke som magneter for store blandede flokke af gulspurve, bomlærker og finker, hvori der sagtens kunne gemme sig en hvidkindet. Endelig viser de senere års erfaring fra Sverige, at Hvidkindet Værling også kan træffes på foderbrættet så smid endelig lidt ekstra korn ud til de kære små!

Fotos af de belgiske fugle kan ses her og her. Endvidere kan billeder af de flottere og ikke mindst lettere bestemte hanner ses her, her og her.

Næste gang du kommer forbi en flok Tyrkerduer eller Gulspurve så tjek dem lige en ekstra gang - Det kunne jo være!

Artiklen er senest opdateret: onsdag 28. januar 2004 kl. 00.38

Kommentarer:

Klaus Malling Olsen skriver onsdag 28. januar 2004 kl. 12.13
Hvis man vil se hvordan en typisk hun Hvidkindet Værling ser ud, anbefales foto nr. 2 fra Belgien; foto 1 set ret underligt ud - det påfaldende beige-stik er dog forhåbentligt forårsaget af farveforvrængning ved digitalfotografering ("digi-gust").
En klassisk hun Hvidkindet Værling skal være en fugl tegnet i brunt, gråt, sort og hvidt, og må skille sig rigeligt ud i mængden af Gulspurve. Pas dog på visse unge hunner af Gulspurv, der er betydeligt blegere og næsten ser ud til at mangle gult; på tæt hold bør det ses, at Gulspurv har gule kanter på sving- og halefjerene, Hvidkindet Værling hvide.
Gulspurve uden gult forekommer, men virker mere kontrastløst grålige end Hvidkindet Værling, der faktisk har ganske gode dragtkontraster. En hun bør være lige så afvigende fra Gulspurv som Bjergpiber er det fra Skærpiber (hvor gråtonede Skærpibere er hoved-forvekslingsmuligheden).
God jagt! Hvis nogle kommer forbi Maribo Søndersø, så check gård-arealet umiddelbart øst for Søholt. Her var mængder af Gulspurve tilstede 1.1 2004.


Mathias Hauberg Glavind skriver onsdag 28. januar 2004 kl. 13.42
Fint med en appetitvækker (der er lidt langt imellem nyhederne, men måske er der heller ikke så meget at skrive om for tiden (?)).

Også rigtig godt lige at få præciseret, hvordan Hvidkindet Værling ser ud.

Hvad med Østlig Turteldue? Så vidt jeg husker fra artikler er bestemmelsen af den fra Turteldue ikke altid så ligetil endda, men jeg har kun set én Østlig (Öland oktober 1992), og den kan jeg ikke huske særlig godt, så min egen erfaring er ikke stor.
Det kunne være godt med en kort repetition af duens kendetegn også (hvis det altså kan gøres kort!!??)




Klaus Malling Olsen skriver onsdag 28. januar 2004 kl. 14.16
Det allervigtigste førsteindtryk af Østlig Turteldue er, at den ligner en lille Ringdue i jizzet: den har nemlig langt bredere krop end den lille, forfinede Turteldue! Østlig Turteldue er deuden omkring Tyrkerdue i størrelsen, mens Turteldue er mindre end Tyrkerdue.
Ellers er artens øvrige kendetegn koncentreret i Fugle i Felten og Håndbogen, som bør checkes (en lidt lang historie at komme ind på her).
Vigtige kendetegn:

1: Østlig Turteldue har mørkere oveerside end Turteldue, da dækfjerene har bredere mørke centre (afrundede) og smallere rustbrune rande; Turteldue har bredere, mere varmt orangebrune rande på dækfjerene, og de mørke centre er mindre, ofte som mørke trekanter.

2: Østlig Turteldue har ret brede, hvide "vingebånd" (spidser af de nederste dækfjer, ofte i ret god kontrast til gråblåt mellem flanken og vingens nederste del.

3: Overgumpen på Østlig Turteldue er tydelig blågrå-tonet, bruntonet hos Turteldue.

4: Den nøgne vokshud omkring øjnene er smallere hos Østlig Turteldue, og spidser kun svagt til foran øjet. Arten virker tit små-øjet (jizzmæssigt forstærket af et længere og kraftigere næb end Turteldue.
Turteldue har bredere, og tit klarere farvet vokshud, der spidser tydeligt til foran øjet, og næsten kan nå næbbets basis. Arten ser storøjet og smånæbbet ud. Udpræget en feminin due!

5: Hvis endebåndet på halen - samt undergumpen - er grå er fuglen en Østlig Turteldue, ssp. orientalis.
Hvis endebåndet på halen - samt undergupen - er hvid er fuglen enten en Østlig Turteldue ssp. meena eller en Turteldue.

5: Flugten er ringdueagtig stabil, Turteldue flyver med klippende vingeslav ala Svaleklire.

Et bud på landets næste østlige Turteldue kunne være en ældre have med udfodring til Tyrkerduerne - som vi så det ved Tårbæk.


Klaus Malling Olsen skriver onsdag 28. januar 2004 kl. 14.19
Afsendte ved en fejl et uredigeret indlæg. Jeg havde tænkt mig at tilføje, at Østlig Turteldue har lyseblå halsplet med 4-6 mørke tværbånd, Turteldue hvid med 3-4, bredere og mere distinkte sorte tværbånd.
Dette er nok den ældste karakter, men egen erfaring siger, at den er svær at bedømme, hvis der er meget brede mørke bånd. Jizz, mørkt indtryk af oversiden, små øjne og hvide vingebånd - så er den hjemme


Kim Frost skriver onsdag 28. januar 2004 kl. 15.13
Tak for appetitvækkeren - jeg vil nok vente til i morgen - for just nu har vi "white-out" her i Thy. Jeg fordrer og har mange gulspurve, så jeg fortjener en hvidkindet. Er jeg aflægs, eller er et "jizz" af lille bomlærke et godt point for hunnen på det belgiske foto 2 ?

Tak - som vanligt - til Klaus for ufatteligt distinkte indlæg til hjælp for os andre, der famler i mørket og altid misser et kendetegn, når det er alvor!
Jeg så også den østlige fætter i Tårbæk
(var det i 1970 ? - årene tilbage har det med at flyde sammen). Jeg husker tydeligt min forbavselse over FORMEN à la columba-art og at den var kendeligt mørkere og mere storplettet på "turtle"-tegningen. Den blå halsplet har ikke sat sig spor i erindringens psalmebog.
Men givet er, at man lige så godt kan
gå over til at samle på tinkrus og/eller westphalske glasdyr, hvis man ikke stejler over kræet, når man ser det i foderflokken.

Kim Frost


Dennis Broe Nielsen skriver onsdag 28. januar 2004 kl. 21.23
Mathias Glavind nævner, at bestemmelsen af Østlig Turtel ikke altid er ligetil og faktisk voldte den norske fugl en del besvær.

Fuglen blev fundet stærkt afkræftet under en gravemaskine på en byggeplads d. 20/11 ved Glomfjord og kom i pleje hos en lokal dueopdrætter.

De første (dogme)billeder, der blev offenliggjort var ikke nemme at blive kloge på. Fuglen viste en smal rand af vokshud omkring øjet og længden (33 cm) indikerede, at der var tale om en Østlig Turteldue.
Dog viste fuglen ret brede orangerøde eller rustrøde rande på dækkerne kontrasterende mod mørke og spidse centre. Endvidere viste fuglen ikke antydning af "lyse vingebånd". Da fuglen var på plejestation, var det ikke noget problem at skaffe supplerende fotos og fotos at underhalen viser, at det sorte på yderhalefjeren strækker sig fra inderfanen over skaftet og ind på yderfanen. Turteldue har helt renhvid yderfane på yderste halefjer, så dermed var sagen klar, men denne fugl viser, at ikke alle østlige turtelduer er lige nemme - i hvertfald ikke på billeder, hvor fornemmelse af jizz mm. er svært at bruge!

De første fotos af den norske problemdue og diskussion af denne kan ses her . De supplerende fotos af underhalen kan ses her

Det kan iøvrigt tilføjes at samtlige europæiske + de tre israelske fund dette efterår/vinter har kunne henføres til racen meena

Mvh. DN



Klaus Malling Olsen skriver onsdag 28. januar 2004 kl. 21.36
Det er naturligvis ikke altid helt nemt, men i felten kan det være lettere - jizzet er altså ret godt!
Iøvrigt ligner Hvidkindet Værling ikke specielt meget en Bomlærke, men er i form og størrelse helt identisk med Gulspurv. Så en brun, sort og hvid - samt tydeligt hvidmalet Gulspurv er hvad der skal til.


Peter Bjerre skriver onsdag 28. januar 2004 kl. 22.08
Hej alle
Jeg gik idag en tur på Vestamager
Fra Frieslandsvej til Sydtårnet
der er mange flokke af Guldspurve/
Hvor der kunne være en sjov Værling
mvh peter


Lasse Braae skriver torsdag 29. januar 2004 kl. 16.54
Alt andet lige - så bør man reagere på en Turteldue i perioden dec - mar. Hvis det er en "almindelig" må den nok placeres i gruppen "escapes" - og dem har vi jo per definition ikke mange af i DK.-)

Mvh
Lasse


Ulf Eschou Møller skriver fredag 30. januar 2004 kl. 13.55
Hvis man vil vide mere om bestemmelse af hvidkindet værling og hybridisering med gulspurv, kan Dutch Birding vol. 25 nr. 1 2003 anbefales.

Der er ca. 50 siders kræs, så god læselyst.

Mvh

Ulf Eschou Møller


Mathias Hauberg Glavind skriver mandag 2. februar 2004 kl. 22.48
Lige endnu en appetitvækker: Det er også tid til Ringnæbbet Måge!
Det er det måske også på andre tider af året end lige nu, men med sands. to eks. i Holland p.t. er der også nu al mulig grund til at holde udkig.

I hvertfald den ene af de hollandske fugle holder til samme sted, som den har gjort flere vintre.

Hilsen
Mathias


Dennis Broe Nielsen skriver torsdag 26. februar 2004 kl. 08.59
KMO har tidligere undret sig lidt over den belgiske hvidkindede på foto nr 1 se her
Det viser sig at være velbegrundet, idet man i det seneste Birding World kan læse, at fuglen havde gule bræmmer på svingfjerene og dermed var en hybrid!

Mvh. DN




Nye kommentarer til denne nyhed er ikke muligt.




Fejl i visning af billede!
til toppen copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark
kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.045 sek.
til toppen