Artiklen er tilføjet af RSN torsdag 14. juni 2007 kl. 00.04. Læst 7318 gange
Af Rune Sø Neergaard
Juni er traditionelt en relativt stille fuglemåned, hvor mange fuglekiggere restituerer ovenpå en stressende maj. Men for dem, der endnu ikke har fået nok af søvnløse nætter eller meget tidlige morgener, kan en tur ud i det den danske sommernat anbefales.
I Sverige meldes om cirka 60 syngende Buskrørsangere indtil videre i år, og Club300 spår, at 2007 bliver det bedste år for arten nogensinde i Sverige. Desuden er en lille håndfuld meldt fra Norge samt et par stykker fra Storbritannien og Tyskland.
En fundoversigt over Buskrørsangers forekomst i Danmark kan se her.
Artens stemme minder en del om Kærsanger, men er langsommere med hyppigere gentagelser og færre triller. Begge arter kan synge hele døgnet rundt med størst sangaktivitet cirka en time eller to efter midnat og nogle timer frem samt mindst sangaktivitet i timen lige omkring midnat. På dette tidspunkt kan Kærsanger tillige synge langsommere end ellers og derfor potentielt forveksles med Buskrørsanger.
Buskrørsangers stemme kan høres her, mens Kærsangers kan høres her.
I perioden 3.-14. juni er det rapportert 13 syngende buskrørsangere i Norge, noe som er ny rekord. Alle utenom en er funnet i de sørøstlige delene av landet.
I tillegg er det funnet 5 flodsangere, hvilket også er over gjennomsnittet.
Lars Paaby skriver torsdag 14. juni 2007 kl. 16.00
Rune, du skriver, at Buskrørsen er mindst sangaktiv i timen omkring midnat, men det er nu ikke helt korrekt. Nogle individer som f.eks. den fugl, der for tiden sidder og synger ved Haväng i Østskåne, synger endog særdeles aktivt omkring midnat.
Jeg havde fornøjelsen af at opleve denne fugl under en natlyttetur til SØ-skåne forleden dag, og efter stort set ikke at have sagt et kvæk det meste af dagens lyse timer, satte den pludselig igang omkring kl. 23. Herefter sang den aktivt og uafbrudt, til jeg forlod stedet omkring kl. 00.30. Det var iøvrigt eneste fugl, der sang i den nævnte periode, alle andre natsangere, inkl. Nattergal var forstummet/holdt pause.
Jeg oplevede sangen som mere melodisk end Kærsangerens og fremført i et karakteristisk roligt tempo med hyppige gentagelser (op til 8-10 gange) af de enkelte sangsekvenser, og ofte iblandet det 'smækkende' tjæk-kald.
Jamen vi må ud og lytte på det rigtige tidspunkt (gab...!)- med de mange fund i vore nabolande må der simpelthen gemme sig en i den danske nat...
John Faldborg skriver torsdag 14. juni 2007 kl. 16.49
Skal da gerne lægge mig hélt op ad LPA's konstateringer. Jeg har oplevelser med Buskrørsangere fra det sydøstlige Finland, hvor det er præcis som Lars beskriver det at den "satte pludselig igang omkring kl.23. Herefter sang den aktivt og uafbrudt.....Det var iøvrigt eneste fugl, der sang i den nævnte periode, alle andre natsangere....var forstummet/holdt pause".
Der var en række buskrørsangere der kunne frekventeres på forskellige adresser, villahaver mv og billedet var det samme.
Det er korrekt at Kærsangere - af en eller anden årsag som jeg ikke er bekendt med, kan finde på det der mærkelige med at synge langsommere, mere tøvende midt på natten. Ala Buskrørsanger, men der vil altid komme kortere "explosive" passager og Kærsanger vil aldrig komme med Buskrørsangers udtrukne og diagnostiske "dyyyyeee"-lyde.
Taget til indtægt. Fint med respons. Har aldrig selv hørt Buskrørsanger. Gik ud fra, at artens sangaktivitet var sammenfaldende med Kærsangers, som jeg opfatter som beskrevet ovenfor.
Jeg hører stort set kun syngende Buskrørsanger langt fra Skandinavien, men har oplevet sangaktivitet stort set hele døgnet; især når det gælder gennemtrækkende fugle.
Vil gerne påpege Buskrørsangers diagnostiske og smukke melodiske sangsekvens "li-ly-la! (ofte gentaget 2-3 gange) Det er meget karakteristisk, og jeg har endnu til gode at opleve individer som IKKE har ytret det i sangen - på et eller andet tidspunkt. Hvis og såfremt iaggtageren er heldig at opleve længere sangperioder fra enten en Buskrørsanger eller Kærsanger (som den ofte forveksles med)SKAL denne sekvens komme på et eller andet tidspunkt - ellers vil jeg være endog meget påpasselig på en ID baseret udelukkende på sang.
Gad vide om det forekommer at Kærsanger immiterer "li-ly-la..." - så kan man være på spanden
SORRY! Rettelse: ..............Hvis og såfremt iaggtageren er heldig at opleve længere sangperioder fra Buskrørsanger eller Kærsanger (som den ofte forveksles med) SKAL denne sekvens komme på et eller andet tidspunkt fra Buskrørsanger (Kærsanger har ikke denne sekvens)- ellers vil jeg... etc.
Lars Paaby skriver torsdag 14. juni 2007 kl. 23.33
LAK!-hører du efter...? Men du er vel allerede derude...:-)
Han har rent faktisk allerede været på træningstogt til Ø-Skåne i søndags - se bare hans fine foto af fuglen i galleriet!
Jørgen Munck skriver fredag 15. juni 2007 kl. 23.13
For mange år siden rastede der en Buskrørs. på Frederiksø som kun sang i de lyse timer, Gulbug som subsynger om natten kan også minde om Busk.
jeg var også heldig få Busksångaren ved Haväng, fedt genhør af en fed sanger. Personligt ville jeg aldrig turde fastslå at der er ting en Kærs aldrig siger, den har en uforlignelig evne til at samle op; jeg mener at Buskrør skal - og KAN med sikkerhed - kendes på helheden. Problemet er for mig er netop, at den ikke siger noget diagsostisk som ingen andre siger.
Selv synes jeg den tages på, at den kombinerer Sangdrossels klare stabilt gentagne motiver (flere gentagelser, dog) med Kærs'es mere dæmpede stemmeføring og store udvalg af lyde, men fremført i Gulbugens rytme, som skal findes et sted midt imellem Kærs'es malende udholdenhed og Blåhalsens nærmest maniodepressive vekslen mellem eksplosioner og røvkedelige passager.
Jeg tror også den er over"set", så ud med lyttebøfferne, og god tur til, vh JMu.
Buskrørsanger er ikke udelukkende en natsanger. Visse individer har kun sunget midt om natten, mens andre - som den fugl, der p.t. synger i Vallø Slotspark, er sangaktiv dagen igennem. Der er stor individuel forskel, og også i Kasakhstan og Sibirien - hvor der lokalt findes ret tætte bestande - synger fuglen igennem hele dagen.
Sangaktiviten er formentligt højst lige efter ankomsten fra vinterkvarteret, hvorefter den nok - ved "manglende respons" efterhånden bliver begrænset til døgnets mørkeste timer. Desuden er det ret almindeligt, at en tæt bestand stimulerer sangaktiviten, da territoriet jo konstant må forsvares.
Desuden synes der at være en del forskel på, hvor åbent fuglen synger. Her er Vallø-fuglen en ren gave, da den sidder helt åbent og skråler for fuld hals. Fuglens sangpositur minder her en del om gulbugenes, der kan opfattes som en skovlevende pendant til mosesangerne. Buskrørsanger er den mest gulbuge-lignende (og her tænkes ikke på de "gule" gulbuge, men de blege sydlige arter).
Dette går også igen i sangen - Bleg Gulbugs sang minder en del om rørsangers, Olivensangers om Drosselrørsangers. Buskrørsanger er ganeke enestående i sin sang - konstant langsomt tempo med klare, tonescalaforløb "li-ly-lå" o. lign. indblandet som et påfaldende træk i sangen. Desuden en del velklingende imitationer af andre småfugles kald, hos Vallø-fuglen således Bogfinke og Tornirisk og undertiden en høj trillen, som hos flere larmdrosler. Når fuglen flyver fra sangpost til fouragering høres tit en kort smækken som en "forstærket" sylvia - "lyden af Goa", som Rasmus sytrack igår så malende beskrev det. Enig.
Sangen var kraftigere og lød mere viden om end hos den Kærsanger, der tit sang ca. 100 meter fra Buskrørsangeren.
Som supplement til Klaus Malling Olsens svar og eksempel på bl a den karakteriske "li-ly-lå" har Jørgen Witved lagt en billedserie og lydsekvens
ud på http://www.feltfoto.dk/buskroersanger
som absolut er seværdig og fin at lytte til!
Vh EEE
English version
Tor Olsen skriver torsdag 14. juni 2007 kl. 13.30 
