Som det sikkert er en del bekendt, yngler der i øjeblikket et par Hvide Storke på Sjælland. Nærmere bestemt ved den lille by Hvedstrup lidt syd for Gundsømagle Sø. Jeg vil i den forbindelse oplyse lidt facts omkring dette forehavende. Begge fugle stammer fra det svenske storkeprojekt. Et projekt der vel næppe er forløbet som håbet. Ikke mindst de implicerede storkes manglende trækdrift har givet anledning til megen debat og kritik, både i og uden for Sverige.
Storkene fra Hvedstrup er, ifølge Berith Cavallin fra det svenske storkeprojekt, begge født i 1997 i indhegningen ved Karups Nygård. Hunnen, som bærer en farvering med kombinationen sort-rød-gul, har nummer 231. Det kan tilføjes, at hunnen har en ret stor metalring nederst på højre ben. Det er muligt, at det er på denne, at nummeret 231 står. Ligeledes er hun udstyret med en sender, hvis antenne stikker ud fra ryggen på hende. Hannen, som bærer en farvering med kombinationen sort-lyseblå-grøn, har nummeret 246. For begge fugles vedkommende sidder farveringen over ”knæet” på venstre ben.
I 2002 fik de en flyvefærdig unge i indhegningen ved Hemmetorps Mölla. Efter at være sat fri i 2002 fløj hunnen først til Halland, siden til Tømmerup i Nordsjælland. Herfra returnerede hun til Kullahalvön. Her havde hannen, efter ligeledes at være sat fri, opholdt sig hele tiden, om end på forskellige steder. De ynglede ikke i 2003, men i oktober dette år fløj de sammen til Sjælland og slog sig ned i Hvedstrup. Her har de opholdt sig siden. Gården, på hvis tag reden findes, og hvor fuglene nu er i gang med at udruge 5 æg, har en indhegning med både Hvide Storke og Jomfrutraner. Det faktum, samt at de gennem vinteren er blevet fodret med bl.a. daggamle hanekyllinger, er givetvis den stærkeste årsag til, at de har slået sig ned. Hvorvidt de stadig modtager fodring ved jeg ikke. Slutteligt kan det nævnes, at æggene forventes udruget i den første uge i maj.
Hvor smukke de end er, når de som en anden guldaldermalers sofastykke står stolt knejsende i reden, er det for mig ren Zoologisk Have. At det ydermere kunne tænkes at have en negativ effekt på eventuelle fremtidige vilde storkes yngel her i landet, finder jeg ret så afskrækkende.
Med venlig hilsen
Anders Hammergart
Artiklen er senest opdateret: tirsdag 27. april 2004 kl. 12.05
Rigtig god kommentar fra Anders omkring de problematiske storke fra det skånske storkeprojekt!
Hvid Stork kan teoretisk genindvandre spontant sydfra. Hvis et spontant storkepar bliver hindret i adgang til en potentiel yngleplads af disse halvtamme burfugle har vi et stort problem, der kun kan løses ved nedskydning af de udsatte fugle. Ligesom man i visse kredse ikke er specielt begejstrede over indvandring af Nilgæs og Amerikanske Skarveænder, der jo søges udryddet.
Man bør dog vente og se, om det skånske uvæsen breder sig og om en udryddelse af de svenske fugle må iværksættes. Chancen for spontant ynglende Hvide Storke på Sjælland lige nu nok minimal. Men skulle vi se en bestandsfremgang bør de skånske fugle bortskydes, hvis der skal være nogen som helst konsekvens.
Personligt har jeg det sådan, at synet af projektstorke - i Skåne som herhjemme - kan give brækfornæmmelser, men bliver mere spiseligt, hvis der er tale om trækkende fugle. Derimod synes jeg det er synd for de Amerikanske Skarveænder der må lade livet, fordi deres artsfæller "får sig lidt fremmed" i det iberiske. De ser så ydmyge ud når de ligger der og vugger i en flok troldænder.....
Jeg har en smule svært ved at følge logikken i ovenstående endsige frygten for de svenske projekt-storke. De "stakkels" antenne-storke er sandelig lagt for had, hvis lige kun kendes fra visse jægers aversion mod såkaldt "rovtøj". Personligt giver undslupne burfugle ikke undertegnede brækfornemmelser - god idé fra KMO om at se tiden an. I øvrigt er der ledige storkereder på flere sjællandske godser.
Der vil hurtigt opstå et problem med befolkningen når vi vil have de "falske" storke skudt, selvom det er nødvendigt. Den almene befolkning kan ikke se forskel på en spontan og en "skånsk" fugl. Derved har det svenske udsætningsprojekt pludselig fået en negativ indflydelse på vores danske fuglefauna. Jeg tror snart det er på tide at DOF tager dette storkeproblem op med vores søsterorganisation SOF. Eftersom DOFs holdning er at vores fuglefauna skal være så vild som muligt.
Jeg vil gerne understrege at disse skånske storke ikke bare er en form for zoologisk have(hvilket man kan være tilhænger af eller ej), men disse storke er et symbol på at vi ikke selv har kunnet taget vare på vores naturarv, men har fundet en "kunstig" løsning.
Jan Pedersen skriver onsdag 28. april 2004 kl. 08.12
En hilsen til alle spontane storke: Kom til Tryggevælde Ådal, hvor hjælpeaktioner i form af opsætning af storkereder har stået på i nogle år. I følge lokale blev der sidste år og forrige år set henholdsvis 36 og 43 storke i ådalen jævnt fordelt over forår og sommer. Tallene er mulgvis ikke renset for gengangere. I parentes bemærket fik amtets fugleoptæller (undertegnede) desværre ikke set en eneste af disse formodede meget vilde storke, trods over 10-12 optællingsdage i samme periode. Derimod stødte jeg på rastende traner og adskillige svaner og fiskehejrer. Men rederne, kære storke, står altså endnu til fri disposition, dog må en vis nysgerrighed fra udlejers side forventes.
Nej, nu må vi lige holde hovederne maj-kolde!
Storken har gammel borgerret i Danmark og Skåne og er hos den ældre del af befolkningen - inklusive undertegnede, der som purk i 1950'erne passerede 4 storkereder på vej fra Lyngby til sommerhuset i Kregme - selve indbegrebet af gamle dage, solroge dage, der aldrig fik ende og saftevand hos mormor. Nedskydning af en stork ville rejse en volkssturm stærkere end hvis Prins Henrik blev udråbt til regent.
Jeg begriber ikke fornuften bag det skånske storkeprojekt, og håber aldrig, at nogen får samme hovedløse idé hertillands: Storken kommer nemlig af sig selv, når derkommer enddrag og føde i frøers mængde. Se blot til det "overskud" af storke, der er sønden for Skelbækken. Vi har rederne mangen steds i landet; det er fourageringsbetingelserne, der mangler.
Mig bekendt har klimaet ikke ændret sig til det værre siden 1930'erne, da vi havde ca. 10.000 (titusinde) par - eller hur ?
Nedskydning af am. skarveand, nilgæs og lign. etnisk forurening (aviær!!) skal derimod være mig en kær opgave; de kan få uoverskuelige følger for vore egne europæiske arter.
Tænk blot på, hvor megen skade, fasanerne indirekte har gjort på vor rovfuglebestand. Jeg har skrevet det før, og jeg gør det gerne igen: På de dødssyge selskabsjagter på godser og herregårde, jeg nu og da ikke kan undslå mig for (jeg skyder aldrig på fuglevildt - og heller ikke råvildt med hagl, men fortæller historier under frokosten), får jeg den ene horrible beretning efter den anden om skydning af duehøge fra liggestol nær fasanvolièren og "brunkrager" (musvåger), der omtales som "onde" fugle, der skader fasanopdrættet. Og hvad sker så på jagten. Der skydes og skamskydes (hvad mener I om 125 haglskud til i alt 23 stk. vildt på "paraden" ?) fasaner, så lerduer ville skamme sig. Og hvad koster opdrættet af én fasan ? To-tre gange så meget, som den indbringer hos vildthandleren, iflg. en godsejer (der søgte at se betrængt ud ved oplysningen).
Så lad os aldrig få andre end vore egne, hævdvundne fugle tilbage, og endelig spontant.
Se blot til havørn, kongeørn, sort stork og trane!
jeg har lige kopieret dette fra 'fugleognatur.dk', hvor der er en lignende tråd:
jamen i storkenes tilfælde er der ikke særlig mange at udkonkurere.
hvornår har der sidst ynglet storke på Sjælland ?
der er vist ingen ægte storke, der bliver udkonkureret her.
og hvis de ækle svenske storke ikke kan finde ud af at trække og ikke kan klare sig her om vinteren, så må de vel gå til.
og hvilken skade er der så sket??
og hvis de kan finde ud af at trække så har vi fået nye storke og det er da fint.
jeg kan ikke se problemet.
jeg kan huske for nogle år siden.
da var der diskussion, når man så en vandrefalk.
var den opdrættet i sverige eller en ægte fugl? den diskussion er vist forstummet, for vi kan ikke konstatere det. det samme kan siges om hvide storke.
men mht nilgæs og amerikanske skarveænder, så synes jeg det er ok at de bortskydes. de har intet at gøre her og de generer ægte fugle (uanset om disse er ægte-ægte eller opdrættede-ægte)
der findes kort sagt og efter min mening to typer fugle:
de ægte - som må være her uanset om de er ægte eller opdrættede.
og de uægte som intet har at gøre her og som lukrerer på de ægte og som kan bortskydes. (hvis ikke der var fare for at jægerne ville kaste sig over andre fugle, ville jeg også synes det var ok at bortskyde fasaner).
DOF er ikke begejstret for de svenske farm-storke, der ikke kan finde ud af at trække sydpå om vinteren, og derfor skal fodres eller tages i pleje vinter efter vinter. Læs evt. mere om DOF's holdning her: http://www.dof.dk/04_nyheder/dofholdning_storke.html
Selvfølgelig er det svenske storke projekt noget slemt pjat, som i et worst case scenario kan have betydelige negative virkninger på muligheden for spontan geninvandring af storken i både Sverige og Danmark. Men at sammenligne det med (eller gøre det værre end) amerikanske skarvænder i Europa er altså noget forpulet sludder!! Projektet kan højest ødelægge mulighederne for en art i en meget marginal del af dens udbredelsesområde (hvor den i forvejen ikke har mange muligheder pga den herskende landskabsforvaltning), mens skarvænderne meget vel kan føre til total udryddelse af Hvidhovedet And, en noget større ulykke skulle jeg mene.
Tråden har bugtet sig over mod en mere almen diskussion omkring visse indførte arter. Udmærket med diskussioner omkring et lidt følsomt emne.
JFR hævder, at skarvænderne kan føre til total udryddelse af Hvidhovedet And. Detnne påstand er dog lige bastant nok, eftersom Hvidhovedet And udover på den Iberiske Halvø er udbredt i store dele af Asien. De få Amerikanske Skarveænder, der årligt forvilder sig til Danmark (hvor arten er nogenlunde så fåtallig som Rødhovedet And - som man jo heller ikke kan være sikker på ikke stammer fra fangenskab), kan næppe udgøre en så stor trussel mod den iberiske bestand, så de bør bortskydes.
Hvid Stork kan sagtens genindvandre spontant til Danmark. Det ofte fremførte argument: at der ikke skulle være nok vådområder til arten, er næppe den eneste årsag til, at arten er på retræte herhjemme. Danmark ligger på artens nordgrænse - og en marginalbestand vil altid være følsom og udsat for bestandssvingninger. Desuden er den en stor risiko for at der går kongehus (indavl) iden, hvis bestanden ikke bliver tilført frisk blod. At dette friske blod kan komme fra den kunstige svenske bestande er oplagt. En blandbestand mellem tamme og vilde storke er en mulighed herhjemme. Kan en sådan situation sammenlignes med blændingen af en vild og en indført art, som tilfældet er det med Hvidhovedet And og Amerikansk Skarveand.
Jeg ved naturligvis alt om, at "almuen" vill bestyrtes over eventuelt bortradering af svenske projektstorke. Almuens tilstedeværelse og meninger bør aldrig hindre fritænkere i at begrænse sig.
Klaus det er altså noget frygteligt ævl! Perspektivet (risikoen) er ikke at Amerikansk Skarvand "bare" giver problemer i Spanien, men derimod at dens ekspansion forstætter og at den udraderer Hvidhovedet And fra HELE dens nuværende område.
Og nej jeg synes IKKE at opblanding med med tamstorke i en - som du selv skriver - marginal bestand af hvid stork (hvor uønskede de end måtte være) kan sammenlignes med at artshybrider fortrænger en art fuldstændigt. De svenske tamstorkes gener er der næppe det store galt med (kan hænde de er en kende indavlede) men problemet er da mest at det for det første er fuldstændig fjollet at indføre en art som relativt let kan geninvandre naturligt + at storkes træk instinkt ikke virker hvis de ikke ledes sydpå at erfarne fugle første vinter. Hvis man ikke vinterfodrede en blandingsbestand af vilde og tamme storke ville selektionen dog nok hurtigt sortere de trækudygtige fra og så ville man sgu have svært ved at se forskel på en naturlig stork og en halvkunstig. Dette vil IKKE være tilfældet med det hybrid miskmask der bliver tilovers hvis ikke yankee skarvbænderne standses.
Kan JFR så bekræfte, at Amerikansk Skarveand har nået andet end den Iberiske halvø. Et kig på udbredelseskortet for Hvidhovedet And viser en meget spredt udbredelse med de nærmeste bestande nær Iberia i Tunesien, siden i Tyrkiet og østover. Arten er ikke ligefrem langtrækker - det gælder heller ikke Amerikansk Skarveand (der ikke tager sig specielt elegant ud i flugten).
Tilbage til Hvid Stork - som tråden egentligt startede med, så kan vi vist allesammen være enige om, at de svenske projektstorke, som også antydet af Knud Flensted, ikke udgør noget særligt ønskværdigt indslag i den østdanske fauna.
Næh mig bekendt er da stadig store dele af HHAs udbredelse som er uden yankfætrene, men hvorfor du tror det vil fortsætte sådan uden bekæmpelse forstår jeg ikke.
Kim Fischer skriver torsdag 29. april 2004 kl. 07.48
Et lille pip fra Australien, hvor man i dag bruger mange milioner på "pest control", over 25 % af nationalparkernes bufgetter, med henblik på at holde diverse indførte arter nede. Et godt råd er derfor: Gør det inden der er for mange!
En anden vinkel er, hvilket natursyn man tillægger sig, når man ikke har noget imod udsatte og indførte arter. Jeg er dybt uening med de svenskere, som mener det er vejen frem med "utplanteringer". Der er stor forskel på om en art pga en iboende, naturlig egenskab tager fordel af menneskelig tilstedeværelse, eller om mennesket sætter en art ud. Der ligger også en fare i, at det bliver en naturforvaltningsmæssig sovepude: Hvorfor lave en tilstrækkelig biotopsbeskyttelse, når vi kan sætte nogen kunstige fugle ud ved senere lejlighed?
Og til sidst en bemærkning til det der med storken på kanten af sit udbredelsesområde og naturlig fluktuation, så vi kan bare nøjes med at sidde med hænderne i skødet og lade naturen gå sin gang. Det er noget katastrofalt pladder! Katastrofalt, fordi det deværre er en vidt udbredt opfattelse, som også har betydet at man (Skov- og Godnatstyrelsen) ikke griber ind over for storke og andre arters forsvinden, f.eks Sandterne og Hvidbrystet Præstekrave. Man skal spørge til: Hvorfor forsvandt 95 % af bestanden i første omgang. Når der kun er få procent tilbage er det da klart bestanden er på vippen. Er der nogen, som mener at årsagen til at storken gik fra 10.000 par til 50 par skyldes naturlige fluktuationer?? En aktuel situation har vi nu med Hvidbrystet Præstekrave, som ynglede på over 50 lokaliteter for 30 år siden, nu kun på 2. Ræve udgør en stor trussel mod de sidste ynglepar, men Skov- og Godnatstyrelsen vil ikke lave rævebekæmpelse, da ræve jo er naturlige! At så badegæster, løse hunde og mangelfuld naturforvaltning har fået bugt med det meste af bestanden i første omgang glemmes totalt. Om få år sidder man med hænderne i skødet og udstøder et lille suk: Det var nok fordi arten lå på kanten af sit udbredelsesområde bla, bla...
Nu må der skrides ind. Det er ikke mig, Jan referer til med betegnelsen HHA.
Der er formentlig flere forklaringer på storkens tilbagegang i DK, men når først bestanden er vigende eller helt i bund er der næppe den store tilskyndelse for en koloniruger til at slå sig ned i en iøvrigt storketom region. Jeg har derfor svært ved at lade mig slå ud af de svanske storkes forsøg på at vinde Danmark tilbage. De kunne måske endda stimulerende vilde storke til at slå sig ned og forsøge at genskabe bofællesskabet.
Heja Sverige ! (Gælder dog ikke under indledende puljekamp i EM)
Hans Harrestrup Andersen.
Bent Jakobsen skriver fredag 30. april 2004 kl. 20.08
Disse udsætninger af fuglearter er altså dybt godnat. Der må jo være en grund til at de er gået tilbage. For storkens vedkommende en tilbagegang fra 10.000 par for godt 100 år siden til 0 sidste år. Dette er ikke på grund af at vi ligger på grænsen af udbredelsesområdet. Inden for de seneste 100 år er omkring 90% af vores vådområder drænet væk af landbruget pga ussel mammon. (Nu er de gået i gang med kæmpehøjene). Dertil skal også siges, som jeg før har skrevet på netfugl, at Storken lever altså ikke kun af frøer. Græshopper, orme og især biller udgør en væsentlig del af føderepertoiret. Også mus og hugorme er en væsentlig del af fødegrundlaget, og alle disse dyr er der altså ikke plads til i vores intensivt dyrkede og monotone landbrugsjorde.
Skal en fugleart kunne trives herhjemme skal fødegrundlaget altså være i orden. Er fødegrundlaget ikke i orden er det altså dybt godnat (endnu en gang) at udsætte sådanne arter. Derfor synes jeg også det er dybt kritisabelt, at der i Sverige udsættes Hvide Storke, som ikke en gang kan klare vinteren uden at blive fodret. Vores natur og fugle skal ikke være en Zoologisk Have men reality.
Tja..., jeg fortsætter lige. Det næste projekt (dansk/svensk) der mere eller mindre officielt kunne blive godkendt kunne blive Rød glente resulterende i div. antenner, satellit overvågning, samt fodring om vinteren. Er det noget (DOF) vi virkelig ønsker ?
Se det i øjnene. Chancen for at storken naturligt bliver fast inventar i DK's natur er vel ikke særlig stor. Højst nogle få par i det jydske vil kunne yngle af og til efterhånden som de våde enge genopstår.
Skulle de suppleres med nogle "tamme" fra de svenske storkefarme er vel ikke så ringe endda. Måske kunne de svenske storke endda lære at trække sydpå, hvis de fik en "vild" mage.
Ludwig i Randers i 80'erne og Frøstrupstorkene blev også fodret og valgte at blive standfugle. Jeg erindrer ikke en hel masse diskussion om hvorvidt de storke havde eksistendsberettigelse.
Rovfugleprojektet med vinterfodring er vel medvirkende til at såvel hav- som kongeørn er danske ynglefugle igen. Det er vel heller ikke helt naturligt.
Vipstjerter der overvintrer i drivhus skal vel også skydes for ikke at trække sydpå.
Lad os glæde os over storkene, hvad enten de er svenske, tyske eller danske. Storken fylder så meget i den danske kulturarv, at det vil være en skam at forbyde "tamstorke"
Hvis ikke vi holder fast i, at vi ikke vil have en tivolisering af naturen - altså accepterer opdrættede storke uden trækdrift - risikerer vi, at der kommer danske storkefarme.
Eksperter på området som fx Hans Christian Schmidt er jo absolut ikke afvisende overfor tanken.
Så står vi netop med problemet at de danske "autentiske" storke risikerer at blive udkonkurreret af håndopfodrede tamstorke.
Og hvis først storken er tilbage i det danske landskab, vil det nok være endnu sværere at få folk til at forstå hvorfor vi skal bruge penge og resourcer på at genetablere og restaurere vådområder, engarealer og natur i det hele taget.
Niels Henrik drejer den lige præceist derhen, hvor det må stå krystalklart for enhver, at:
1. illusionen om den uberørte natur er absurd. Menneskelig aktivitet har rørt ved økosystemer siden 5000 f.kr.
2. Det er ren naturfundamentalisme at ville bortskyde arter, der grundet menneskelig aktivitet er introduceret andre steder end på oprindelige kernebiotoper - Vi vil i givet fald få meget travlt med at bortskyde alt hvad de første menneskers rejseaktiviteter har foranlediget.
3. Al menneskelig aktivitet - som Niels Henriks vinterfodring - ændrer en oprindelig tilstand.....so what?
4. Succeskriteriet i al overlevelse hedder tilpasning - vind eller forsvind!
Det er Darwinisme! Så hvis en art ikke kan tilpasse sig ændrede forhold - som urfuglen ikke kunne acceptere tilvoksningen af hedebiotopen - ja så uddør den. HUSK URFUGLEN I DANMARK ER ET RESULTAT AF MENNESKELIGT VIRKE! DANMARK VAR ENGANG DÆKKET AF EGESKOV, men sådan er verden.
Mange af dem, der gør sig til talsmand for bortskydning giver jægerne et særdeles godt argument på et sølvfad, ved at argumentere for at skulle tilbageregulere .....det er jo ligepræcis jægerargumentet.
Nå jeg glæder mig iøvrigt til bukkejagten her den 16. maj. Dyreryg smager fortrindeligt.
Mange betegnelser er blevet hæftet på miljøminister Hans Christian Schmidt de senere år. Men det er første gang, jeg støder på betegnelsen"ekspert" i denne sammenhæng...
Nej, jeg er ikke tilhænger af indførelse af trækfugle ved hjælp af kunstigt opdræt. Men jeg erindrer fra et besøg ved Höör i Skåne for en del år siden, at et vildt storkepar havde etableret sig på taget af en nærliggende kongsgård. Efter denne (for mig at se dybt seriøst arbejdende) dyreparks personales opfattelse, var det aktiviteterne fra tamstorkene, der havde tiltrukket det vilde par. De vilde havde ikke ladet sig inspirere til at blive standfugle, men var draget af igen på ordentlig vis. Siden har jeg ikke været der og ved ikke om det blev til mere end dette ene tilfælde. Jeg er helt enig i, at det er landbrugets umættelighed på jord, der er årsagen til artens katastrofe. Men man må også acceptere en flokfugls modvilje mod at være alene som forklaring på, at den også forsvinder fra steder, hvor den dog burde have nok at leve af (Vejlerne, Magisterkog m.fl. steder)Chancen for at den dukker op igen bliver bestemt ikke ringere af, at der står et par halvtamme storke et andet sted i nærheden. Og hvem ved - måske kunne rastløse vilde storke i engene i september inspirere de tamme til kontakt med deres indre trækfugl. Naboens gæs bliver i hvert fald vældig oprømte, når kilerne går over himlen - det er ren Selma Lagerlöf. Så hvorfor ikke storke ?
Der har aldrig været en stor bestand af Hvid Stork i Vejlerne. Personligt mener jeg at arten mangler "springbrættet" til Jylland ved at Sønderjylland og Ribeegnen ikke længere udgør et storkevenligt landskab. Det altfor intensive landbrug med gyllemarker og hvor der ikke er plads eller opmærksomhed på at bibeholde let sjappede, kreaturafgræssede enge, efterlader ikke plads til vigtige fødeemner som mosegrise, mus m.m. I Nordtyskland er landbrugsdriften meget mere storkevenlig og blot 50 kilometer syd for grænsen skulle der være en landsby med 35 par. At udsætte storke er lig med at vi har givet op overfor landbrugets pres på den danske natur. Tag en flyvetur og se Danmark fra et storkeperspektiv og der vil åbenbare sig skakspilsagtigt landskab af dyrkede marker og hvor naturområderne er indeklemte oaser. Danmark mangler, efter min mening, en mosaik hvor det intensive landbrugsland regelmæssigt skal brydes af ekstensivt drevne arealer med græssende kreaturer og til tilhørende fugtige arealer (f.eks. omkring ådale). Det vil skabe grundlag for for en storkebestand af den ægte slags - og det er den eneste slags Hvide Storke der kan gøre mig glad! De andre er blot meget vellignende hylstre blottet for naturlig storkeadfærd (bortset fra at ville parre sig og stå på bondens tag...)
Tankevækkende og fristende: Den danske natur ville få sig et længere pusterum, hvis en østfarer tog lidt mund- & klovsyge og svinepest med hjem i sit snavsede undertøj/ på gummistøvlerne.
Gud bevare min mund!
Jeg har nu opdateret min viden om de svenske forhold og kan se, at der ikke er nogen gavnlig virkning på de tamme storke af vilde artsfællers nærvær. Jeg tror derfor ikke længere på gavnlig effekt af tam-storkes tilstedeværelse overhovedet. De mange vinterstorke i lande med udsætningpogrammer er deprimerende læsning på DOFs hjemmeside.
Og så er der jo kun det lange, seje træk tilbage med at få sat noget af al det braklagte landbrugsjord under vand.
Det kunne man gøre som ved Bergenhusen, der formentlig er den by, Henrik Haaning Nielsen hentyder til, hvor 1000 ha er omlagt til slaraffenland, med fremgang for storkene til følge.
Besøg www.sliv.dk og følg med i, hvordan en sø på 164 ha i disse dage genopstår her i Sønderjylland. Stork har vi endnu ikke haft (reden er sat op) men vadefugle og ænder vælter ind i antal, vi slet ikke er vandt med her på østkysten.
Ja jeg håber også hver gan der er "frygt" for at syge grissebasser et sted i landet lider af svinepest, at det viser sig at være så. En god kraftig epedemi med en masse fallitter til følge blandt svinefabrkanterne ville ganske vist ikke være en garanti for geninvandring af naturlige storke, men en stor gevinst for den danske natur er der ingen tvivl om at det ville være.
Hej JAN
Og hvad tror du så der sker efter alle de falitter!! Det kunne vel ikke tænkes at storkapitalen overtager, vel?? Tror du at det bliver bedre??
Det er for naivt at udtrykke de ønsker du kommer med.
Og forøvirgt hvor mange ornitter har du på obsstederne set ikke nyde svinemarmelade, budget rulle/kødpølse osv.fremstillet netop af råvarer fra de omtalte fabrikker.
Hvad med at man/vi evt. begyndte tænke os lidt om hvad det er vi putter i halsen, istedet for at være "hellige" på papir og mails.
Iøvrigt er jeg fuldstændig enig i at det er forkasteligt med de store svinefarme og andre anlæg der forurenner miljøet.
Iøvrigt er jeg også af den opfattelse at man aldrig skal ønske noget dårligt for sine medmennesker.
Med venlig hilsen
Freddy Hansen
Faaborg
Man forsøgte at få mig i Diplomatiet, men det mislykkedes.
Og lidt drømme har man vel lov at ha' ?
For øvrigt har jeg ikke rørt svinekød i nogen afskygning de sidste adskillige år (men heller ikke Koranen).
Naturen står mit hjerte nærmere end maven.
Enhedslisten stillede for et stykke tid siden en række spørgsmål til miljøministeren om storkeopdræt (for at undgå det). Et spørgsmål om det er dyreplageri oversendte han til justitsministeren - nu foreligger svaret - at vinterstorke kan være dyreplageri! Spørgsmål og svar lød således:
»Er ministeren enig i, at udsatte men ikketrækkende projektstorke, som fryser ihjel om vinteren, udgør et dyreværnsproblem?«
Svar (4/12 03)
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Dyrevelfærdsområdet hører under Justitsministeriets ressort. Jeg har på denne baggrund anmodet Justitsministeriet om en udtalelse i sagen.
Når Justitsministeriets udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage med en endelig besvarelse af spørgsmålet.
Supplerende svar (19/2 04)
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Da dyrevelfærdsområdet hører under Justitsministeriets resort, har jeg forelagt spørgsmålet til justitsminister Lene Espersens udtalelse, som jeg henholder mig til:
»Efter dyreværnsloven § 1 skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Bestemmelsen indeholder den generelle standard for, hvorledes dyr skal behandles og gælder for enhver, der kommer i kontakt med dyret. Overtrædelsen af dyreværnslovens § 1 straffes med bøde eller fængsel, jf. dyreværnslovens § 28.
Efter dyreværnslovens § 9, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte regler om forbud mod udsætning af opdrættede dyr, der vanskeligt kan klare sig i naturen. Det følger imidlertid af forarbejderne til dyreværnsloven, at bestemmelsen er tænkt anvendt på vildt, der er opdrættet med henblik på at sættes ud i naturen umiddelbart inden jagten.
Spørgeren har ikke oplyst om baggrunden for spørgsmålet. Jeg er imidlertid enig i, at en udsætning af opdrættede storke i Danmark, som vanskeligt vil kun klare sig i naturen, efter omstændighederne vil kunne udgøre en overtrædelse af dyreværnsloven.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Vildtforvaltningsrådet efter et møde i rådet den 5. december 2003 har udtalt, at et enigt Vildtforvaltningsråd rådgiver miljøministeren om ikke at meddele tilladelse til opdræt og udsætning af stork i Danmark. Jeg er bekendt med, at miljøministeren på den baggrund efterfølgende har meddelt afslag på en konkret ansøgning om tilladelse til opdræt og udsætning af stork i Danmark.«
English version
Klaus Malling Olsen skriver tirsdag 27. april 2004 kl. 16.57 
