Glenter, nu også med gule nummerplader

Et ganske interessant projekt. Jeg havde selv fornøjelsen af at overvære forsøget på at indfange nogle af de gamle fugle, da de skulle forsynes med en sender. Så vidt jeg ved mislykkedes indfangningsforsøget.

Hvad angår de vingemærkede fugle, så så jeg en af dem ved Hejlsminde lørdag den 24.07. De gule plastikmærker er ualmindeligt lette at få øje på, hvorimod aflæsningen af tallene er langt sværere. Dette på trods af at jeg havde fuglen lavt og på tæt hold i et kvarters tid. Det ville være mange gange lettere såfremt de vingemærkede fugle var forsynet med forskellige farver, hvilket jeg også har nævnt overfor Inger Marie. I sollys er der meget genskin fra den gule farve, hvilket besværliggør mulighederne for at aflæse fuglene. Så vidt jeg kunne se, var det fugl nr. 5 som jeg så, hvilket betyder at den kom fra den vestlige ende af Christiansfeld kommune.

Selvom tallet er let at aflæse på den afbildede fugl, så er det meget sværere når fuglen er på vingerne, men det håber jeg naturligvis, at andre også får mulighed for at afgøre.

Når vi nu er ved Rød Glente, så stod nedenstående at læse på Birdguides hjemmeside for noget tid siden:

Native Red Kite Breeding in England:
The first record of breeding native (not released) Red Kite in England since before 1880 has been reported in Herefordshire. A single chick has been raised by indigenous Welsh birds, these being related to the last British birds that bred in Shropshire in 1879. There is not a date for the last record of breeding Red Kite in Herefordshire, however, it is known to be pre 1880!

Hvor er det dog grimt!!! Hvor vil jeg dog nødig være glente, at skulle iføres et stort gult skilt. Hvor er det dog en udpræget manglende sans for æstetik, at plastre en af vores smukkeste rovfugle til med store gule plamager. Lad dog den røde glentes manglende ynglesucces forblive et mysterium, eller benyt i det mindste en mere skånsom/elegant metode end ovennævnte beskrevet. Hvor vigtigt kan det være...??? Skal vandrefalkene så have røde skilte og kongeørnene blå?

God kommentar fra Kurt. Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor netop randpopulationer skal udsættes for alskens farvemærkning, radiosendere og forstyrrelser, der måske påvirker bestanden mere negativt end hvis man lod dem i fred. Biologerne bør være tilfreds ved skaberens (?) mangfoldighed: jo flere arter der findes jo større muligheder for at skrive speciale om en eller anden obscur marginalpopulation. Hvorfra ved man i øvrigt, at glenterne er ligeglade med at få påført denne karnevalsdragt. Er man nu fra biologernes side i stand til at tale med dyrene?
Den danske bestand af Røde Glenter omgives af voksende bestande i nabolandene, hvorfor arten ikker akut truet i regionen. Lad os i stedet glæde os over det stigende antal svenske Røde Glenter, der gæster landet - ynglefuglene bør alligevel lades i fred, af såvel lægfolk som dem, der forsøger at skabe en levevej gennem uddannelsen. Det ville fuglene selv være bedst tjent med.

Lige mine ord Klaus!

Kurt, Klaus og Jørgen - selv jég med godt 100.000 stykker aluminium på samvittigheden, kunne ikke have formuleret det bedre......

Jeg kan tilføje, at heroppe i Vendsyssel går glenterne stille og roligt frem i antal ynglepar år for år, og med god ynglesucces. Vi har i år mindst 5 ynglepar, og hertil øjensynligt adskillige ikke-ynglende. Vi får flere og flere beretninger fra "almindelige" mennesker, som fortæller om deres møde med den flotte og letgenkendelige fugl. Dejligt!

Kom til Vendsyssel og se glenter uden gule nummerplader!

vh Kurt

Vingemærkning af sølle 6 røde glenter, endda fra det samme lokalområde (Haderslev-Åbenrå), kan vel næppe give ret megen ny vigtig viden om arten. Det er derfor relevent at spørge, om der skal vingemærkes flere glenter.

Det bør også nævnes, at de engelske vingemærker synes at være noget mindre end de store gule vingemærker, der er anvendt på de danske glenter. Gælder det ikke også, at aflæsning af vingemærkede glenter kun giver et groft billede af "home-range", mærkning med radiosender er klart at foretrække. Oplysninger om dødsårsager, dødelighed etc. kan vel også med årene fås ved hjælp af almindelig ringmærkning og ikke mindst ved hjælp af et intensiveret overvågningsprogram.

Mere generelt er jeg helt enig med KMO. Biologer bør naturligvis styre deres projektliderlighed og førsteprioritere fuglenes ve og vel og ikke forringe deres muligheder for at begå sig i landskabet. Det er selvfølgelig svært fra et skrivebord at vurdere, hvad store gule vingemærker (med kraftigt genskin i sollys) betyder i dagligdagen for den vingemærkede glente, men!!!

Mvh.
Keld Henriksen

Hej Alle

Det kan undre at så mange folk med interesse for registrering af og kortlægning af fugle pludselig er blevet så forarget over et mindre - men dog åbenbart vigtigt - farvemærkningsprojekt.

Malling har gennem brug af skindsamlinger verden over, benyttet sig at skudte og indsamlede fugle i en udstrækning, der er så stor, at det er med til at retfærdiggøre hans fuglebøger. Faldborg har i en 10-årig periode - og gennem de nævnte 100.000 mærkninger på Christiansø - været med til at gøre livet besværligt for en hel del småkræ, men har åbenbart synes det var i orden. Og Jørgen Munck Pedersen, der ville give "sin højre arm" for en sikker registrering af en farvemærket sjældenhed fra oprindelsestedet. Det kan undre at 6 røde glenter kan sætte jeres pis i kog. Men det har måske NETOP noget at gøre med, at det falder uden for NETOP jeres egne interesseområder.
Noget kunne tyde på det, for på den baggrund - og i øvrigt - er den absolut ingen grund til så hård en kritik af et lille og velment projekt.

Bedste hilsner

Mads Jensen Bunch

Hej Mads.

Desværre har du vist misforstået linjen i angrebene på projektet. Den overordnede utilfredshed går på, at mærkerne er grimme og "uværdige" for en fugl. Det er det uetiske i at lade vilde fugle flyve rundt med de der solfangere, som er problemet. Hvad tænker folk dog ikke om os ornitologer og forskere, når vi iværksætter den slags unaturlige forehavender.

Om projektet er vigtigt, er altid usikkert. Personligt ville jeg også hellere leve i uvished om årsagerne til den manglende vækst i bestanden end at skulle se på de mærker. Men det er andre måske uenige i.

Påvirkningen af den enkelte fugls levevis er nok ikke så stor. Hvis forsøg har vist, at generne ikke er væsentlige, køber jeg gerne den. Men vide det kan man jo ikke !

Men i dette tilfælde ser det ikke ud til, at fordelene overstiger (eller bare kommer i nærheden af -!) ulemperne.

Som det bliver nævnt, er forskere ikke altid helt skrappe til at indse, at usikkerheden bør komme naturen til gode.

Kh Niels

For undertegnede drejer det sig om æstetikken i fugleoplevelsen. Jeg synes simpelthen, at den mærkning er tudegrim og så på en af verdens mest yndefulde og elegante rovfugle.

Jeg har intet at indvende mod selve projektet. Jeg synes faktisk, at det er fint med lidt mere bevågenhed omkring de manglende glenter.

Når jeg ikke har blandet mig i denne debat før, skyldes det, at jeg syntes, at Kurt og Klaus indlæg fint dækkede mine holdninger. Jeg savner egentlig afstemningerne, som der var masser af i Netfugls fortid. Det kunne være sjovt at se, hvor mange der var hhv. for og imod denne form for mærkning.

Jeg deler Mads´ holdning og forstår heller ikke helt kritikken af projektet. Og slet ikke den med, at man ikke "må" komme vingemærker på en af vores smukkeste fugle; vist er det en smuk fugl, og gul plastik pynter ikke ligefrem på den, men mig bekendt var der ingen kritik, da f.eks. gæs blev forsynede med dem - korriger mig, hvis jeg tager fejl.

Forskningsmetoder i form af vingemærker m.m. bør ske for at få viden og ikke vælges blot på de fugle, som ikke er så populære og "flotte".
Dette glenteprojekt synes jeg (heldigvis) er helt udenfor den romantiske forestilling om, at visse fugle skal "gå fri" fremfor andre pga deres status blandt ornitologer.

Hilsen
Mathias

Jeg synes, der er den væsentlige forskel, at ben- og halsringe eller for den sags skyld radiomærkninger er knapt så synlige. På en kornmark kræver det nærstudier af den enkelte fugl, hvis man skal finde f.x. en halsmærket svane. Den viste mærkning minder mig om falkonerfugle med klokker.

Jeg har sagt det før i anden sammenhæng, men måske skulle vi have et "etisk råd for forsøg med vilde dyr", som skulle godkende projekter hvor vilde dyr skulle håndteres. Forskningsprojekter hvor husdyr skal håndteres mere end normalt for husdyr bliver behandlet af et sådant råd. Der kunne man forhåndsbehandle diverse ansøgninger, så man *før* forsøget foregår tager stilling til om ulempen for dyret ved at bære en vingemærkning overstiger den ekstra viden som det giver. At mærket ser grimt ud giver jeg ikke meget for som argument. Som ornitolog i området må man jo så bare gøre opmærksom på at projektet ikke er et DOF projekt men et Universitetsprojekt.

mvh
Niels Jørgen

Hej alle

Fuglene er hverken mere eller mindre værdige i egne øjne. Det er os, der giver fuglene værdi. Der sidder ikke nogen fuglegud og bedømmer rimeligheden af at knalde halsbånd på svaner, ringe på vandsangere eller mærker på glenter.

Jeg vil måske nok mene, at seks mærkede glenter er lidt få, hvis man vil lave videnskab på det. Et par satellitsendere havde da givet meget mere mening, for så kunne man da rigtigt køre noget GIS på dyrene og deres bevægelser rundt i landskabet. Det er dyrt, men det burde da være muligt, når man nu har en forvaltningsplan.

I øvrigt tror jeg bare, at man skal gribe om nældens rod og sige, at dansk natur sucks, hvis man er glente, at glenterne stadig bekæmpes af nogle forbandede vckf kj gk ljfd xxxhuller, men at det formentlig og forhåbentligt går fremad.

mange hilsner
DD

Min kommentar er provokeret af, at jeg synes et projekt som det omtalte er inderligt overflødigt, men også af en lægmands undren over, hvor mange projekter, hvor biologernes meritter vejer tungere end hensynet til ofrene (fuglene). Projektet berører en marginal population af en fugleart, der trives godt i nabolandene. Desuden er det uheldigt at vise billeder fra indfangst, mærkning m.m., når nu man ellers opfordres til at holde sig væk fra fuglenes ynglepladser, f.eks. i flere af Christian Hjorts udmærkede ledere i DOF-Nyt (med eller uden nyere navne). En holdning, jeg iøvrigt helt kan tilslutte mig.

Jeg forstår ikke Mads´kommentar. Jeg kan ikke se, hvorfor folk der har sysler med fugle, på såvel skind som fuglestationer som af ren fornøjelse, ikke må have en holdning overfor et projekt som det omtalte. Snarere synes jeg, at bidragene fra de personer, MJB kritiserer, viser en fælles holdning til disse projekter, der forstyrrer mere end gavner, fra såvel ringmærkere, amatørforskere som artsjægere. Og det er vel en gruppe, MJB selv tilhører - eller hur? Eller kan du forklare, hvorfor du forsvarer forstyrrelser på ynglepladsen af sjældne ynglefugle? At udelukkende skindstudier skulle retfærdiggøre mine bøger er en holdning der undrer. Jeg troede at MJB var et mere velorienteret menneske. At anvende skind, der er nedlagt engang i fortiden har INTET at gøre med mærkning og forstyrrelse af en sjælden dansk ynglefugl.

Niels Jørgen Larsens forslag til et etisk råd indenfor "forsøg med vilde dyr" (herunder den såkaldte forsknings) kan jeg 100% tilslutte mig. Det kunne være spændende at se, hvad et sådan råd ville sige til det forsvarlige i at forhindre trækfugle i at trække, tage blodprøver fra udmattede fugle, håndtere mængder af mejser, der har hakket hinanden halvt ihjel eller rode rundt i sky ynglefugles reder i forskningens hellige navn.

Klaus, du siger, ”at anvende skind, der er nedlagt engang i fortiden har INTET at gøre med mærkning og forstyrrelse af en sjælden dansk ynglefugl”. Der er vel dog det til fælles at indsamling, som vel stadig foregår i dag rundt om i verden, om end i mindre målestok, og mærkning skete/sker med et videnskabeligt formål? At man så mange år efter stadig kan få udbytte af fortidige projekter som studier i museernes skindsamlinger er et udtryk for, er kun glædeligt. Jeg går ud fra at et projekt som det aktuelle med mærkning af de Røde Glenter på en eller anden måde er blevet godkendt. Det får man ikke bare lov til. Ligesom man ikke uden videre i dag får en ringmærkningslicens så man kan gå og hyggemærke hjemme i baghaven. Jeg synes heller ikke at man på nuværende tidspunkt kan vurdere det fremtidige udbytte af dette studie som lige er påbegyndt. Det må de indhøstede resultater vise.

Godt indlæg Mads! I øvrigt ser jeg indlæggene imod projektet som endnu et beklageligt udslag af en tendens i denne individualiserede tid, som gør glenter med skilte, transport af hestetil slagtning mv. til vigtigere problemer en habitatødelæggelser, forfølgelse af rovfugle osv. Jeg har MEGET svært ved at se, at det er bedre for danske glenter, at blive fri for gule plastmærker end at få klarlagt, hvad årsagerne er til deres ringe ynglesucces, SÅ MAN KAN GØRE NOGET VED DET!!
Folks modstand mod sådanne projekter er efter min vurdering, på stadiet lige før man tilslutter sig grupper af mink-udslippende maniacs.

P.S. Kunne være sjovt at høre baggrunden for at man har valgt skiltene fremfor radiosendere, det undrede også mig lidt.

Kunna man udbede sig en forklaring på, hvad "denne individualiserede tid" betyder??? Jeg har meget svært ved at indse, at den p.t. diskuterede glentemærkning ikke er et udslag af den samme tendens (hvis jeg har forstået udtryket ret!) Altså: at de ressorcer, der bruges på mærkning m.v. af glenterne, burde anvendes på mere bredt orienterede projekter som de undersøgelser af habitat-ødelæggelser og rovfugleforfølgelse, JFR lægger op til.
Respekt for uensheder, please JFR. Hvad enten du kan tilslutte dig det eller ej: fuglekiggerskaren består af et bredt spektrum af individer, hvis indstilling til fugleinteressen såvel som politisk og øvrigt engagement er lige så forskelligartet som resten af befolkningen. En positiv ting ved at leve i et demokratisk og frit land. Jeg tror ikke, at skeptikere overfor denne glente-ting nødvendigvis er mink-udslippende maniacs - hvorfor så ond i sulet over, at der stilles sprøgsmålstegn ved studerendes projekter? At man er immatrikuleret ved universitetet indenfor biologi bør jo ikke føre til, at man behandler sine med-væsener mindre ordentligt.

Jeg føler s t a d i g ikke anledning til at supplere dig Klaus, du styrer jo sÅÅÅ flot!

Ih du milde!
Når man sidder på sin pind i et støvet kontor på universitetet (i dette tilfælde Københavns), har man tit lyst til at få fremlagt sine arbejdsområder for en lidt større offentlighed, end der normalt er tale om ved videnskabelig publicering. Det har en del af debatørerne på denne tråd så sandelig da mindsket lysten til! Jeg syntes at det er dejligt at Inger Marie Laursen, offentliggør sit projekt - også selv om det sker for at få feedback (eller data) fra jer, kære læsere. Jeg håber ikke at den negative holdning i denne tråd, vil give anledning til at folk ikke gider eller ikke vil indsende aflæsninger (hvis de da kan aflæses, som det er nævnt ovenfor)! Mærkerne er sat på, og så kan vi lige så godt få så meget information ud af dem, som muligt. Ellers kan vi da ihvertfald sende Inger tilbage til USA, hvor hun kan fortælle om at Janteloven så sandelig stadig er i kraft hjemme i andedammen. Hendes projekt har været længe undervejs, og jeg er sikker på at der er en grund til at farvemærkning er valgt fremfor radiosendere. Jeg ved at radiosendere var inde i billedet på et tidligt stadie. Jeg har selv brugt radiosendere på 10 natugler i Gribskov-området, og jeg kan oplyse at alle 10 ugler kom igennem vinteren, selv om den var hård og der var føde-knaphed, da undersøgelsen foregik efter et ikke-oldenår med få gnavere til følge.
Jeg vil tro at Glenternes farve-mærker svarer lidt til tage et par sko på: Man vil måske hellere være uden, men rigtigt generende er det nok ikke (før der kommer én med forstand på mode, og fortæller at det er et par grimme sko).
Efter nogle år på biologi, bliver man nok så forhærdet, at man i den store helhed ikke tænker over nogle få individers vé og vel i forhold til hele artens velbefindende. Således ryger der på den bekostning nogle rotter og mus i løbet af uddannelsen, og glenternes farve-mærking er småting i forhold til dét! Jeg kan anbefale en indmeldelse i Dyrenes Beskyttelse, hvis man vil forsøge sig med en påvirkning af "systemets slagteri af sagesløse bepelsede venner". Men denne offentlige gabestok gør det næppe.
Vejleder på projektet er, så vidt jeg husker, Carsten Rahbek, leder af ringmærkingsafdelingen på Zoologisk Museum. Hvorfor ikke spørge ham om det æstetisk ukorrekte i glente-projektet?
Med venlig hilsen
Peter Christiansen

Kære Alle,

Som overordenet projektansvarlig og speciale-vejldeder for Inger-Marie har jeg med interesse læst diverse indlæg om det farvemærkningsprojekt, som Zoologisk Museum med opbakning fra DOF har iværksat.

DET ETISKE ASPEKT
Lad mig først sige, at jeg har forstået, at den primære kritik går på det etiske. Det er helt og aldeles en personholdning. Jeg synes heller ikke vingemærkninger er specielt pæne og vi forsøger da også at tage hensyn til offentligheden i sådanne sager. Fx tillades halsmærkning af knopsvaner ikke længere i danske ”storbyer”, da der p.t. ikke er faglige årsager til at foretage den type mærkning netop der.

Den opmærksomme fuglekigger, vil måske også bemærke, at Danmark er det land i Europa, der i dag har færrest af sådanne ringmærkningsprojekter. Faktisk er det kun det andet projekt med farvemærkning på vinger, jeg har tilladt siden jeg tiltrådte som leder af Ringmærkningscentralen i 1995 (det første var på gråkrage). Det er en klar politik fra Zoologisk Museum, at der skal meget væsentlige begrundelser til for at tillade noget sådant. Det samme gælder i øvrigt også halsmærkning, radiomærkning, satellitmærkning o.lign.

Generelt om det etiske og fuglemærkning kan nævnes, at der for nogle år siden var en arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet, som udarbejdede nogle retningslinier for dette. De er i dag fuldt indarbejdet i museets retningslinier for tilladelse til ringmærkning. I specielle sager - fx vedr. halsbåndsmærkning af svaner - har sådanne sager på vores egen anbefaling været sendt til udtalelse hos ”Dyreværnsrådet” under Justitsministeriet. I den seneste sag omkring halsmærkning af svaner var der en specifik stillingtagen til et konkret problem (afvist af rådet), samt en afsluttende generel bemærkning (brev af 17 maj 2001):
”Dyreværnsrådet har i denne forbindelse også lagt vægt på, at mærkningsprojektet forekommer velorganiseret, fornuftigt videnskabeligt begrundet og fyldigt beskrevet i dokumentet om ’knopsvaneprojektet’”.
Jeg har svært ved at tro at de skulle have en anden holdning til vingemærkningsprojektet af rød glente. Vi har også lignende udtalelser fra Etisk Råd - men selvfølgelig er de ikke et decideret ”dyre-etisk råd”. I den forbindelse kan det tilføjes, at udarbejdelsen af dokumenter om retningslinier vedr. ringmærkningsregler og etik forbundet hermed, primært blev foretaget under ledelse af den daværende repræsentant for Dyrenes Beskyttelse i ”Vildtforvaltningsrådet”.

Det etiske aspekt betyder noget og tæller ind. Dog er vi ikke puritanere, der mener at man ingenting må gøre. Hvor grænserne går, er flydende og vi forsøger at afbalancere behovet for viden, med hensynet til dyrenes ve og vel – men også til den almindelige borgers personlige holdning.

Selvom Zoologisk Museum har bemyndigelse til at træffe beslutninger vedr. tilladelse af ringmærkningsprojekter, sender vi næsten alle projekter, der vedrører Rødliste arter og/eller a-typiske mærkning til ”høring”. Det gøres bl.a. for at sikre så bred en opbakning og ikke mindst forståelse for projekterne. ”Høringen” sendes til styringsgruppen for Ringmærkningscentralen, hvis opgave er at overvåge centralens arbejde. Styringsgruppen består p.t. af repræsentanter fra DMU, ZM, SNS samt et medlem fra Vildtforvaltningsrådet, der også er formand. Det er i øjeblikket Poul Henrik Harritz (præsident for DN). Desuden sender vi det også til Dansk Ornitologisk Forening. Indtil videre har vi kun igangsat/tilladt sådanne projekter, hvis der var fuld opbakning ”udefra”. Vi har haft projekter, som vi har skippet – også selvom vi fagligt var uenig med indsigelserne.

Jeg har ingen forventning om at alle i Danmark – ej heller blandt fuglekiggere– skal have samme etiske syn på alting. Jeg håber dog, at ovenstående viser at det er et område vi tager meget seriøst – og i vid udstrækning lader påvirke udformning af projekter også selvom der ikke er nogen faglige begrundelser eller hensyn til fuglenes ve og vel.

PROJEKTETS BAGGRUND
Projektet er formuleret på opfordring fra Dansk Ornitologisk Forening, da DOF i forbindelse med den handlingsplan, der er under udarbejdelse ønsker at basere denne på faglig viden frem for uvidenhed.

Hvis det ikke var fordi DOF og Miljøministeren (den afgåede) havde besluttet, at Danmark skal have en forvaltningsplan for arten, ville Zoologisk Museum ikke have være interesseret i at udføre et sådant projekt på lige netop den art.

Det er dog vores professionelle holdning, at laver man forvaltningsplaner, så skal de bygges på data og biologisk faglig viden. Alt andet har vist sig at være spild af penge og oftest har sådanne projekter haft direkte negativ virkning.

Selvfølgelig er det helt OK, at have den holdning, at man bare skal lade alt i naturen være (det virker nok bedst hvis man så også får overbevidst landbruget og alle danskere om at de heller ikke må røre naturen). Men som sagt, i dette tilfælde, er vi kun gået ind på opfordring og fordi man politisk har valgt at prioritere den røde glente. Alternativt er at lade den være, men som DOF har sandsynliggjort i deres rapport om arten, så er der tilsyneladende problemer, der er skabt af mennesker. Hvis vi skal gøre noget ved dem – og ikke mindst gøre det rigtige, så er vi nødt til at indsamle den fornødne viden om fuglene. Det er projektets baggrund.

Projektets udformning repræsenterer et helt års arbejde af Inger-Marie Laursen. Det er udformet i nær kontakt med lignende projekter i vore nabo-lande. Der er ingenting i projektet, der ikke er velkendte og afprøvet tidligere (vingemærkning af rød glente er en gennemprøvet metode i udlandet, bl.a. i England). Der ligger en stor projektbeskrivelse bag. Projektet har været sendt i ”høring”. Som følge deraf er det indrettet så det er optimeret i forhold til den viden man skal bruge i den fremtidige forvaltning. Endvidere er det lavet således, at det første år er et pilot-projekt, hvor der skal skabes forståelse for projektet, og for at få bedre indsigt i hvilke resultater, der kan opnås ved hvilke metoder. Desuden vil vi gerne være helt sikker på effekten på fuglenes ve og vel. Derfor er ”sample-størrelsen” også så lav. Så ja, som der blev bemærket, kan man ikke konkludere alting udfra 6 individer – men det vil give en basis for at være mere præcise og målrettet, så et eventuelt større projekt kan tage størst mulig hensyn til fuglene og menneskers personlige holdninger. Desuden er den fagligt dokumenterede viden om artens biologi og forhold i Danmark så ringe, at pilotprojektet, der indeholder en lang række andre aspekter end vingemærkning, bestemt vil kunne kaste endog meget vigtig nyt lys på arten og vil have direkte relevans for en evt. forvaltningsplan.

Dette projekt er vel nok det projekt, som har været gennem den mest intense og nærgående ”høring” før det blev iværksat. Der er som noget særligt oprettet en styringsgruppe med repræsentanter fra SNS, de 2 lokale skovdistrikter, samt DOF. Disse får i feltsæsonen løbende skriftlig orientering ca. hver 14 dag.

GENERELT
Der har i diverse indlæg på denne side også været sammenrodet diverse biologiske begreber - og irrelevante fordomme mod biologer - med den etiske diskussion. Da det sidste er det primære punkt i ’anklagerne’, har jeg fokuseret på dette i mit indlæg. Det meste af det sagte rent biologisk fagligt er ”ikke helt rigtig” – f.eks. er den danske bestand ikke en ”randbestand”; man kan ikke lave home-range undersøgelser på den nødvendige skala v.hj.a. satellitsendere, at det er et problem at de 6 individer er fra samme lokalområde er forkert – tværtimod er det en faglig styrke i forhold til de stillede spørgsmål, osv.
Vedr radiosendere er/var det faktisk hensigten at sætte radiosendere på gamle fugle, men det er ikke sket, da det ingen af disse er fanget – grundet valget af metoder (som igen var påvirket af etiske hensyn). Mærkning med radiosendere er fortsat en høj prioritet, men det er jo ikke altid at alting lykkes.


AFSLUTNING
Jeg har fuld forståelse for divergerende holdninger til det etiske spørgsmål og også til hvornår en påvirkning af naturen/nogle fugle er ”nødvendig/retfærdiggjort”. Der er ingen sandhed, hvad det angår. Men hentydningerne til vores motiver for projektet og at det ikke er gennemtænkt (i forhold til nytte og etik) og fagligt forsvarligt synes mere formuleret på basis af personlige holdninger end på faktuelt kendskab til sagens sammenhæng. Den stil kan man synes om, hvad man vil, men det er vigtigt for mig at understrege via dette indlæg, at udsagnene på disse punkter er direkte forkerte.

Jeg står gerne til rådighed for en direkte dialog med dem der måtte ønske en sådan diskussion af de mere faglige spørgsmål (hvis de er formuleret upolemisk) – men i første omgang håber jeg at ovenstående har kastet lidt lys på den diskussion, der har været.

Jeg håber, og skal kun opfordre til, at observationer af de farvemærkede rød glenter indsendes til Zoologisk Museum på ringing@zmuc.ku.dk


Venligst

Carsten Rahbek
Leder af Ringmærkningscentrale, Professor

Hej Carsten (og Peter C også)

Fine indlæg. Rent fagligt er jeg dog stadig nysgerrig mht. brug af satellit (GPS) på kræene. Jeg har selv rendt rundt og GPS'et sommerfugle i Mols Bjerge og det fik vi nogle udmærkede målinger ud af - kan man ikke lave noget GPS-datalogging, eller er det nogle år ude i fremtiden?

En anden overvejelse: Kunne man ikke blot have valgt nogle iøjnefaldende farvekoder (gul-sort), (rød-gul) mv. frem for nummererede gule mærker? Det vil censor helt sikkert spørge om, hvis "materiale og metode"-afsnittet skal gennemgåes....

mange nysgerrige hilsner
Morten DD

Kære Morten,

Tak for et par gode spørgsmål.

Vedr. Satellitsendere

Som tommelfingerregel må vægten af sendere ikke være mere end 2% af fuglens krobsvægt. Med rød glente er vi lige på grænsen, og kun de mindste satellit-sendere duer. Problemet er at disse er meget ustabile. I høre sikkert om &8221;hvor nemt det er&8221; med gæs. Men de havde også problemer i starten &8211; og idag virker de store sendere godt. Generelt så bruger man sjældent tid på at fortælle offetligheden om alt det der ikke lykkes og hvor svært tingene er.

I vores sildemågeprojekt har vi tabt 20 ud af 25 sendere af den ene eller anden årsag.

Hertil kommer at satellit-sendere er meget dyre: cirka 20 til 25.000 kr per stk. Dette er kost for sender, samt nedtagne af data fra satellit til vores computer via rum-center i Frankrig.

Endelig &8211; og vigtigst &8211; så er de geografiske koordinater, der modtages fra sådanne sendere ikke særligt præcise. Hvis man får gode resulter er det med 50-100 km&8217;s usikkerhed. Det kan gå når man skal følge fugle på træk over lange afstande. Det er ubrugeligt, hvis formålet som her er at se på homerange og individets rute i lokal-området. Her er radiosendere uvurderlige. De er pålidelige, billige og meget lettere. Det kræver så pejling &8211; men det er jo her at det hårde feltarbejde for Inger Marie kommer ind. Hun har iøvrigt været i felten nu i flere måneder, så dette projekt er hårdt arbejde for hende.

Udvikling på satellit-området er i fremdrift &8211; men det biologiske marked er for lille til at give en efterspørgelse, der kan financiere produktudviklingen meget hurtig. Problemet er vægten af batterier. De er alt for tunge - og der findes p.t. ingen løsninger. Vi har eksperimenteret med sol-genopladelige batterier - men .-... ok lang historie. I forskningsverden brydes grænser hele tiden - men en god ide er ikke altid lige sådan at udføre.

Der er andre muligheder, så som forskellige typer af GPS/data-loggere. Disse skal indkorporerers i fuglen (og ja &8211; der er masser af regler for hvordan det skal foregå, tilladelser der skal indhentes og overvågning af det). Problemet er at for at få den lagrede informationen skal fuglen fanges igen &8211; og det er ikke nemt. Vi har som sagt svært nok ved at fange de gamle fugle bare en gang (med den metode vi p.t. bruger)


Vedr. udforming af vingemærker.
En censor der ved noget om tingene vil næppe spørge &8211; men det er et godt spørgsmål. Vi tillader ikke farvemærkning, der ikke er koordineret på tværs af de europæiske landegrænser. For rød glente, hvor der er mange vingefarvningsprojekter i Europa, er der en Europæisk koordinater. Herfra har vi fået tildelt en farve (gul), der er unik og i sig selv signalere at fuglen er fra Danmark. Det er også herfra at vi har fået alle erfaringerne om hvordan de bedst sættes osv. Endvidere har vi fået sendt de brugte vingemærker &8211; så dem vi bruger er dem der også bruges syd for grænsen og udformet efter den erfaring de har.

Det sagt, så er vi meget positive overfor forslag til forbedringer mht læsbarheden. Kravet er at mærkerne ikke må blive større og at de skal være gule.

Venligst

Carsten Rahbek
Ringmærkningscentralen, professor

Kære Alle,

En lille korrektion til mit indlæg, der var skrevet i al hast før middagsmaden med familien. Den tildelte gule farve er vistnok ikke unik til Danmark - selvom den procedure er ganske almindelig. Jeg tror, men det ved Inge Marie bedre end jeg da det er hende der har haft korrespondance, at gul er en af de farver man har "god erfaring" med.

Undskyld hast(last)-værket.

Carsten

Hej Klaus,
Hvorfor så ond i sulet over, at der stilles sprøgsmålstegn ved DINE meninger?

Carsten, jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange ”ubrugelige” genmeldinger der i forhold til brugbare genmeldinger på de udenlandske forsøg?

Med ubrugelige tænker jeg på genmeldinger af vingemærkede fugle, men hvor der ikke foregår en aflæsning af tallene, men bare en konstatering på at en fugl med farve x er set på lokalitet y.

Endvidere, hvad aflæses bedst af lyse mærker med mørke tal eller mørke mærker med hvide tal (såfremt det findes)?

Hvis det ikke er muligt at lave farvekoder på fuglene, så vil jeg gerne opfordre jer til at tegne tallene endnu tydeligere op. Jeg tror, at det vil gøre det lettere af aflæse fuglene.

Mvh

Morten

Kære alle.

Min oprindelige kritik var ikke af etikken men af ÆSTETIKKEN. Tillad mig at gentage første sætning i mit indlæg (som vist var medvirkende til mange efterfølgende); Hvor er det dog grimt!!! Når jeg sætter mig i glenternes sted, og lider med de gule skilte, er det humoristisk ment. De bliver ganske givet ikke mere belastet, end vi gør når vi tager sko på, som det sammenlignes med. Så jeg har ingen problemer med etikken. Men det er grimt, grimt, grimt....og ingen i de mange indlæg har overbevist mig om vigtigheden af lige netop at tilplastre glenter med skilte. Den danske natur er ikke større end at det virker noget ubetænksomt og klodset at bruge omtalte mærkningsmetode. Uelegant. Men det er nok en frase der kun anvendes af "naturromantikere" og helst ikke af videnskabsfolk At sammenligne med gæs er lidt lang ude, da der unægligt er lidt flere gæs end glenter.

Venlig hilsen

...og i forlængelse af Kurt's indlæg, mener jeg at flere kritikerne på denne tråd, ikke har taget udgangspunkt i netop dén pointe. Med al respekt, mener jeg faktisk at de v i d e n s k a b e l i g e indlæg hér, blot forsøger, at demontere en dialog, en debat....

En debat om æstetikken fører efter min mening ikke til noget idet den vil være baseret på hver enkelt bidragyders personlige smag, der som bekendt ikke kan diskuteres. Men denne tråd blev ret hurtigt udvidet til også at inkludere en generel mistænkeliggørelse af biologer og deres projekt trang. OK, jeg synes måske heller ikke at en Rød Glente med et gult plastik mærke er kønnere end en uden, men jeg kan godt acceptere at sådan en mærkning foregår, især nu hvor Carsten Rahbek har fremlagt baggrunden for projektet. Måske er jeg lige som Peter Christiansen en smule mere forhærdet end den gennemsnitlige naturromantiker, men det er så bare min måde at være på.

Kære Alle,

Her følger (i kronologisk rækkefølge) svar til diverse indlæg/spørgsmål til mit svar


Til Morten Bentzon Hansen:

Jeg ved ikke hvor mange &8221;ubrugelige meldinger&8221; der er i forhold til ubrugelige. Dels vil det være svært at måle uden en special-undersøgelse, idet vi typisk ikke vil få alle de &8221;ubrugelige&8221; meldinger ind. Desuden vil der typisk være flere &8221;ubrugelige meldinger&8221; fra den tilfældige observatør i forhold til fx Inger Marie, der er i felten med det formål at afløse disse fugle, og som derfor vil aktivt følge dem for at sikre en rigtig aflæsning. I dette tilfælde er vingemærkerne primært sat på for at de to projektfolk i felten kan følge individerne. Alle indrapporteringer fra andre er en tillægsgevinst &8211; men hvis der kommer mange kan det blive af uvurderlig hjælp.

Endelige og vigtigst. Ratioen mellem ubrugelig/brugelig meldinger er ikke et særlig interessant mål. Det er derimod antallet af brugelige meldinger i forhold til omkostningerne (dvs tid, penge, æstetik, etik, fuglenes ve og vel). Hvis vi ved samme omkostning får 25 brugbare meldinger (og 50 ubrugelige) på en metode i forhold til 5 brugbar meldinger (og kun 1 ubrugelig), ja så er den første metode alt andet at foretrække.

I den forbindelse viser erfaringerne fra udlandet, at bruger man ikke radiosendere, ja så er vingemærkninger hos rovfugle den metode der giver flest anvendelige meldinger i forhold til omkostningerne.


Til John Faldborg
Vedr: &8221; Med al respekt, mener jeg faktisk at de v i d e n s k a b e l i g e indlæg hér, blot forsøger, at demontere en dialog, en debat....&8221;
.......... Tja &8211; det er da et synspunkt. Personligt synes jeg at kendskab og viden om baggrunden for den ting der diskuteres(her &8221;hvorfor vingemærkes røde glenter), er berigende for diskussionen.


Til Kurt Rodahl Hoppe:

Beklager, at jeg ikke tilstrækkeligt klart gjorde opmærksom på også den æstetiske side af sagen, som du rigtignok startede med. Derefter skiftede de længere indlæg til også at inkludere etik, formål og biologi.

Det var dog bestemt i mine tanker, da jeg skrev mit første svar. Hvis du genlæser mit indlæg og indsætter &8221;æstetisk&8221; hvor der står etisk i forbindelse med mine mere generelle udsagn desangående, skulle det gerne give mit svar. Æstetik og etik er begge vigtige ting, som vi tager med i overvejelserne. Dette er i høj grad også sagen vedr. halsbåndsmærkning. Da jeg regner med at det æstetiske ikke er knyttet sammen med at rød glente er sjælden og gæs/svaner er almindelige (?), så er mine referencer til disse af relevans når problemstillingen diskuteres generalt. Dertil er selvfølgelig den konkrete sag med rød glente, og der kan sagtens være etiske og faglige forhold, der gør dem forskellig.

Men lad mig understrege, at vedr det æstetiske så er dette helt og holdet et personligt spørgsmål. Der er sikkert post-kulturradikale kunstnere, der vil synes, at det æstetiske værdi af rød glente er steget med de gule vingemærkninger af syntetisk plastisk &8211; ikke jeg :-)

Et lille interessant ting. Det æstetiske er en ren menneske-opfattelse. Hvad der synes mest æstetisk for os korrelere måske ikke med hvad fuglene har det bedst med (&8221;ve og vel&8221; aspekten som også var rejst).

Lad os bare antage, at det er besluttet at prøve at få information om rød glentes flytninger igennem landskabet. Skal vi så bruge radiosendere, der normalt ikke kan ses af mennesker på afstand og derfor æstetisk ikke er til &8221;gene&8221; for mennesker &8211; eller skal vi bruge vingemærkninger, der alt andet lige er &8221;rarere&8221; for fuglene end de tungere og om kroppen fastsatte radiosendere, men som et menneske bedre kan se på afstand og som de fleste af os ikke synes er pænest? Hvordan individets &8221;ve og vel&8221; vægtes i forhold til den &8221;æstetiske opfattelse hos det enkelte menneske&8221; eller hvordan sådanne faktorer vægtes imellem &8221;individ&8221; og &8221;bestand&8221; er altid ikke nemt at afveje &8211; og en diskussion værdig.

At jeg har fulgt denne diskussion og svaret detaljeret på den er selvfølgelig et udslag af, at vi mener at personerns (meget forskellige) etiske og æstetiske opfattelse af vores ringmærkningsprojekter er en faktor vi skal og tager med i vores over- og afvejelser både i den nuværende og den fremtidig ringmærkning.


Venligst
Carsten Rahbek
Leder af Ringmærkningscentralen, Professor


P.s Hvis nogen studser over min formelle underskrift så er det for klart at markere at disse indlæg er skrevet i min egenskab af ovenstående og i &8221;embeds medføre&8221; og ikke skrevet af understegnet som privat person.

Kære Carsten ( Andreas...m.fl.)

Jo, mine æstetiske kvababelser går netop på at rød glente er sjælden og andre farvemærkede fugle som gæs og svaner langt mere almindelige. I mit første indlæg forespørger jeg om vi også kan risikere at andre (meget) fåtallige arter som kongeørn og vandrefalk pludseligt flyver rundt med (visuelt) store stykker plastik. Vi er meget stor gruppe mennesker der primært kigger på fugle for at tilfredsstille personlige æstetiske behov. Disse behov er dog langt hen af vejen stærkt overlappende, på den måde at de fleste synes at en rød glente uden gul plastik på vingerne er pænere end èn med. Derfor tillader jeg mig at bede om at man i fremtidige mærkningsprojekter tager et større (æstetisk) hensyn til dem der primært kigger, ser, nyder. Jeg har meget stor respekt for de utallige videnskablige resultater der er opnået netop ved mærkning af fugle. Og jeg er sikker på at der er meget at afklare endnu ved yderligere mærkning af forskellige arter. Men jeg tror at ved at vise hensyn til dem der blot ser/nyder og ikke forholder sig særligt videnskabligt til naturen, vil man sikre sig en større forståelse og accept af andre fremtidige mærkningsprojekter.

Shalom aleikum / Kurt

Kære Kurt,

Jeg forstår og har taget ad notam din holdning omkring de etiske og æstetiske aspekter af ringmærkningen. (I parantes bemærket, så er det et etisk aspekt, at noget er sjældent; det kan per definition ikke påvirke en æstetisk værdi).

Begge ting er vigtige. For mig så indgår de i en afvejelse med andre parameter; de er ikke alene bestemmende.

Fx skal vi basere en natur- og miljøforvaltning på data og viden eller på dogmer? Dogmer er her ikke ment negativt per se men i ordets oprigtige betydning. I praksis har sådanne dogmatiske tiltag haft en meget ringe oftest direkte negativ effekt på vores miljø og fugle. Det kan dog være en pris man er villig til at betale for at have et højt etiske niveau eller ved at dyrke sine personlige æstetiske værdisætning af ting (som en individuel flyvende rød glente). Man bør dog være sig bevidst at tingene hænge sammen. Afvejning af estiske og æstetiske forhold i forhold til nytteværdien af data og viden er ikke altid nem at gennemskue.

At vi i dag får vore store rovfugle tilbage er bl.a. fordi man igennem årtier havde indsamlet æg fra rovfugle til videnskabelig brug. Den videnskabelige indsamling var og er til diskussion udfra et etisk aspekt, men det var derved man senere ved hjælp af studier på disse æg (der altså aldrig blev til fritflyvende fugle, som man æstetisk kunne nyde) faktisk påviste at udover efterstræbelse, så var den vigtigste faktor der &8221;forhindrede&8221; rovfuglebestandende i at gå frem, miljøgifte (fx DDT). Denne påvisning af DDT i æg &8211; efterfølgende kontrol-test i blandt levende fugle og dokumentation af dets populationsdynamiske effekter (v.hj.a. især ringmærkning) var det der fik især fik DDT og rovfugleproblematiken på den internationale miljøpolitiske dagsorden så man fik gjort noget ved sagen. Hvis man havde anlagt et rent puritansk synspunkt og ikke tilladt videnskabelig indsamling af data ud fra etiske og æstetiske synspunkter var ovenstående nok ikke sket.

Dette ikke sagt for at drage en direkte sammenligning til det nuværende studie af rød glente; men blot for at udnerstrege, at der er ikke nemme svar i sådanne afvejelser. Afvejelser der bestemt skal indbefatte både etiske og æstetiske elementer, som netop er sket i dette konkrete projekt. Om vores beslutning har ramt den rigtige balance kan selvfølgelig altid diskuteres udfra individuelle subjektive etiske og æstetiske synspunkt. Jeg har bestemt synes, at det er både interessant og givende, her i dette forum, at få hørt sådanne synspunkter.

P.s. Jeg glæder mig til at få dine indberetninger af observerede rød glente med gule vingemærker. Jeg tror, at der vil gå langt mellem observationer af vingemærkede fugle i forhold til ikke-vingemærkede fugle, så forhåbentligvis kan de sidste nydes i fuld udstrækning (selv med bevidstheden om at et eller andet sted er der 6 unge vingemærkede fugle).

Venligst

Carsten Rahbek
Leder af Ringmærkningscentralen, professor

Kære Carsten.

Jeg vil helt sikkert nyde hver en glente jeg ser. Og har den vingemærker skal jeg straks lade jer vide det.

Tak for de fyldige kommentare/svar.

Mvh. Kurt

Tilbage fra ferien ser jeg, at der har været en hed sommerdebat om farveringmærkningsprojektet for rød glente. Jeg synes der savnes en officiel tilkendegivelse fra DOF, og den kommer så her. Lad mig indledningsvis slå fast, at DOF bakker specialeprojektet 100% op. Carsten Rahbeks faglige argumenter for at gennemføre projektet er helt på linie med DOF’s. Inger Marie Laursens specialeprojekt med radio- og vingemærkning af glenter er påbegyndt i direkte forlængelse af den forvaltningsplan for rød glente, som DOF udsendte i januar 2003. Baseret på et omfattende datamateriale indsamlet af frivillige i Rovfuglegruppen konstaterede planen, at den danske ynglebestand af glenter har det overordentlig svært. Genindvandringen er gået helt i stå, primært som følge af en overdødelighed blandt de adulte fugle og en for lav ungeproduktion. I forvaltningsplanen kunne vi påvise, at der sker ulovlig bekæmpelse. Men det forklarer ikke alle årsagerne til, at det går galt for så mange af vore ynglende glentepar. Nogle mener at sekundærforgiftning med pesticider og fødemangel (som følge af den voldsomt forringede biodiversitet i det danske landbrugslandskab) er andre faktorer, der begrænser glenterne herhjemme. Men vores viden er alt for mangelfuld. Det var derfor med stor glæde, at DOF erfarede, at et specialeprojekt ved Zoologisk Museum ville tage over, hvor DOF slap. I Danmark er der i modsætning til mange af vore nabolande en udpræget mangel på videnskabelig grundforskning i vore truede ynglefugles biologi, trusler og habitatudnyttelse. Specialeprojektet vil ved hjælp af anerkendte og velafprøvede metoder undersøge og analysere, hvad der begrænser glenten herhjemme. DOF har altså store forventninger til projektet, og derfor er foreningen også parat til at acceptere – populært sagt – at nogle få individer måske lider lidt overlast, når det er til gavn og glæde for en stigende glentebestand på langt sigt. Det er forståeligt, at mange finder vingemærkerne uæstetiske. Men det er nu engang en velgennemprøvet metode til individgenkendelse. Jeg håber derfor, at alle seriøse feltornitologer vil hjælpe med at aflæse fuglene og indrapportere observationer (fx via www.dofbasen.dk). Jo større og bedre et datamateriale forskerne får, des bedre bliver resultaterne og des mere fokuseret vores beskyttelsesindsats. Alle medlemmer af DOF går forhåbentlig ind for flere danske glenter i landskabet. Det kan vi få med en målrettet forvaltning der er baseret på videnskabelige kendsgerninger. Derfor bør medlemmer af DOF såvel som andre fugle- og naturinteresserede naturligvis bakke projektet op.
Med de bedste sommerhilsner
Michael Grell, DOF’s naturfaglige afdeling

Frivillige feltassistenter søges til Rød Glente Projekt

Er Glentens bestandsudvikling i Danmark, naturlig eller begrænset af "negative" direkte eller indirekte menneskelige faktorer?

For at klarlægge dette, involverer mit speciale projekt forskellige undersøgelses metoder. Der indsamles bl.a. blod- og fjerprøver fra levende glenter samt organer fra dødfundne glenter til analyse for miljøforgiftning. Disse prøver indsamles også fra Slørugler og Tårnfalke til komparative
analyser.

Kunne du tænke dig en spændende sommer periode i 2005 med feltarbejde på Rød Glente, Slørugle, og Tårnfalk?

Feltassistenter vil hjælpe og deltage i alle projektets faser. Feltopgaver inkluderer, men er ikke begrænset, til lokalisering og regelmæssige check af glentereder og redekasser, observationer, fangst, måling & mærking, blod- og fjerprøver, obducering og udtagning af organer til nøjere analyser, og computerarbejde.

Feltarbejde: April-Oktober 2005 i Sønderjylland. Der vil måske også blive mulighed for at arbejde med telemetri og GIS arbejde.

Interesserede feltassistenter skal kunne arbejde selvstændigt og omhyggeligt, være i stand til at udholde tidlige og lange timer i felten. Tidligere felterfaring med håndtering af fugle, adfærdsobservationer, træklatring og telemetri er en fordel, men ingen betingelse. Projektet kan
tilbyde gratis feltbolig til feltassistenter.

For mere information kontakt INGER MARIE LAURSEN, Zoologisk Museum,
Københavns Universitet via mail: iml@jaredphoto.com eller på 61 33 41 44.

Kære Michael og Jan,

Vil det være muligt at få lagt lidt info ud på DOFs hjemmeside om at hjælp til aflæsning af vingemærkede glenter.

I år har jeg mærket 5 glenter, mærkerne er grønne med sort tal og med et hvidt felt forneden med "DK" i sort tekst.

Så det er DK 1, DK 2, DK 3, DK 4, DK 5 med grønne mærker fra 2005

Og DK 1, DK 2, DK 3, DK 5 med gule mærker fra 2004.

DK 4 og DK 6 fra 2004 er døde.

Mange Venlige Hilsner
Inger Marie