Planen var egentligt Jungshoved fra morgenstunden og derfra vest på mod ørneland, men selskabet Jimmy Skat Hansen og Klaus Malling Olsen fik sig noget af en overraskelse da jeg glemte at køre fra op til flere gange.
Morgenen blev i stedet startet ved Borreby mose, efter ca. 5 min stod Jimmy og mumlede "Der ligger noget underligt her, er det en Amerikansk Skarveand?", hvilket det hurtigt viste sig at være, en fin lille fugl der lå og dykkede lystigt i selskab med Troldænder.
Turen gik nu øst på til Karrebæksminde, hvor vi fik lidt mad til maven og 6 Havørne. Fint nok, men dykænderne skulle tjekkes for hybrider m.v., så vi forlod hurtigt med kurs mod Gavnø broen. Jeg fik godt nok noget af et chok, da jeg så at omkring 8.000 dykænder lå fra Gavnø broen og nordpå, der har de ikke ligget på mine fem besøg tidligere denne vinter, i perfekt medlys og på afstand fra 50 - 700 meter.
Godt i gang med at tjekke flokken, udbryder KMO "Hmmm, det ligner sku en hun hybrid Trold- Bjergand", hvilket Jimmy og jeg kun kunne give KMO ret i, da vi fik kræet at se.
Da hybriden ikke var at se mere, prøvede jeg en sidste gang at genfinde den, hvilket ikke lykkedes, men jeg fik her øje på en sovende and, som ikke passede på noget (ja og dog), stor kridhvid undergump, rødbrunligt hoved, ingen top, ”hmm, den er sku gal” tænkte jeg. Jeg fik KMO til at kigge i scopet, og sagde bare tjek lige den and. KMO kunne ikke lige umiddelbart se noget, men da han gik væk fra scopet og jeg sagde "den hunlignende and med hvid undergump og rødligt hoved", skiftede han hurtigt farve i ansigtet. Jeg var næsten 100% sikker, men ville gerne lige se næbtegningen, før den blev udmeldt, jeg bad de andre hente kameragrej, så dyret kunne dokumenteres, mens de gik vågnede anden og sagen var klar, Hvidøjet And!! John Faldborg, som tidligere havde ringet ang. Amerikansk Skarveand, ringede nu igen og sagde "Now you are talking boy". Vi så fuglen i ca. 45 min, før at godsejeren valgte at sejle med sin speedbåd ud midt i flokken af dykænder, og vi så aldrig fuglen igen. Dagen som helhed blev ikke så ringe; 13 Havørne, 4 Vandrefalke og de 3 ænder....
Dét var en fed oplevelse! Den Hvidøjede And blev i øvrigt dokumenteret gennem en længere videosekvens af Jimmy samt fotos (analogt) af KMO førend en fuckin´fyr fra godset sejlede ud og skabte så meget røre i andedammen, at hele flokken på skønnet 8000 ænder forsvandt. En lokal fuglekigger vi mødte meldte om max. 17.000 dykænder totalt i området, så værsgo at gå igang.
Idag besøgte jeg igen stedet i selskab med Jan Eske Smidt men ak - gods-satanen havde været ude at sejle igen såsnart fuglekiggerne dukkede op, eventuelt chikane! Så besøger man Gavnøbroen bør man nok først og fremmest scope ænderne bra den del af broen der ligger længst væk fra godset. eventuelt i læ bag træerne. Der var langt færre ænder ved broen idag.
Jan Pedersen skriver tirsdag 16. marts 2004 kl. 09.18
Tillykke med den hvidøjede!
En så emsig og hensynsløs fremfærd, som parkbetjenten lægger for dagen burde jo foreviges på video, foto eller lignende. Som I beskriver det er adfærden (den umenneskelige!) jo helt hen i vejret. Tænk tilsyneladende at sidde klar på sin pind, tæt ved speedbåden blot for det tilfældes skyld, at der skulle komme nogle naturinteresserede og kikke udover vandet. Magen til naturforvaltning skal man da kikke rigtigt længe efter. Så vidt jeg husker kører der vist fortsat en sag om lignende, grove hindringer af sømmelig, offentlig færdsel på stedet. Videoklip og fotos ville nok kunne bruges i den forbindelse. Tjek evt. DN's hjemmeside, da jeg mener at deres lokalafdeling har noget kørende.
jeg kan altså ikke nære mig.
Jan Pedersen skriver om den umenneskelige adfærd fra parkbetjenten side.
Her vil jeg gerne påpege at denne adfærd i allerhøjeste grad er menneskelig.
Intet dyr kunne finde på at opføre sig på den måde.
mvh NH
Jan Pedersen skriver tirsdag 16. marts 2004 kl. 12.28
Eller sagt på anden vis (ikke andens vis!): Den mand er et udyr!
Rasmus Strack skriver lørdag 20. marts 2004 kl. 18.57
Hej Alle.
Jeg er ked at at indrømme det, men fuglen var fejlbestemt.
På fuglen sås idag 20/3 en grå fjer i ryggen, noget hvidøjet and ikke må ha, men som hybrider ofte har, desuden sås vingebåndet bedre idag, i den yderste trediedel var det lyssegråt, en karrekter der som den grå fjer i ryggen taler for hybrid Hvidøjet - X Taffeland.
Hatten af for at I har genfundet fuglen, det kan jo være svært nok i sig selv. Der er sgu ikke grund til at være ked af, at I i starten fejlbestemte kræet. Jeres observationer med indlæg og video har helt sikkert udvidet såvel jeres som min og andres viden om feltbestemmelse af Hvidøjet And. Og det er da noget der kan bruges til noget! Netop det aspekt synes jeg, og med garanti mange andre, er overordentlig væsentligt og spændende.
En hybrid hvidøjetXtaffeland er jo meget sjældnere end en ren hvidøjet and. Måske skulle der bare oprettes en krydsliste for hybrider på Netfugl, så blev folk ikke så skuffet, når de opdagede en hybrid?
Godt arbejde af de altid hårdt slidende feltbisser Rasmus og Jimmy. Omkring vingebåndet kunne følgende, citeret direkte fra Cramp & Simmons (Birds of the Wstern Palearctic, bind 1 - 1977) måske være af interesse, især for observatørerne:
Adult female. "....less white in primaries (sammenlignet med adult han)...Wing like adult male, but more primaries washed grey near tip, e.g. p6 grey over much of its length (showing little contrast with black-brown tip and outer edge), instead of white with faint grey hue (strongly contrasting with black tip and edge) as adult male".
Deuden: "when feathers worn, sides of head, face, and throat paler cinnamon-buff, and feather edges of mantle and scapulars bleached buff.
Juvenile: Like adult female breeding, but head and neck duller and paler; sides of head cinnamon-brown, throat buff and hindneck greybrown. Feathers of underparts narrow and short, with pale grey-brown bases and buff tips on chest, upper breast, and flanks, and narrower white tips on lower breast, belly and centre of vent.
1.st immature non-breeding: Part of plumage on head, neck, chest, flanks, and scapulars like adult non-breeding, remaining pumage juvenile.
1. breeding: Like adult breeding, but amount of new feathers acquired highly variable; usually at least some narrow juvenile belly feathers retained until 2. summer, and juvenile wing-coverts narrow and frayed.
Det er tydeligt, at nærmere undersøgelser af vingebåndets bredde og farvetegning hanner og hunner imellem er påkrævet! Nu fik jeg aldrig selv set fuglen i flugten, men ovenstående oplysninger kunne antyde, at forskelle i vingebåndet kan eksistere, selvom dette er forbigået i den nyere litteratur.
Hvis...såfrem...ifald vingebåndet ikke udelukker Hvidøjet And, er det kun den afvigende fjer i ryggen der økser kræet. Så det er eventuelt lidt for tidligt helt at afskrive muligheden for Hvidøjet And. Den afvigende grå fjer kan måske tilskrives at en enkelt fjer ligger i uorden?
Jeg kan iøvrigt helt tilslutte mig Knuds kommentar til oprettelse af en hybridliste, selvom det ofte er meget vanskeligt at stedfæste, hvilke to arter der er inkluderet, når man står overfor en antaget hybrid. Og der naturligvis er fare for, at hybridteorierne bliver overfortolket. En grundlæggende viden om en arts dragtmæssige variation vil tit vise, at en mistænkt hybrid viser sig at ligge indenfor rammerne for artsvariationen.
Jan Dresler skriver mandag 22. marts 2004 kl. 23.20
Må en "glad amatør" komme med et enkelt spørgsmål eller ti i denne Hybrid-snak ?
Hvad er det egentligt, der er så facinerende ved hybrider ?
Er det "bare" for at udelukke en evt. fugl (f.eks. Gavnø-kræet) for at være en "ren" fugl eller hvad ?. Eller er det den rene forskning i hvilke arter der kan hybridisere med andre arter ?
Og har det f.eks. noget at gøre med Amerikansk Skarveand's "indflydelse" på Hvidhovedet And's fremtid etc. ?
Og hvad med de arme Gråænder man ser allevegne i mere eller mindre rene udgaver ? Er de knap så interessante i denne sammenhæng ?
Det er vel et faktum at stort set de fleste levende væsner - incl. Homo Sapiens - og planter vel kan hybridisere. Det er vel derfor mangfoldigheden er så stor i dag som den er.
Hybrider er naturligvis spændende, hvis man interesserer sig for feltbestemmelse. Fugle med blandkarakterer mellem to arter lærer os jo meget om, vor grænserne går for artsbestemmelse. Og ved at kigge nærmere på disse "afvigere" skærper man sanserne.
Gråænderne, som Jan nævner, er rent bestemmelsesmæssigt ikke specielt problematiske. Men de byder på en mangfoldighed af forskelle, der er et nærmere studie værd. Da Harry J. Lehto fra Finland besøgte København brugte han nogle dage på at studere det fænomen, der i bestemmelseskredse faktisk kaldes "Copenhagen Black Mallards" og anvendte hunderedevis af fotos på at dokumentere dem. Han fandt, at den allermørkeste type faktisk kun findes hos hunner! Og ved ét tilfælde fandt vi, hvad han benævnte en hermafrodit: en fugl med hankarakterer, men med manglende krølle på halen og huntegnet næb. Intet af dette er beskrevet i litteraturen, men turde egne sig fint for en artikeln, f.eks. i Pica, der jo dækker sjællandske forhold.
Når vi melder hybrider ud er det for at rette opmærksomheden mod dise fugle, der udgør et meget interessant krydderi - ikke mindst i vintermånederne, hvor artstilgangen er begrænset, og hvor man ret problemløst kan studere f.eks. gåse- og aythyshybrider. At finde en spændende hybrid, der lægger ny viden til, er mindst lige så spændende som at finde en uventet sjældenhed. Og ingen lægger skjul på, at nærstudier af hybrider en eller anden dag kan føre til, at en reel sjældenhed findes. Ligesom viden omkring aythya-ændernes dragtudvikling kun øges, hvis man giver de store flokke af f.eks. troldænder opmærksomhed og tid.
Iøvrigt er der mængder af fugle, hvor hybrid-teorien ikke holder på. Men indenfor aythya-ænder, visse svømmeænder, gæs og måger er chancen for at finde en afvigende fugl, der viser sig af være af hybrid oprindelse særligt stor. Og så er der jo alle falkonerfalkene.
Herfra skal dog lyde en advarsel om ikke at udnævne alt, man ikke direkte kan bestemme til hybrider. Man bør altid udgå fra, at en underlig fugl hører til en almindelig art - derfra kan man arbejde sig ind på, om den eventuelt skulle være en hybrid.
Og i det mindste for undertegnede er det fuldstændigt irrelevant, om fuglen kan krydses eller ej. Det er udseendet, og de bestemelsesmæssige problemer, man kan komme ud for, der tæller.
English version
Klaus Malling Olsen skriver søndag 7. marts 2004 kl. 22.28 
