Artiklen er tilføjet af KRN lørdag 28. maj 2005 kl. 22.17. Læst 10229 gange
Af Rolf Christensen
Gulgrå Værling på Grenen
Lørdag den 28. maj 2005 ringede mit vækkeur 03.25. Jeg skulle op for at
ringmærke på Grenen. Det ville blive den sidste store Skagen-weekend i
foråret mht. gæstende fuglekiggere, mente jeg. Der var ørkendompapper i
flere europæiske lande, så det var giftigt, men var Skagen giftig? Der var
vestenvind med 6 m/s, da det lysnede, men den aftog, og det blev lummerlunt
med insekter, og 3 lærkefalke i flok sås allerede 04.22 pgr. den tidlige
føde. Der var ikke kommet nye sangere til, lød det som om. Kun en syngende kærsanger mellem nettene tydede på fald.
Jeg åbnede mine 13 net på nordsiden af den gamle strandeng på Grenen, og
folk begyndte at dukke op på obsposten ved Nordstrandsvej 150 m. vest for
Sandormvejen. Der var nu pænt med fugle i nettene, og folk fik set
lærkefalke, piroler og storkjove, men helt vildt var det ikke. Jeg gik til
og fra på obsposten et par gange mellem netrunderne, og midt på morgenen gik
jeg lidt mod sydvest mod det gode SØ-hjørne af den gamle strandeng for at
luske småfugle. Det gode hjørne her på Kattegat-kysten 400 m. NØ for
Drachmanns Grav har altid mange sangere pgr. varierende krat på klitryggen,
og cistussanger nr. 1 for Danmark blev kendt for at sidde her.
Det sortner kraftigt mod SV, så der er regn tæt på nu. En for årstiden stor
flok på 4 gulspurve blev checket, koret af sangere var stort, og en rødrygget tornskade kom i bogen herfra. Da jeg går tilbage mod
ringmærkningsområdet, kurs havobsposten, ser jeg endnu i SØ-hjørnet en
gulspurvestor småfugle lande på den lave klit ud til Katttegat. Jeg kan nok
have jaget den op fra stien, men kigget væk. Den har ikke rødlig overgump,
så er det mon en hortulan? Jeg lister mig lidt nærmere, og den letter ikke,
men kravler afsted i klitten og ses ret dårligt. Som typisk for småfugle har
den ryggen til hele tiden. Det ligner sgu da ikke en hortulan, tænkte jeg,
og jeg begynder at ryste lidt - er det kaffen, tænker jeg? - for den ligner
noget fra fuglebøgerne:
EN GULGRÅ VÆRLING !!!! ???
Nej, det må være en hun-hortulan eller en bleg, fejlfarvet Emberiza, tænkte
jeg.
Fuglen gemmer sig kort efter bag den lave klitkrone, nettene skal absolut
tømmes nu, det sortner meget, store dråber rammer mig i ansigtet, og på en
bakke 800-1000 m. væk står 35 mand og kigger på en rastende lærkefalk.
Hvad gør lille RoC?
Jeg overvejede da stærkt at gå hårdt til den for at få mig omvendt til, at
det bare var en hun hortulan, som jeg ikke har set godt i år, og som jeg nok
lige har glemt, hvordan ser ud. Så ringer jeg til Ole Gylling-Jørgensen på
bakken, men opkaldet går ikke igennem. Så ringer jeg til Andreas Egelund
Christensen, og han tager den. Jeg siger, at der sidder en mystisk
"besværling" herovre, og han finder mig i kikkerten. Jeg beder ham kikke i
en bog, om hortulan hun er gul på struben (det er den, så det var en dumt
spørgsmål), men AEC fatter, at det kan være noget, og spørger, om han skal
komme. Jeg siger ja, men vil ikke nævne ordet gulgrå værling og blive til
grin i Nordeuropa 10-12 år frem, fordi maj 2005 steg mig til hovedet pgr. en
bleg, fejlfarvet fugl.
Jeg siger til AEC, at det er en hun hortulan eller en ny art for Danmark, og
så kommer de. Jeg kigger over på klitryggen, og først 4, så 15 mand går
hurtigt og småløber mod mig, men det tager flere minutter, for der er langt.
Det er lidt mange, der kommer, tænker jeg. Så meget hit er det vel ikke. Jeg
sagde jo bare, at det også kunne være en hun hortulan, tænker jeg allerede,
jeg skal sige, når de står og kigger på den. Da de når frem har jeg ikke
kigget efter fuglen i 4-5 minutter, og jeg er gået lidt til siden til en
godt sted for at flushe den eller se den gå godt. Jeg vinker til folk, at de
skal komme op til mig. Vi går frem, og der er den. Lige i hovedet. Sidder
bare og stener lidt.
Hvad er det? Kan i se den? Den er helt forkert? Er det en gulgrå? Er det en
fejlfarve? Er det en bleg, hunfarvet hortulan? Hvad er det?
De siger nærmest ingenting, og jeg må løbe afsted på netrunden, hvor der
fortsat er godt med fugle. Fuglen er afleveret. Nu må de tage over!
Jeg kigger hele tiden over på klitryggen. Går de tilbage - er jeg lidt til
grin pgr. en hortulan hun - eller blive de stående? Ja, det står der! Går
flere net igennem. Ja, det står der stadig! Kigger igen igen. De står der
endnu, og mange flere kommer til. Runde slut. Løber derover. Hvad er det så?
Ingen siger noget rigtigt. Den ser meget giftig ud, siger nogen. Nogle få
Fugle i Felten er fremme. Gulgrå kan ikke udelukkes, men slap af, det kan da
ikke være rigtigt. Folk ser fuglen i havtorntoppe, også med gulspurv. Knud
Pedersen og Ib Jensen tager de første fotos. Hvad er det? Kan det være en
GGV? Tiden går, og jeg skal runde igen, og igen er jeg tilbage. Nu er den
ved at blive udråbt til GGV. Jeg går runder 3 gange i alt, så lukker jeg
nettene.
I den tid sender jeg som den første fuglen ud på DOFcall. Det bliver med
stor forsigtighed på DOFcall Skagen som værling sp. RoC*+40, og det var jo
lidt tøset, synes jeg bagefter. De siger nu alle, at det ligner en GGV.
Nogen siger, at det er! Så sender jeg den på DK som sikker, men selv er jeg
endnu ikke selv helt sikker.
Resten er fugle-historie. Fuglen sad 2 timer på stedet, fløj væk i 2½ time.
Den var tilbage frem til 18.15 og måske mørkets frembrud? Om den er spontan,
ved jeg ikke, men skal vi ikke håbe, at den var det? 125-150 fuglekiggere så
dyret helt fra København og Gedser.
Mere information om fuglen findes (snart) på:
DR tekst-tv side 122
Radioavisen
Ugens Fugl
Ekstra Bladet
Nordjyske
Jeg var en af dem der var på åstedet, da Rolf fandt den allerede nu berømte fugl. Kort forinden havde han stået og småsludret med os bakken inden han gik tilbage til sine net med et lavmælt "det virker giftigt i dag".
Rolf´s historie er beskrevet fuldstændigt som vi oplevede den første hekstiske time, hverken mere eller mindre, men alligevel syntes jeg det skal med - Rolf virkede i starten ganske ydmyg og lidt genert ved al den postyr han havde skabt - og hvem skulle nu tro det om Rolf - DK´s suverænt bedste sporhund når det gælder om at finde fugle på Danmarks bedste træksted.
Måske Rolf alligevel er et rigtigt menneske og ikke kun pædagog og ornitolog!
Søren Brinch skriver mandag 30. maj 2005 kl. 07.38
Rolf er klart et rigtigt menneske - men når det gælder evnen til at analysere og forudsige samt finde det han søger er han et SUPERMENNESKE!
Jeg var også en af de heldige, som var med fra starten. Og det var godt nok en af mine større oplevelser! At være med til (læs tilstede) i de mange første hektiske minutter- hvor alle, arbejde på at bemærke kendetegn, studere bøger, se KP fremragende fotos nå frem til at det klart var en gg. værling- mærke "Ornitogasmen" rulle... Samtidelig med, at man blev helt overrasket over en helt "bly" ROC... Selv var jeg på stedet fra omkring 8.15- 14.00 og det var ganske herligt at opleve både fugl og birdere!
Tilslut man kan sige meget om Rolf fra Skagen (og der siges meget) men du ROC er feltbirder i verdensklasse (!) og du har uden tvivl stor betydning for Dof, Danmarks pippere og birdere- Respekt!
Dybeste respekt herfra - ikke mindst slidet i et vejr, der ville fået andre besøgende (indrømmet også undertegnede) til at foretage sig andre ting end at lede efter det, der må betegnes som landets mest usædvanlige art gennem tiderne - en værdig pendant til svenskernes legendariske Dværgsanger.
havade fuglen så været af den lysmavede form cineracea, der bl.a. yngler på Lesbos og i Vesttyrkiet kunne man have forstået det - men denneher var en gulmavet semenowi - en form, der forekommer i Østtyrkiet pletvis øst for Middelhavet og til SW Iran. Verdedensbestanden af (hele) arten bedømmes i Byers, Olsson & Curson til 5050-5100 par, og arten betegnes som en af de dårligst kendte værlinger.
Den er ikke ligefrem kendt for sine store trækbevægelser, og overvintrer Sudan-Eritrea. Den er noteret som vagrant i Tunesien, Oman og Turkmenistan.
De fleste WP-listere har stiftet bekendtskab med den gråmavede form cineracea (yngler bl.a. Lesbos), hvorimod semenowi må "tages" i Sydtyrkiet. Så den selv for et par uger siden ved "hovedlokaliteten" Durnalik, hvor den ikke var ualmindelig på skråninger med lav buskvegetation; her sås ca 15, incl. enkelte cineracea, så de to former synes lokalt at eksistere side om side, hvorvidt der fandtes overgangsformer var svært at sige - arten er ret sky, men tilstedeværlsen af mindst én semenowi med svagt gråt anstrøg i nakken synes at antyde at de to former kan hybridisere.
Enkelte semenowi sås på den nærliggende bjergdal, Isikli, hvilket antyder, at den nok kan findes ved at gennemsøge flere af de bjergdale, der ligner den gængse lokalitet. Som så ofte før ved tidsbegrænsede rejser koncentrerede vi dog energien om de "sikre lokaliteter". Men der var nu også rigeligt at gå igang med.
Virkeligheden har endnu engang overgået fantasien. Og med dén filosofi i tankerne må der vel dukke en Bjerghortulan op i løbet af juni måned i Skagen - gerne i kold vestenvind!
Fra Oman er noteret 19 records, alle fra det nordlige Musandam og alle indenfor de senere år, idet lokaliteten
først nu regelmæssigt besøges.
Arten ses således årligt primo/medio april og er fra området ikke længere på den nationale SU-liste. Fra yngleområderne i Tyrkiet til Musandam skønnes at være omkring 2.500 km i luftlinie, så langdistancetrækker kan man vist roligt kalde arten (Jens Eriksen pers. medd.)
Jeg har fra flere sider hørt nævnt, at Værlingens kløer skulle se lidt lange ud. Jeg har derfor forsøgt at "støvsuge" nettet for billeder af fuglens kløer, men har ikke kunnet finde billeder som viser kløerne ordentligt (Omend man på et enkelt Ole Krogh-foto kan se noget der kan være en lang klo, men ligeså vel kan være en gren!). Jeg ville blive svært fornøjet, hvis nogle kunne fortælle om disse billeder overhovedet eksisterer og i så fald, hvor man kan finde dem.
På to af Knud Pedersens billeder (de to først oploadede i galleriet, hvor "det grå guld" sidder i toppen af en tjørn med himmelen som baggrund) kan man ane fuglens kløer...eller er det torne på grenene? Nogle (dem der ikke fik set fuglen...)vil måske hævde, at de er vel lange, men døm selv!
Hej Troels!
Det er absolut ikke alle burfugle der skal have klippet negle. De fugle hvor det er nødvendigt er på de fugle som holdes i små bure som tamfugle og desuden hos enkelte slægter som på grund af deres naturlige levested har hurtigtvoksende negle. Hvis der var nogle i DK der holdt gulgrå værling hvilket jeg næsten tør udelukke helt ville disse personer heller ikke holde dem i små bure, men derimod i voliere, da fugle som værlingen ender hos seriøse opdrættere. Jeg vil tro at man kan finde den gulgrå værling i enkelte fuglehold i Tyskland, men det er ikke noget jeg ved med sikkerhed.
Mvh
Jesper Brinkmann
På dette billede af Peter Bundgaard kan man se en af værlingens kløer, så kan man jo selv bedømme om man synes den er lang.
http://www.netfugl.dk/pictures/birds_uploaded/6550_DK_GulgraaVaerling_2005May28_02.jpg
Indtil nu har det ikke kunnet lade sig gøre, at opspore nogle tyske hold af GG Værling og jeg tvivlede sådan set stærkt på hvorvidt arten overhovedet blev holdt i fangenskab.
Det skal nævnes at Tyskland er en (den!) af de største importører af fugle. Vi må venter derfor i åndeløs spænding på Troels' oplysninger.
Nej - Ikke aktuelt.
Det er mange år siden at jeg sidst beskæftigede mig med fugle i voliere.
Men den-gang så jeg Gulgrå Værling i Tyskland, på udstillinger og i salgsannoncer fra flere fugle-opdrættere.
Så sandsynligvis har de stadig bestande rundt i Tyskland.
Tyskerne og også Belgierne holder ALT i voliere og indhegninger, selv arter man ikke troede det muligt!
Stadig uden jeg overhovedet har en mening om Værlingen i Skagen. Jeg har selv nydt alle billederne på Netfugl.
Jeg kommentere kun SEK`s kommentar om mulige lange klør...
Det er fortsat ikke muligt at afgøre den helt eksakte længde på Værlingens Kløer, men som Peter nævner ovenfor er venstre bagklo meget lang (tilsyneladende længere end selve bagtåen - og det er ikke så godt!).
I min letsindige ungdom (for ca. 5 år siden!) havde jeg selv sjældne Værlinger i en voliere (bla. Rødværling og Gulstrubet Værling) og deres negle blev meget hurtigt meget lange. GG-værlingens klolængde vækker således lidt bekymrende minder...
Informationer vedr. Gulgrå Værlings status som fangenskabsfugl i vore nabolande vil være svært kærkomne (og nødvendige!) ved SU's behandling af dette fund.
Følgende er hentet fra WestPalBirds, sendt ud i dag den 9. juni 2005, skrevet af Steve Madge.
Venligst
Kenneth Rude
Dear West Pal birders, With ref to the vagrancy potential of Cinereous
Buntings. I have just come upon a reference to the occurrence of this bunting in
Turkmenistan, it is written up as in the section called "AVIFAUNISTIC NOTES" in
the Russian journal ORNITOLOGIA vol 27 (1996) author and page nos not given in
my source, but item titled " Emberiza cineracia semenowi vagrants in
Turkmenistan". I'm sure it will be worth tracking it down. best wishes Steve Madge
Hej
Jeg synes også værlingens klør ser lidt lange ud. Det er især på dette billede
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=6323
på fuglens øverste ben. Måske er det torne på grenen? Har dog på fornemmelsen at det er bagkloen, da den vender modsat de andre klør, som man ser det hos fx. en engpiber som sidder på en hegnstråd, og den retning den peger (på billedet) er modsat de torne som sidder på grenene.
Er der nogen som har kigget på skind på ZM?
Noget andet jeg har lagt mærke til er, at det ser lidt ud som om spidserne af under- og overnæbbet krydser hinanden. Det kan ses på dette billede
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=6329
og her
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=6331
og her
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=6339
og her
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=6341
Jeg har ikke selv set fuglen, så det ville være rart at høre fra nogle som så den, om de bemærkede noget mht næbspidsen.
Ja, jeg giver Troels ret; selv en Sule har jeg set i fangenskab i en belgisk fuglepark...!!
Men for at komme til sagen synes jeg ikke, den Gulgrå på det nyeste billede i Galleriet (det der har tilnavnet "Lange kløer?") viser specielt lange kløer i.f.t. andre fotos af fx Rørspurv.
vi var flere, der forsøgte at tjekke disse dele i felten, samt fuglens generelle tilstand, da vi jo var klar over, at det kunne være er reel mulighed for, at fuglen er en fangeskabsfugl. Vi havde fine betingelser, men kunne ikke se noget underligt, næb virkede normalt i felten. Fuglens fjerdragtsslid passede fint for en 2k, vi kiggede også fødder, men så ikke kløerne som værnede atypisk lange, men vi har måske ikke set dens bagkløer godt nok.
En af de ting, der mangler i denne debat, er informationer omkring, hvad der findes i bur (findes den?) Det kunne være spændende med informationer på dette punkt. Jeg har selv søgt på nettet, og kunne være blevet den lykkelige indehaver af en Harry Potter sneugle fra midtengland, så jeg gør et eller andet forkert i min søgning, derfor kunne det være spændende, hvis andre med mere forstand på dette felt, kunne komme med informationer.
MVH
PHK
Lasse Braae skriver fredag 10. juni 2005 kl. 11.00
Lidt debat om et par andre parametre kunne også være interessant.
Arten (racen) trækker, men hvornår?
Flugtafstand - i relation til mængden af tilstedeværende folk - tyder på en meget tillidsfuld fugl. Er det fordi den kom fra "Langbortistan", hvor den ikke har lært at være bange for hvide mennesker eller ?
I følge Buntings and Sparrows (Byers, Olsson & Curson; Pica Press 1995) så trækker den Gulgrå Værling fra sit vinterkvarter omkring det Røde Hav i marts, og den starter ynglesæsonen i den sidste halvdel af april. Den trækker således gennem Israel i månedsskiftet marts/april, men træffes også i maj. "Vores" individ kan således sagtens være en ikke ynglende han på et lidt sløvt, forlænget træk, som vel ikke er helt usædvanligt for unge hanner? - teenage-sløvsind?
Hvis man skal sammenligne med billeder af andre arter bør man vel kende det eksakte forhold mellem de to arter (altså klørenes længde). Her på fuglesationen kan jeg ikke lige finde nogen litteratur hvor det er muligt.
I øvrigt synes jeg umiddelbart ikke at "bomværlingen" ser ud til at have specielt lange klør. Men igen er det totalt ubrugeligt så længe forholdet ikke kendes.
I dag har jeg (med flere) været i Zoologisk Museums samlinger for at kigge på tær af Gulgrå Værling. Alle skind i samlingen af arten, var fra april måned 1935 indsamlet i Iran. På skindene kunne man se, at bagkloen (der er mest synlig på billederne) havde en længde mellem 6 og 8 mm. (målt fra rod til spids i lige linie). Men mere vigtigt til bedømmelse af billederne så var bagtåen af ca. sammelængde. Det generelle indtryk af tæerne var, at kløerne var ca. lige så lange som det yderste led på hver tå. D.v.s. 3. tåens klo var længst og 2. tåens en anelse kortere end 4. tåens.
Ud fra mit umiddelbare indtryk vil jeg mene at bagkloen på Skagensfuglen ligger indenfor den observerede variation. Mindst en af fuglene havde en bagklo der lignede den på billedet her. For en god ordens skyld skal det dog nævnes at Skagensfuglen nok ligger i den øvre ende hvad angår klolængden men nok ikke udenfor.
Med hensyn til næbbet så var overnæbbet på alle skind en lille smugle længere end undernæbbet, som det ses på de billeder Per Kjær henviser til.
For at undgå forviring om klolængderne så var bagkloen længere (1-2 mm) end 3. tåens klo.
Lasse Braae skriver fredag 10. juni 2005 kl. 16.22
Hej
Tak til Morten for oplysninger om træktider.
Det er nok rigtig, at en sløv teenager er længere undervejs end gammel erfaren fugl.
Nu bliver småfugle i snit jo ikke så gamle. Mig bekendt er de alle kønsmodne i deres andet leveår, og det er vel derfor tvivlsomt, om et individ har ”råd” til at spilde et helt forårs (sæson) på ungdoms pjat.
Hvis man sammenligner med andre arter med lignende udbredelse og trækmønster/tider – som fore-kommer mere hyppigt i Europa – hvornår på sæsonen optræder disse arter så. Jeg ved ikke om sådanne arter findes (de fleste har antagelig en anden hovedtrækretning end den aktuelle Gulgrå race). Hvornår kan de fleste individer af disse arter forventes at dukke op i DK?
Eller hvis man vender det om – arter der ses på træk i DK sidst i maj, hvornår ryger de igennem Israel.
Hvordan er fuglen kommet til DK? Omvendt træk, forlænget træk, vinddrevet i forbindelse med uvejr eller er den blot faret vild. Her skal siges, at ud fra denne synsvinkel var der en fornuftig forklaring på forrige invasion af Hvidvingede Terner, mens årets forekomst af denne art – mig bekendt - endnu ikke er blevet ”logisk” forklaret.
Inden man konkluderer noget som helst – så skal man huske, at intet er umuligt i fuglenes verden, men en evaluering inden man dømmer, må i mine øjne godt indeholde andre parametre end blot ”klø længde” – om ikke andet, så vil jeg mene, at en udvidelse af horisonten kan gøre nærværende debat betydelig mere spændende set ud fra et rent fagligt synspunkt.
Mvh
Lasse
Kasper Thorup skriver lørdag 11. juni 2005 kl. 00.00
I vurderingen af, hvorvidt en ekstrem forekomst er spontan eller ej, er det selvfølgelig relevant at kigge på, om der findes tilsvarende forekomster hos arter med lignende udbredelse/trækforhold. Rustværlingen har en udbredelse og trækforhold, der ikke er alt for forskellige fra Gulgrå Værling. Her er hovedtrækket gennem Israel i marts, mens i hvert fald britiske fund er fra juni. Tilsvarende ligger fund af fugle af andre arter langt (nord) for deres normale yngleområde ofte sent på foråret i forhold til deres normale træktider længere sydpå. Det gælder eksempelvis arter som Grøn Biæder, Ørkennatravn, Steppeørn, men det gælder i øvrigt også at flere af vores almindelige trækgæster ankommer langt tidligere i Sydeuropa.
Hej
Tak til Maura, Rasmus B-L og andre!
Mange har kommenteret på fuglens lange klør, men er jeg virkelig den eneste der synes næbbet ser mærkelig ud? Jeg synes ikke det er mærkeligt at overnæbbet er længere end undernæbbet som Rasmus B-L påpeger. Det som bekymrer mig er, at spidserne af både under- og overnæb er så lange at de krydser hinanden, som jeg ser det, på dette foto
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=6329
Er det kun mig som synes spidserne af under- og overnæb krydserr hinanden på dette billede?
At en, tilsyndeladende, vild fugl har et mærkeligt næb er set før, se f. eks. i Birds of Israel, plate 95, billed b.
Spørgsmålet er nærmere, hvor meget der skal der til for at en fugl bliver regnet for en undsluppet fangnskabsfugl? Alternativt, hvor "perfekt" skal en fugl se ud, før den bliver godkendtt som vild?
Jeg er enig med dig, at næbbet på det anviste foto ser krydset ud, men jeg tror, at det der ser ud til at være spidsen på undernæbbet er noget andet (kvist fra planten bagved?).
Som jeg ser billedet, burde det, du ser som undernæb, kunne ses tydeligt på fuglens højre side. Ikke desto mindre mangler det helt på dette foto.
Havde der været en så udtalt krydsning som på det anviste billede, så vil jeg tro, at det burde kunne ses på ovenstående foto.
Netop p.g.a. af fangenskabsproblematikken brugte jeg en del tid på at studere næbbet. Overnæbbet var en anelse længere en undernæbbet (ligesom hos fx Klippeværlingen), men næbbet var ikke krydset som hos korsnæb.
Da jeg så fuglen (søndag aften) gjorde lyset, at når fuglen kiggede til venstre, så var det meget svært at se forlængelsen af overnæbbet, men når den kiggede til højre, så var det forholdsvist tydeligt.
Nu har jeg et stykke tid fulgt med i diskussionen omkring den Gulgrå værlings udseende. Diskussionen, der går på ekstreme detaljer, forekommer mig at være rent akademisk og handler vel i bund og grund om, at man er "nervøs" for, om man nu får det nye kryds eller ej - og om Danmark får en ny art ?!?
Er der i overhovedet nogen mening med den pågående diskussion, når man ikke engang kan blive enige om, hvad det egentlig er, man ser på billederne:
· "Har fuglen krydsede næbspidser ?"
· "Har fuglen en lang bagklo ?"
· "Er det i det hele taget en bagklo, man kan se på billederne ?"
og dertil
· "Er det for tidligt eller for sent, at værlingen kom forbi Skagen ?"
Når der er så stor usikkerhed omkring karaktererne, så kan man i mine øjne ikke bruge dem til at sige noget som helst om fuglens spontanitet, eftersom der hos alle arter er ret stor variation i alle parametre, det være sig størrelse, form eller farve. Man kan diskustere fra nu af og i årevis fremover, men een ting er helt sikkert: ....uanset hvor meget og hvor længe der diskuteres, så kan man aldrig diskutere sig frem til en løsning, som man kan være sikker på er korrekt ! Man kan godt slutte med at blive enige om, at fuglen var spontan eller at den ikke var det, men det vil altid kun blive et gæt !!
Så derfor synes jeg, at I i stedet skal glæde jer over, at I var de heldige, der fik set en Gulgrå værling in natura, og så er dén bare ikke længere !
Iøvrigt til lykke til alle, der var så "heldige" at være "on the spot" :-)
Mvh.
Bjarne
Bent Jakobsen skriver mandag 13. juni 2005 kl. 19.07
Nu er der jo diskuteret meget om kløer og næb; men endnu har ingen snakket om fuglens tillidsfuldhed. Så vidt jeg har hørt var det muligt, at komme ind på 4 meter fra fuglen.
Rejsende ornitologer, som har set Gulgrå Værling i dens udbredelsesområde må jo kunne berette om artens skyhed/tillidsfuldhed.
Mange værlinger er jo meget sky f.eks. Hætteværling. Også Dværgværling og Pileværling skjuler sig godt, og ikke mindst Gulbrystet Værling. Sidstnævnte husker jeg bl.a fra Chr.Ø, hvor vi mandsopdækkede et lile krat, og det tog halvanden time inden fuglen viste sig.
Men hvordan er kendskabet til Gulgrå Værling, sig frem!!!
Jeg så Gulgrå værling i Durnalik Tyrkiet 2004. Udpræget tillidsfuld var de ikke - nærmest tværtimod - men andre kan have oplevet dem mere tillidsfulde samme sted. Og endeligt kan man også spørge sig selv om den optræder på samme måde på træk?? De Blåhalse jeg har set nordpå - er noget mere sky end de Blåhalse jeg har set i Israel om vinteren - er det så undslupne Blåhalse der hopper rundt i Ofira park i Eilat? næppe.
Spændende at se hvad SU siger til den.
Jeg tror den er god nok, hvilket den Sardinske også nok er. Var den fundet i en Villa have i Smørum var jeg nok skeptisk, men Skagen et forårstræksted (Vendeplads for nogle) er et validt sted, så til alle jer der så den - fedt og Rolf - du er en Giga støvsuger.
Iøvrigt er jeg lidt sur på mig selv, først besluttede jeg mig for at undlade turen efter Blå Glente, dagen før GG værlingen blev fundet af Super Rolf var jeg i Aalborg, havde tøj og kikkert med til en weekend på skagen, men valgte at trille hjem for husfredens skyld :-)
Det er korrekt, som Per skriver, at ynglefuglene i Tyrkiet ikke er udpræget tillidsfulde. Derimod har jeg flere gange ved Eilat oplevet, at man har kunnet komme ind på meget tæt hold af trækgæster, så formentligt er fuglene mere sky på ynglepladserne end under trækket. Det samme er oplevet med andre værlinger, især i Israel, hvorimod det har været anderledes svært at nærme sig de samme arter på ynglepladserne.
En flot fugl ellers. Nogle af billederne fra Skagen viser et let gråt anstrøg i nakken, der normnalt ikke forbindes med serenowi. Mange serenowi ved Isikli/Durnalik havde helt grøngultonet ansigt incl. nakken (også på skindene på UZM). I det nævnte område er serenowi dominerende, men mellem ca. 15 fugle sås også 2 cineracea, der traditionelt ellers skal søges i Vesttyrkiet og på Lesbos. Og ën serenowi havde et lignende gråt anstrøg i nakken som Skagensfuglen. Hvor de to former overlapper kan altså forvente sig, at enkelte fugle har blandkarakterer. Ellers er det jo spændende med så forskelligt udseende former der findes så passende langt fra hinanden, som tilfældet er i Tyrkiet.
Bent Jakobsen skriver tirsdag 14. juni 2005 kl. 20.36
Hej Klaus og Per.
Jeg har selv været i Israel og set at trækfuglene her er meget tillidsfulde. Jeg har også set de samme trækfuglearter på Rhodos og Kreta, hvor de er meget sky. Og herfra er der jo ikke så langt til Israel. Hvorfor de er mere tillidsfulde i Israel ved jeg ikke. Måske er de mere pressede efter at være fløjet over ørkenområder i længere tid uden de store fødemuligheder, men jeg ved det ikke.
I Danmark burde dette ikke være tilfældet, da der er mængder af fourageringsmuligheder undervejs. Så hvorfor skal en fugl på denne årstid agere anderledes end fuglene i yngleområderne.
Hvis fuglen fouragerede sammen med Gulspurve er der selvfølgelig en mulighed for at den kan være præget af disse. Men jeg synes bare det er mærkeligt at den opfører sig fuldstændig anderledes end andre sydlige værlinger, hvad angår tillidsfuldhed.
Jeg tror også man lige skal vende piben i munden en ekstra gang, når vi snakker værlinger. Når du går ind på netfugls DK-liste er Gulgrå Værling allerede tilføjet, men Brunhovedet Værling er overhovedet ikke nævnt. Hvor er forskellen?
Mit bud på at den opfører sig anderledes - er at den er i en anderledes situation end på ynglepladsen. Hvis det var mig der skulle hoppe rundt på skråningerne i Tyrkiet og score lækre Gulgrå dameværlinger - og pludselig befandt mig i et krat i nordjylland uden en eneste dameværling af den lækre slags - ja så ville jeg måske også opføre mig anderledes.
English version
Alex Sand Frich skriver lørdag 28. maj 2005 kl. 23.40 
