Artiklen er tilføjet af KRN tirsdag 14. juni 2005 kl. 12.53. Læst 16001 gange
Af Rolf Christensen
Sardinsk Sanger ringmærket på Grenen
Min 23. ringmærkningsdag i foråret på Grenen startede, da jeg vågnede 03.03
som en flittig dreng: før vækkeuret. Jeg slog mine 22 net op fra klokken
03.45 og frem på sydsiden af Sylviastien på Grenen - på nordsiden af den
gamle strandeng. I et døgns tid havde der hersket svage vinde omkring
NV-NNØ, og efter gårsdagens moderate 29 ringmærkede fugle, var jeg denne
søndag meget fangstklar, for det var overskyet, og det kan ringmærkere lide.
Det var RoC+0, for det var juni på Grenen, så det sene forår var fortsat
erklæret slut for de flestes vedkommende, måtte jeg konstatere.
1. runde gav hele 11 fugle, og jeg startede 2. runde 05.38 gående fra
Sandormvejen mod Kattegat-kysten. Efter 100 arter og 10.000 fugle i nettet
1987-2005 kunne jeg omsider hive mine første kernebidere nogensinde ud af et
net. 2 stk. Det var rigtigt fedt, og myten om, at de kan bide hjørnesofaer
og énfamilieshuse over, holdt ikke. De bider hårdt, men en rødrygget
tornskade klemmer værre! I posen med dem, for jeg havde ingen ringe af den
størrelse med i forklædet. Jeg fortsætter rundt østover, og da jeg når 3 net
på stribe midt i ringmærkningsområdet, sidder der ingen i det første og
tilsyneladende kun en Acrocephalus i det 2. net. Igen en kærsanger, tænker
jeg, da jeg når frem mod den og kigger hen langs 6-meter-nettet.
Der hænger en fugl i den anden ende. Den hænger ret højt, har røven til, men
drejer hovedet. Det er sgu da ikke bare en flot gråhovedet 3K+ han tornsanger, tænker jeg, mens kærsanger hurtigt kan pilles ud. Jeg hiver en
ring frem, går frem mod fuglen i maskerne og ringmærker kærsangeren, da jeg
ser en sindssyg Sylvia ligge lige unde rmin hage og kigge op på mig! Dette
er et hit, ved jeg! Det er godt, at den hænger ordentligt fast. Jeg slipper
med det samme kærsangeren og tager fat rundt om net og fugl.
Ny art for Danmark! Igen!
Det her er sgu ikke den evige provencesanger, som alle vi vestjyder går og
venter på. Det her ligner MARMORA'S WARBLER (mormors vabler!), som jeg på
det tidspunkt næsten ikke kan huske hedder sardinsk sanger på dansk! Jeg
ryster noget på hænderne, da jeg piller den ud, og denne gang er det helt
sikkert ikke kaffen. Den er helt grå med rødt øje og fuldstændig vildt at se
på i 9990 Skagen. Jeg har aldrig set sardinsk før, kommer heller aldrig til
det igen, men jeg tror at jeg gør det lige nu, tænker jeg. Jeg kigger på mit
ur i det samme, klokken er 05.54.
Nu er scenariet:
- en ny art for landet i hånden - ingen pose til den
- 2 skrigende kernebidere i en pose, der mangler ringe, som ligger langt væk
- en halv netrunde fuld af fugle
- 23 åbne net, der skal lukkes
- RoC+0 alene på Grenen
- ingen gæstende birdere i Skagen?*
- ingen vågne/aktive, lokale birdere? - Knud og Erik er hhv. i Århus og
København**
*(det viser sig siden, at Claus Hornemann og Ole Olsen stadig er her på ca.
5 uge, men de skulker meget)
**(til Henrik Rasks 40-års fødselsdag, som jeg meldte afbud til. Den
afholdtes jo midt under forårstrækket, skrev jeg til ham)
Med Sylvia i hånden småløber jeg nu de 100 m. til mit såkaldte kontor, hvor
jeg putter fuglen i en pose, som jeg hænger på skope-stativet. Ræven har
taget 2 af mine madpakker. Vil den også æde en sardinsk sanger, tænker jeg?
Jeg går tilbage til runden og de 2 kernebidere, der får de hentede ringe på.
Nettene lukkes, men en del fugle skal i den forbindelse stadig ringmærkes.
Den første kontakt til verden bliver 4 SMS'er til lokale: AJ EKr LaM JPe:
Jeg ringer efterhånden også lokalt til først LaM, AJ og få andre, men de må
selv klare at ringe rundt til flere igen denne gang, tænker jeg. Jeg kunne
DOFcall'e fuglen allerede nu, men det er jo en hånd-fugl, så hvorfor ikke
lige vente til, at vi har bestemt den sikkert til art på kontoret, jeg har
jo så meget at gøre først? Samtidig tænker jeg også, at det bare kan være en
hjerneblødning, jeg har fået, og at der ligger en tornsanger i posen, når
jeg snart skal tage den frem foran alle.
Jeg har kun fanget 450 fugle siden den 22. maj. Foråret er koldt og uden
østenvind, så der burde jo ikke ske noget på Danmarks spids? Vi fanger jo
aldrig hits i Skagen, plejer jeg at sige til folk, kun pæne antal og en blåhals nu og da. I løbet af 1960-2005 husker jeg kun 2 ringmærkede SU-arter
heroppe, så Skagens net er netop kendt for at ligge lige på trækruten for
almindelige fugle - og dem fanger vi rigtigt mange af.
Alle net er efterhånden lukket, da birdere fra Skagen begynder at dukke op
med AJ først. Jeg råber, at han skal gå op til posen, så ræven ikke løber
med den. Det er tidlig morgen, og de skal alle krydse. Efterhånden bliver
det RoC+14 på kontoret på Sylviastien.
Jeg tager fuglen op af posen - tænker, nu flyver den - men det går. Nå, hvad
er det så? Er det ikke en sardinsk? De fleste mener, at det er det vist.
Klart en ny art for landet, men kan en provencesanger drille? Vi 14 personer
har 2 bøger: min Svenssons ringmærkningsbibel og min Fugle i Felten (FIF).
Vi læser i Svensson om mål, de 2 arter, racerne, alder, køn, og vi ser
tegningerne i FIF. De to tvillinge-arter, procence- og sardinsk, er relativt
ens i mål men nemme nok at skelne i felten som 2K+ fra første sommer, men
det indtryk giver FIF ikke, og målene er ret gode for sardinsk, men også ok
for procvence. Jeg har aldrig set sardinsk, og provence har jeg kun set
halvdårligt i Sydengland i 1993.
Alle til stede skal krydse nu, men hvor?
Efterhånder bliver der ubredt usikkerhed om artstilhørigheden for fuglen i
min hånd, og de fleste mener som tiden går, at det må være en provence. 8 ud
af 14 af os kommenterer livligt på fuglen, men ingen af os er helt sikre.
For Danmarks første provencesanger er: EKr AJ IUH CHo JPe OO
For Skandinaviens første sardinske sanger er: RoC LaM
Der er efterhånden gået lang tid, og jeg bør nu vække birder-Danmark med en
spændende DOFcall, så jeg SMS'er en skråstreg (Provencesanger/Sardinsk
Sanger) ud til alle, så de kan køre lige meget hvad, hvis de har tid og lyst
til at holde søndag på en dansk motorvej. DOFcall holder sin standard og er
som sædvanlig ude af funktion, så alle kan roligt sove lidt endnu. EKr og
Rie Voetmann tager de eneste, omend mange fotos af dyret i hånden, men EKr
må snart melde fladt batteri.
Jeg måler videre med AJ som assistent, men så lukker fuglen øjet for første
gang, så nu er det tid til at slippe den. Ved Skagen Fyr (også kendt som Det
Grå Fyr) og i den lille skov NV herfor på den anden side af hovedvejen, har
jeg de sidste dage sluppet hhv. en vestlig bjergløvsanger, en hvidskægget
sanger og dagen før en lundsanger ssp., som var meget grøn. Der er hits, som
alle er sunket i jorden med det samme med undtagelse af den første, som blev
mandsopdækket af 2-4 birdere i 35 minutter, inden den sank i jorden.
Nu skulle det gøres bedre. Jeg besluttede derfor, at denne fugl skulle
slippes ved Skagens mest isolerede krat: den lille skov ved Højen
Fyr-boliger (fyret blev sprængt væk i ca. 1972), Højen Fyrvej, nær Buttervej
helt ud til Skagerrak. Nærmeste stednavn er Butterbakke på Geodætisk
Instituts kort. Her må den kunne genfindes hele dagen, tænker jeg. Hermed
flyttes fuglen præcis 5 km. mod V i stedet for 1 km. mod SV, men til gengæld
kan den twithces?
En kortege på 4 biler kører. EKr RoC OO kører vi forbi mit hus, og jeg
kaster 6-7 bøger ind i bilen. Nu skal der læses. Sylvia-stråstregen køres
gennem Skagen By, imens jeg læser mig hen mod det, jeg hele tiden har tænkt
og argumenteret for, en absolut *GIGA* i form af den grå og sjældne MAMORA'S
WARBLER, og da vi alle holder ved skoven derude, læser vi videre og kigger
billeder i den store flok opslåede bøger på køleren af en bil. Halvdelen af
Grenen-flokken er kørt med, resten bliver glade på Sylvia-stien med en
provence- i bogen - kun krydset af med blyant...?
Steen Christensen er nu kommet til, og vi læser, inden fuglen tages op. Jeg
har besluttet mig for, at dyret skal slippes i den vestlige ende af skoven,
hvor fyrreskov bliver til blandet og meget spredt, lavt krat, som er nemt at
birde i. Jeg er nu meget overbevist om, at det slet ikke kan være en
procenve, og det sidste kig i hånden overbeviser stort set alle i flokken
om, at den er god nok: sardinsk. Rie Voetmann tager de sidste fotos i
hånden. Fuglen kalder da for første gang med et spurvelignende kald, som
senere viser sig at være diagnostisk iflg. litteraturen og cd'er.
Jeg sætter Sylvia ind i en egebusk, og den hopper videre, flyver ud af
busken og flyver 15-20 meter bort mod vestenden af krattet, ikke langt fra
de bare, åbne klitter mod Skagerrak. Vi går ikke mod den, for vi håber den
vil blive i krattet, så den får lov at fouragere i fred og dermed vil vende
tilbage til slippestedet. Vi har sluppet en mega sjælden fugl, som jeg har
fanget, så nu vil jeg gerne sende den ud, og jeg beslutter mig for, at jeg
igen skal bruge det sjældne *GIGA*-præfiks på DOFcall, som kun er kendt fra
Skagen:
SØN *GIGAigen* SardinskSanger2Km?(PVS synes nu udeluk)ringmGrenen0554
slup0802 skovenHøjenFyr=Buttervej vSkagerrak-ka twitch t2215?)RoC+15
Jeg ville ikke igen sende den ud som en skråstreg, for nu var også de andre
delvist overbeviste om, at det var en sardinsk. Derfor skrev jeg: (PVS synes
nu udeluk), fordi jeg ville beskrive, hvad der var processen i
artsbestemmelsen. Spørgsmålstegnet i den forbindelse gjaldt kun fuglens køn:
m? Vi vendte tilbage til bøgerne ved bilerne, og det så sgu rigtigt godt ud.
EKr ville nu hjem til konen og cd'erne, så jeg kunne få et her-og-nu-lift
til Grenen, hvor jeg havde alle mine ting. En af Danmarks sjældneste fugle
nogensinde passede nu sig selv, men de første frederikshavnere var nok i en
bil på Buttervej, da vi kørte den anden vej mod dem?
Jeg genåbnede mine net på Grenen, og sagde til de glade tilbageblevne, at
deres provence-kryds skulle være et sardinsk kryds. Der var fortsat mange
fugle, og hele 56 gik i nettet på dagens trods den lange pause ifm.
Sylvia'en. Ved Højen Fyr var de første RL SEF OK KRN+1 fra Frederikshavn og
Aalborg. Fuglen blev først genfundet ca. 10.12 efter over 2 timer. Dagen
igennem så ca. 100-125 birdere Sarda af og til ca. én gang i timen frem til
den sidste obs. 17.45. Den var formentlig noget skulket, men interessen var
også stor, så den blev presset noget, når nogen råbte, at de havde fundet
den. Fuglen sås både i skoven, i krat op ad skoven, i fjerne, isolerede
buske og endog flyvende i den åbne hede samt hoppende i bare, klitter mange
100 meter væk, så den blev set mange steder i løbet af de små ti timer, folk
så den. Den var aldrig let og synlig for nogen andet end i få sekunder,
maksimum. Enkelte så den slet ikke, og 1-2-3 timers venten var ikke noget
særligt. Det var en fryd at høre vrede københavnere råbe af hinanden, når
nogen stod foran eller folk kom løbende og stillede sig for tæt på fuglen.
Sådan er det nu engang, og fuglen klarede skærene og passede faktisk sig
selv helt alene det meste af dagen.
Om den blev eftersøgt mandag, ved jeg ikke, men det blev den nok? Jeg
ringmærkede 58 fugle den dag, og vejret var godt for nattræk, så den kan
meget vel være smuttet?
Dragt og mål bestemte fuglen til en 2K af nominatformen Sarda - måske en
han, jeg læser stadig om fuglen. Det har altid været min drøm at finde
MAMORA'S WARBLER i den maki-lignende bevoksning på Assistens Kirkegård midt
i Skagen en forsommerdag, men midt i et fugtigt, grønt pilekrat en tidlig,
grå morgen kan også gå an - omend at det var i mit net. Den var ikke ventet
for landet, men hele 4 fund i Storbritannien de sidste ca. 25 år - og ingen
før - fortæller, at enkelte fortsætter trækket fra Afrika forbi
Middelhavsøerne, men det er en ære at have lavet en fugl, som hverken
tyskere eller andre skandinavere har fået på deres lister i hjemlandet
endnu.
Efter 1-2 døgn uden tid til Internet, kan jeg se, at gamle som unge har en
mening, hvad der kan krydses og, hvordan man håndterer en ringmærket fugl.
Som det klar fremgår for oven, var den sardinske sanger en stort set
ubestemt fugl i lang tid, nærmest frem til at den skulle slippes. Selv havde
jeg intet kamera med, og med 2 bøger på Danmarks spids, skønnede jeg, at det
var helt nødvendigt, at vi kørte dyret til mit store bibliotek på
Batterivej. At jeg i den forbindelse kører videre til et isoleret sted, der
faktisk kan ses fra klittoppene på Grenen og iøvrigt også ligger nord for
Skagen By, hvor så hele twitcher-Danmark måske kan se dyret til mørket
frembrud, er kun en detalje. Var den sluppet præcis ved fangststedet efter
de klassiske 1-2 timer - det blev kun 2 timer og 8 minutter for en ny art
for Skandinavien, som ikke blev bestemt sikkert umiddelbart, og det er kort
tid - ville jeg ikke have kunnet ringmærke resten af dagen for gæstende,
søgende birdere, ville de mange, vigtige bøger ikke være blevet åbnet, mens
vi så fuglen, og ikke mindst, så var den nok sunket i jorden: kunne ikke
høres i felten og ikke mindst ville folk ikke have kunnet få et af deres
livs bedste obs. heroppe i Lysets Land!
Nettene er stadig åbne, og Sylviastien er klar til sin 8. Sylvia-art i
foråret...
Med venlig hilsen
Rolf
Grenen
Artiklen er senest opdateret: tirsdag 14. juni 2005 kl. 13.30
Åh, denne lobhudlen i afventen af næste
hyrdebrev fra guru'en!
Med en til vished grænsende sandsynlighed for at vinde uvisnelig upopularitet vil jeg tværtom fremføre, at det er toppen af selvsmagende, selvhævdende ordgyderi og slendrian.
Er det godt gået at fange 500 fugle pr. gennem 20 år - fordelt på så mange arter, at det fra enhver videnskabelig synsvinkel er komplet værdiløst.
Herregud! vi véd jo, at spøjse arter lander på odder og øer. Det er jo blot at lade vinde og tilfældet råde, så kommer såmænd også Cettisanger, Provencesanger, trænattergal og Murløber til Buttersti, ellekrat eller Assistens Kirkegård.
Er det godt gået at køre fem kilometer med en i forvejen stresset småfugl for at sætte den af i det mest idiotsikre krat, så hele establishmentet af twitchere kan få "et af deres livs bedste obs" (er det en forfjumret, gråsort pil i to sek. ?) ?
Tilskyndet af en nær fuglevens bekendelse: "Nej, det er ikke kun en tilfredsstillelse - det er en psykose" (kørt fra Århus til Skagen efter blå glente, gulgrå værling og nu sardinsk sanger) føler jeg utæmmelig trang til at mane til selvransagelse. Er det virkelig sådan, I vil se på fugle. Lade jer trække rundt efter SMS'ens næste bip til døgenigte og egotrippere, der for 117. gang i mangel af mere fornuftig vandel kan trække en ny kanin op af hatten ? Hvor er naturoplevelser, familieliv og færdselskultur henne i denne danse macabre ?
Prøv i stedet for jer selv (og endelig også jeres elskede) at nyde glæden ved at stå en tidlig morgen ved et af vore utallige skønne steder og lad ørerne fyldes med kald og sang, eftersøge området græstot for græstot, pyt for pyt og SELV finde herlige arter. Jeg har været i Kraptårnet med twitchere mange gange. Og hørt dem i mobiltelefonen i deres stundesløse higen efter mere udtale: Nej, her er intet. Altmedens jeg har stået og kigget på skestorke, flokke af knarænder, 15 dværgmåger og brushanespil.
Hvad er det, jeg er vidne til ? Præstationsinsufficiens, uforløst selvrealisation eller ludomani ? Det er i hvert fald ikke glæden ved nuet, lykken ved at være tilfreds med det nære, den indre ro efter veludført arbejdsdag og trangen til at lære fra sig.
Det kunne jeg godt unde jer.
Og til Rolf: Jeg synes, du skal pakke dine net sammen og snuppe et par megafri dage, så dine disciple kan komme lidt til hægterne, få bilen og sjælen til service.
Hvor længe er det siden, I har hørt en natravn og skovhornugleunger ?
Er helt enig med Freddy! Lad dog folk kigge på fugle på den måde de selv vil! Jeg har personligt hverken set den blå glente, gulgrå værling eller det sardinske kræ, men jeg har fuld forståelse for at folk gider at køre efter dem! Hvis man ikke kan sætte sig ind i det kick det giver at se en dk art eller forstår twitcherne, så er man da selv noget afstumpet i sin opfattelse af hvordan fugleinteressen skal dyrkes. Der er mange, for hvem deres lister er særdeles vigtige og hvad så? Synes det kun var fornuftigt at sætte den ud i et krat så den senere kunne genfindes. Fuglen lider næppe overlast af at blive flyttet nogle få kilometer. Om den så kan krydses der er en helt anden diskussion jeg ikke vil gå ind i her.
Jeg er lidt i tvivl om, hvem du skriver til.Er "det er toppen af selvsmagende, selvhævdende ordgyderi og slendrian" myntet på de to personer der "rygklapper" Rolf, eller er det Rolf du langer ud efter med den bemærkning ?
Jeg opfatter at du kritiserer "Ringere" der alene ringmærker for at fange Hit´s. . (?)
Nu har jeg ikke selv været "Ringer", men jeg forstår sandelig godt, at spændingen over hvad der nu går i nettene af hit´s er en væsenlig driver til at stå op morgen efter morgen - med eller uden betalte diæter. Hvis ikke det var pga af håbet over at fange hits tror jeg ærligt talt det ville være meget vanskeligt at rekruttere "Ringere", med de økonomiske vilkår der er gældende.
Lad os tage Chrø som eksempel. Hvor meget ringmærkning ville mon være foregået, hvis det ikke var for håbet om- og glæden ved hits ??
Jeg kan ikke forstå din påstand om at Rolf´s 10.000 ringmærkninger er videnskabeligt værdiløst - jeg opfatter det som en gang harm usaglighed - netop fordi Rolf´s aktivitet nok mest er drevet ud fra håbet om at fange hits.
Jeg synes du bør revurdere din opfattelse af, hvad acceptabel naturoplevelse og ringmærkningsaktivitet er!
Man må selv læse ordene. Og jeg sagde jo, at de ville falde mange for brystet.
Folk, der kender mig, vil vide, at jeg næppe nogen sinde får behov for piller.
Lad venligst mine titler i fred, hvor de hører hjemme: i fagfællers kreds.
Jeg skriver som ganske almindelig fritidsfuglekigger siden 1959. Og jeg føler i sandhed selv et "kick", når jeg får en sjældenhed i kikkerten her eller hisset, men hvor er "kick'et", når man ved, det er lige om hjørnet henne ved nettet ?
Vi kan debattere dette herfra og til lillejuleaften. Jeg forfægter, at det golde hitjægeri over stok og stene, drevet af gold netfangst og garneret af pseudojuristeri om krydsregler à la fantasispil, jeg har fulgt i DOF-call den sidste måned, er en massepsykose snarere end interesse. Og tænk, hvor meget tid og energi, der går lokaliteter, der trænger til overvågning eller optælling.
Enfin, så sæt dog en gigantisk Helgolandsruse op fra det Grå Fyr til Drachmanns grav, så vi kan få lidt system i galskaben. Det er jo ikke til at bære, hvis der smutter en sørgestenpikker forbi; alene tanken!
Nej, kom forbi en dag og få et glas kølig hvidvin til suler og kjover og få blæst krydsreglerne ud af hovedet. Og tag endelig nettene med, så vi kan blive af med dem. Det er stærkt vanedannende at kunne selv.
Der skal være plads til os alle!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg er temmelig træt af at man ser ned på andres måde at se på fugle på...
Vi er ALLE aktive, hver på sin måde og bidrager til udbredelsen af vores fælles hobby!
Og det er alt-i-alt til gavn for fuglene og vores kendskab til dem.
Hvem er vigtigst - Hvem er vigtigst - Hvem er vigtigst - ???
Ham/hende der registrere sjældne fugle, ham der bruger ugevis i felten og kender alle feltkendetegnene, ham der ringmærker, ham der obser trækfugle, ham der sætter redekasser op til Datsy-arter, ham der sætter redekasser op i sin have, ham der skriver artikler om fuglene, Caretakerne, turlederen på Fuglenes Dag, ynglefugletællerne, ham der har flest indrapporteringer på DOF Basen, ham der engagere sig i DOF`s ungdomsarbejde, ham der driver lobby-arbejde overfor politikerne, ham der skriver diverse lokalrapporter.
o.s.v. - o.s.v. - o.s.v. - o.s.v. -
Efter min mening gør hver sit!
Venlig hilsen
Troels
Der nyder fuglene på min måde!
Jeg kan ikke entydigt læse om du, Kim Frost, langer ud efter Rolf og hans "uvidenskabelige ringmærkning", og dermed mener han burde foretage sig anden mere videnskabelig fuglekigning.
Men ét kan jeg dog fortælle. At uanset mandens ringmærkning eller ej, er han en af de mest bidragende ornitologer til databasen i DOFbasen (mellem top 10 tror jeg).
Hvis man så mener obs. i DOFbasen er uvidenskabelige, er det ens egen sag. Jeg mener de snart 3 millioner obs. i databasen er godt på vej mod en videnskabelig opsamling af fuglene i Danmark.
I fem år har jeg overhovedet ikke kørt efter andres fugle, men jeg synes stadig, at Rolfs beretninger fra felten er kanon. De formidler netop en stemning fra et træksted, hvor chancen for at fange et hit er ganske pæn. Og mit indtryk er, at Rolf er en af de absolut mest seriøse fuglekiggere i Danmark.
Alligevel kan jeg personligt kun ryste på hovedet af, at så mange mennesker kører så langt i stedet for at finde deres egne fugle. Det er så, hvad det er; det må folk selv om.
Det nye er, at jeg faktisk mener, at Rolfs fund er videnskabeligt interessante. Det interessante spørgsmål er jo, om det er et tilfælde, at 1/100 del af de fangne fugle burde være blevet i Sydeuropa? Hvad er frekvensen på Chrø, Helgoland eller andre steder, kan forskellen skyldes, at Jylland er en fastlandsruse, som lidt forvirrede fugle ikke har noget imod at ende i (frem for at krydse oceaner), og fortsætter det forlængede træk til efter Skt. Hans?
Endvidere er ringmærkning en fremragende pædagogisk aktivitet, og der burde uddannes langt, langt flere ringmærkere!!! Og knaldes en Helgolandsruse op på Grenen.
Jeg synes det er udmærket at Kim Frost reagerer på sarda-operaen i Skagen. Jeg vil gerne hermed forsvare både Rolf og Kim.
Jeg kender Kim fra skoletiden. Kim havde hengivelsen, mobiliteten og resurserne til at birde overalt i Danmark, Lappland og sydpå – det var ellers ikke så almindeligt for os unge i midten af tresserne, og han samlede erfaring nok sammen til f.eks. at kunne finde Danmarks første savisanger. I en tid, hvor en ung Steen Christensen måtte belære DOF-turlederen på busekskursionen i Skåne, at ørnen vi alle så på faktisk slet ikke var en ung havørn som officielt udråbt, men en gammel kongeørn, som ingen på den tid ventede at se i vinter-Skåne. Feltornitologiens stade rykkede for alvor, hjulpet til af sådanne unge talenter og ildsjæle.
Rolf indtager en tilsvarende rolle i dag 40 år efter. En kompromisløs hengivelse, og selvfølgelig ikke helt uden personlige omkostninger, har med tusinder af koncentrerede timer i felten bragt hans erfaring og paratviden i felten op på et niveau, som vi knap kunne forestille os i gamle dage. Det sætter nye standarder (andre bidrager også!) og er til stor inspiration, og er med til at skærpe sanserne hos os, som går lidt mere til og fra. Jeg under Rolf forsommernes store fund, som giver det store kick for den der finder fuglen. Tillyke! At Rolfs stil er flamboyant kan ikke undre i denne ekstremt mediebevidst tid, hos en person der har turdet satse og vælge sin identitet som feltornitolog. Det bør man ikke lade sig irritere af. Jeg synes Rolf skal fortsætte med sine net og sine hele performance. Næste gang jeg kommer forbi på kontoret på Grenen, vil jeg have varm kaffe med og sige Net-op!
Men jeg synes, at Kim har fat i en lang ende i sit veloplagte opgør med twitcher-Danmark. Der er helt klart tale om en kultur, der er ved at pervertere. At fræse fra København til Skagen for at få et glimt af en nylig sluppet ringfugl, en lille ensfarvet, mørk skid, som de fleste ikke får en chance for at kunne bestemme selv korrekt, er altså et ynkeligt kryds i et nørdet bogholderi. Det øger ikke ens paratviden og erfaring i felten, øger ikke feltornitologiens stade, tilfører ikke forekomsten yderligere dokumentationsværdi, giver ikke en ægte naturoplevelse for hverken en selv eller de andre rejseudmattede personer on location, øger ikke sikkerheden på vejene, mindsker ikke CO2-udslippet, stabiliserer ikke parforholdene rundt omkring, det er et absurd teater og en uskøn adfærd, som tilmed bidrager til at stille os fuglekiggere i et noget ufrivilligt komisk skær i vore øvrige omgivelser. Hvad ville Dirch Passer ikke have kunnet få ud af de kaotiske scener ved Højen fyr i søndags? Men jeg har ikke noget imod i ro og mag at køre til Harboøre efter en stationær ismåge, eller til Holstebro efter en ellekrage.
Men bevares, vi lever i et frit land heldigvis, og enhver må blive salig i sin tro.Og jeg synes debat er en god ting.
Tak til Ian for mellemproportionalen til denne debat! Og ikke mindst fordi du kom med det tilbageblik. Fascinationen af det usædvanlige og fordybelsen i feltkarakterer havde vi jo allerede da og gik bestemt ikke af vejen for twitching. Men jeg synes, at det er kammet over på det sidste. Dedikation er ved at blive til perversion. Men så sandt, så sandt: Hver sin levevis, og kan man ikke blive salig i sin tro, kan man da altid skabe sit eget helvede.
Spoverne herude er holdt op med at spille for i dag, og rørhøgen i klitsøen har afleveret dagens sidste vandrotte på reden. Nu vil jeg gå ind og lytte lidt til Faurés "Requiem" - eller skulle man hellere snuppe en time med "Calls of Eastern Vagrants" ? Man skulle jo gerne være fit for sit eget hit, når man ikke gider fræse efter andres...
Nu bliver jeg simpelthen nødt til at blande mig i denne debat om "de fæle twitchere" - og jeg bekender gerne at være en af dem :-)
Hvad er det lige der gør en fuglekigger, som trasker ud af den samme rute hver dag eller besøger de samme lokaliteter året rundt eller hele tiden kigger på de samme havefugle til et bedre menneske, end den fuglekigger, der finder anledning til at opleve hele det skønne Danmark med en mangfoldighed af lokaliteter og alle de arter, der dumper ned her i landet?? Absolut intet!
Jeg har igennem alle årene været en af de mest flittige indrapportører til den Sjællandske Årsrapport; været leder på utallige små- og storture for foreningen; har holdt Nattergaleture for almindelige mennesker; siddet (og sidder) i diverse arbejdsgrupper og repræsentantskab; har rejst til nær og fjern osv. osv. og har altid fundet glæde i alle mine aktiviteter.
Et kig på min ædelartsliste viser, at jeg selv egenhændigt har fundet hele 276 arter igennem årene, så myten om at twitcherne eller mere mundret: "feltbisserne" bare ligger i dvale og venter på det næste DOF-call og ikke selv finder noget som helst nogen steder - eller finder glæde heri - holder bare slet ikke! Ej heller at det er det eneste, der skulle interessere en.
De sjældne fugle bidrager til sociale ture, hvor der ALTID noteres adskillige andre oplevelser og arter i bogen. Det er faktisk ganske sjovt og hyggeligt at træffe venner/bekendte/ligesindede rundt omkring i Danmark og en særlig dimension ved denne "sportsgren" er når snakken går lystigt om særlige feltkendetegn, den nyeste viden, fuglenes adfærd, Sussi og Leo eller hva' pokker det nu kan være.
Jeg har faktisk lidt ondt af dem, der ikke kan eller vil twitche, da de jo må nøjes med de samme oplevelser vi andre altså OGSÅ går rundt og får i det daglige - men MINUS de sjældne fugle og den herlige sociale dimension!
Kære Morten,
Jeg er ikke blind for den sociale dimension i twitcher-kulturen. Men den er også tilstede f.eks. på de store P-pladser i Aalborgs udkant, hvor unge mennesker mødes om aftnen for at brænde gummi af ved kortdistance-bilrace. I øvrigt er det et forbilledligt CV du kan vedlægge, det mener jeg virkelig! Min pointe er blot, at det kan være nyttigt lige at stoppe op og betragte sig selv udefra, når en adfærd begynder at få massepsykotiske træk. Jeg selv holder meget af at besøge nye lokaliteter i ind- og udland med den herlige og kildrende spænding for det uventede og nye arter. At rejse er at leve – og så tæller jeg med flid havearter, en fredelig og helt gratis syssel.
I din heftige svada afslører du tydeligt, at du hverken kender meget til ringmærkning i almindelihed eller Rolf i særdeleshed, når du kalder ham og ringmærkningen for slendrian.
Rolf står, lige som alle andre ringmærkere, TIDLIGT op hver morgen 7 dage om ugen, så nettene kan være åbne ved solopgang. Det gør de glædeligt 3 mdr. i træk, og når sommeren er forbi gør de det sandelig også hele efteråret igen. Det har for mig ikke at se intet med slendrian at gøre!! Rolf er en overordentlig flittig ornitolog, så han følger bedst muligt med i trækket under ringmærkningen og fortsætter ofte med trækobsen til hen på eftermiddagen eller aftenen, når det er nødvendigt - absolut en værdig indsats, som ikke fortjener nedværdigende bemærkninger fra en misundelig haveornitolog.
Hvorfor mener du, at det er videnskabeligt værdiløst at fange et bredt spektrum af arter ved Skagen - det fortæller vel noget om hvad der sker på stedet? Og Rolf kan vel ikke klandres, at der kommer mange forskellige arter deroppe, ej heller at han fanger en ny art for landet? Han er trods alt ikke herre over artsudvalget og hvilke individder der ryger i netmaskerne!
Det er meget muligt, at du ikke har behov for piller, men så burde du måske prøve med et neutraliserende mavepulver, så vi kunne slippe for dine mavesure opstød en anden gang!!
Til Ian Heilman:
Det er muligt at folk hygger sig med dækafbrænding på P-pladser, men du finder næppe den samme kultur og holdning til naturen blandt disse typer, så derfor synes jeg at det er en tyndbenet sammnligning. Narkomaner har vel også et socialt forhold når de deler nåle på et offentligt toilet, og dem vil du som haveornitolog vel næppe slåes i hartkorn med??
Jeg forstår simpelthen ikke udgangspunktet for denne debat. Twitchere har en ganske almindelig samlermani, der i princippet lige så godt kunne dreje sig om frimærke, øldåser m.m. Det er der intet mærkværdigt ved, og da slet ikke noget psykotisk. At bebrejde dem at det ikke er en videnskabelig interesse, der driver deres fuglekiggeri, svarer efter min bedste overbevisning til at bebrejde folk at de ikke er rødhårede. Derfor er der intet behov for at forsvare Rolfs måde at bedrive ringmærkning. Det er da helt hans egen sag, hvad der driver ham ud af sengen hver morgen.
DOF er som forening speciel derved at den rummer både professionelle videnskabsfolk og glade amatører. Men det at amatørerne er med i det videnskabelige selskab forpligter dem altså ikke til at bedrive videnskab, når de hverken har forudsætningerne eller interessen for det.
...Vi er mange der beundre dit flotte og saglige arbejde i felten- det skal du vide.
At folk så tillader sig, at komme med deres sure opstød på denne tråd, hvor du skriver din finderberetning, finder jeg beklageligt og mangel på respekt i almindelighed!
Jeg håber og opfordre kraftigt til, at man respektere tråden om en finderberetning, hvorfor man må håbe- at folk er fornuftige og rimelige nok til, at at droppe yderligere mudderkastninger på denne tråd!
Der er jo lækkert vejr- så lad os mødes glade i felten, om det så er i haven eller i Skagen!
Nej, tværtimod, Geert! Det er en fin og relevant debat, synes jeg. Det er en god ting at standse op med jævne mellemrum og reflektere lidt over, hvordan man forvalter sin tid. Det har vi alle brug for, og jeg lytter også med interesse til modargumenterne til mit standpunkt.
Jamen Ian. Debatten handler jo netop ikke om forvaltning af egen tid men om forvaltning af andres tid og det er lige præcis det jeg tager kraftigt afstand fra. Sådan noget bliver altid til en frugtesløs moraliseren over andres adfærd. Mit udgangspunkt er: LEV OG LAD LEVE.
At jeg så naturligvis reflektere over min egen adfærd fra tid til anden, se det er en anden historie; men denne refleksion befordres på ingen måde af dine eller andres moralske opstød.
"Hvad kunne Dirch Passer ikke have fået ud af...." Formentligt intet. Manden skrev intet selv, men var tvunget til at fremføre det mere uoriginale og elendige venstrehåndsarbejde efter det andet, forfattet af landets revyforfattere. Formentligt refereres til mudderkliren, der som andre bidrag i den naturtrilogi, der også tæller kartebollen og kulmulen hører til i en kategori, der vel i den sidste ende tog livet af den stakkels mand med den morsomme fremtoning. Noget andet med det tidliger samabejde med Keld Pedersen, der først efter ungdomsoprøret og Monty Pythons fremkomst fant sine ligemænd inden for en humor, der herhjemme på fornem vis blev videreførst af den tidlige Jesper Klein (ikke mindt i bidragene til det P4, som Erhard Jacobsen blev så harm over mens alle vi gymnasiaster morede os kosteligt søndag efter søndag) og lidt senere af Monrad/Rislund dengang de hed Totalpetroleum. Dét var stort - oc Dirch Passer var kun rigtigt sjov i "Den russiske klovn", der blev fremført på uforståeligt, men autentisk klingende vrøvlerussisk.
Når man ser den endeløse kø af privatbiler med én person i hver, der dag efter dag danner kø på indfartsvejene til København må enhver erkende, at samkørsel nogle gange om året efter hits ikke kan være den pind til civilisationens ligkiste, som det blev hævdet under en lignende debat først i 90érne. Man kan næsten tale om, at den nuværende generation af yngre og midaldrende mesteropdagere, RoC inklusive (dén mand er jo vokset op i en klasse, der i Sverige tangeres af Lars-gunnar Lundquist - manden der gjorde Utlängan til et hotspot) blev en art ungdomsoprør med formynderiet.
Der tales om destabilisering af parforhold fra Ian Heilmann. Men hvem siger, at denne eksterne interesse ikke kan være styrkende? - på samme måde som blandt kunstnere og sportsfolk, hvoraf en del også ser ud til at kunne styre en privattilværelse i selskab med andre. De bedste parhold, jeg kender til, inkluderer af parterne hver i sær har en egen interesse, der kan dyrkes og bidrage med overskud (sikkert det modsatte i forbindelse med mislykkede twitch eller nederlag). Ellers bliver det en grålig slåen tiden ihjel i selskab med de to små, agressive puddelhunde, der hjæffer så højlydt hvis en fremmed banker på, især hvis vedkommende er af udlandnsk udseende eller ser lidt for flippet ud......
Twitching kan være sagen, simpelt hen. Selv deltager jeg kun momentvist. Sardinsk kunne have været nået, men jeg havde lovet et familiemedlem, der stod overfor en potentielt alvorlig operation at deltage i havearbejde. På samme måde som jeg kun i undtagelsestilfælde aflyser et møde med en nært fortroligt eller lignende - og ugerne gør det, for samværet med disse mennesker har også stor betydning. Men engang imlemme MÅ jeg bare afsted, dog lige så gerne til Sverige, og interessen skærpe, hvis der er tale om en feltbestemmelsesmæssig udfordring. Det kan man blive klogere af, men det er iagttagelserne i udlandet - hvor der er flere af disse arter, der herhjemme kun optræder som enkelttilfælde - der giver helhedsindtrykket. DEn enkeltstående opservation giver noget andet, nemlig muligheden for at fordybe sig i et enkeltindivid uden at "forstyrres" af flere - samt af en masse andre spændende fugle.
"Lad enhver blive lykkelig på sin måde" skerv Lars Svensson som introduktion til en svensk bog om sjældne fugle. De kunne passende repeteres her.
Og tænk, hvis den Gulgrå og den Sardinske kun var blevet set af finderen, meldt ud og aldrig genfundet?
Dejligt at læse Kim's indlæg. Det minder mig om en af de prædikanter jeg nogle gange zapper forbi på en eller anden kanal. Han får også mig til at smile.
Faktisk fascineres jeg lidt af denne prædikant der virkelig selv tror på at han ved hvordan vi andre skal leve livet. Fascinationen består mest i at jeg sidder og tænker, hvordan i alverden kan den mand få sig selv til at fortælle andre at livet skal leves efter hans normer.
Jeg kender mennesker som gør "underlige" ting - de dyrker folkedans, Pileflet, går til finere madlavning eller ser Superligafodbold selv om det er europæisk 2 divison (undskyld til disse fans :-) )
Jeg selv er måske ikke så meget en DK twitcher - selv om det sker - vis mig en Gammel Rosenmåge i Sommerdragt og jeg vil være der som en mis.
Jeg er vildt fascineret af rejser - men det er squ noget mærkeligt noget at forklare andre... skal du til Costa Rica og se på kolibrier siger de med stor forundring - de kan se jeg mener det og når jeg fortæller brændende om en Snowcap som landede på min skulder, så kan de se at det drejer sig om glæde ved det man gør. De drømmer ikke om det samme, men kan godt se at det trækker et fedt smil i mit ansigt og så forstår de.
Det vi gør, gør vi fordi det bringer glæde og hvad der glæder Ole, Hanne, Per og Kim er måske forskelligt, men fælles er det at vi gør det uanset en prædikant fortæller os at det er forkert. Vi er nemlig selvstændige mennesker som selv kan vælge uden at prædikanter behøver håne os fordi vi vælger anderledes end de gør.
Og Kim, prædikanter er der squ nok af, men mennesker der spreder glæde og skaber smil - og i modsætning til din prædiken - skabte Rolf faktisk glæde hos mange mennesker. Del du også ud af noget glæde Kim, eller for at sige det mere direkte via et citat
Frankly my dear (preacher), I don't give a damn
Kim Fischer skriver onsdag 15. juni 2005 kl. 22.34
Sikke en diskussion! Kim og Kim imellem: Det må da være en sur hvidvin, som kan give den slags opstød! Vi er jo forskellige, også i DOF, og hurra for det. Find en bedre vin frem næste gang!
Min personlige vinkel på Rolfs imponerende Tour de Oiseux er næsten som en landskamp: Det har været interessant at følge den aktuelle sjældenheds-score med de forskellige første divisions fuglestationer i Europa, som Helgoland, Fair Isle, Utsira, Øland m.fl.
Blå Glente og Gulgrå Værling fik Skagen frem i forreste række. Men en overgang kom udbryderen Helgoland (lunt i svinget med Snefinke og en lang række småhits) stærkt med Østlig Bleg Gulbug, Rosenbrystet Tornskade, Lille Rørsanger og Hætteværling og Skagen måtte se sig overhalet med ”kun” Bjergløvsanger, Hvidskægget Sanger og Lundsanger. Med Sardinsk Sanger har Danmark og Rolf igen den gule førertrøje på. Det er sgudda flot!
Twitching destabiliserer parforhold - det samme gør OL, VM i fodbold, Tour de France, stripbarer, øl, vitser om svigermødre, julefrokoster, G-strenge på stranden, Bilmagasiner.
Lad os få det hele stoppet - det er simpelthen bare for meget og folk går squ rundt og griner og smiler når de oplever nogle af disse ting - stop det nu.
Jeg kan ikke vente med at få flere mellemproportionaler på denne streng givet af de førende livsstilskonsulenter fra firmaet
Ved Søborg sø blev jeg spurgt: "Er du en af de heldige, der har været i Skagen på det sidste?" Nej, måtte jeg desværre indrømme. For hvem ville ikke gerne have set alle de sjove fugle? Det ville de fleste af os vel!
Desværre er Skagen så langt væk, at det er til at få grå hår af, eller skulle man sige "hvidt skæg"? Nej, der bliver ikke altid en "lunds" til alle, desværre. Gulgrå værling var flot fundet, selv om den hellere skulle være GULBLÅ, idet Brøndby jo blev mestre i år. Rolf er igen dværg, men en ørn til at finde fugle, også selv om de flyver i nettet eller oploades på nettet... det er nu godt med at have set nogle ægte netfugle! Tillykke med festlig bjergløvs og en god sandinmad (der også fanges med net)!
Tak til Klaus Malling for din pædagogiske gennemgang af dansk revykunst i 60-70´erne, det har vi længe trængt til at få sat på plads. Bortset fra det godkender prædikanten her på Damstedvej dit vidnesbyrd til fulde! Nej, spøg til side, det der fik mig i blækhuset er det bizzare og golde væddeløb om DK-arter, og KUN det! Som sagt, også jeg kunne finde på at køre efter en lækkerbisken. Men sjovt at se, så megen galde det har affødt, gad vide om man alligevel har ramt et ømt punkt?
Allervenligst,
Ian (139 havearter)
Lasse Braae skriver fredag 17. juni 2005 kl. 15.12
Hej
Debatten minder lidt om splinten i øjet, men hvis man ser på den i et store perspektiv, så indeholder de mange ”sure opstød” ikke blot et gran af sandhed, men mange vise ord.
Tolerance er en god ting, og stor respekt for Rolf. Hvor vidt det er i orden at twitche, må være helt optil den enkelte, men man skal ikke gøre sig hellig. Det kan vel kun være for egen fornøjelses skyld. Man bidrager næppe meget til forøgelse af den ornitologiske viden i DK – bortset fra de meget få tilfælde, hvor de først arriverede kan være heldige at få lov til at være med i bestemmelsen som assistance ved ”hjælpe” aktioner. Vigtigheden af fotografers tilstedeværelse fremgår af anden tråd.
Tag et hvilket som helst større twich i DK. Se på mængden af kørte kilometer og den investerede tid.
Hvis tilsvarende energi var blevet brugt på f.eks. natfuglelyt, punktoptællinger eller hvilken som helst andet projekt – ja så ville det garanteret være blevet et gigantisk mega år for den udkårne aktivitet.
Da jeg startede med at se på fugle for kun 5 år siden, var noget af det jeg faldt for det usædvanlige, at man kunne dyrke fuglekigningen på så ualmindelig mange måder.
Men det ser ud til, at det ikke er tilfældet alligevel.
Jeg ser absolut ikke nogen logik i, at opstille twitcher-kilometer og tid mod natfuglelyt, punktoptællinger mv.
Hvorfor bruge penge og tid på teater?
Hvorfor bruge penge og tid til at gå i biografen?
Hvorfor bruge tid på at skrive et indlæg på Netfugl? Den tid kunne have været brugt til ynglefugletællinger.
Hvorfor mange ting...
Hvis ALT man foretager sig skal sættes op mod natfuglelyt, optællinger mv., ja så er den da helt gal.
Der er INGEN rigtig eller forkert måde at se på fugle på.
Hvis jeg ønsker at se sjældne fugle og INTET andet, ja så er det sådan set op til mig. Jeg har i hvert fald ikke skrevet under på nogen kontrakter der binder mig til optællinger etc.
At man så indtaster på DOFBasen og deltager i frivillige projekter det er da bare ren luksus. Men der er ingen der er forpligtet.
Og til de hellige der mener de har set lyset med hvad der er rigtig og forkert:
Vend Nefa-lygten om så den ikke peger ind i ansigtet.
Sardinsk sangers ommentar....
1.del
Jeg hører under "Sylvia".
e fleste bor i Afrika,
men jeg er blandt de ganske få,
der kun ved vintertid kan nå
til Afrikas nordregioner -
hvis ikke kulde, sne, tyfoner
mig hindrer i at gennemføre,
det som jeg mærker jeg skal gøre :
at drage til Tunesiens land,
henover Middelhavets vand !
Nit fødeland er nok en ø -
"her jeg vil leve, jeg vil dø ",
for det var her jeg kom til verden,
og her jeg var i daglig færden.
Her nød jeg sol og sommervarme.
Her har jeg udtrykt al min charme,
for at en del af mine gener
kan leve i de fænomener,
som gi´r fornyelse til arten.
Men jeg kom bare med til starten,
for hør nu her hvad siden skete.
Hvad rod og kaos jeg beredte,
de stakkels mennesker som boede
lidt længre nordpå på vor klode !
( fortsætter på 2.del )
Sardinsk Sangers kommentar:
2.del (fortsat )
Som mange fugle på vor jord,
jeg stævned´ frisk med kurs mod nord,
da forårstiden satte ind -
vi started´ mange kind ved kind.
Og næsten al min slægt drog med.
Vi fløj imod det samme sted :
en ø udi det store hav.
Det energi til trækket gav !
For tanken om : Vi skulle hjem,
den følelse, den tvang os frem.
Nu kom en større hindring ind
i form af kraftig søndenvind.
Snart stormen drev med mig sit spil -
og hvad mon det kan føre til ?
Jeg måtte bare trække med,
og vinden førte mig afsted,
så først ved Skagens lyse strande,
det lykkedes for mig at lande !
Den landing skete ganske brat
i denne junisommernat !
Og landingen blev ikke ret :
jeg havned´ i et fuglenet !
( fortsættes i 3.del )
Sardinsk sangers kommentar.
3.del
nart kom en mand og så mig an !
Han vidste åbenbart hvordan,
jeg skulle blive nettet kvit -
jeg måtte bare vente lidt.
Han tog det ganske let og snildt,
men ØJENENE : de stirred´ vildt ,
som om det aldrig før var sket,
at han min sang.art havde set !!
( Fortsættes på 4.del )
4.del
Lidt senere blev på mit ben
placeret så´n en mærklig én.
Hvad den skal gøre véd jeg ej !
Kan den mon hjælpe mig på vej ??
Og folk kom til fra øst og vest
og syd - og hvor man nu kom best.
Forsættes m. 5.del d.19.6.05 !!!
Jeg har grundet familieferie først nu noteret mig den igangværende debat omkring den Sardinske Sanger.
Jeg må tilstå, at jeg er en smule chokeret over at en (for så mange mennesker) glædelig og fantastisk begivenhed kan vække så stor furore.
Rolf har efter min soleklare overbevisning handlet fuldstændig korrekt og burde vel snarere have en medalje fremfor, at skulle læse det utrolige vrøvl, som er skrevet på denne tråd.
Da der herskede tvivl om den Sardinske Sangers rette identitet gjorde Rolf det eneste rigtige - nemlig at opsøge den nødvendige viden i litteraturen. Dette indebar at han (og fuglen) måtte flytte sig for at sikre, at den nødvendige dokumentation vitterligt var i hus. Først da dokumentationen var i hus blev fuglen sluppet. Set fra min synsvinkel (som måske er præget af mit medlemskab af SU) er jeg Rolf dybt taknemmelig over, at han har sikret såvel den rette artsbestemmelse samt ikke mindst udført mål, som sikrer at fuglen kunne racebestemmes (Den tilhørte iøvrigt racen Sarda som forventes splittet fra racen Balearica i nær fremtid).
Efter at have sikret en fyldestgørende dokumentation vurderede Rolf, at den efterfølgende trafik af tilrejsende twitchere ville være uhensigtsmæssig ved strandengen og Grenen. Dette ville muligvis skade området (flora og fauna) og utvivlsomt have en negativ indvirkning på den videre ringmærkning.
Rolf valgte derfor at slippe fuglen i et område med overskuelig bevoksning. Dette havde den fordel, at fuglen meget let kunne genfindes af de tilrejsende birdere, hvorved unødig forstyrrelse af flora, fauna og ringmærkning (for ikke at nævne turister!) kunne undgås. Jeg fik selv lejlighed til at se fuglen her og vurderede hele scenariet, som et mønstereksempel på hvor smukt sådan noget kan håndteres.
Jeg har forstået det sådan at Rolf, som følge af kritikken her på Netfugl, nu skal stå skoleret overfor lederen af Zoologisk Museums ringmærkningsafdeling. Dette kan betyde, at han mister sin ringmærknindslicens.
Det gør mig pissehamrende møgsur!!
Jeg håber derfor, at disse ord vil blive taget ad notam og at de mennesker, som pga. af rygter, fordomme og uvidenhed har kritiseret Rolf og stillet ham i dårligt lys vil blive overhørt.
Jeg ved ikke hvor du har det fra Klein, at RoC ska' stå skoleret overfor ZM, men hvis det er tilfældet, så er det sgu' kommet for langt ud.
Men hvis det skal bedømmes på andres vurderinger: RoC har reageret fuldstændig korrekt og by the book efter min mening! Håber andre mener det samme, så han kan fortsætte sin fangst af mange tusinder af fugle på Danmarks nordspids...
Hvor ligger grænsen så for hvor længe man må holde en fugl (også en sjælden).
Sådan som jeg læser dit indlæg kan man holde den indtil identiteten er i hus, lige meget hvor svag fuglen så end måtte være.
Jeg mener ikke at sådanne metoder er til stor gavn for ringmærkningens (i forvejen ikke alt for gode?) omdømme.
Og alle gloede de på mig!
På fremmed mål der lød et: Hæjj...
De passed´ ikke rigtig på.
Det øjeblik jeg vented´ på!
Jeg strøg straks fra dem til et krat, hvor jeg ku´ sove for en nat.
Men der blev ikke ro og rist,
for alle - med en særlig gnist - forfulgte mig, hvorhen jeg kom.
Det føltes nok for mig som om ....
Men nu kom katastrofe-faren
i form af NET-fugls-kommentaren !
Nej hvor de skrev - og nogle banded´- alene blot fordi JEG landed´ !
Det virked´ som en østenstorm -
et enkelt fjer blev helt abnorm.
Og der var ris , og der var ros - lidt blandet som al skorstensos.
En mængde støv blev hvirvlet op ! Fornuften ligger vist med DROP.
En ny Sandmile vis dem skiller.
Mon glemt er hver en sangfuglstriller? Mon ikke dog de finder sammen
til fugles vel og vækst og gammen?
Jeg håber dog de glæde får,
af at de fandt MIG her i år !
venlig hilsen: SYLVIA
Sardinsk sangers kaldelyd oversat...
Niels Aagaard skriver lørdag 18. juni 2005 kl. 13.18
Kære Sebastian m.fl.
Det er muligvis mig, der har fremmanet spøgelset om, at ZM skulle have iværksat inkvisitoriske tiltag over for Rolf. I en parallel tråd &8221;SS, kryds eller ej&8221; skrev jeg, at Rolf burde have (læs: burde have) en næse af ZM for at have sat SS ud i et &8221;hit-reservat&8221; istf. nær fangststedet. Jeg har ingen viden eller forventning om, at noget sådant vil indtræffe.
Jeg holder meget af Rolf (selvom han stadigvæk kalder mig &8221;musemanden&8221; ) og formoder, han har haft de bedste intentioner. Og hvis argumentet med at holde twitcherne væk fra hans fangstområde er sandt, synes jeg også, han har gjort ret.
Men dette argument blev ikke nævnt af Rolf, som ovenfor skrev:
Der er hits, som alle er sunket i jorden med det samme .......
Nu skulle det gøres bedre. Jeg besluttede derfor, at denne fugl skulle
slippes ved Skagens mest isolerede krat: den lille skov ved Højen
Fyr-boliger........
Her må den kunne genfindes hele dagen, tænker jeg. Hermed
flyttes fuglen præcis 5 km. mod V i stedet for 1 km. mod SV, men til gengæld
kan den twithces?
Dette så for mig ud som om, Rolf vægtede twitchernes ve og vel højere end fuglens ditto. (Og fri mig/os for argumenter om, at dette individ nok alligevel var gået til!)
At han så måske først senere er kommet i tanker om, at deporteringen også var for at beskytte fangststedet, er da kun forståeligt i al forvirringen &61514;.
Til lykke Rolf. Keep on the good work! (Og tak for en dejlig historie. Din iver og entusiasme smitter som altid)
Kh Niels
Niels Aagaard skriver lørdag 18. juni 2005 kl. 13.19
Kære Sebastian m.fl.
Det er muligvis mig, der har fremmanet spøgelset om, at ZM skulle have iværksat inkvisitoriske tiltag over for Rolf. I en parallel tråd &8221;SS, kryds eller ej&8221; skrev jeg, at Rolf burde have (læs: burde have) en næse af ZM for at have sat SS ud i et &8221;hit-reservat&8221; istf. nær fangststedet. Jeg har ingen viden eller forventning om, at noget sådant vil indtræffe.
Jeg holder meget af Rolf (selvom han stadigvæk kalder mig &8221;musemanden&8221; ) og formoder, han har haft de bedste intentioner. Og hvis argumentet med at holde twitcherne væk fra hans fangstområde er sandt, synes jeg også, han har gjort ret.
Men dette argument blev ikke nævnt af Rolf, som ovenfor skrev:
Der er hits, som alle er sunket i jorden med det samme .......
Nu skulle det gøres bedre. Jeg besluttede derfor, at denne fugl skulle
slippes ved Skagens mest isolerede krat: den lille skov ved Højen
Fyr-boliger........
Her må den kunne genfindes hele dagen, tænker jeg. Hermed
flyttes fuglen præcis 5 km. mod V i stedet for 1 km. mod SV, men til gengæld
kan den twithces?
Dette så for mig ud som om, Rolf vægtede twitchernes ve og vel højere end fuglens ditto. (Og fri mig/os for argumenter om, at dette individ nok alligevel var gået til!)
At han så måske først senere er kommet i tanker om, at deporteringen også var for at beskytte fangststedet, er da kun forståeligt i al forvirringen &61514;.
Til lykke Rolf. Keep on the good work! (Og tak for en dejlig historie. Din iver og entusiasme smitter som altid)
Kh Niels
Niels Aagaard skriver lørdag 18. juni 2005 kl. 13.25
Kære Sebastian m.fl.
Det er muligvis mig, der har fremmanet spøgelset om, at ZM skulle have iværksat inkvisitoriske tiltag over for Rolf. I en parallel tråd "SS, kryds eller ej" skrev jeg, at Rolf burde have (læs: burde have) en næse af ZM for at have sat SS ud i et "hit-reservat" istf. nær fangststedet. Jeg har ingen viden eller forventning om, at noget sådant vil indtræffe.
Jeg holder meget af Rolf (selvom han stadigvæk kalder mig "musemanden" ) og formoder, han har haft de bedste intentioner. Og hvis argumentet med at holde twitcherne væk fra hans fangstområde er sandt, synes jeg også, han har gjort ret.
Men dette argument blev ikke nævnt af Rolf, som ovenfor skrev:
Der er hits, som alle er sunket i jorden med det samme .......
Nu skulle det gøres bedre. Jeg besluttede derfor, at denne fugl skulle
slippes ved Skagens mest isolerede krat: den lille skov ved Højen
Fyr-boliger........
Her må den kunne genfindes hele dagen, tænker jeg. Hermed
flyttes fuglen præcis 5 km. mod V i stedet for 1 km. mod SV, men til gengæld
kan den twithces?
Dette så for mig ud som om, Rolf vægtede twitchernes ve og vel højere end fuglens ditto. (Og fri mig/os for argumenter om, at dette individ nok alligevel var gået til!)
At han så måske først senere er kommet i tanker om, at deporteringen også var for at beskytte fangststedet, er da kun forståeligt i al forvirringen.
Til lykke Rolf. Keep on the good work! (Og tak for en dejlig historie. Din iver og entusiasme smitter som altid)
Zoologisk Museum har ikke nogle fastsatte nedskrevne retningslinjer for hvor længe en ringmærket fugl må holdes i fangenskab inden den genudsættes i naturen. Der findes dog nogle uskrevne regler, som turde være de fleste ringmærkere bekendt. Det er således en uskreven regel, at en fugl bør slippes inden en time efter at den er blevet fanget/pillet ud af nettet. Der opstår dog jævnligt ekstreme situationer, hvor der må dispenseres for denne regel. Eksempler på dette kunne være:
- En fanget fugl er svag/skadet/syg og vurderes at have gavn af en længere tilværelse i fangeskab inden genudsætning finder sted.
- En fugl er indfanget sent om aftenen (eksempelvis på overnatningslokalitet) og vurderes at have bedre af at blive sat fri i deagslys, hvorfor denne holdes fanget natten over.
- Bestemmelsen af en fugl trækker ud og det vurderes at fuglen ikke tager skade af den forlængede periode i fangenskab.
- Dokumentationen af en usædvanlig fugl trækker ud og det vurderes at fuglen ikke tager skade af den forlængede periode i fangenskab.
Det er med andre ord en vurdering, der ligger til grund for om en fugl kan/bør holdes fangen i længere tid end normalt.
Denne vurdering kan naturligvis kun foretages af den til enhver tid ansvarlige ringmærker.
Der hersker for mig at se ingen tvivl om at Rolf som ringmærker har handlet fuldstændig korrekt i sagen om den Sardinske Sanger. Fuglen fouragerede således ganske normalt, da jeg så den om eftermiddagen og at fuglen ikke var at genfinde næste morgen kunne indikere at den var trukket videre.
Jeg vil ikke undlade at nævne, at jeg på Rolfs vegne er voldsomt indigneret over de grundløse anklager han er blevet udsat for. At folk fremturer med kritik uden at kende sagens omstændigheder (jvnf. kritikken på en anden tåbelig tråd!)er inderligt ækelt.
Mest for brystet falder det mig dog at andre ringmærkere har fundet det passende, at basere deres kritik på forudindtagede formodninger, fordomme og latterlige rygter.
Slutteligt kan jeg oplyse Niels Aagaard og andre om at Ringmærkningsafdelingen på baggrund af folks udsagn her på Netfugl har afkrævet Rolf en skriftlig redegørelse om hele sagsforløbet. Det betyder dermed, at Rolfs ringmærkningslicens tages op til revurdering!!
Lykkeligvis matcher folkene på ZM næppe omtalte debatindlæg i stupiditet, hvorved sagen jo altså formentlig finder sin retfærdige afslutning.
Jeg håber dog inderligt på, at folk fremover vil lære at tænke sig bare en smule mere om inden den slags ting finder sted igen...
Lige en lille bem.
Du skriver:
"En fanget fugl er svag/skadet/syg og vurderes at have gavn af en længere tilværelse i fangeskab inden genudsætning finder sted."
Fint og godt for fuglen, men ringmærkes må den ikke. Kun helt raske fugle må ringmærkes.
Mikkel
Niels Aagaard skriver lørdag 18. juni 2005 kl. 21.05
Hej Sebastian m.fl.
At nogen kan blive voldsomt indigneret &8211; ovenikøbet på andres vegne &8211; over, at én ringmærker påtaler en anden ringmærkers adfærd (i forb. med ringmærkning forstås) synes mig noget overdrevet. Tværtimod skulle man da som ansvarsbevidst ornitolog glæde sig over, at der findes selvjustits blandt ringmærkerne.
Såfremt ZM har ønsket en redegørelse over forløbet her, er det da en yderligere positiv understregning af, at man ønsker at bevare en høj standard hos danske ringmærkere. Til alles bedste !
Sebastian skriver om "grundløse anklager" og "forudindtagede formodninger, fordomme og latterlige rygter". Det er delvis korrekt !!
Rolf er blevet anklaget her for 3 forhold. 1)Hit-ringmærkning, 2)Tilbageholdelse af en fugl og 3)Frigivelse af fuglen langt fra fangststedet.
Ang. pkt. 1) har jeg allerede nævnt, at det er helt efter reglerne at baggrunds-mærke regelmæssigt på et træksted (eller hvorsomhelst), blot man mærker min. 250 pr. sæson.
Såfremt ringmærkeren vurderer(pkt.2)), at fuglens helbred kan tage det, er det helt efter reglerne (og centralt i ideen med at ringmærke), at man holder en fugl til den er artsbestemt mv. Også selv om den så skal fragtes.
Såfremt ringmærkeren vurderer....... (pkt.3)..... skal fuglen frigives ved fangststedet.
Fordi vi tilstræber at lade fuglen fortsætte sit liv &8221;uanfægtet&8221; . Ikke verdens mest betydningsfulde regel (og i praksis smider vi da også tit fuglene &8221;i nærheden&8221; &8211; de skulle jo helst heller ikke gå direkte i samme net igen); men princippet er vigtigt at have i rygmarven.
Efter det oplyste har Rolf givetvis overholdt pkt.1) samt pkt.2) (faktisk må vi slet ikke mærke en fugl, som ikke er sikkert artsbestemt &8211; ret logisk faktisk!).
Hvad angår pkt.3) var det måske til fuglens bedste, dét Rolf aktuelt gjorde. Men det, som gav mig &8221;forudindtagede formodninger&8221;, var Rolfs egne udtalelser om, at fuglen blev fragtet til detder krat (fremfor fangststedet eller straks uden for hans hus) som service over for twitcherne og ikke af hensyn til den &8211; givetvis &8211; stressede fugl.
Det var mao begrundelsen mere end selve handlingen, som fik mig til at skabe-mig-tosset.
Jeg har den største respekt for Rolf&8217;s arbejde og kan overhovedet ikke forestille mig, at ZM vil røre ved hans licens (så kan de få min istedetfor, jvf. rette-bager-for-smed-princippet) .
Men hvis &8211; HVIS - Rolf har små-misbrugt sin licens, er det så ikke okay, at han får det at vide, evt. en reprimande ? Eller gælder der andre regler for en close-to-club400-ringer ?
Kh Niels.
Niels Aagaard skriver lørdag 18. juni 2005 kl. 21.08
Kære alle.
Jeg beklager min manglende tekniske formåen. Håber det er læseligt trods alt.
Kh Niels
Bent Jakobsen skriver lørdag 18. juni 2005 kl. 21.30
UHA, hvor er der mange aspekter i denne tråd. Både positive og negative. Rolf har åbenbart fundet et rigtigt godt sted at ringmærke, i hvert fald hit mæssigt set. Samtidig fanger han også mange fugle, når der kigges på årstiden, hvilket jo må siges at være positivt. Feltornitologisk udvalg blev bedt om opbakning til ringmærkning i Skagen. Inden jeg ville sige god for dette, ville gerne se en projektbeskrivelse, og den har jeg endnu ikke set. Misforstå mig ikke, jeg synes ringmærkning i Skagen er en god ide. At han så netter en Sardinsk Sanger er jo helt unikt. Men stop så også de gudetilbedelser. At pille en fugl ud af et net tilkommer mange.
Men nu kommer problemet. Hvorfor skal en fugl af denne slags holdes i 2 timer og slippes ud i et vindblæst krat, hvor den ikke har fødemuligheder. En fugl af denne slags skal spise tæt ved sin egen vægt dagligt for at klare sig. Så 2 timer i hånden og derefter i et vindblæst krat er nok i overkanten.
Fuglen skulle jo sikkert bestemmes til race. Arten står til opsplitning, så det er utroligt vigtigt at få det kryds. Til trods for 2 timer i hånden.
I Blåvand valgte vi at slippe den Iberiske efter en time, og så arbejde ud derfra. Til trods for at vi stod flere erfarne ringmærkere, og jeg stod med den vanskeligste fugl nogensinde i de over 30 år jeg har ringmærket.
Nu vil jeg citere til Niels Aagaards indlæg:
Der er hits, som alle er sunket i jorden med det samme .......
Nu skulle det gøres bedre. Jeg besluttede derfor, at denne fugl skulle
slippes ved Skagens mest isolerede krat: den lille skov ved Højen
Fyr-boliger........
Her må den kunne genfindes hele dagen, tænker jeg. Hermed
flyttes fuglen præcis 5 km. mod V i stedet for 1 km. mod SV, men til gengæld
kan den twithces?
Hvis dette er troende, så falder Sebastians argumenter fuldstændig til jorden. Og så stilles spørgsmålet, hvad med de andre hit som er fanget i Skagen i år. Er de også blevet flyttet, så de kunne twitches. Jeg har stadig ikke fået svar fra Andreas Winding Mønsted, hvad en Bjergløvsanger lavede på bagsædet af hans bil.
Vi andre ringmærkere læs Blåvand, som formidler ringmærkning for mere end 1500 personer årligt render nu helt klart ind i et problem.
Hvordan kan vi forsvare os mod vores kritikere, hvis de fremfører, ja men i Skagen holder de fuglene i 2 timer og flytter dem ud i et krat, så alle med samlermani kan se fuglen. Det hænger ikke sammen med at vi forklarer at ringmærkning er så lidt til gene for fuglene som muligt.
Det er meget svært at undgå at blive irriteret når man læser visse indlæg i denne sag.
Beklageligvis begynder nogle bl.a. at komme med tolkninger og formodninger af det skete. Bl.a. er der nu tale om at fuglen blev sluppet i et vindblæst krat, hvor fuglen ikke havde fødemuligheder! Skribenten har tydeligvis ikke været i Skagen og se det pågældende krat! Der var nemlig tale om et ganske almindeligt kystkrat af en ganske anseelig størrelse, hvor der tværtimod var rige fourageringsmuligheder. Desuden lod det til at den også gerne ville søge føde i marehalmen. Der var helt sikkert mindst lige så mange insekter i og omkring krattet som på Grenen og jeg er af den overbevisning at fuglen var hamrende ligeglad med om den blev sluppet i det isolerede krat ved Højen Fyrvej eller på Grenen.
Jeg mener at Rolf har handlet klogt og velovervejet og jeg takker for den fine oplevelse!
Bent Jakobsen skriver søndag 19. juni 2005 kl. 20.45
Hej Henrik.
Af dit indlæg er det indlysende, at det ikke er dig der skal formidle ringmærkning for ”almindelige” mennesker, som synes det er enormt synd for fuglene at de bliver fanget. Du fokuserer på, at jeg omtaler et krat, og at DU havde en god oplevelse. Ville det ikke være bedre ikke at være så egoistisk, og se mere overordnet på denne episode, og tænke lidt mere på hvilke problemer denne sag kan give for ringmærkningen i Danmark.
Modsat andre, så vil jeg hænge mig i, at Rolf skriver, at var den blevet sluppet på fangststedet, så kunne han ikke have fortsat med at ringmærke grundet besøgende fuglefolk.
Jeg synes det er ganske forbilledligt, at Rolf fortsætter med at ringmærke i stedet for at stå ved Højen Fyrvej og høste anerkendelsen fra de besøgende ornitologer. For mig vidner det om, at det er ringmærkningen han vil, men det har andre sikkert en anden mening om.
Bent Jakobsen fremfører, at den blev sluppet ud i et vindblæst krat, hvor den ikke har fødemuligheder.
Jeg har ikke mulighed for at vurdere om der var fødemuligheder i krattet, det skal jeg blankt erkende, selvom jeg var på stedet. Men jeg erindrer ikke stedet som vindblæst og billederne af de gæstende ornitologer viser folk med og uden jakker. Åbenstående fleecetrøjer og opsmøgede ærmer. Nu kan vindblæst jo fortolkes på mange måder, men i min terminologi vil jeg ikke kalde det vindblæst.
Det er glædeligt, at Blåvand Fuglestation smed den måske sværeste fugl i 30 år efter en time, under hensyn til fuglens ve og vel. Blåvand gjorde dog noget, som Rolf ikke gjorde. Fra tråden om den Iberiske Gransanger kan følgende sakses:
De fornødne mål (tror vi) bliver nu taget og fuglen bliver gennemfotograferet. Samtidig gemmer vi en halefjer, til senere DNA-analyse.
Den lange undersøgelse har spillet ind og for ikke at den skal lide for stor overlast slipper vi fuglen hurtigst muligt.
Man kan vel diskutere, om det at miste en halefjer er stor overlast eller ej og jeg skal nok spare læserne for min mening om, hvilken af de to sydeuropæere, jeg synes har lidt den største overlast.
Overlast eller ej så synes jeg at det er ganske fornuftigt at indsamle en halefjer i dette tilfælde lige som jeg synes, at Rolf har handlet forsvarligt. Jeg har ingen viden om det er legalt at indsamle fjer, men det kan andre sikkert svare på.
Bent Jakobsen skriver ganske fornuftigt ” Hvordan kan vi forsvare os mod vores kritikere, hvis de fremfører, ja men i Skagen holder de fuglene i 2 timer og flytter dem ud i et krat, så alle med samlermani kan se fuglen. Det hænger ikke sammen med at vi forklarer at ringmærkning er så lidt til gene for fuglene som muligt”.
Omvendt kan dem i Skagen så sige ”I Blåvand holder de kun fuglene i en time, men til gengæld så mister fuglene fjer i forbindelse med ringmærkningen”.
Skagen kunne blive ved med følgende ”Det sker også, at de ringmærker fugle i Blåvand som de ikke ved hvad er”.
Og sådan kan denne tråd blive ved i det uendelige med hvad der er rigtigt og forkert og eksempler på alt muligt. Jeg kan ikke se, at nogen er bedre end andre og kan ikke se, at den aktuelle sag er værre end så mange andre. Det må jeg desværre erkende.
Jeg har den største respekt for det arbejde som Bent og alle ringmærkerne udfører år for år i Blåvand ( og andre steder ) og den ringmærkning Rolf udfører i Skagen. Der sker fejl alle steder og fred være med det. Det skal der være plads til uden at man skal blive hængt ud for alt muligt.
Hvis Rolf mister sin licens for at holde fuglen i 2 timer, så vil jeg finde det komisk. Lur mig om ikke nogle inde på ZM har puttet sikkert bestemte småfugle i små tragte eller lignende og holdt dem der i længere tid for at se, hvilken vej de ville flyve og måske har de selv samme ZM-folk endda flyttet fugle fra Blåvand til Christiansø (eller omvendt) for at lave forsøg. At det så sker i ”videnskabens interesse” er jo i princippet ligegyldigt, hvis det er fuglens ve og vel vi tænker på.
Jeg mener det vigtigste i denne historie er at langt de fleste fik fuglen at se. Fuglen blev korrekt bestemt, Fuglen overlevede og der skete tilsyneladende ingen overlast på naturen. Jeg har i hvert fald ikke modtaget noget girokort, med ønske om indbetaling af penge til ny beplantning.
Jeg vil nu ikke umiddelbart mene, at ringmærkning skal tilpasses, så udenforstående ikke forarges! De skal se, hvordan det reelt foregår, men ringmærkerne er eksperterne. At folk så synes, det er synd for fuglene, må de (og ringmærkerne) leve med (de gange jeg har set ringmærkning på Blåvand har det nu ikke været et problem for mærkeren).
Selvfølgelig er information en vigtig del af ringmærkningen, men jeg mener ikke denne sag burde give problemer for ringmækningen i Danmark, når fuglen tilsyneladende ikke havde nogen som helst problemer med at finde føde, flyve (den var vist ret rastløs!!) etc.
Jeg kan sgu godt forstå, at man som ringmærker i en sådan situation overvejer, hvordan andre kan se fuglen og til en vis grænse handler derefter. Og den grænse synes jeg ikke det virker som om er overskredet hér.
Indrømmet, jeg kender ikke meget til ringmærkning, men hvis fuglen fuldt ud er i stand til at søge føde, flyve frit osv., hvad er så problemet??????
For mig lyder det lidt som om, der ledes efter og opfindes problemer, der reelt ikke var i situationen. Og DET kan skade ringmærkningen i Danmark!
Hilsen
Mathias
Palle Nygaard skriver mandag 20. juni 2005 kl. 00.21
Denne tråd VIL åbenbart ikke dø, selvom det måske var det bedste, men det er jo også ved at være sommer... I et svagt øjeblik kunne jeg finde på at foreslå at debatten på Netfugl burde holde sommerferielukket, da fuglesagen og en del birdere som regel lider mere overlast i juni/juli end resten af året herinde. Men nu til sagen.
For mig lyder det lidt som om, der ledes efter og opfindes problemer, der reelt ikke var i situationen. Og DET kan skade ringmærkningen i Danmark!
Nok noget af det klogeste længe i denne debat. Debatten har mange lighedspunkter med den som kørte efter vores Østlige blege gulbug for 2 år siden. Vi havde den bedste samvittighed omkring håndtering af fuglen m.v. og alligevel rejste der sig en debat, som også betød at vi måtte "stå skoleret" for Zoologisk Museum. Dvs. at vi skulle udarbejde en omhyggelig redegørelse for forløbet og det er sikkert også det som Rolf nu er blevet bedt om. Det er både ZM's ret og pligt at bede om en sådan, så de som den ansvarlige myndighed er fuldt informeret og kan danne deres egen vurdering af forløbet. Det kan danne grundlag for fremtidige vejledninger om hvordan man bedst håndterer en given problematik. At drage forhastede konklusioner om at Rolf nu mister sin licens er helt ude i skoven. I så ekstreme situationer, som det er at fange en ny art for landet vil der opstå situationer, som det i bagklogskabens ulideligt skarpe lys, måske kunne være håndteret lidt bedre. Men det er 100 gange lettere at se bagefter!
At holde en fugl 2 timer er ikke nødvendigvis et problem. Der er mange faktorer som skal vurderes såsom art, kondition og især håndteringen.
At flytte fuglen er det eneste som får mig til at rynke øjenbrynene. Når vi ikke snakker ynglefugle er det jo nok mere et princip end noget som har reel betydning for fuglen. Og nogle af de anførte grunde såsom hensyn til naboer eller ringmærkningsområdet lyder fornuftige. Men at flytte fuglen for at optimere mulighederne for at twitche, holder ikke i mine øjne. Desuden skal man ikke undervurdere det pres, som der kan blive lagt på ringmærkere i fremtiden, hvis det skaber præcedens.
Man kan vel diskutere, om det at miste en halefjer er stor overlast eller ej og jeg skal nok spare læserne for min mening om, hvilken af de to sydeuropæere, jeg synes har lidt den største overlast.
Morten, du slipper ikke særligt godt fra at spare os for din mening. Desuden er du ude på et skråplan, når du oppisker en stemning pga. en halefjer. Det er nemlig helt normal praksis inden for ringmærkning, når der skal indsamles DNA-materiale fra fugle. Og lad os lige holde fast i at ringmærkning er seriøst og videnskabeligt arbejde. Et par eksempler: For få år siden indsamlede svenskerne halefjer fra Blåhals. I Spanien, hvor jeg var nede og ringmærke i april i år, indsamler man en halefjer fra samtlige individer, som har været syd for Sahara. Så fuglene dratter altså ikke døde om pga. af dette.
Du skal være velkommen til at fortolke på det jeg skriver og kalde mig oppisker.
Nu har jeg absolut intet imod indsamling af halefjer, hvad enten det er til hattebåndet, DNA-analyse eller videnskabeligt brug, men din bemærkning til det jeg skriver, får mig til at stille et par spørgsmål.
Fordi det nogle steder er praksis at indsamle halefjer, er det så lig med at fuglen ikke lider overlast?
Fordi indsamling af halefjer er helt normal praksis inden for ringmærkning, når der skal indsamles DNA-materiale fra fugle, er det så lig med at fuglen ikke lider overlast?
Hvordan bevises det? Hvordan defineres overlast?
Oplys mig gerne, for jeg ved kun meget lidt om det.
Hej Bent
Jamen problemet ved formidlingen her er vel netop at skildringerne af det skete er blevet farvet af formodninger der er direkte usande og som resulterer i en fordrejet sandhed som tilhøreren kun kan tage afstand fra, hvis vedkommende ikke ved bedre. Det er vel ikke god formidling?
Jeg respekterer naturligvis Blåvand Fuglestations håndtering og procedurer ved ringmærkning - ligesom jeg havde respekteret hvis Rolf derimod havde sluppet den Sardinske Sanger i et utilgængeligt krat. Oplevelsen er lige nu at Rolf, der efter min mening er en ihærdig og ansvarsfuld ringmærker, bliver klandret for en ellers udmærket håndtering af situationen - indimellem på et søgt grundlag - og det er i mine øjne ikke rimeligt.
Hændelsen bliver i debatten bl.a. holdt op mod den Iberiske Sanger i Blåvand, hvor ringmærkere m.m. traf en række valg i forbindelse med fangsten og bestemmelsen. Havde det nu været en *megaart* som i Skagen var der så kommet en række yderligere valg ind i selve håndteringen af fuglen og situationen?
Tjah måske...måske ikke, men uanset hvad, ville jeg have respekteret det valgte da vurderingerne og handlingerne var blevet foretaget af folk på stedet med erfaring, lokalkendskab og ikke mindst sund fornuft.
Problemet med Rolf og hans (selv)forståelse af ringmærkningens idégrundlag er følgende:
Givetvis er han en dygtig ornitolog – og ringmærker! Men, fra at være et videnskabeligt instrument, anvender Rolf i stigende grad ringmærkningen til at bringe fokus på sig selv, hans egen formåen og egen person. Et rigtigt pille-sig-selv-i-navlen problem, som der sikkert kunne laves mange interessante analyser på.
Prøv at læse hans farverige beskrivelser at oplevelserne med diverse hit! Hvad rager det f.eks. os, at Rolf har kørt i bar røv og træsko efter en sjældenhed? Hvad er meningen?
Hans sidste selvforherligende beskrivelser af hans ’åh så tapre indsats’ for at ’redde’ Sardinsk Sanger for opløb af sjældenhedsjægere giver mig sgu kvalme. At han gerne vil have fred og ro til at ringmærke forstår jeg udemærkert, Havde selv ringmærkerlicens i mere end 30 år, MEN….
Problemet er Rolf selv og hans iver efter sjældenheder, og et brændende ønske om at være så helvedes populær, at det fuldstændig overskygger formålet med ringmærkningen – som videnskabeligt instrument.
NU er ringmærkningen i stigende grad, med udstedelse af ringmærkerlicens til hitjægere, blevet et instrument for hitjagt! Intet mindre!!
Problemet har Rolf såmænd selv skabt ved at ’melde ud’, at nu har jeg igen - igen fanget et hit! HVIS han tog sin ringmærkning alvorlig havde han sluppet fuglen på fangststedet og holdt sin mund! Men han ønsker jo netop fokus på sin person. Dét er problemet og ringmærkningen er såmænd blot et middel til denne evige skaben opmærksomhed på sig selv!!
Jeg mener, han har bragt ringmærkningen i miskredit og burde have inddraget sin licens pr. omgående!
Der er flere gange i denne tråd snakket om at Ringmærkning på skagen skulle være en "hit" aktivitet. Hvis Rolf's hukommelse er korrekt kan det hurtigt afvises: "I løbet af 1960-2005 husker jeg kun 2 ringmærkede SU-arter
heroppe, så Skagens net er netop kendt for at ligge lige på trækruten for
almindelige fugle - og dem fanger vi rigtigt mange af." Rolf kunne helt sikkert finde flere hits ved at gøre det han ellers er kendt for: bruge kikkerten til trækobservationer.
Med fare for at gøre debatten endnu ringere - tillader jeg mig at spørge, hvad det skal hjælpe at sætte sig ind i reglerne for ringmærkning?
Dit indlæg handler ikke om regler for ringmærkning - det handler om at svine Rolf til som person - og her har Nis ret i, at det ikke hører hjemme på "Netfugl".
Hvis vi alle prøvede at skille tingenge ad, i denne debat , så kunne vi få en lærerig diskusion om regler for ringmærkning og her har de hadske udfald mod Rolf ingen relevans.
I øvrigt var jeg tilstede ved den Gulgrå værling og min oplevelse er, at Rolf spredte mere glæde end det modsatte.
med venlig hilsen og håbet om en konstruktiv, konkret og kærlig debat om regler for ringmærkning.
Jørn
Søren Brinch skriver tirsdag 21. juni 2005 kl. 11.36
Kære ornitologer og mennesker!
Hvis jeg var Far til Jer alle sammen ville jeg bede nogle af Jer om at lukke munden og bruge hjertet fremfor hjernen.
Rolf har gjort en stor indsats for få sat ringmærkningen sat i system i Skagen - og andre steder. At en Gulgrå Værling og en Sardinsk Sanger formaster sig til at lande i hans net og han udviser en service, der giver flere mennesker muligheden for at glædes over - også sjældne fugle, skal ikke medføre en tilsvining af hans hensigter og adfærd.
Rolf gør det alle andre også gør - han realiserer potentiale uden menneskelige eller fuglemæssige omkostninger.
Vis nu en anerkendende og påskønnende adfærd overfor ildsjæle, istedetfor at slukke dem....
En meningsudvekslingen som vedører adfærd ved ringfund af meget sjældne fugle, synes at være helt på sin plads, da kun igennem en sådan vil ”fugle-kulturen” udvikles.
Et eller andet sted synes jeg, at det er ”god kultur” at give så mange så muligt muligheden for at nyde synet af en meget sjælden fugl. Og specielt fordi twitching med så stor lidenskab dyrkes af mange (dygtige og flittige) feltornitologer. Og ikke bare af et snævert, selvhævdende broderskab. Det er en alt for forenkelt opstilling.
I mine unge dage var forekomst af sjældne fugle netop forbeholdt ”det gode selskab” og noget man kun læste om i kolonnen ”Siden Sidst” i Fugle. Den moderne elektroniske formidling giver nu hele fugle-danmark mulighed for at deltage – alt efter tid, behov, lyster – og det er mit indtryk, at et stadigt stigende antal ornitologer benytter sig af dette. Så om man kan lide det eller ej: twitching er kommet for at blive og vil sandsynligvis tiltage i styrke. Sjældne fugle har ganske enkelt en særlig tiltrækning.
Det er da alt i alt en god/positiv udvikling; at vi i Danmark i dag deler gode/sjældne fugleoplevelser med hinanden. Og jeg tror på (hvilket andre måske ikke gør), at den stigende interesse for sjældne fugle generelt øger den feltornitologiske aktivitet. Flere bruger flere timer i felten. Og hovedparten af feltornitologerne (twitchere eller ej) sørger også for – efter hvad jeg kan bedømme – at få noteret andre arter på turen og indtastet disse i DOF-basen. At drivkraften bag megen aktivitet er ønsket om at finde sjældne fugle, kan jeg på ingen måde have ondt af. Flertallet af os håber da på , at netop dagens tur måtte bringe et eller andet specielt, sjældent, usædvanligt, som gør turen/dagen mindeværdig.
Men den stigende interesse for twitching giver naturligt også et ”øget pres” på de ringmærkere, ”lokalitetsbestyrer” o.a., som ind i mellem står med en meget sjælden fugl, som vil interessere rigtigt mange. Og debatten her har – udover analogen til Bleg Gulbug – bestemt også visse lighedspunkter med Aztekerternen på Langli. Bare med omvendt fortegn.
I starten syntes jeg, at Sardinsk Sanger var/er så fantastisk et fund, at jeg personligt godt kunne acceptere og forstå adfærden omkring ”fugleflytningen”. Og efter alt at dømme viste fuglen sig at være fuld vigør i løbet af eftermiddagen (jf. ovenstående indlæg) og kan derfor næppe påståes at have lidt særlig overlast. Et helt unikt fund og enkelt-stående (lidt afvigende) episode…...
Men da det pludselig kom frem, at Bjergløvsangeren fra Skagen havde fået samme tur (måske ikke samme krat/afstand, i det man jo skal passe på, hvad man påstår) – men anderledes kan man vel ikke forstå AWMs indlæg? - synes jeg alligevel, at det begyndte at blive en smule for meget. Og en debat herom synes derfor helt på sin plads.
DK-krydningsregler for ringfund har også ”et etisk islæt” (max. 1 km fra fundsted), hvilket må tolkes derhen, at der er et behov for spillerregler på området (således at det er fuglens og ikke twitchernes ve og vel, der har prioritet).
Så essensen synes at være:
- Hvornår (om overhovedet) er det i orden at flytte sjældne ringfund/fugle af hensyn til twitching ?
- Og i givet fald, hvad er acceptabelt (afstand/tid, ”placering”, mv) ?
- Og i givet fald; kan/skal ZMUC indføre en ”standard procedure”, at hvis/når fugle flyttes fra fangststed (> 1 km?, holdes > 2 t, ) skal der altid automatisk redegøres herfor ? (så kan ringmærkeren gøre op med sig selv om der er argumenter nok for en flytning, ”forlænget ophold” inden beslutningen tages).
Der er ingen, som i ”fugle-danmark” i dag kan være i tvivl om, at ”1-5 funds-arter” vil trække flere hundrede af forventningsfulde ornitologer / twitchere til en given lokalitet. Om man kan lide det eller ej. Der synes derfor at være vægtige argumenter for/grunde til, at netop dette forhold indgår i overvejelserne i et evt. regelsæt.
At det i sidste ende nu er zmuc, som tager stilling til den aktuelle sag, kan ingen have ondt af. Og alle bør herefter acceptere udfaldet (læs: kommende præcedens) – uanset hvad afgørelsen måtte blive.
Og at regler for DK-krydsning (jf. anden tråd) indrettes herefter, således at dette bliver - med det godt danske ord - ”adfærdsregulerende”.
Mvh
Jørgen
Til SeK: At det er Netfugl-debatten, som får ZMUC til at rette henvendelse til RoC synes at være lidt mystisk. Netfugl-debatørerne (ringmærker-kollegaerne) reagerer jo blot på det, som RoC selv skriver i sin finderberetning. Og ZMUC kan vel også selv læse ?
Til MBH: Udfra devisen om at ”Angreb er det bedste forsvar” synes jeg, at du får twitcher-miljøet til fremstå en smule mere enfoldigt end nødvendigt er…..
Til HeP: Et indlæg, som alene går efter manden og ikke bolden, fremmer så afgjort ikke forståelsen for dine synspunkter – og ”debat-niveauet” på Netfugl. Det må kunne gøres bedre.
Først og fremmest tak til Jørgen S. C. for at bringe debatten på ret køl igen.
Lad mig supplere med lidt oplysninger vedr. den flere gange omtalte bjergløvsanger. Hin skønne regnfulde dag, den sidste dag i maj d.å. havde undertegnede været på morgenobs på Grenen, og jeg havde efterfølgende mellem regnbygerne lusket lidt rundt N og NV for byen. Lidt over middag blev jeg ringet op af Rolf og spurgt, om jeg havde et kamera, da en phyl &8211; potentiel bjergløvsanger &8211; var gået i et af nettene. Jeg tog straks kameraet i lommen og kørte ud til Grenen. Foruden Rolf var der kun én anden ornit derude. Mål og billeder kom i hus hurtigst muligt. Alle var nu overbeviste om, at det drejede sig om en bjergløvsanger, med mål som vestlig. Lykkeligvis nåede en særdeles dygtig, lokal ornit frem til stedet ikke længe efter &8211; hans første ord var (som jeg da husker dem): Jamen, det er jo en klassisk bjergløvsanger! Så var den altså bestemt.
Helt i den gode ånd, der drejer sig om at indvi andre i herlige oplevelser, blev fundet søgt meldt ud på DOFcall, som beklageligvis denne dag var ganske ustabil. Mange lokale fuglefolk blev ligeledes søgt ringet op &8211; uden held.
- Og så blev der talt om, hvor fuglen skulle/burde slippes. Jeg er (heldigvis) juvenil i dette spil (på trods af min nys vundne c-licens), hvorfor jeg blot kunne lytte til argumenterne for at slippe fuglen det ene frem for det andet sted. Der var så vidt erindres bred enighed blandt de tilstedeværende om, at fuglen fint kunne slippes ved Skagens grå fyr &8211; få hundrede meter fra, hvor vi stod. Her ville være særdeles gode fourageringsmuligheder, fuglen ville formodentlig ikke stikke ud over vandet med det samme, og det kunne (streg under!) tænkes, at den ville være mulig at genfinde senere på dagen, hvis folk andetsteds fra havde lyst til at forsøge sig.
Fuglen blev (igen så vidt erindres) fanget ca. 12.30 og sluppet ret nøjagtigt 13.45. Der var ikke spildtid (tid brugt på andet end selve ringmærkningen, måltagning og i ringe grad fotografering), udover altså, at min bil var stillet til rådighed i de omtrent 50 sekunder, det tog at køre til det grå fyr.
Nu kan alle ovenstående så mene nøjagtigt, hvad de vil. I mine øjne er det væsentligste, hvad ZM mener, og jeg har da også for længst skrevet til ZM, for at høre nærmere om evt. retningslinier vedr. flytning/transport af fugle fanget i net. Det er vist tidligere hævdet, at ZM har meget klare retningslinier for dette. Hvis sådanne eksisterer, er de ikke nedfældet på skrift på deres hjemmeside.
Årsagen til at jeg skrev til ZM? Tjah. Først og fremmest naturligvis oplevelsen i Skagen, som jeg (stadig som juvenil i dette spil) vurderer ikke var til nogen form for unødig gene for fuglen, min interesse i at gøre tingene ifølge de til hver en tid gældende regler udstukket af ZM (da det udelukkende er pga. ZMs velvilje, at nogen kan/må ringmærke), samt en lidt underlig fornemmelse gående på mine egne etiske overvejelser i forbindelse med overhovedet at gøre noget som helst ved nogen fugle overhovedet (ud over stilfærdigt og helst uset betragte dem).
Har ZM nogle regler, skal disse overholdes. Har man uskrevne regler, kunne man med fordel nedfælde dem sort på hvidt. Har man ingen regler, er en debat (som lidt af ovenstående relaterer sig til) vedrørende evt. flytning af fugle helt på sin plads.
Slutteligt kan det nævnes, at vi feltobsede bjergløvsangeren i omtrent en halv time, hvorefter den forsvandt sporløst. Det sidste, vi så til den, var, at den hoppede lystigt rundt og fouragerede i et mindre buskads. Vi kan derfor kun antage, at den havde det fint. Dermed er mit sind også mere roligt.
Skulle indlægget medføre en horde af spørgsmål til mig, må I væbne jer med tålmodighed. Jeg er formodentlig ikke på (i?) nettet igen før en gang i morgen.
Med på alle måder fuglevenlige hilsner
Andreas
Erik Kramshøj skriver tirsdag 21. juni 2005 kl. 19.46
Kære Bent,
Jeg tror du skulle have været tilstede den morgen. Så ville du med din erfaring godt kunne have set det rimelige i, hvad der blev gjort. Detter er nærmest til dig, da du ikke plajer at løbe af sporet, hvilket debatten helt åbentlyst er!
Spændende afsporet debat der kører på denne tråd.
Blåvand melder storm, men Bent Jacobsens udmeldninger er en storm i et glas vand. Selvransagelse er som regel en god ting. Derfor vil jeg opfordrer Bent Jacobsen til at kigge lidt tilbage i Blåvands ringmærkningshistorie. Her vil der helt sikkert dukke episoder op, som langt overgår flytningen af den sardinske sanger i Skagen. Jeg kan under alle omstændigheder komme i tanker om flere uden at granske hukommelsen fuldstændig. Man må så håbe at ringmærkerne i Blåvand ikke blive spurgt om disse episoder når de guider folk rundt.
Bent Jakobsen skriver torsdag 23. juni 2005 kl. 10.06
Jeg havde faktisk besluttet at trække mig fra denne debat, men da der nu kommer et direkte angreb på Blåvand bliver jeg jo nødt til at svare. Palle Ambech Frænde Rasmussen, hvis der er nogen som afsporer denne debat, så er det dig. Nu er der ringmærket fugle i Blåvand i 50 år. Hvad der er sket historisk set er sagen uvedkommende, da det her drejer sig om nutidens og fremtidens ringmærkning. Jeg stiller jo heller ikke dig til ansvar for, hvad dine bedsteforældre lavede af unoder. Ornitologi i gamle dage betød også, at man skød de sjældne fugle for at bestemme dem.
Inden for de seneste 10 år er ZM kommet med flere og flere restriktive regler for ringmærkningen i DK, forståeligt nok, og det er disse regler som skal følges. Det er det denne debat handler om Palle Ambech Frænde Rasmussen. Nu skal der ses fremad, hvis ringmærkningen skal bestå, og lur mig, hvis der ikke om så lang tid kommer et notat fra ZM om håndteringen af sjældne fugle.
Er egentlig ked af at skulle kaste mig ud i denne debat, som er ved at løbe ud i sandet. Men jeg følger at du er med til at angribe bl.a mig som har været med til at ringmærke mange timer i blåvand. Synes du skulle komme med nogle eksempler istedet, synes det er en rigtig tarvelig måde du angriber Blåvand på. Jeg har egentlig lyst til at skrive på samme nedladende måde som du gør, men synes bare det er for lavt.
mvh Henrik Knudsen
Tau Rasmussen skriver torsdag 23. juni 2005 kl. 16.14
Kære Blåvand. I har selv uvist af hvilken grund pustet til gløderne i en sag hvor en fjerdusk er blevet til 5 høns. Kender i ikke til usædvanlige situationer hvor der bare skal træffes beslutninger uden manual? Jeres bekymring for en stakkels vildfaren syditaliener, der er afhængig af at indtage føde svarende til sin egen vægt, vindblæst krat osv. Ja undskyld men nu kommer det altså... Hvad er sigtet med 43 timers nonstop mærkning i Blåvand, herunder natfangst? Jeg troede at de stakkels kræ skulle have en rolig nat efter måske 4oo km nonstopflyvning? Og ikke stresses ud i et vindblæst krat. Jeg ved ikke lige hvordan man gør, men var det ikke en ide at slutte denne tråd og oprette en ny der f.eks. kunne forklare hvad vi egentlig skal med ringmærkning i Danmark. Formålet står mig egentlig ikke klart.
ps: hvad vejede blåstjerten? Mvh Tau.
Så er det vist på tide, at denne tråds skribenter holder sommerferie.
Det ville vist være bedst for alle, hvis man lige tog en pause fra den ophedede debat og tænkte sig lidt om.
Så er forbrydelsen vist heller ikke større, okay fuglen blev holdt lidt for længe og sluppet en kende langt væk. Rolf har måske begået en lille fejl, men nu må I sgu tage jer sammen og give manden en chance. For Rolf er det her et arbejde, om end han gør det ganske gratis, og hvordan ville I selv have det med at blive hængt sådan til offentlig skue for en lille lapsus på arbejdet.
Bent Jakobsen skriver fredag 24. juni 2005 kl. 00.18
Hej Tau
Jeg er lidt ked af at det også for dig nu er twitchningen, der styrer dit fuglekiggeri. Jeg har ellers altid set dig som en fornuftig fuglekigger, men den antagelse må jeg jo nu tage op til revision.
Du skriver selv om det ikke var en ide at slutte denne tråd, men så forstår jeg ikke, hvorfor du selv puster ild i gløden igen med dit indlæg.
At foretage ringmærkning om natten i forhold til om dagen kan jeg ikke se noget odiøst i, hvis nettene tjekkes minimum hver time, som er foreskrevet. At der så overhovedet ikke røg fugle i nettene i løbet af natten, er da kun en god ting at finde ud af. De flyver jo om natten, som du selv siger. Det vil altså sige, at du vil forbyde Gedser fuglestation at fange ugler, da der ikke må ringmærkes om natten.
Så vidt jeg husker var du i Blåvand i starten af 70’erne, hvor nettene var åbne hele natten uden at de blev kontrolleret
Du har selv ringmærket i både Blåvand og på Christiansø, og hvis du ikke ved hvad formålet er, så må det sandelig være fordi du ikke har licens mere, og fulgt med i de seneste retningslinier fra ringmærkningsafdelingen på Zoologisk Museum. Så hvis du er i tvivl så bedes du rette henvendelse dertil.
Hvad Blåstjertens vægt har med dette at gøre kan jeg ikke se.
Bent Jakobsen skriver fredag 24. juni 2005 kl. 06.46
Denne debat har efterhånden fået præg af mudderkastning, så for mit vedkommende slutter denne debat her uanset hvor meget i så tilsviner både mig og Blåvand.
Ikke flere indlæg herfra.
Vi har nu færdigbehandlet sagen og vil senere i dag sætte en større meddelelse på denne tråd for at rede trådene ud og for at orienterer om vores holdning generelt og i vores beslutning specifikt i denne sag. Håber, at dette kan blive en værdig afslutning på denne tråds diskussion.
Med Venlig Hilsen
Carsten Rahbek
Leder af Ringmærkningscentralen
professor, Zoologisk Museum
John Faldborg skriver fredag 24. juni 2005 kl. 10.29
øhh, foranlediget af PAFR's indlæg der i fornærmede vendinger tilbagevises, kommer jeg til at tænke på en Hr. Schwart'z Løvs der blev til en Brun i et krat på Grønningen - Bent og Henrik K. husker nok bedre end jeg historien om den.
Pointen med det hele er: Jeg tror ALLE skal være påpasselige med de sten de kaster.
Jeg er stortset enig med kyssedyret - Rolf har i min opfattelse handlet temmelig perfekt, der skal temmelig meget overblik til at tænke så klart i en sådan anspændt situation.
Jeg vil blive stærkt forundret hvis ZM skulle - skal vi kalde det - "statuere et eksempel"!
Rolf har udelukkende ønsket at bringe fokus på sin egen person - og dét misbruger han ringmærkningen til! Og vil formentlig gøre det igen.
Så det vil være helt fint, hvis ZM statuerer et eksempel!
Hvis Rolf havde vist fuglen til de folk der TILFÆLDIGVIS var på lokaliteten, ville det have været fint, men NEJ - fuglen skulle tilbageholde i to stive timer, og slippes et sted langt fra fangststedet, så alle 'venner' kunne komme strømmende til. Der blev ikke taget hensyn til dén fugl, men udelukkende til Rolf's person og hvordan han kunne profilere sig selv - igen igen!
HP
John Faldborg skriver fredag 24. juni 2005 kl. 11.46
...postulater, postulater, postulater som man kun kan undre sig over årsager og grunde til!
...vi får angiveligt at se hvad ringmærkernes Overpræsidium har at sige!
At postulere lader jeg politikere om!!
Jeg forholder mig såmænd blot til hvad Rolf har skrevet om sig selv i malende vendinger i snart mange tilfælde. Og så lige den kendsgerning, at han ikke overholder de almindelige regler for ringmærkning!
Så der er ikke noget at undre sig over hverken 'årsager og grunde'.
Jeg er nok klar over, at de værste hitjægere gerne ser dennne debat som en personsag og fornæhgter at forholde sig til fakta!
mvh/HP
John Faldborg skriver fredag 24. juni 2005 kl. 13.43
...dem der er anderledes, gør ting anderledes, de får altid hu(g)!
Orientering fra Zoologisk Museums Ringmærkningsafdeling (ZMR) vedrørende ringmærkningen på Skagen
Det er normalt ikke ZMR's politik, at gå ind i debatter af den karakter, som gør Netfugl til et levende forum. Det sker, at diskussioner tager udgangspunkt i ZMR's aktiviteter. Den interesse synes vi er glædelig. En sjælden gang imellem udvikler en tråd sig på en måde, hvor det er nødvendigt for ZMR at præcisere vores holdninger og brug af ringmærkningen. Desuden går vi også på tråden, hvis vores ringmærkere bliver uberettiget kritiseret for at overholde de regler, som vi har udstukket som betingelser for at ringmærke på licens fra ZMR. I dette tilfælde har både Palle Nygaard og Bent Jakobsen med deres baggrund som mangeårige ZMR ringmærkere på glimrende vis redegjort for ZMR's politik for håndtering af fangst af sjældne fugle og bevæggrundene for denne i forhold til offentligheden. Desværre har dette medført en personlig kritik af en lødighed, der er fejlplaceret. Hvis nogen ønsker at kritisere ZMR's ringmærkningspolitik og bevæggrunde for vores ringmærksaktiviteter, er man altid velkommen til at rette direkte henvendelse til ZMR.
I samme forbindelse vil jeg understrege, at både Blåvand og Gedser Fuglestation igennem mange år har fungeret forbilledligt i forhold til eksisterende regler. Begge stationer har fanget sjældne fugle og begge stationer har haft sager, hvor vi ligesom i tilfældet med Skagen har indhentet redegørelser. Det er som Palle Nygård oplyste en helt normal standardprocedure. Vi har ingen sager haft i mine 10 år som Ringmærkningsleder, hvor de to fuglestationer har gjort noget, som vi har haft grund til at give dem "advarsler" for. Det er også min opfattelse, at fuglekikkere begge steder har haft fornøjelse af de sjældne fugle. Der har været sager, hvor vi i samarbejde har fundet løsninger på de uforudsete problemstillinger, der altid kan opstå. Dialogen imellem ZMR og ringmærkerene er vigtig og jvf f.eks. Blåvand og Gedser fungerer det forbilledligt.
Lad mig også i den forbindelse understrege, at vi selvfølgelig ikke kritiserer ringmærkere på basis af handlinger, de har foretaget for mange år siden i overensstemmelse med da tidens ånd og inden for dengang gældende regler - uanset om reglerne evt. er lavet om siden hen. Dét ville dog være absurd! Vi forholder os selvfølgelig alene til handlinger i forhold til de til enhver tid gældende regler og ringmærkningskutyme.
Vi bedømmer heller aldrig en sag på basis af tredjehåndsrygter eller på basis af en diskussion som her på Netfugl. Vi tager aldrig stilling til en sag uden, at have snakket med ringmærkerne først. Vi tager selv sager op, når vi støder på dem. Det behøver vi ikke at læse på Netfugl om - men Netfugl læses da af folk herfra i deres fritid. Vi tager også af princip, og efter de rammer som ZMR arbejder under, altid sager op, når vi modtager klager/forespørgelser sendt direkte til ZMR. I tilfældet med Skagensmærkningen var vi på egen hånd i færd med at tage en henvendelse til Rolf Christensen (RC) for at få koordineret vores fælles opfattelse af ringmærkningen på Skagen på basis af de første fangster af sjældne fugle, herunder især den tidsmæssige håndtering af disse. I forbindelse med den Sardinske Sanger fik vi efterfølgende desuden også et antal direkte forespørgelser. Det er derfor fejlagtigt at tro som skrevet på denne tråd, at vores henvendelse til RC om en redegørelse var foranlediget af diskussionen her. Men debatten og måden har været en medvirkende faktor til vores stigende bekymring for situationen. Det burde vække til eftertanke.
Al ringmærkning udført af ZMR har et fagligt formål. Ringmærkningen har aldrig til formål at fange sjældne fugle for at fuglekikkere kan få en oplevelse ud af det. Vi har dog ikke noget mod, at ringmærkere fremviser fuglen før den slippes til folk inden for kort gå eller cykelafstand. Dette må dog aldrig gå ud over hensynet til fuglen eller ske på bekostning af ringmærkningens faglige formål eller bringe tvivl om formålet med ringmærkningen. I forhold til debatten på denne tråd gentager jeg: "bringe tvivl om formålet med ringmærkningen".
Jeg har, som nævnt af Palle Nygaard, i en tidligere tråd på Netfugl i forbindelse med en lignende diskussion omkring fangst af en sjælden fugl på Gedser oplyst i detaljer til Netfugls læsere om vores regler vedr. fremvisning og for hvor længe, man bør holde en fugl under særlige omstændigheder.
BAGGRUNDEN FOR RINGMÆKNING PÅ SKAGEN
Skagen er et interessant sted at foreteage en såkaldt "baggrundsmærkning" af almindelige trækfugle. Alligevel har vi igennem næsten 10 år valgt ikke at tillade ringmærkning på Skagen - trods egne ønsker og mange henvendelser. Årsagen er simpelthen, at Skagen er et svært sted at foretage ringmærkningsaktiviteter (uanset ringmærkningens udførelse) uden, at der opstår den type problemer, som her er diskuteret. Det er ærgerligt! Men det er et faktum, som ZMR er nødt til at tage højde for. Vi er ikke villige til at risikere at miskreditere ZMR's ringmærkning generelt i Danmark, fordi situationen i Skagen er svær at kontrollere.
På henvendelse fra RC, medfølgende skriftlig støtteerklæring fra DOF centralt til projektet, fra formanden for Feltornitologisk Udvalg, og formanden for DOF Nordjylland, besluttede ZMR efter mange overvejelser og forudgående diskussioner med RC, at se om tiden nu var moden til en påbegyndelse af ringmærkningen på Skagen. Omstændighederne omkring fangsten af de sjældne fugle på Skagen og den efterfølgende debat på denne tråd illustrerer ganske godt årsagen til vores overvejelser og problematikken. Det er egentlig synd for ringmærkningens muligheder på Skagen.
ZMR's HOLNING TIL DEN KONKRETE SAG
Vi har jvf. sædvanlig procedure modtaget en redegørelse fra RC om fangsten af sjældne fugle på Skagen i forbindelse med hans baggrundsringmærkning af almindelige trækfugle. Jeg har også efterfølgende mundtligt diskuteret sagen med RC, og om hvordan vi kan sikre ringmærkningens fortsatte muligheder på Skagen. Vores beslutning er efterfølgende meddelt RC skriftligt. Helt ekstraordinært skal jeg her ridse ZMR's holdning op i de konkrete sager. Især med fokus på forholdene omkring den Sardinske Sanger - er det ZMR's vurdering på basis af redegørelsen fra RC:
1)
At den Sardinske Sanger er flyttet for langt. Det fremgår klart af vores ringmærkningslicenser, at forflyttede fugle ikke må ringmærkes (med mindre, der er et på forhånd godkendt, fagligt formål med dette). En mindre flytning ud af selve ringmærkningsområdet kan begrundes af hensyn til ringmærkningsaktiviteterne og øvrige fangne fugle (sikre efterfølgende fred og ro i området). Afhængigt af områdets beskaffenhed kan ca. op til 1 km fra ringmærkningsstedet i sjældne tilfælde være acceptabel, hvis dette på forhånd er aftalt mellem ringmærker og ZMR.
2.
At den Sardinske Sanger er holdt for længe uanset problemer med artsbestemmelse og andre omstændigheder - og de andre sjældenheder er holdt lige i overkanten af, hvad der er acceptabelt. For småfugle fanget i spejlnet siger tommelfingerreglen max 1 time. MEN en fugl må aldrig holdes længere end nødvendigt for gennemførelsen af ringmærkningsaktiviteterne (og evt. en kort hurtig fremvisning) og aldrig længere end hensynet til fuglens ve og vel indikerer. Det betyder også, at en fugl skal slippes uanset om man har fået slægts-, arts-, eller kønsbestemt den eller ej, hvis hensynet til dens velbefindende kræver det. I sådanne tilfælde er omstændighederne ved ringmærkningen og de ydre forhold lige meget: Fuglen skal slippes med det samme.
3.
At hele forløbet omkring håndteringen af den Sardinske Sanger vurderet som helhed er uacceptabelt. Dette uanset om man kan forstå, diskuterer for og imod de enkelte delbeslutninger, der leder til det samlede resultat. Dog med den bemærkning, at en række af delbeslutningerne (fuglen holdt for lang tid og flyttet for langt og for meget) synes truffet p.gr.a. hensyntagen til fuglekikkeres mulighed for at opleve fuglen (f.eks. valg af frigivelsessted). Hensynet til fuglekikkere går aldrig forud for prioritering af fuglens ve og vel og ringmærkningens formål og omdømme som en faglig begrundet aktivitet. Det sidste er nok så vigtigt at bemærke.
[ZMR noterer, at der i forbindelse med genoptagelsen af ringmærkningslicens for "gamle" erfarne ringmærkere som RC, der ikke har været aktive i en lang årrække og som derfor ikke har modtaget den løbende strøm af information fra ZMR til ringmærkerne om gældende ringmærkningspraksis, bør sikres, at der ikke er tvivl om gældende praksis. Ligeledes vil ZMR påbegynde en diskussion med vore ringmærkere om formulering af en politik omkring flytning af fugle ud af ringmærkningsområdet før frigivelse. Dette har vi endnu ikke haft problemer med og har derfor ikke hidtil haft behov for en skriftlig politik på emnet. Dette ændrer dog ikke ved, at den lange flytning af Sardinsk sanger er i modstrid med ZM's regler om at fugle ikke må flyttes og grundlæggende princip om, at hensyntagen til fuglens ve og vel går forud for alt andet.]
Efter mange overvejelser har ZMR besluttet at give ringmærkningen på Skagen en chance. Vi er fast besluttet på, at det skal kunne lade sig gøre at foretage ringmærkning på Skagen. Det vil være en skam andet for dansk ornitologi! Vi håber, at de mange ivrige fuglekikkere, der besøger Skagen, de mange fuglekikkerne, der går op i sjældenheder, sammen med ZMR og ZMR's ringmærker(e) på stedet vil respektere ringmærkningens aktiviteter, formål og regler. Dette indbefatter også at respektere de beslutninger som en ringmærker alle steder SKAL foretage for at efterleve: a) ZMR's mærkningsregler, b) de etiske rammer opstillet/anbefalet af Vildtforvaltningsrådet for ringmærkning i Danmark, samt C) betingelserne for ZMR's dispensation fra dansk lovgivning, der tillader ZMR at udstede licenser til fangst og ringmærkning af vilde fugle. Denne dispensation gives af Skov- og Naturstyrelsen (SNS). ZMR's aktiviteter og efterlevelse af de satte krav overvåges af en styringsgruppe bestående af repræsentanter for ZM, DMU, SNS og Vildtforvaltningsrådet. ZMR har pligt til at orientere denne styringsgruppe om lødige klager modtaget på sager som disse og ZMR's håndtering af disse. Bl.a. også derfor indhenter vi altid redegørelser fra ringmærkerne i sådanne sager. ZMR har endnu aldrig fået en "næse" for vores forvaltning af regler og etik fra styringsgruppen, hvilket er en væsentlig årsag til, at ringmærkningen i dag fortsat trives i gode rammer og tillades udført på licens til tredjeperson fra ZMR, samt økonomisk samfinansieres af SNS. Uden dette ville ringmærkningen på ZMR lukke. Samarbejdet mellem forskere, forvaltere og frivillige, er et godt system, som ZMR vil gøre alt for at bevare. Det er en styrke for dansk ornitologi.
I forbindelse med beslutningen om fortsat at tillade ringmærkning på Skagen, har ZMR opsat specifikke rammer for dens udførelse. For at undgå misforståelser og sikre at arbejdsbetingelserne for ringmærkningen på Skagen respekteres af alle, gengives de relevante dele her i en redigeret version. Disse regler er i overensstemmelse med vores generelle regler, dog er de mere præciseret (fx 'max 1 time holdning uanset hvad') end normalt givet de specielle omstændigheder på Skagen og i lyset af denne sag:
1.
Ingen fugle må flyttes længere væk fra fangststedet, end hvad der er absolut minimum for at undgå at folk forstyrrer yderligere ringmærkning, eller til et egnet sted for fremvisning. Dog således, at fuglen kan slippes straks derefter på det bedst egnede sted for fuglen. Hensyn til genfindelighed af fuglen for fuglekikkere er ikke en faktor, der må bestemme disse valg. Kan flytningen ud af mærkningsområdet ikke holdes under 1 km er alternativet, at fangsten ikke meldes ud. Transport af fuglen bør ikke foregå i bil.
2.
Ingen fugle holdes længere end max 1 time. Hvis fuglen ikke kan artsbestemmes inden for dette tidsrum må den slippes fri. Dette gælder også for tidsrum mindre end en time, hvis hensynet til fuglen kræver det.
3.
ZM orienteres straks om evt. problemer, som kan tænkes at give anledning til kritik.
4.
Ringmærkningen på Skagen må ikke forårsage unødvendig polemik, der kan medvirke til at så tvivl om ringmærkningen og/eller dens formål generelt.
5.
At DOF som organisation fortsat står bag deres opbakning omkring ZMR's ringmærkningsaktiviteter på Skagen.
Jeg håber, at denne lange redegørelse har skabt lidt klarhed over ZMR's ringmærkning og vores holdning generelt og specifikt til de spørgsmål, der har været diskuteret i denne tråd.
Med venlig hilsen - og ønsket om en god sommer til alle,
Carsten Rahbek
Leder af Ringmærkningscentral,
Professor, Zoologisk Museum.
P.s. I øvrigt, for de særligt interesserede kan det oplyses, at ringmærkningsaktiviteterne på Skagen, der var fokuseret på forårstrækket af småfugle, er sæsonindstillet helt efter planen.
John Faldborg skriver fredag 24. juni 2005 kl. 14.16
...sikke en smøre, som jeg slét ikke ønsker at forholde mig til, det virker lidt loge-agtigt - omend jeg godt forstår den politiske begrundelse for ZM's skrivelse....
Men inden man hidser sig hélt op igen, så - mht. pkt 1 om forflytning - så prøv lige at overvej et andet scenarie: ROC slipper fuglen nær ringmærkningsområdet, er det 23 net han har?, fotografier og mål er i hus. ROC går endnu en runde og kommer slukøret tilbage med resterne af en sardinsk sanger, nakket på behørig vis af en rødrygget tornskade han i praktdragt, som de siger det svenskerne!
Jeg synes det er en helt fin redegørelse fra ZM! Nu vides der så hvad man konkret har at rette sig efter. Hensynet til fuglen går forud for hitjægernes ineresser!!
John Falborg skriver at RoC har 23 net. Hmm!! Hvis man har 23 net, så er spørgsmålet vel om man ene mand kan overkomme så mange net på forsvarlig vis? Det er ca. 2,6 minutter pr. net.
Til tømning af net, behandling af fuglene mm.
Måske der også skulle sættes et max. antal net pr. ringmærker?
mvh/HP
John Faldborg skriver fredag 24. juni 2005 kl. 15.26
...selvfølgelig kan ROC klare 23 net, han er jo uddannet på Chr.Ø.
Jeg mener, at Netfugl skulle overveje at opfinde et spamfilter, som automatisk filtrerer k v æ r u l e r e n fra, f.eks allerede når dette udgør 10% af et indlægs første hundrede ord!
Det var dog et utroligt postyr ringmærkningen af den sardinske sanger ved Skagen har medført, især når man ellers er bekendt med hvad der er foregået og stadig foregår i ringmærkningens navn. Bent Jacobsen mener ikke man skal grave i fortiden, og Carsten Rahbek er i sin redegørelse fra ZM inde på noget tilsvarende. Men så lade os holde os til nutiden, og helt aktuelt til situationen på Blåvand Fuglestation her i foråret. Jeg går ud fra at en forsvarlig og faglig korrekt gennemført ringmærkning kun kan udføres af ringmærkere med kompetancerne i orden. Derfor undrer det mig, at den eller de ansvarlige for ringmærkningen i Blåvand ikke har fundet det betænkeligt at ansatte en ringmærker som ikke er i stand til at foretage en korrekt artsbestemmelse af selv letbestemmelige arter. Dette skal ikke være en kritik af den ansatte ringmærker, som jo ikke kan klandres for at han blev ansat. Derimod skal det opfattes som en kritik af den eller de ansvarlige for Blåvand Fuglestation, som ansatte vedkommende. Personligt er jeg ihvertfald ikke tryg ved situationen på Blåvand Fuglestation, og jeg vil stærkt opfordrer ZM til at stramme op på ansættelseskriterierne. Ellers kan det skade den fremtidige ringmærkning i Danmark.
I øvrigt forstår jeg ikke at Carsten Rahbek kan få øje på en personlig kritik af Bent Jacobsen og Palle Nygaard her på tråden, og jeg forstår heller ikke at Bent Jacobsen kan snakke om mudderkastning, med mindre han mener det mudder han selv startede med at kaste.
John Faldborg skriver fredag 24. juni 2005 kl. 20.52
....så,så,så,så - rolig nu PAFR, det du har gang i hedder blot "at man varetager sine egne interesser". Lad det nu ligge og gak ud og lyt til nogle engsnarrer inat eller etellerandet.
Det mest fornuftige indlæg længe på denne tråd er efter min formening ASF's: PUNKTUM!
I øvrigt har jeg ingen personlige interesser i sagen. Jeg kunne ikke engang overtale mig selv til at køre op for at se den famøse sanger.
John Faldborg skriver lørdag 25. juni 2005 kl. 20.42
Hej Palle,
...beklager min dårlige formulering; det jeg hentydede til mht. at "varetage egne interesser" var ikke dig, men naturligvis D'To Herrer Fuglestationsfolk du nævner i dit indlæg. Jeg hár bestemt også bemærket de forhold du påpeger!
Håber du fik hørt nogen engsnarrer - ellers er der vist en god nat inat også!