|
Netfugl v. 2.0 |
|
Nyheder
Taigapiber på MønArtiklen er tilføjet af MBH torsdag 21. oktober 2004 kl. 16.17. Læst 2147 gange Taigapiber på Møn Af: Per Schiermacker-Hansen Den 19/10-04 var Anders Prehn Rasmussen, Henny Schiermacker-Hansen og jeg ved 8.15-tiden på den traditionelle runde fra Møn fyr langs Klinten mod Bødkermosen. Det var dagen, hvor vejret var klaret fint op efter flere dages dårligt vejr med regn hele dagen før, og det var tydeligt, at der var fin aktivitet i luften og i krattene langs Klinten af Fuglekonger, Gransangere, Engpibere, Kvækerfinker, Hedelærke og drosselfugle, og flere nye efterårsankomster dukkede også op, bl.a. Silkehaler, Bjergirisker, Nordlige Gråsiskener og Stor Tornskade. Rovfuglene var også så småt ved at komme i gang med bl.a. indtrækkende Fjeldvåger, Blå Kærhøge og adskillige Spurvehøge. Vi nåede dog aldrig helt til Bødkermosen, idet vi ca. 50 m før skoven jog en mistænkelig piber op langs Klintestien. Normalt ville det blot have været en af de mange Engpibere, der rastede på brakmarken langs Klinten, men denne studsede vi straks ved, idet kaldet var helt anderledes og med det samme mindede det mig om Taigapiberens flugtkald. Dette er jeg ret godt fortrolig med fra en masse iagttagelser i Himalaya og Kina, men derfra og så til straks at påstå, at fuglen var en Taigapiber, syntes jeg dog var noget betænkeligt. Man kunne jo måske forstille sig en sen Skovpiber med en atypisk stemme! Under alle omstændigheder indledte vi straks en større eftersøgning af fuglen, som imidlertid var fløjet helt over mod skoven, hvor den satte sig lavt på en gren i skovkanten. Da vi kun havde håndkikkerter med, var det svært at se detaljer på den afstand, og kort efter droppede den ned i græsset og forsvandt. Vi listede meget forsigtigt over mod stedet og håbede på at kunne få et glimt af den på jorden. På 4-5 m afstand lettede den dog pludselig med samme flugtkald og forsvandt 100 m ud i brakmarken. Ny eftersøgning - samme resultat! og sådan fortsatte det adskillige gange, uden at vi fik set fuglen på jorden. Vi hørte kaldet mange gange, og selv om der var lidt variation i dette, kom det aldrig i nærheden af Skovpiberens flugtkald, som er den arts kald, det mest ligner. På et tidspunkt opholdt den sig tæt ved et lille krat ved Klintestien, og da den lettede på 2 m afstand, fløj den ganske lavt et par meter ind i bunden af krattet og forsvandt, men da vi her så den helt ovenfra og i fint medlys, synede oversiden helt ustribet og gav et iøjnefaldende grå-grønligt indtryk i forhold til Engpibernes tydeligt stribede og mere varme oliven-brune tone. Andre opflyvninger i medlys bekræftede dette grønlige indtryk. Desuden bemærkedes flere gange en meget markant, bred, hvidlig øjenbrynstribe sammenlignet med de Engpibere, der på tilsvarende vis fløj op på samme afstand og i samme belysning. Desværre lykkedes det ikke på noget tidspunkt at se yderligere detaljer ved hovedtegningerne (bl.a. den lille isolerede, hvide øreplet ved bagenden af øjenbrynstriben), da vi aldrig så fuglen på jorden eller siddende på tæt hold. Flugtstemmen var karakteristisk og typisk for de Taigapibere, jeg har hørt i Asien. Den var mindre stemt end Skovpibers, men skarpere og lidt hvislende, og kan minde lidt om Rødstrubet Pibers gennemtrængende flugtkald, men er meget kortere - af længde mellem Skovpiber og Rødstrubet - nærmest Skovpiber. Kaldet var svagere end Skovpiberens, men var til gengæld lidt mere skurende eller urent. Varierede lidt af og til ved at være kortere eller svagere. Skovpiberens typiske flugtkald lyder for mig som et tydeligt stemt og kort, enstavelses "bzz". Taigapibers tilsvarende kald lyder for mig som et mindre stemt, svagere og længere, stadig enstavelses "bzssyy", men den slags tolkninger er meget individuelt betingede, og især bogstaveringerne kan være meget forskellige alt efter, hvordan man opfatter lydene. Kl. 11 lettede fuglen desværre uden at være blevet forstyrret og fløj sydvestpå i retning af fyret, hvorefter den ikke blev set mere trods ihærdig eftersøgning hele eftermiddagen. Vores konklusion på bestemmelsen til Taigapiber hviler på: • Flugtkaldet hørt mange gange som typisk Taigapiber-kald, der aldrig på noget tidspunkt kom i nærheden af Skovpiberens flugtkald. • Grønligt helhedsindtryk. • Ustribet overside. • Iøjnefaldende bred og hvidlig øjenbrynstribe. Men nu må vi jo så se, hvad SU vil sige til den!! Forekomsten er den første på Møn. Artiklen er senest opdateret: torsdag 21. oktober 2004 kl. 16.17
|
|
til toppen |
copyright © 2002-2005 Netfugl.dk - Danmark kontakt os: netfugl@netfugl.dk - om os: webmasters - genereret på 0.065 sek. |
til toppen |