Danmarks fjerde Dværghornugle og første siden Granly-fuglen fra Skagen 26 maj 1982 blev i går aftes en realitet, da 6 ornitologer offentliggjorde en tudende fugl ved Kløvbakken, Filsø. Fuglen blev første gang hørt natten mellem onsdag og torsdag, men først verificeret med sikkerhed fredag aften.
Dværghornuglen, hvis stemme allerede er blevet optaget, kan høres fra den offentlige P-plads på Kløvbakken, nord for Filsø og mellem Henne Stationsby og Henne Strand. Fuglen ses ikke fra P-pladsen (den sidder i nogle træer/buske inde i det private område), men den høres tydeligt, da den kun sidder ca. 100 m syd for parkeringspladsen.
Fuglen startede med at tude 22.51 fredag aften, og fortsatte ivrigt natten igennem. Ifølge finderen, blev den på førstedagen hørt konstant i tidsrummet mellem 00.30 og 03.30, hvor finderen forlod lokaliteten.
De nærmere omstændigheder om fundet følger senere...
...og her er de så
Historien bag Dværghornuglen
Fredag formiddag modtog jeg nedenstående e-mail fra min kollega i DOF, Henning Heldbjerg, med en besked om at vi lige burde diskutere, hvad vi skulle gøre ved meldingen:
Hej Henning!
I forbindelse med kortlægning af strandtudser strandede jeg i nat i tidsrummet 00.45-03.30 ved Filsø ud for Kløvbakke (ca. 125 m syd for landevej 465 og omtrent ud for lille "l " i Løvbakke på 4-cm kortet). Her hørte jeg nemlig en fugl, som jeg aldrig før havde hørt. Den havde en meget karakteristisk og gennemtrængende stemme, et kort dybt fløjt som blev gentaget med få sekunders mellemrum under hele mit ophold.
I det der var tale om en ganske særlig fugl valgte jeg at afbryde John Frisenvænges nattesøvn via telefonen. Det lykkedes via diverse lydoptagelser at indkredse fuglen til enten at være dværghornugle eller spurveugle. Gennem mobiltelefonen kunne jeg ikke helt adskille de to, måske især fordi at jeg på det tidspunkt stod lige neden under fuglen, der med sin kraftige stemme overdøvede afspilningerne via telefonen. John kunne bedre foretage sammenligningen og hældede til, at det var dværghornuglen, til dels understøttet af min beskrivelse af fuglen, der sad ca. 6 m oppe i træet på en gren under trækronen.
Her til morgen hørte jeg så via fastnet telefonen igen de to uglers stemmer, og var da ikke det mindste i tvivl: Dværghornugle. Som i øvrigt minder meget om fødselshjælper frøens stemme.
Jeg kan forstå på John, at den kun er observeret få gange tidligere i DK, derfor denne mail. På opfordring fra John har jeg også givet Blåvand Fuglestation besked om fuglen.
Hvis det ønskes, kan jeg godt indsende en nærmere beskrivelse.
VH Per Klit
(bemærk at Blåvand var notificeret – den vender vi tilbage til)
HHe og jeg blev enige om undersøge sagen nærmere inden fuglen blev meldt ud, og da jeg alligevel skulle til det sønderjyske fredag aften, foreslog jeg HHe at lytte nærmere på sagen.
Inden det kom så vidt modtog vi en e-mail kommunikation mellem Per Klit og tredjepart. Denne kommunikation tydede på, at fuglen skulle holdes hemmelig! Da resultatet af kommunikationen ikke var entydig, foreslog jeg Per Klit, at kontakte mig telefonisk med henblik på at diskutere om fuglen kunne offentliggøres eller ej. Heldigvis henvendte Per Klit sig til mig under min tur mod hovedlandet, og da Per forklarede mig, at fuglen tydeligt kunne høres fra Kløvbakken, fik jeg ham overbevist om, at den godt kunne offentliggøres. Sydlig Nattergal var tidligere hørt på samme lokalitet, uden at det have ført til unødig indtrængen i området.
Nå – min bror afhentede mig ved toget og vi begav os derefter til det vestjyske. Ved Kløvbakken var der allerede fire andre ornitologer. De var der med samme formål som os. Meldingen skulle tjekkes, men modsat os, havde de en skjult dagsorden. Fuglen skulle holdes hemmelig!
Dette medførte flere ganske morsomme situationer, da deres standhaftighed lige skulle tjekkes. Denne ene af de fire bar rundt på et videokamera med retningsbestemt mikrofon. Da jeg spurgte vedkommende, hvad han skulle bruge dette til, nikkede han ud mod søen og svarede ”at det skulle han bruge til at filme solnedgangen i”. Alle der har besøgt lokaliteten ved, at søen ligger mod syd og da syd ikke lige plejer at være retningen for smukke solnedgange, morede jeg mig indvendigt ganske fortrinligt over svaret. Jeg vendte mig derfor mod syd og kiggede på den kedelige grå sø og den endnu mere kedelige grå himmel og spurgte, om vedkommende ikke syntes, at vejret var lidt kedeligt til at filme solnedgange i. Svaret på dette var ”At der kunne jo komme en opklaring”.
Derefter blev samtalen afbrudt. Ud af øjenkrogen havde jeg mus, der kom kravlende gennem grenene i det tætte egekrat. Var der tale om Danmarks eneste syvsover, Hasselmusen, eller var det bare en anden mus? En eftersøgning blev iværksat, men desværre uden resultat.
På grund af svarerens livlige fantasi og store kreativitet valgte jeg at lade ham være og vendte mig mod et andet ”offer”. Flere indledende spørgsmål blev glimrende besvaret og det direkte spørgsmål ”om de havde hørt noget eller kendte til nogle gode rygter?” blev ligeledes afværget uden at der var optakt til at de ville gå til bekendelse. ”Der var som ikke noget at fortælle!”. De fire stod altså fast på ikke at fortælle noget og som tiden gik, blev de en anelse urolige over, at vi fortsat blev på lokaliteten. Hvad skulle de sige, hvis fuglen begyndte at tude, mens vi var der? ”Nej hør, en Dværghornugle. Det var pudsigt!!!” . Inden det kom så vidt valgte jeg dog at gå til bekendelse. Under samtalerne dukkede Jørgen Muncks navn op, og da jeg afsluttede samtalen med at sige ”at ham så vi nok ikke i aften, for han havde allerede krydset Dværghornugle i Danmark” skabtes en potentiel ”guldfirer” i synkronkæbetabnig. Bliver det nogensinde en olympisk disciplin, så bør den kvartet modtage støtte fra Team Danmark! Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Overraskede over at vi kendte til ”hemmeligheden” gik de til bekendelse og erkendte at de var der med samme formål. De kendte til rygterne og solnedgangshistorien var bare en historie (surprise!).
Da jeg havde fået Per Klits tilladelse til at offentliggøre fundet, enedes vi alle mere eller mindre om, at var der tale om en Dværghornugle og kunne den høres fra Kløvbakken, så blev den meldt ud.
Kl. 22.51 startede balladen! Efter timers venten gik fuglen endeligt til bekendelse. Dværghornuglens tuden kunne tydeligt høres fra Kløvbakken og mens to mand optog uglens vedvarende tuden gik de andre i gang med af ringe rundt til resten af landets ornitologer, vel vidende at telefonkæderne på dette fremskredne tidspunkt nok var bedre til at sprede meldingen end DOFcall. Der gik ikke mange minutter før end flere ornitologer havde hørt fuglen gennem telefonen end der var ornitologer på stedet. At fuglen kunne høres så tydeligt gjorde utvivlsom sit til, at den allerede på den første nat blev hørt af måske 50 ornitologer. Heraf to biler fra København.
Før disse dukkede op kom de lokale. Første mand på gerningsstedet var lokale Ole Amstrup og ikke længe efter indfandt sheriffen fra Blåvand Fuglestation, Bent Jacobsen, sig også på Kløvbakken. BeJ indrømmede, at Blåvand torsdag havde modtaget en e-mail vedrørende fuglen, men at han ikke havde travlt med at undersøge meldingen, da han formodede, at det drejede sig om de Skovhornugleunger, der tidligere har kunnet høres fra Kløvbakken! På trods at mørket, virkede det i lyset fra en næsten fuld måne som om, at jo flere gange BeJ hørte fuglen, jo rødere blev hans ører over ikke at have tjekket fuglen med det samme, og mon ikke BeJ og Blåvand Fuglestation er hurtigere ude næste gang, der bliver meldt noget usædvanligt i nabolaget?
Resten af historien kender langt de fleste herefter til. Noget tyder på at Dværghornuglen samlede den største samlede flok twitchende ornitologer nogensinde. 130 lød en melding på, mens andre siger 200+. Ganske imponerende for en fugl som folk kun kan høre og ikke se!
Fundet er som allerede nævnt landets fjerde og det første siden 1982. Fundet kommer ikke uventet, idet der har været god bevægelse i Dværghornuglerne i år. Både England, Holland, Tyskland og Nordøstrig melder om Dværghornugler. Endvidere er fundet det andet SU-fund fra Vestjylland på mindre end en uge og det andet foretaget af opmærksomme folk, der var af sted i andet medfør er ornitologi.
Det er godt andre kan, når vi ikke selv kan.
Artiklen er senest opdateret: lørdag 14. juni 2003 kl. 05.50
Først og fremmest tak til de, der fandt Dværghornuglen og meldte den ud. Natten til søndag ved 02-tiden ankom jeg sammen med en bilfuld venner til p-pladsen nord for Filsø. Mange gange er et twitch en historie om en fugl, der "bare er der". Men her blev det en uforglemmelig oplevelse.
Fuldmånen hang over det tyste landskab og ude mod syd lyste søens vandflade i genspejlingen. I det stille nattemørke lød den rytmiske kalden og bortset fra en fjern Rørdrum og lejlighedsvise biler på vejen bag os, kun den særprægede stemme. Uafbrudt i 5 kvarter. Til alle de, der har mulighed for at køre vest på: den oplevelse må I ikke gå glip af.
Man kan godt blive en smule melankolsk, for den insisterende kalden på artsfæller minder jo også om, at mange af de "hits" vi finder så spændende, er fugle der er faret vild og måske aldrig vender tilbage til der, hvor de hører hjemme.
Helle Nielsen skriver mandag 16. juni 2003 kl. 11.51
Hej Wilhelm.
Vær glad for at du først kom kl. 2. Vi ankom 2 personer ca. kl. 22.40, og da var den kun hørt en gang. Der stod 4 rækker af mennesker ved rækværket og vi nåede lige at stille os lidt i udkanten af menneskemassen, da uglen startede. Da var folk tyste, MEN 5-10 minutter senere tog mange ikke hensyn til, at vi var nogle der gerne ville nyde stemningen med lyden af uglen, udsigten og fuldmånen. Mange der havde hørt den kortvarigt, var tilfredse med det, og det er da OK. Knasen i grus og bilstart var jo uundgåeligt, når folk forlod stedet, men jeg synes det var hensynsløst og unødvendigt at starte en m.el.m. højlydt snakken. Men vi blev da heldigvis belønnede og kunne efter ca.1 times ventetid lytte til uglen i stilhed og nyde den fine sommernat.
vh Helle
Deltog selv i "fuldmånenatten" med dværghornugle forleden. Jeg har ikke oplevet et mere hensynsfuldt twitch; alle stod bomstille, da uglen startede med at tude og bevarede fatningen i 5-10 minutter. Det er naturligt, at man herefter begynder at snakke med hinanden - uglen hørtes jo alligevel fint. Hvis man vil nyde udsigten, fuldmånen og uglen skulle det nok være muligt at finde alternative observationspladser et par hundrede meter væk fra kødranden af glade mennesker!
Og træffe de maængder af folk, man kender under sådanne livgivende omstændigheder er faktisk bedre end det rene X. Kan anbefale Dværghornugle i sommervarme ved Middelhavet til de, der vil have oplevelsen for sig selv.
Kære med ornits. Ja, man kan ikke forlange alt med sådan et hit. Jeg var der lørdag aften, og var glad for at jeg var fuglekigger. Kan ikke lade være med at tænke på hvis der kom nogle "uskyldige" alm. mennesker forbi til en tissetår på rastepladsen, hvilken chock de ville have fået. Pladsen var proppet med biler og mennesker med kikkerter..Hvad mon der der foregik. Som KLaus har skrevet så gik det som det skulle, og man kan ikke forlange meget mere. Havde man være en lille gruppe, kunne man jo have prøvet at fløjte fuglen tættere på, og måske have set den. Men RESPEKT for os alle, for det var var en dejlig oplevelse.
Ja det var faktisk en rigtig fed oplevelse. For en udenlandsignorant (læs: har ikke været ret mange steder sydpå) som mig, som aldrig har hørt/set dyret før, var det faktisk en meget stor oplevelse.
Faktisk lige så fedt, som hvis man havde set fuglen, men ej havde hørt den...
Det har været spændende at læse om opdagelsen af Dværghornuglen. Men midt i glæden over den store oplevelse ved Filsø føler jeg mig desværre nødsaget til at komme med en kritisk kommentar. Jeg mener det er meget kritisabelt at fuglen først blev meldt ud fredag aften. Jeg vil faktisk gå så langt og kalde det skandaløst. Jeg er godt klar over at fuglen ikke var endeligt bestemt før fredag aften. Men Morten Bentzon eller andre personer som havde hørt om rygterne burde have sendt en birdcall ud med besked om, at der var en mulig Dværghornugle ved Filsø. Så kunne folk jo selv bestemme om de ville køre til Filsø eller vente på en sikker bestemmelse. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis fuglen kun var blevet hørt fredag aften, så tror jeg at Morten Bentzon havde stået til verbal skideballe fra andre end mig.
Næste gang der er rygter om en sjælden fugl, håber jeg at det bliver meldt ud, så vi ikke risikerer at fuglen er fløjet før folk har haft fornøjelsen af at se fuglen.
Claus Brostrøm, jeg forstår dig godt, men jeg tog derover i den antagelse, at der ikke var noget at melde om. Den fugl havde Blåvand naturligvis tjekket dagen før.
Det er fint nok du giver mig ballade for at rejse 300 km for at tjekke en mulig, men synes du ikke at der var andre i nabolaget der burde have været der før mig?
Og ellers tak for rosen for at jeg kontaktede Per Klit og fik hans accept til at melde den ud ;-). Det gav dig en ny DK'er.
Claus Brostrøm, jeg vil lige knytte endnu en kommentar til dit indlæg, idet du kalder det skandaløst, at jeg ikke melder en mulig Dværghornugle ud på DOFcall (hvad er birdcall?).
Dette er fortsat forståeligt, for i ”bagklogskabens ulideligt klare lys”, så var det er Dværghornugle.
Nu ved jeg jo tilfældigvis, at du i det daglige arbejder med kemi hos Haldor Topsøe.
Til forskel fra dig er jeg ansat i Fuglenes Hus og tager part i en hjemmeside som mange fugleinteresserede i mangel af bedre jævnligt besøger. Derudover, og fortsat til forskel fra dig, er jeg aktiv i DOFs frivillige arbejde, da jeg deltager i Repræsentantskabet, FELTUD, Fif-redaktionen og DOFcall-gruppen.
Alt dette betyder, at jeg har en enorm kontaktflade til ornitologer og som en konsekvens af det hører jeg også om en masse ”mulige” hits. Af ”mulige” jeg har hørt om på det seneste kan jeg nævne Cettisanger, Sibirisk Allike, Vandredrossel, Steppevibe, Lille Gulbug, Pileværling, Lille Skrigeørn, Steppehøg, Hætteværling og Ellekrage. Mange af disse ”mulige” var i lighed med Dværghornuglen flere dage gammel da den nåede mine ører. Den ældste – der for øvrigt var sikker – var en Klippeværling. Da vedkommende hørte om fuglen ved Gedser, ringede vedkommende til Fuglenes Hus og sagde ”at den vedkommende haft ynglende i sin have for 16 år siden og at den for øvrigt fik 4 unger”
Hvad tror du der var sket, hvis jeg havde meldt alle disse ”mulige” og ”sikre” ud på DOFcall? Af dømme efter din egen tolerance, jvf indlægget, så var jeg sikkert mange gange blevet bedt om at stoppe min udmelding af ”mulige” eller også havde folk måske sagt ”at det var skandaløst jeg havde lov til at melde ud, når jeg ikke lavede andet end at spamme folks telefoner og inbokse”.
Det kan godt være, at du har smerter i bagdelen over at jeg først meldte fugle ud da den gik fra at være mulig til sikker, men jeg kunne aldrig finde på at melde andres mulige ud på DOFcall. Jeg vil godt selv tjekke dem eller få andre til det, men konsekvent at melde dem ud på DOFcall vil jeg aldrig gøre – det vil være ren chikane med alle de ”mulige” jeg hører om til daglig.
Per Klit skrev: "Her til morgen hørte jeg så via fastnet telefonen igen de to uglers stemmer, og var da ikke det mindste i tvivl: Dværghornugle."
Af ovenstående citat lyder det som om, finderen er sikker på bestemmelsen. At argumentere for at holde nyheden tilbage, fordi fundet kun var muligt, lyder derfor underligt i mine ører.
Morten, jeg er helt enig med dig i, at nogle fra nabolaget burde have været ved Filsø før dig.
Jeg vil da også god takke dig for at for at du fik Per Klits accept til at melde fuglen ud. Nu synes jeg så til gengæld ikke at man generelt behøver accept fra finderen af en sjælden fugl for at få lov til at melde fuglen ud, såfremt fuglen kan ses/høres fra offentlig vej og uden at naturen lider overlast.
Men den e-mail, som du fik med Per Klits historie, burde have fået en alarmklokke til at ringe. Per Klit hørte både stemmen på bånd(via telefon) og var også så heldig at se fuglen i træet over ham. Desuden fik Per Klit også John Frisenvænge til at lytte til stemmen (også via telefon). Jeg synes Per Klits e-mail adskiller sig markant fra de mange rygter, som du helt sikkert hører inde i Fuglenes Hus, om folk som har haft diverse sjældne fugle i baghaven.
Til sidst vil jeg blot sige, at jeg håber at jeg har misforstået tonen i en del af dit indløg. Jeg kan nemlig ikke se hvad det har med sagen at gøre at jeg arbejder hos Haldor Topsøe og ikke er aktiv i DOF's frivillige arbejde. Hvis du mener at dit eget frivillige arbejde for DOF gør dig bedre end os andre, så må jeg desværre skuffe dig med at fortælle, at det gør det ikke. Men det var vel heller ikke det du mente, vel?
En stor tak til MBH for et godt stykke arbejde, som ledte til endnu et vellykket twitch og en stor oplevelse for hundredvis af mennesker.
MBH gjorde efter min bedste overbevisning intet galt ved håndteringen af denne sag, som jo tilsyneladende rummede en potentiel "suppressor-skandale".
Jeg synes at du, Claus, på mange måder har helt galt fat i, hvad i hvert fald jeg forstår ved ornitologi/det at kigge på fugle.
Det vil aldrig være nogen påtvunget at melde noget som helst ud, overhovedet, i fald at det ikke er ens eget ønske. Uanset om fuglen sidder så den er til at opleve fra en offentlig lokalitet, eller om den sidder i ens egen have.
Hvad er det for en holdning!?? Skal en observation/udmelding vurderes af en ornitologisk politistyrke, for at se om den er meldt rettidigt ud!?? Bullshit (undskyld udtrykket) efter min mening.
Hvis jeg har en Rubinnattergal i min egen have (eller et andet sted) igennem 14 dage, og ikke ønsker at melde den ud - skal jeg så straffes!?? Helt ærligt - det er da op til mig selv at vurdere!
Nej. MBH har gjort et overordentligt fint stykke arbejde efter min mening. Al respekt for ham og strukturen omkring fundet/offentliggørelsen af Dværghornuglen.
Jeg er helt grundlæggende uenig med dig Claus, idet jeg mener, at MBH har håndteret hele begivenheden til UG. Han fik tjekket et rygte om en uhyre sjælden fugl i Danmark allerede samme dag som han hørte om den og i det øjeblik han ved selvsyn / øre fik bekræftet rygtet orienterede han resten af den danske ornitologiske scene! At begynde at brokke sig efterfølgende over, at MBH ikke omgående meldte den ud, mener jeg ærlig talt vidner om manglende respekt for det stykke arbejde MBH har ydet i denne sag og lugter langt væk af bagklogskab. Jeg har ofte selv været ude og tjekke diverse rygter om potentielle MEGAER og altid kørt skuffet hjem så jeg har fuld forståelse for at MBH ikke med det samme sendte rygtet videre på DOFCALL.
Næste gang jeg hører løse rygter om Vandredrosler, diverse ørne o. lign vil jeg da kontakte dig Claus med en forventning om, at du vil bruge din tid, energi og økonomi på at be- eller afkræfte rygtet og dermed glæde alle os andre som MBH gjorde ved at offentliggøre Dværghornuglen - Alt andet ville vel være skandaløst!
Mvh. DN, Aalborg
HAG - der kommer så mange "sikre" meldinger på sjældne fugle i Fuglenes Hus. De "sikre" meldinger meldes meget sjældent videre. Jvf den ynglende Klippeværling for 16 år siden.
Hvad tror du reaktionerne på følgende meldinger vil være:
1987 Klippeværling yng. fik 4 unger. Ny art for DK. Sikkert bestemt. Via MBH
eller hvad med denne, der også var sikker:
25.04.03 Ellekrage, SJ. Sikker. Tydelig blå. Set hoppe inde i grantræer. via MBH
Claus Brostrøm, at jeg arbejder for DOF og er frivillig for DOF har noget med sagen at gøre.
For som jeg også skrev ovenfor, så medfører det, at jeg har ornitologer i mit synsfelt 10 timer dagligt. Det medfører igen, at man hører flere rygter og historier.
Derfor melder jeg ikke hvert evig eneste rygte ud (det med ” bedre person”, er din fortolkning. Jeg har ikke haft i sinde at gøre mig bedre end dig, blot tydeliggjort at vi bevæger os i to vidt forskellige miljøer, hvorfor antallet af rygter der når os sikkert også er forskelligt).
Mht til accept fra Per Klit, så sidder du nu med en viden, som jeg ikke havde på daværende tidspunkt.
Jeg havde modtaget en mailkommunikation fra Per Klit og tredjemand, hvor tredjemand skrev at fuglen skulle holdes hemmelighed (jeg skal nok være med at citere vedkommende korrekt, da han brugte meget stærke vendinger mod twitchere). Af Pers ca. 4 mails fremstod det ikke 100% tydeligt, om den kunne offentliggøres.
Det fremstod heller ikke, at den kunne høres fra Kløvbakken. Per Klit har tilladelse til at gå i området, da han tæller frøer for amtet. Jeg vidste, at han havde været inde i området. Jeg anede ikke, hvor langt væk fuglen kunne høres. Al dette var jeg nød til at tjekke op på, inden jeg kunne stå inde for at sende den ud i verden.
At Per så fuglen i træet, kunne jeg ikke bruge til noget – klokken var som bekendt 00.45-03.30. På det tidspunkt dagen efter, kunne jeg knapt bestemme min sidemand!
Og selvfølgelig fik Pers mail en alarmklokke til at ringe. Det var derfor jeg tjekkede fuglen. Der var også en modklokke som ringende. Den sagde ”Blåvand meldte ikke fuglen ud i går – den er sgu nok væk igen”.
Nej, det er rigtigt. Hvis jeg tvivlede på iagttagelsen, ville jeg ikke melde den ud, og så ville jeg i øvrigt heller ikke køre 300 km for at tjekke op på det.
Tak fordi du tjekkede uglen og meldte den ud!
Morten Bentzon, jeg misforstod åbenbart en del af dit indlæg, hvilket jeg beklager meget. Jeg kan forstå at vi har hver vores mening om hvornår og hvordan mulige sjældenheder skal meldes ud, og jeg tror ikke at vi bliver mere enige af at fortsætte diskussionen.
Steen Brølling, jeg synes det er en utrolig egoistisk holdning at hemmeligholde fundet af en sjælden fugl. Hvorfor ikke melde fuglen ud så alle kan få den store oplevelse det er at se en sjælden fugl. Derfor vil jeg forsat give skideballer til dem som ikke melder fuglene ud. Desuden mener jeg ikke at finderen af en sjælden fugl skal føle at vedkommende "ejer" fuglen. Hvis du, Steen, fandt en Rubinnattergal, og jeg som den eneste på en eller anden måde hørte om det, så ville jeg ikke tøve et sekundt med at melde fuglen ud (under forudsætning af at den kunne ses fra offentlig vej) selvom det var imod din vilje, for du har vel ikke mere ret til fuglen end os andre.
Dennis Nielsen, jeg mener godt at man kan melde en mulig sjældenhed ud, og det mener du ikke man kan, og sådan er det nu engang. Det er klart at disse mulige sjældenheder skal tjekkes af lokale. Jeg har ingen forventning om at folk tager til den anden ende af landet for at tjekke et muligt hit. Derfor må du meget gerne kontakte mig, hvis du hører om noget i nærheden af København.
Jeg synes at de suspekte motiver der fra forskellige sider tillægges Morten Benzon Hansen virker meget efterrationaliserende og meget uværdige.
Morten rejser ikke med fordægte motiver 300 km på tværs af landet for at "stjæle" andres hits, men for at verificere/falsificere fuglen i offentlighedens interesse. Morten har gjort et fremragende uselvisk stykke arbejde i mangel af at andre ikke "gad".
DOF-basen er ikke mediet for udmeldinger af den kaliber.
Prøv nu at kigge fremad og lad være med at hard-core moralisere over at Morten på detaljeniveauet måske har en anden opfattelse end finderen. DET VÆSENTLIGE ER AT FUGLEN KOM UD TIL ALLES FÆLLES GLÆDE - TAK MORTEN - og stor tak til finderen og hans hjælpsomme venner!
Det slås hermed fast, at Morten Bentzon har håndteret offentliggørelsen af Dværghornuglen meget professionelt. Samtidig slås det fast, at Per Klit med sin indberetning til Fuglenes Hus hele tiden har haft et ønske om, at fundet af Dværghornuglen skulle offentliggøres. Den hurtige og præcise indberetning til Fuglenes Hus førte til, at fuglen kunne verificeres og offentliggøres dagen efter fundet, så alle fik mulighed for at få del i den spændende begivenhed. Vi har på baggrund af ovenstående i enighed sammen besluttet at fjerne vore indbyrdes indlæg her på siden.
Per Klit Christensen og Morten Bentzon Hansen.
Lars Jensen skriver torsdag 26. juni 2003 kl. 10.31
Er der nogen der kan oplyse om uglen stadig er på plads.
En sen delegation har tænkt sig at tage til Sdr. Jylland lørdag
Per Poulsen skriver torsdag 26. juni 2003 kl. 22.39
English version
Wilhelm Lorenzen Fabricius skriver mandag 16. juni 2003 kl. 10.10 
