Rune Sø Neergaard (RSN) og Klaus Kevin Kristensen (KKK) opdagede fredag morgen klokken 6.40 en Rosenbrystet Tornskade, som rastede i buske tæt på Fyrvej, vest for det Grå Fyr i Skagen. RSN og KKK havde sovet over sig og var på vej til morgenobs på Grenen, da de begge fik øje på tornskaden. Et hurtigt billede blev taget som dokumentation, hvorefter fuglen blev meldt ud. De folk som var i Skagen var hurtigt på pletten, mens fuglekiggere fra Fyn, Esbjerg, Århus og Aalborg begav sig af sted mod Skagen. Fuglen blev vellykket twitchet af enkelte fuglekiggere fra Frederikshavn og Hirtshals. Til stor ærgrelse for mange, forsvandt fuglen sporløst klokken 9.45 til trods for, den ikke blev set flyve væk. Resten af dagen blev Reservatet og Grenen gennemkigget af de ca. 30 tilrejsende.
Fundet er det fjerde for Skagen og det første i Skagen siden 23. maj 1983, hvor der rastede 2 Rosenbrystede Tornskader i Skagen. Fundet er så vidt det godkendes af SU nr. 43 for Danmark og det første siden den populære endagsfugl i Porsemosen ved Ballerup den 31. juli 2002. Billeder af Porsemosefuglen samt den Rosenbrystede Tornskade fra i går kan ses her. Til trods for den store eftersøgning kunne Skagen ikke byde på meget i går, men enkelte fuglekigger noterede sig Sort Glente, Hvepsevåge, Lærkefalk, Trane og Karmindompap som årsarter.
I dag lørdag er tornskaden ikke genfundet, men Skagen byder i dag på årets tredje Lille Skrigeørn samt en syngende Lundsanger.
At RSN fandt den Rosenbrystede Tornskade kan få afgørende betydning for netfugl.dks årsædelartskonkurrence, hvor RSN nu besidder førstepladsen med 214 point akkurat foran Michael Mosebo Jensen, som har 211 point. Se ædelårsartsartslisterne her.
Artiklen er senest opdateret: lørdag 5. juni 2004 kl. 12.27
Tillykke til de to syvsovere! (håber de går glip af en rødrygget svale næste gang de står for sent op....)
Nå, men det jeg ville med dette indlæg var at diskutere hvor vigtigt det er at man ikke forlader en rarietet som f.eks. den rosenbrystede her.
Der står i ovenstående at fuglen forsvandt kl. 9.45 - men sås ikke flyve væk! Så er det jo at man stiller sig spørgsmålet om den på et tidspunkt er blevet ladt alene, og det må bare ikke ske! For det kan betyde at mange går glip af det smukke syn.
Derfor vil jeg sige at det er iorden at gå fra en rarietet hvis man kan se at der er nogen som bliver tilbage (måske skal man lige forhøre sig og sikre sig at der er nogle som bliver), men det er strengt nædvendigt at blive, hvis man kan se at der ikke er andre til stede. Alt andet vil være uansvarligt og egoistisk.
Det skal dog her til sidst lige siges at det ikke har så meget med lige netop denne fugl at gøre, det skal betragtes mere som en "remember".
Kurt Prentow skriver søndag 6. juni 2004 kl. 09.47
Fuglen blev ikke ladt "alene". Sagen var, at fuglen sad en periode i en busktop, forsvandt ned i vegetationen (velsagtens for at fange insekter), fløj op på en ny busktop osv. Sidste gang den forsvandt ned i vegetationer var 9.45 (så vidt jeg husker). Lige omkring den tid tog regnen i øvrigt til. Fra det tidspunkt og frem var der hele tiden folk på stedet, er jeg blevet oplyst om. Man kan naturligvis spørge, om man skulle have gået ind i buskene og forsøge at genfinde fuglen, men da kunne man let skræmme den endnu længere væk.
Jeg er enig i Simon så langt, at man så vidt muligt bliver på stedet, men der kan være tale om en del undtagelser, hvoraf John Faldborg nævner én nedenfor. En anden kunne være, at man skal tilbage på arbejde!
(PS: En kort diskussion mellem SSC, LR og undertegnede i nat ved den sydlige natttergal ved Lund Fjord viste, at der ikke var de helt store uoverensstemmelser mellem vore synspunkter).
Godt lige at høre hvordan situationen var ved den rosenbrystede, og det lyder jo til at have forløbet helt fint.
Helt enig i at der kan være tale om undtagelser, men så er det netop at det er vigtigt at man snakker lidt sammen med de andre telstedeværende, inden man forlader en sjælden fugl, for at undgå problemer.
Senest skriver Simon bl.a ".....men så er det netop at det er vigtigt at man snakker lidt sammen med de andre tilstedeværende, inden man....."
Dét jeg opponerede imod i Simon's oprindelige indlæg var...."...men det er strengt nødvendigt at blive, hvis man kan se at der ikke er andre til stede. Alt andet vil være...."
Såvidt jeg kan se er der tale om, at bemeldte Simon er igang med at forsøge at lukke hullerne på sine egne modsatrettede meldinger.
Og hvad gør man iøvrigt så - hvis man skal følge reglerne.....og hvis man er alene....og IKKE har en mobiltelefon. Lader man så somom, at man ikke har "set den", eller hvad?
Jeg vil lige gøre opmærksom på at jeg stadig mener at det er strengt nødvendigt at blive ved en sjælden fugl når man er alene med den.
Men i mit andet indlæg skriver jeg at det er vigtigt at man snakker sammen med andre folk på stedet så man ikke efterlader nogen alene med en sjælden fugl, som måske ikke har tid til at blive på stedet. Herved undgår man episoder hvor hits bliver efterladt.
Det er to forskellige (og ikke modsatrettede) meldinger.
Jeg synes at man virkelig skal undgå at forlade et hit, da andre birdere derved kan gå glip af at se fuglen, fordi der ikke har været nogen til at følge den.
og jeg elsker at se på fugle i fred og ro og ro og mag.
og det glæder mig at se, at John har sponsoreret expectingrain.
vh NH
Kurt Prentow skriver torsdag 10. juni 2004 kl. 15.37
Det er da helt i orden, at nogen ikke kan fordrage twitching-mentaliteten. I så fald kan de jo bare lade være med at deltage i showet! Der er masser af andre måder at se på fugle på. Som jeg læser Simon's første indlæg, så retter det sig primært mod dem, der twitcher efter en melding fra DOFcall. Når man benytter sig af denne facilitet og rykker efter meldingerne, så har man en vis moralsk forpligtelse til at hjælpe andre til at se den pågældende fugl, herunder at holde øje med den, indtil andre når frem. Andet er der ikke i det, efter min mening!
vh Kurt
(der elsker at se på fugle i fred og ro, men også godt kan lide at tage på twitching en gang imellem - det er dejligt at se en ny fugleart, og man møder gamle bekendte)
Hvad i alverden laver du så nede i dette i dette spor ?
Jeg nyder også almindelige arter og naturen som helhed, men vil også gerne se en ny art og har kørt helt fra København til Skagen for at se en Rosenstær.
Andre gange vælger jeg det fra - f.eks. Nonnestenpikkeren ved Kramnitse, da jeg så en hel del i Bulgarien sidste år. (Fortrød nu lidt da jeg så billederne af fuglen ved Kramnitse, som endog sad og sang)
At jeg ikke deler passionen med de "tunge" twitchere i at se alt, medfører ikke at jeg dermed er en bedre fuglekigger/eller menneske.
Der er mennesker der kører rally, danser linedance, bestiger bjerge, ser ballet, synger i kor etc. Fordi vi ikke deler den interesse, har jeg ikke tænkt mig at udbrede at jeg ikke kan fordrage deres mentalitet.
jeg var lige ved at forfatte et langt indlæg, men jeg kan godt mærke at jeg ikke rigtig har lyst til at forklare mig.
så jeg vil bare sige, at hvis der er nogen der føler sig trådt over tæerne, beklager jeg meget.
det var ikke meningen.
og så vil jeg lige svare på det konkrete spørgsmål fra Per om hvad jeg laver inde i sporet.
Jeg deltager såmænd bare i debatterne og lufter mine synspunkter - ligesom så mange andre.
Jeg vidste ikke at man skulle kunne lide twitcher-mentaliteten for at have lov til det!
Jeg kan se at debatten måske har udviklet sig i en lidt forkert retning, men jeg vil gerne knytte nogle kommentarer hertil:
I dette forum skal man selvfølgelig sige sine meninger, og vi har alle forskellige måder at dyrke fugleinteressen, men man skal også passe lidt på ikke at "lade sig rive med", fordi man er meget uenig i andres holdninger. Når det så er sagt, skal man selvfølgelig ikke tage indlæggende personligt.
Debatten her handler ikke om man kan lide twitcher-mentalliteten eller ej, men nærmere om vigtigheden af at "holde" på en fugl så andre kan få glæde af den.
Altså - man er vel kun "forpligtet" i forhold til det fællesskab, man dyrker. Hvis jeg finder et eller andet kanon-sjældent (mon dog - haha...), men skal videre, må man da bare håbe på, at fuglen bliver i området. Jeg gør ikke!
Man kan sgida ikke forlange af almindelige ornitter, at de skal holde vagt. Internt blandt twitcher-folket er sagen selvfølgelig en anden: Drager man land & rige rundt efter "andres" fugle, må man selvfølgelig også selv bidrage til festen, når det brænder på.
Jeg tror nu ikke det er så usandsynligt at du skulle finde et eller andet sjovt komme flyvende over Feldballe, Morten!
Men også som ikke-twitcher synes jeg alligevel at man har et vist ansvar, for dels at melde ud, men også at blive ved en fugl, for der vil nok hurtigt dukke folk op på stedet ved et hit.
Jeg er helt på linie med Søren! Hvorfor lade glæden ved at se på fugle gå op i noget så inderligt ligegyldigt og inderst inde irrationelt som afkrydsning! Jge har mødt voksne mennesker som - dengang da Irania eksisterede - i fuldt alvor bemørkede at "den må du ikke krydse for Rolf". Med al respekt: jeg bestemmer selv havd jeg ønsker at have stående på en liste. Når mine lister og opdateringer ligger offentligt tilgængelige er det for sjov. Og hvis jeg er vild og blodig kan jeg overtales til at rykke til Jylland efter en sjælden fugl, men så er det den sociale faktor der spiller ind: at være "on the road" med rødderne, diskutere hvordan den og den fugl bestemmes, lades op for at nå højdepunktet når fuglen er set - og senere den herlige afslappede fornæmmelse når "det lykkedes". Andre gange er der andre af livets faktorer som prioriteres højere, og så er der ikke tid til at afsætte en dag, eller pengene prioteres anderledes end til broafgift, benzinpenge m.v.
Hvis man skulle lave en lste over arter, der er/ikke er muligvis indførte bliver den helt uoverskuelig. De fleste Gråænder er udsat i jagtøjemed, mange Hvide Storke har en svensk fortid, og det er sandsynligt at Vandrefalken kun er indvandret takket være udsætningsprojekter i nabolandene. Helt sikker kan man aldrig være - det skulle da lige være ved sejlere, der formentligt er umulige at holde i fangenskab.
Glæden over fuglene, almindelige som sjældne, let- som sværtbestemmelige - bør have førsteprioritet. Lidt infantilt, men velment, ala en af Stig Møllers små, naive og dog bestandige sange.
... og hvis man skulle opdage et "hit" et eller andet afsides beliggende sted behøver man ikke blive i timer indtil eventuelt tilrejsende dukkder op. Det må være nok at indtelefonere eller smsé til de nærmeste, hvordan kræet opfører sig, så den kan genfindes. En gang imellem har man presserende aftaler, der gør at tiden ikke rækker til at vente. Det kunne være arbejde eller vigtige aftaler.
Kurt Prentow skriver søndag 13. juni 2004 kl. 09.21
Her står jeg altså af! Man skal have lov at kigge på fugle i fred og ro uden at være underlagt "tvitcher-regler". Her er jeg helt enig med Morten.
Jeg har med stor glæde konstateret, at mange nye fuglekiggere er kommet med som brugere på Netfugl (og forhåbentlig også som DOF-medlemmer). Lad os ikke skræmme dem langt væk ved at pålægge dem strenge regler for udmelding af hits m.m.
Det er selvfølgelig helt i orden, hvis vi først høre om en sjælden fugl nogle dage efter den er blevet set, hvis finderen ikke lige ved, hvad man skal stille op med sådan en. Finderen kender måske ikke lige nogen han kan ringe til og få hjælp, MEN jeg synes at man skal udbrede kendskabet i den udstrækning man synes at være i stand til med sig selv og den viden man besidder.
Det er det mest solidariske.
(Håber det dækker godt nok over ordet ”ansvar” i det indlæg du svarede på, Kurt. Jeg er absolut slet ikke ude på at skræmme nye fuglefolk væk eller gøre dem bange for ornitolog-miljøet – som du forhåbentlig nok ved! Vi er her jo også til at hjælpe hinanden med at se på fugle.)
Som meget ny fuglekigger og nyt medlem af dof, må jeg bifalde Kurt Prentows kommentar. Jeg hverken kan eller vil underlægges regler, for hvordan jeg skal forholde mig til en iagtagelse. Dermed ikke forstået at jeg ikke ønsker andre skal se fuglen, men det er ikke i konkurrence øjemed min fugleinteresse består. Det er vigtigt at sjældende fund i DK bliver ordentlig dokumenteret og jo flere iagtagere jo større sikkerhed. Problemet er bare at det ikke virker som om at interessen hviler på dette fundament, men snarere en form for fanatisme som jeg ikke kan stå inde for. Hvis jeg en dag skulle se en sjælden fugl vil jeg gøre alt for at sprede rygtet, men jeg er ikke forpligtet over for nogen eller noget!
Ih, du milde - for en lang tråd. I stedet for at det bliver en lang diskussion for og imod et regelsæt, der under ingen omstændigheder kan være bindende for nogen som helst, så vil jeg istedet udtrukke min taknemlighed til Morten Bentzon! Da vi sad fem mand på vej fra Skagen til Blåvand, mens Alpejernspurven nød udsigten fra skiftende bunker-toppe, fik vi konstant meldinger fra Morten, der i timevis mandsopdækkede den fugl vi gene ville se. Det havde været et pokkers besværligt arbejde at genfinde den, hvis den havde været væk, da vi kom. Jeg vil selv bestræbe mig på at blive ved en fugl, hvis jeg ved at der er eller kan være andre på vej. Men der er sandelig ingen der kan eller skal tvinges til det, eller have "dumme-bøder", hvis de lader fuglen alene. Twitcherfolket imellem kan vi nok holde en sådan diciplin gående, idet en sådan indsats nok vil lade sig belønne engang ud i fremtiden. De der ikke twitcher, kan derimod nok have meget svært ved at se en fordel i at tilbringe timer med at se på en fugl, de allerede har nydt igennem længere tid.
De der bliver ved fuglen efter denne tråd, havde nok også gjort det før de læste ovenstående 23 kommentarer, og de der ikke gør - ja, der er såmænd nok nogen af dem, der forlader fuglen i protest mod den hårde linje der blev lagt fra starten i denne tråd...
med venlig hilsen
Peter Christiansen
Jeg vil gerne give Peter helt ret i hans mening om denne sag. Mangt og meget er sagt og skrevet på denne tråd, men fak-tum er at ”de hårde bananer” (typisk dem som twitcher en sjælden fugl på førstedagen!) har 2 uskrevne regler, som stort set altid bliver fulgt.
1. Man forlader ikke en sjælden fugl, hvis man ved at der er folk på vej!
2. Man har hele tiden styr på hvor fuglen er!
Man kan ikke forvente at andre overholder disse regler (omend det er prisværdigt, hvis de gør!), eftersom ”almindelige dødelige” ornitologer og fugleglade mennesker ikke besidder den frygtelige ”dipperfrygt” som i mange tilfælde udgør drivkraften hos de hardcore twitchere.
Der har været mange eksempler på at fugle er blevet forladt eller ”mistet” (selvom folk troede de vidste nøjagtigt hvor fuglen var!). Tænkt blot på Nordsangeren ved Blåvand, hvor en uheldig taxa-passager fra Skagen måtte lide den tort at glippe Nords’en, fordi vi andre ikke havde fuldt styr på den. Et andet eksempel var Klippeværlingen på Gedser som blev ladt i fred i et krat for derefter at forsvinde, med mange dips til følge. Dværgværlingen ved Køge Nordstrand blev ladt i fred i et buskads indtil 50 twitchere var ankommet. Buskadset var pludseligt tomt og en sand klapjagt blev indledt og fuglen blev efterfølgende genfundet. Andre eksempler er Lille Rørs ved Blåvand og Steppetorn ved Gilbjerg.
Det bedste man kan gøre er at holde øje med den enkelte fugl og i fald at det drejer sig om en ”skulker” så tjekke at den er på plads en gang i timen. Mange gange er fugle forsvundet fordi folk har frygtet at skræmme dem væk fra et buskads (med efterfølgende møgfald fra tililende twitchere til følge!). Det rigtige er i mine øjne at holde øje med fuglen på af-stand og i fald den gemmer sig, tjekke den en gang i timen. Men uanset hvad kan altså ikke forvente at alle skal efterle-ve sådanne regler....
I flere af ovenstående indlæg bliver nogle uskrevne regler nævnt, og det synes jeg er lidt i en anden retning end det som det her egentlig handler om, nemlig at man lige tænker på andre fuglekiggere, og selvfølgelig er det mest en henvendelse til dem der twicher en gang imellem, men jeg kan ikke se at der er noget forkert i at man skal udbrede kendskabet til en fugl (og ”holde på en fugl”) i den udstrækning at man synes at være i stand til med sig selv og den viden man besidder. Hvilket ikke er en direkte regel, men her er det lagt op til, hvad man synes med sig selv at man kan gøre i den situation, man nu står i.
Dvs. at der INGEN regler er, men at man lige skal huske på at der kan være andre, som gerne vil se fuglen. Hvilket viser at man føler et ansvar.
Tråden her tror jeg ikke har skræmt nogen, men jeg håber derimod at den har tændt en ”remember” hos nogen, hvis de engang skulle finde noget sjovt.
Lasse Braae skriver tirsdag 15. juni 2004 kl. 14.35
Jeg har lidt svært ved at se relationen mellem twitching og "bananer". Jeg får mere associatiner i retning af "negerkys", når jeg læser denne tråd.-)
Jeg undrer mig over at have modtaget 5 point for tornskaden i ædel-årsartskonkurrencen. Burde den ikke med 42 fund blot give 3 point eller er der lavet nye pointregler?
Mvh RSN
John Faldborg skriver torsdag 31. maj 2007 kl. 23.41
Sjældent så man så meget vrøvl i løsdrift samlet på ét sted!
Som to skaldede mænd, der slås om en kam.
Man tør snart ikke have øjnene åbne påvej til arbejde: Tænk, hvis... - og så skulle man blive ved kræet, medens patienterne/kunderne/de uopsættelige opgacer ventede. SÅ vigtige er da ingen fugle, der er. Herregud, de kommer jo igen en anden gang, sjældenhederne!
English version
Simon Sigaard Christiansen skriver lørdag 5. juni 2004 kl. 15.33 
