Steppeørn, efterårets ørn nr. 28 på Stevns

Steppeørn, efterårets ørn nr. 28 på Stevns

Søndag d. 26. oktober kom der for sjette gang på to uger meddelelse fra DOFcall Sverige om, at en Steppeørn forsøgte at trække ud ved Falsterbo, men endnu en gang vendte den om til skuffelse for de forventningsfulde observatører på Stevns. Fem kvarter senere kom en ny og mere lovende meddelelse: En ny Steppeørn var på vej, og denne gang trak den ud. Alle tilstedeværende gik i gang med at spejde i alle retninger, højt og lavt, skiftevis med kikkert og teleskop. Efter 25 minutter fik vi øje på den langt ude over vandet, hvor den kortvarigt kredsede, men desværre tabte vi den igen, da den begyndte at glide ind mod land. Der gik 2-3 minutter, hvor vi febrilsk forsøgte at genfinde den, og heldigvis fik vi kontakt med den igen kort før den nåede land, aktivt flyvende i 200 meters højde og ca. 500 meter syd for os. Den begyndte at kredse lige uden for kysten, hvor den åbenbarede et perfekt bredt hvidt bånd på undervingen. Ved Falsterbo blev den aldersbestemt til 1K. Vi kan ikke afvise at dette er tilfældet, men vi så den ikke godt nok til at afgøre alderen nøjagtigt, kun at det var en temmelig ung fugl.

Klokken var 13.09, da Steppeørnen trak ud ved Nabben, og den kom ind ved Højerup 13.40 og var altså 31 minutter om at overflyve de 25 km vand. Blot 10 personer var på plads til at tage imod den på klinten, men takket være Jagtfalken på Maderne ved Præstø var der mange ornitologer i Sydøstsjælland, og det lykkedes adskillige af disse at se Steppeørnen på dens videre færd sydover. Således blev den set kl. 14.05 ved Vemmetofte (15 km fra Højerup), og fra Maderne blev den set trække ned langs halvøen Præstø Fed i tidsrummet 14.15-14.40, inden den forsvandt mod sydvest. Blandt de heldige, der så den disse to steder, var flere som havde forladt Stevns tidligt fordi rovfugletrækket var meget sparsomt især om formiddagen. Dagens samlede rovfugletræk endte med blot 173 individer, heriblandt 1 Havørn, 16 Røde Glenter, 2 Duehøge og 1 Vandrefalk.

Steppeørnen blev efterårets ørn nr. 28 på Stevns, det hidtil bedste ørneår her (vi har tidligere haft op til 24 på en sæson). Disse 28 ørne udgøres af 19 Havørne, 3 Kongeørne, 2 Store Skrigeørne, 2 Små Skrigeørne, 1 Steppeørn og 1 Slangeørn. Nogle vil måske kunne huske, at en Stor Skrigeørn mandag d. 13. oktober i første omgang blev meldt ud som Steppeørn, og det har givetvis være et yndet samtaleemne den aften ikke mindst på felttræffet i Vester Vedsted, så måske vil det være på sin plads med en lille anekdote om hvordan det kunne gå så galt:

Blot 4 observatører var på plads ved Højerup hin mandag, da vi over middag fik en DOFcall om en trækkende Steppeørn ved Falsterbo. Ganske vist blev trækretningen opgivet til NØ, altså en fugl på vej tilbage efter trækforsøg, men i en nordlig vind som denne dag har vi før oplevet, at en ørn forsøger en gang til, og i denne vindretning kunne det endda ske, at den trækker ud uden at blive set, eller måske bliver den ikke meldt ud anden gang. Så vi skærpede opmærksomheden for en sikkerheds skyld, og efter et passende antal minutter udbrød en af observatørerne refleksmæssigt "Der er den sgu', Steppeørnen". En ørn lå og kredsede 6-700 meter sydøst for os, altså allerede i dårlig belysning, og inden vi alle havde fundet ørnen var den drevet med nordenvinden lidt længere ind i modlyset. Vi nåede kun at se en overraskende mørk overside med et vingebånd og en smal hvid overgump, inden lyset blev helt umuligt, derefter var der kun proportioner at gøre godt med, men de virkede heller ikke rigtige for en Steppeørn. Det fik flere af os til at mumle hvorfor det ikke var en Stor Skrigeørn, men på den anden side så vi den så dårligt, at vi ikke mente at kunne gå imod svenskernes bestemmelse til Steppeørn, idet vi gik ud fra, at de måtte have set den bedre. Vi endte derfor med en kollektiv beslutning om, at vi på grund af de dårlige observationsforhold nok hellere måtte skrotte vores egne indtryk og i stedet regne med, at det var Steppeørnen vi havde set. Blot ærgerligt, at den kom ind på vores sydside i stedet for nordsiden i bedre lys.

Så skulle vi til at tænke på at melde den ud på DOFcall, ikke mindst af hensyn til eventuelle andre observatører, som måtte befinde sig længere fremme på ruten. Endnu en gang stolede vi mere på den svenske DOFcall end på vores egne sparsomme indtryk og meldte den ud som Steppeørn. Dette skulle vise sig at være en fatal beslutning. Få minutter efter kom en personlig SMS fra en svensker, som blot lige ville fortælle, at Steppeørnen altså stadig hang over Falsterbo-halvøen, men derimod var en Stor Skrigeørn trukket ud. Jeg tror nok vi blev ligblege i ansigterne over denne kvajer af dimensioner, og vi var nødt til at sende en korrektion ud. Først flere timer senere fik vi en DOFcall fra den nyoprettede Skåne-gruppe om den trækkende Store Skrigeørn, men da havde vi ikke så meget brug for den som vi havde tidligere på dagen.

Forhåbentlig skete der ingen uoprettelig skade som følge af denne hændelse, selv om jeg ved, at flere ærgrede sig voldsomt over at få at vide, at Steppeørnen var trukket, og de havde forspildt chancen for at se den. Disse personer har nok set annullationen af Steppeørnen som en lettelse, idet der så stadig ville være en chance. Og chancen kom så forgangne søndag. Måske kommer der endda en chance mere, da det var en ny fugl der trak i søndags, så den meget tøvende Steppeørn må fortsat være i Skåne. Om den så nogensinde får taget sig sammen til at trække ud er en anden sag.