Netfugl.dk Forum -> Dansk Ornitologisk Forening (DOF) -> "Fugle i Felten" og fremtiden
 |
Troells Melgaard
 |
 postet: 5. april 2011 kl. 12:35 emne: "Fugle i Felten" og fremtiden | | I går modtog jeg april-nummeret af Fugle i Felten, og tog det med det samme "i besiddelse".
Der var noget i det blad der skurrede i sjælen. Et eller andet der ikke stemte. Er det mig der er blevet gammel, sur og sær? Det vil jeg ikke afvise; men jeg kom pludseligt til at tænke på en gammel konflikt i DOF om bladet Feltornitologen. Det blev, så vidt jeg husker, aflivet, fordi DOF ville have en mere professionel og udadvendt bladprofil. Onde tunger snakkede om, at Feltornitologen var blevet FOR feltonitologisk - og dermed i opposition til foreningens mere officielle, fredningspolitiske og videnskabelige hovedlinje. De der feltornitologer var for uregerlige og for interesseret i feltbestemmelse og fuglenes forekomst.
Lad det være sagt med det samme: Det er et ualmindeligt professionelt og nydeligt tidsskrift ... Fugle i Felten. Flot designet, smukke fotos, pæne akvareller; men ... meget feltornitologi er der sgu ikke i det. Og så er der lige det der med at være konsekvent.
32 sider, herunder forside og bagside samt tre sider med reklamer.
27 sider tilbage.
Bladet indledes med 3 sider om en af de mest forhadte nyindvandrere i den danske natur. Jeg gider ikke engang læse det. Arten er nogenlunde ligeså interessant som Fasan, men fred være med det.
6 sider afsat til én fuglefotograf i en serie af fuglefotografportrætter. En enkel måde at få produceret det meste af et nummer på i løbet af ét år. Nydeligt og redaktionelt rationelt. Men hér begynder det for alvor at skurre. Jeg vender tilbage til side 7.
En rigtigt spændende artikel om udviklingen i Gribskovs fuglefauna skrevet af en af Sjællands virkeligt aktive feltfolk. Strålende. Mere af det fra alle landsdele. Inspirerende og oplysende.
7 sider om faunaen i det nordøstlige Sibirien illustreret af den ofte omtalte Jens Gregersen. Jeg vender tilbage - ikke mindst til side 24.
Dernæst mikrobirding på egen matrikel. Jeg bor i en baggård i Københavns Nordvestkvarter. Mikrobirdingens perspektiver for udviklingen af dansk feltornitologi? Se på udviklingen af meldingerne på svenske Svalan. Det er i vid udstrækning resultatet af mikrobirding. Vi får oplyst, at Andersson har en overvintrende Jernspurv i hækken, men der er stort set ingen, der tæller overvintrende ørne i Skåne eller rastende vadefugle i Foteviken. Er det fordi mikrobirding er et bedre rekrutteringsgrundlag for nye betalende medlemmer af DOF? Vi er en del som ikke engageres voldsomt, og den feltornitologiske værdi anser jeg for begrænset.
Endelig en spændende omtale af det kommende trækfugleatlas for Færøerne. Fint. Også mere af det, tak.
Men mangler der ikke noget ? Nyheder fra felten. Sammenstilling af mere interessante forekomster. Analyser af fuglenes forekomst i denne mærkelige vinter? Bestemmelserartikler. Drilske bestemmelsesopgaver.
2 af ovennævnte artikler støder min selvforståelse som DOF-medlem og feltornitolog særdeles kraftigt.
På s. 7 nederst til højre ses et foto af en ung Havørn ... på rede. Er der noget jeg har misforstået, eller har DOF ikke en meget konsekvent politik om, at der ikke må offentliggøres redefotos i foreningens publikationer? Hvis der er besluttet anderledes, trækker jeg øjeblikkeligt den formelle del af min kritik tilbage. Jeg har blot ikke hørt om en sådan beslutning. Reelt synes jeg stadig, at den gamle politik er strålende. Det er lettere at håndhæve den nødvendige afstand til sjældne ynglefugles reder med den i hånden. Hvad har fotograf og redaktion tænkt på i dette tilfælde? Er den fotografiske æstetik vigtigere end ornitologisk etik? På dette websted opretholdes forbud mod redefotos konsekvent, og tak for det.
Fra side 18 til 24 begynder det blive rigtigt vanskeligt at finde en grimasse, der kan passe. Redefotos i DOF-publikationer har som nævnt været bandlyst i årevis. På side 24 er en akvarel af nyklækkede unger af en af Verdens sjældneste og mest bemærkelsesværdige fuglearter. Det tager ganske meget længere tid at male end at fotografere en fugl. Ikke mindst med penslen helt oppe i næseboret på dyret.
... med mindre man bruger et foto som forlæg naturligvis, og det må jo ikke offentliggøres!
Her går ikke alene forfatteren, men så absolut også redaktionen HELT over stregen.
Når man omtaler så sjældne og sårbare arter som Skeryle, må både forfatter og redaktion stille meget høje krav til sig selv. Til hvad der skrives og hvordan det offentliggøres. Én ting er, at russiske videnskabsfolk forsøger at kortlægge de sidste ynglepladser for en uddøende fugleart, men at Dansk Ornitologisk Forening vælger at offentliggøre detaljerede oplysninger om ynglestedernes geografiske placering og artens biotopsvalg er ganske enkelt for dumt. Ønsker man på foreningens papir at vejlede velhavende ægsamlere i hvor og hvordan man kan finde disse reder, og hvem man kan kontakte, hvis man er villig til at betale prisen for helikopterturen?
Skaden er sket. Artiklen er ikke blot skrevet, illustreret og trykt, den er også distribueret. Det der er sagt i offentlighed kan ikke trækkes tilbage. |
| Tip moderator |
|
| Rasmus Strack |
| postet: 5. april 2011 kl. 13:15 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Jeg er feltornitolog og var meget glad for "Fugle i felten" som det så ud for omkring et år siden. Der var artikler om feltbestemmelse, noget siden sidst, gættefugle og spændende læsning om rejser m.v.
Som jeg ser "Fugle i felten" i dag, kan jeg ikke se at stoffet ikke er det der plejer at være i "Fugle og natur", det eneste der afslører bladet er at det ikke kommer i plastik.
Da de to blade ikke længer har relevans for mig, har jeg i går meddelt DOF at jeg ikke længere ønsker at modtage disse, de kan fint sparre porto, parpir og plastik.
Jeg skal slutteligt sige at dette på ingen måde skal forstås som om at jeg ikke længere ønsker at være medlem af foreningen.
Med venlig hilsen
Rasmus Strack |
| Tip moderator |
|
Mathias Blicher Bjerregård
|
| postet: 5. april 2011 kl. 14:03 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Blot en bemærkning.
Jeg synes artiklen om microbirding var superfed og inspirerende. Har selv kigget meget træk fra matriklen (ikke alle matrikler er velegnede, bevares!), men bare fordi det ikke har relevans for alle, kan det stadig være sjovt for nogen, og det må vel være nok til at komme i Fugle i Felten - mener ikke den slags nødvendigvis kun er forbeholdt Fugle og Natur.
Resten er nok rigtigt. Meget enig i manglen på feltbestemmelsesartikler og Siden Sidst - de er vigtige. Men mon ikke FiF-redaktionen har gjort deres forsøg på at få bestemmelsesartikler i bladet? De skal vel nok komme tilbage, hvis der er folk til at skrive dem.
Mvh Mathias |
| Tip moderator |
|
Martin Jessen
 |
| postet: 5. april 2011 kl. 16:10 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Jeg må nok sige, at jeg syntes at kritikken er overdrevet. Jeg er enig i, at der godt kunne være en enkelt bestemmelsesartikel, og gerne nogle sammenstillinger af interessante forekomster, men som Mathias også skriver, så afhænger det nok i høj grad af, om der er nogen som gider skrive dem.
Feltornitologi er jo mange ting! En undersøgelse af Nilgåsens forekomst og udbredelse er også feltornitologi, og derfor da også relevant for bladet.
Fuglefotografering er vel efterhånden en ret stor del af den danske feltornitologi. Næsten alle løber jo rundt med et mere eller mindre godt digitalkamera, og prøver at tage nogle gode billeder. Derfor er artiklen da bestemt relevant. Om den så behøves at fylde så meget, tjaeh, billeder fylder jo nu en gang ret meget.
Og at man ikke selv syntes om mikrobirding, eller har mulighed for at dyrke den, er vel et meget dårligt argument for at det ikke skulle være feltornitologi!?
Ang. spørgsmålet om redefotos, som vel egentligt er en helt anden sag, så er mulighederne i dag vel nogle andre, i betragtning af at man kan se flere danske Havørnereder fra offentligt kendte steder. Det er vel ikke anderledes end at fotografere en Hvid stork på sin rede?
Men at man skal passe på hvor grænsen går, det er jeg helt enig i!
MJ |
| Tip moderator |
|
| Allan Haagensen |
| postet: 5. april 2011 kl. 16:17 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Da jeg modtog "Fugle i felten" 1. April, tænkte jeg straks, at det må være Aprilsnar.
Stort set alt i bladet kunne lige så godt være bragt i pop-bladet "Fugle og natur". Sproget er for det meste simpelt og skrevet i en barnlig stil.
Og jeg som troede at redefotografering var bandlyst i DOF, og så bringes et foto af en Havørn unge på reden på side 7. Jeg er sådan set ligeglad med om alle etiske regler er overholdt i forbindelse med fotoet, da sådan et billede inspirerer andre fotografer til at troppe op ved en rede, for at tage billeder af unger uden hensyntagen til fuglenes tarv.
Billedet side 11 betragter jeg ligeledes som en form for redefotografering. Stakkels unger sådan at blive udsat for ekstra lidelser i form af at der lige skal bruges tid på for udstyret frem for at tage billeder.
Det er ikke et blad for feltornithologer, men for Hr. og Fru. Danmark på linie med "Fugle og natur". |
| Tip moderator |
|
Jan Lindgaard Rasmussen
|
| postet: 5. april 2011 kl. 17:19 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Alle venter måske på kvartalets to brag af et par bestemmelsesartikler, men...bladet skriver jo ikke sig selv - og ikke alle har været medlem siden 1966 - så hvad med nogle uskyldige genoptryk af ældre artikler, når nu der ikke er nogen der kan/vil at bidrage? Går den så går den...
Jeg undrer mig lidt over modviljen mod at læse fx om en lokalitet der måske ikke hvert år producerer megahits. Det er da feltornitologisk relevant at Gribskov har ændret sig, siden man så hvidvinget korsnæb dér i 1987. Artiklen bliver ikke dårligere fordi man beskriver ornitologi som en oplevelse der rammer grundvolden.
Diskussionen om redefotos ligner debatten om hitjageriet for mange år tilbage. Der var frygt for altnedtrampende hitjagere der oversvømmede samtlige lokaliteter - jeg tror ikke et havørnebillede fra reden pludselig giver alle fotografer lyst til redebilleder. Og det er jo ikke umiddelbart muligt at se hvorfra billedet er taget, så herregud...
VH Jan. |
| Tip moderator |
|
| Torben Sebro |
| postet: 6. april 2011 kl. 8:27 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Det er jo ikke første gang, diskusionen er oppe, og det er "som vanligt" tydeligt, at der er stor forskel på, hvilke forventninger man har til indholdet i et feltornitologisk blad.
Personligt tænker jeg, at hvis indholdet i de to blade ligner hinanden, - hvorfor så ikke helt naturligt slå dem sammen?
Kunne man ikke tænke i ét blad til samtlige DOF-medlemmer (de to nuværende blade slået sammen) og så en mere "løs" net-udgivelse til feltornitologerne, f.eks. her på Netfugl.
Hvis man lægger to blade sammen sparer man muligvis nogle penge, som kunne bruges til at honorere kompetente mennesker for at skrive bestemmelsesartikler (og måske lave gættefugle mv.) evt. kvartårligt?
Tænk et arkiv man efterhånden kunne få opbygget med artikler om svært bestemmelige arter!
Kan i øvrigt ikke gennemskue, om dette forslag blot ville udløse nye problemer.
|
| Tip moderator |
|
Jan Fischer Rasmussen
 |
| postet: 6. april 2011 kl. 10:18 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Man kunne også lave en ordning, hvor man kunne fravælge bladene og i stedet få andre services for kontigentbetalingen, f. eks. Fugleåret eller DOFCall gratis... |
| Tip moderator |
|
Nikolaj noel christensen
|
| postet: 6. april 2011 kl. 15:21 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Jan det er et fremragende forslag, intet mindre. |
| Tip moderator |
|
Mathias Blicher Bjerregård
|
| postet: 6. april 2011 kl. 15:46 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Hej
Det ville være super, men.. et eksemplar af Fugleåret vs 8 blade! Er der ikke himlen til forskel i omkostninger?
Især hvis det er i stor skala - Fugleåret koster 175 kr. el lign. Rigtig mange medlemmer ville sikkert vælge at få rapporten i stedet, og er der så længere økonomisk balance?
Er Fugleåret ikke også selvstændigt, og IKKE underlagt DOF? Og i forvejen lidt presset økonomisk? Eller husker jeg forkert?
Det samme med dofcall, tvivler på at fortjenesten ved et mindre oplag af blade, vil matche manglende indtægter fra dofcall-kontingent.
Det lyder en smule urealistisk i mine ører, men jeg ved nok heller ikke et klap om det.
Ellers er det en fantastisk ide.
Mvh Mathias |
| Tip moderator |
|
Klaus Malling Olsen
 |
| postet: 6. april 2011 kl. 17:57 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | "Fugle i felten" havde mere feltornitologisk tyngde for et år siden, men det skyldes måske stofmangel? At man skriver en godt researchet artikel om Nilgåsen var glimrende - den første sammenstilling herhjemme omkring denne art, og tilmed med en fornuftig konklusion fra den vidende forfatters side.
Redefotoet af Havørnen med den ledsagende billedtekst viser en ændring af regler og moral hos DOF, og beviser at moralen er noget højere på herværende hjemmeside, hvor redefotos af den type konsekvent bliver afvist, og hurra for det.
Nej, TM. Microbirding afholder ikke svenskerne fra at melde overvintrende ørne ind. I mange år før yngre kræfter skabte "Mikrobirding" som en parallel frem for et alternativ til landsdækkende artsjagt, var det er problem. De mange meldingr fra Sverige om overvintrende småfugle skyldes fåtalligheden af dissse i et land, der i langt højere grad end Danmark er domineret af vinterklima.
En omtale af Skenæbsrylens ynglepladser får næppe alverdens artsjægere til at opsøge så utilgængelige og mægtige områder. Faren er langt større fra russisk eller arabisk hold, og en artikel i et mindre dansk skrift har næppe den store effekt. Hellere informere end hemmeligholde. I øv rigt ser jeg ikke den store forskel mellemfotoet på side 11 og akvarellen af skenæbsungerne, der må være udført med foto som oplæg.
Væsentligere finder jeg det dog, at "Fugle i Felten" minder mere og mere om "Fugle og Natur". Måske bevidst, så de to kunne slåes sammen, men ikke til glæde for os, der prioriterer feltornitologi højt.
Det er desværre logisk set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt at man fra DOF´s side højprioriterer det grå og pengestærke guld. Men det er farligt, hvis man dermed lavprioriter de yngre, der jo også selv en dag bliver ældre og måske mere pengestærke.
Det er ret begrænset hvad man får for sine medlemspenge i DOF som feltornitologisk interesseret. DOF-basen køres af ansatte, men jeg kan anvende den uden et medlemsskab. Diverse grej kan jeg købe via nettet. Den litteratur, jeg anvender, er ikke publiceret af DOF.
Men én eneste ting legaliserer medlemsskabet:
DOF støtter Netfugl.
Dét betaler jeg gerne for, for gennem denne hjemmeside får jeg dagligt informationer om sjældnere fugle, ser nye fotos og kan deltage i relevante diskussioner.
Hvis man en dag skulle få den syge idé også at skære støtten til Netfugl væk, vil jeg overveje i stedet at blive medlem af en kennelklub. Avlshunde og foderbrætskig interesserer mig stort set lige lidt. |
| Tip moderator |
|
Jan Lindgaard Rasmussen
|
| postet: 6. april 2011 kl. 18:33 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Hej Alle.
Har nogen undersøgt om det er en bevidst prioritering? Eller er grunden den simple, at der ikke ligger manuskripter og ulmer? De dygtigste feltornitologer vil må hellere kigge på fugle frem for at sidde ved tastaturet. Både Rasmus og Der Jodl-Sepp har jo en endeløse kvalificeret viden om feltbestemmelse, ;-) - Jeg ville gerne bidrage selv med fx en artikel om skråper - det ville nok desværre bare blive ligesom at se et afsnit af klamphuggerne...
VH Jan |
| Tip moderator |
|
Thorkild Lund
 |
| postet: 6. april 2011 kl. 19:39 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Troells har startet en tråd, der udtrykker hans skuffelse over det seneste nummer af Fugle i Felten. Det er bestemt på sin plads at få startet en debat herom på Netfugl. Som med alle andre tråde her og i alle andre fora, er det svært at undgå at trække alle mulige andre forhold ind i debatten. En debat om redefotos, microbirding m.m. havde nu nok været tjent med sin egen tråd. Mit ærinde er ikke bladet, Fugle i Felten (i hvert fald i denne omgang), men de drøje hug, der mere eller mindre skjult deles ud til DOF, og som gør mig ked af det. DOF er og skal uden for al diskussion være feltornitologernes forening, men også en forening, der gør et stor arbejde for at delagtiggøre en masse mennesker glæden ved at se på fugle (hvoraf nogle ender med at blive hardcore feltornitologer)og ikke mindst en forening, der bruger en masse tid på naturpolitisk arbejde. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen DOF'er ikke deler min fortvivlelse ved at se den forarming af naturen, der finder sted i disse år og ikke gerne ser, det ændret til det bedre. Herude i lokalafdelingerne er vi netop blevet færdige med at skrive en masse høringssvar til de kommende vand- og naturplaner (og tro mig, det havde været sjovere at komme ud at se på fugle i stedet). Heri ligger der ikke en kritik af dem, der vælger at bruge deres tid i felten. Vi kan ikke undvære feltornitologernes observationer med henblik på dokumentation af fugleforekomsterne. Vi kan med andre ord ikke undvære hinanden.
Mvh Thorkild, formand i DOFnord |
| Tip moderator |
|
Troells Melgaard
|
| postet: 6. april 2011 kl. 20:15 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Tid til en første status og tak til alle, der har bidraget i debatten indtil nu.
Jeg vil knytte nogle enkelte kommentarer til de to hovedlinjer.
1.
Prioriteringen af det feltornitologiske stof i DOFs publikationer.
2.
Offentliggørelse af redefotos og information om sårbare og sjældne ynglearter.
Nedprioriteringen af feltornitologisk stof i FiF har ikke opbakning, og det fremføres, om det skyldes stofmangel, manglende skrivelyst i medlemsskaren eller ændrede prioriteringer fra DOFs side.
Svaret kan meget vel være JA. Det skyldes nok en kombination af det hele; men så må den diskussion videreføres for at få en bedre formidling.
Vi er nok mange, der kunne skrive noget mere end vi gør, og ikke altid lade det være op til de gamle driftssikre cirkusheste. Mit hovede er i alle tilfælde sat i tænkeboksen. Vil man kritisere, må man også tage sin egen kritik alvorligt. Forhåbentligt kommer der noget frem, der kan bruges.
På mindst ét punkt er der sket en redaktionel ændring, som kun kan være udtryk for et bevidst valg. Hele den stofgruppe, som på "journalistisk" kaldes petit-stof, er forsvundet. Petit-stoffet er den blanding af nyheder om stort og småt, Siden sidst, henvisninger til relevant litteratur, "sladder", info om kommende begivenheder, opsummeringer, observationer i foregående periode osv., som er med til at binde det feltornitologiske miljø sammen. Jeg er uenig i denne redaktionelle prioritering, og mener at det har svækket FiFs profil.
Torben Sebros idé om en sammenlægning af FiF og Fugle og Natur suppleret med en forstærket feltornitologisk formidling over Netfugl er blevet godt modtaget, og fortjener virkelig at blive seriøst behandlet. Måske er det den vej, vi skal gå for at styrke den feltornitologiske formidling! DOF bør lade dette forslag indgå i en samlet løsning.
Jan Fischers forslag om flere valgmuligheder på kontingenthylden er glimrende og kan sagtens tænkes ind i en ny løsning.
Fugle og Natur har ikke éntydig opbakning i denne debat, hvor flertallet måske ville foretrække en kombination af flere faciliteter på Netfugl og en årsrapport frem for de to eksisterende tidsskrifter (jeg overser bevidst DOFT i denne sammenhæng).
Og så til det, der affødte denne tråd. Redefotos og detaljeret information om sjældne ynglefugle.
Måske er det for længe siden, at DOF havde debatten om redefotos, og der er sikkert mange af de yngre medlemmer, som slet ikke kan huske det. Argumenterne imod redefotografering var, som jeg husker det, ganske mange og velovervejede. Udviklingen i fototeknikken betød bl.a., at det ikke var nødvendigt at bygge et 15 meter højt tårn for overhovedet a få et billede af en Spurvehøg, som tidligere kun kunne tages på redekanten. Det kunne tages væk fra reden med let og transportabelt udstyr. Redefotograferingen tilførte ingen ny information og var som sådan overflødig. Man ønskede at standse den fokusering på sjældne og sårbare arters ynglesteder, som blev forstærket af redefotograferingen og ikke mindst at stoppe den forstyrrelse, som den uvægerligt afstedkom. Argumenterne var sikkert flere.
Min reaktion skyldes IKKE, at en erfaren fuglefotograf tager et billede af en flyvefærdig Havørneunge - og forhåbentlig gør det uden at forringe ynglesuccesen. Personlig ville jeg ikke gøre det. Jeg har ikke den drift at skulle opsøge reder, og jeg forsøger i videst muligt omfang at lade ynglefugle uforstyrret.
Min reaktion skyldes derimod, at en organisation som DOF skal have et meget bevidst og professionelt forhold til sin egen troværdighed. DOF opererer i det politiske rum for sikre danske og udenlandske fugles levevilkår. I den politiske virkelighed SKAL man optræde meget velargumenteret og konsekvent. En ændret virkelighed kan medføre at holdninger ændres, men kravet til en organisation er andre og skrappere end kravene til en enkeltperson. Hvis DOF ændrer holdning til redefotografering må det ske efter en offentlig kendt debat, det må besluttes i foreningens kompetente organer og denne beslutning skal formidles til medlemmerne og ikke mindst indarbejdes i de redaktionelle retningslinjer for foreningens publikationer.
Når en organisation lader grænserne skride uden at tage stilling, mister den troværdighed, og det er faktisk det værste ved denne historie. Debatklimaet forekommer afslappet i disse år, men den dag knivene skærpes, er der ikke råd til den slags. Jeg har arbejdet i en miljøorganisation, hvor én fejl i debatten tog mere end 10 år at lægge død.
En opfordring til DOFs ledelse: Kan vi ikke få en klar fremstilling af DOFs holdning til redefotografering og offentliggørelse af sensitiv information. Hvis der er gjort en fejl, så indrøm det uden svinkeærinder, læg kursen fast og hold roret.
En sluttelig. Jeg tror, at Skeryle regnes i samme eksklusive supergruppe som Harpy og Philippinsk Abeørn. Jeg er enig med KMO i, at det er bedre at informere end at hemmeligholde; men det der er interessant for mig er nogle hovedtal og udviklingstendenser. At vide, at russiske videnskabsfolk tager status meget alvorligt. Jeg har IKKE brug for at vide præcis hvilke floddeltaer og hvordan ynglebiotopen ser ud. Meget, rigtig meget kan købes for penge i dagens Rusland, og den sande fetischist har ingen hæmninger. Jeg vil fastholde at offentliggørelse af så detaljerede informationer er helt overflødige. |
| Tip moderator |
|
Troells Melgaard
|
| postet: 6. april 2011 kl. 20:24 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Og én mere. Jeg overså ganske enkelt PEPs foto af Skovsneppeunger. Det burde heller ikke være bragt efter min mening. Det bliver altså 3 "redefotos" i samme nummer! |
| Tip moderator |
|
Henrik Brandt
 |
| postet: 6. april 2011 kl. 20:59 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Hej
Jeg er helt enig i de fremførte kritikpunkter vedr. fraværet af feltornitologisk stof i det seneste nr. af Fugle i Felten. Indholdet i bladet kunne uden kritik være bragt i Fugle og Natur, så havde jeg i det mindste været sparet for nogle skuffede forventninger.
Hvorvidt redaktionenen har været påvirket af hovedbestyrelsesbeslutningen om at nedlægge FiF i papirudgave i indeværende år til fordel for en netbaseret afløser, skal være usagt. Imidlertid er det nærliggende at tænke, den forestående begravelse af FiF har spillet en rolle i kvaliteten og på redaktionens engagement i den terminale patient.
HEB
|
| Tip moderator |
|
Andreas Petersen
 |
| postet: 6. april 2011 kl. 22:56 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | At jeg sad i redaktionsgruppen i Fugle i Felten indtil for et år siden gør mig inhabil og burde diskvalificere mig fra at deltage i den aktuelle debat. Jeg vil derfor slet ikke kommentere kvaliteten af bladet.
Jeg kan dog røbe, at sådant et blad ikke skriver sig selv. Den forrige redaktør Esben Eriksen brugte rigtig megen tid på at opsøge skribenter til de ideer som han og resten af redaktionsgruppen havde genereret. Det var ret sjældent, hvis ikke aldrig, at der kom stof ind i de kategorier som nu delvist efterlyses. Så der skal helt klart en arbejdsindsats til plus en redaktionel vilje til at skabe feltornitologisk stof i Fugle i Felten.
Det kan samtidig oplyses, at DOFs repræsentantskab er i gang med at diskutere den samlede mediestruktur på baggrund af et oplæg fra en nedsat Medie Task Force (det må åbenbart ikke hedde arbejdsgruppe på new speak). Et forslag går ud på at Fugle i Felten omlægges til et netbaseret tidsskrift, forbeholdt medlemmer af DOF. I en overgangsperiode skal det udkomme sideløbende på tryk. Ideen skulle være at et sådant netbaseret tidsskrift vil kunne være mere aktuelt og tidssvarende end det traditionelle fire-numre-per-år tidsskrift. Et oplæg blev diskuteret ved sidste møde i repræsentantskabet i november og skal vist endelig til afstemning på det kommende møde i maj. Personligt tror jeg heller ikke at et netbaseret tidsskrift skriver sig selv, så hvis det skal få succes, skal der investeres ressourcer i det. Ligeledes bør der i mine øjne findes en afklaring og afgræsning til Netfugl sted, som jo er danske feltornitologers foretrukne danske website.
|
| Tip moderator |
|
Kirsten Marie Haugstrup
|
| postet: 7. april 2011 kl. 0:10 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Jeg har med interesse læst debatten vedr. Fugle i Felten og andre af DOFs medier og bidrager her som medlem af HB og medlem af den Medlems- og Medietaskforce, som har arbejdet med forslag til foreningens fremtidige medlems- og mediestrategi.
HB nedsatte taskforcen på sit møde 29. august 2009 med det kommissorium
”at udvikle forslag til DOF’s fremtidige medie- og medlemsstruktur, idet der tages højde for:
• Den hastige udvikling på området IT og medier
• Behovene hos DOF’s forskellige medlemssegmenter
• De økonomiske konsekvenser
• Behovet for gradvise ændringer frem for hurtige omvæltninger
• Behovet for udvalg/grupper til at rådgive om DOF’s medier”
Taskforcen har bestået af 2 andre HB-medlemmer: Ole Friis Larsen og Hans Meltofte. Derudover har Fuglenes Hus været repræsenteret ved Martin Holm og Tine Stampe.
Hvad medlemssegmenter angår arbejder vi med 6 typer af DOF-medlemmer, disse kan kort beskrives som:
1. organisationsmanden (16%)
2. den aktive pensionist (50%)
3. børnefamilien (20%)
4. haveentusiasterne (15%)
5. twitcheren (5%)
6. eventyrerne (1%)
Tallene i parenteserne er den omtrentlige (den kvikke har allerede regnet ud at summen overstiger 100!) %-andel af DOF’s medlemmer kortlagt gennem bl.a. medlemsundersøgelser.
Feltornitologerne, som nævnes af flere her i tråden, er her hovedsagelig at finde blandt type 1, 5 og 6. Hver type har sin tilgang til ornitologien og har som følge deraf forskellige præferencer med hensyn til medier.
Foreningens økonomi tillader ikke, at vi på én gang bevarer det eksisterende samtidig med, at vi prøver at indfri forventningerne om, at vi også tager nye medier og ny teknologi i anvendelse for at levere den hurtige opdatering og den mobilitet, der understøttes af den håndholdte teknologi.
Taskforcen har i sit arbejde også haft fokus på den udfordring, der består i rekruttering af nye, yngre medlemmer, som skal føre foreningen videre. Derfor skal vi være på de medieplatforme, hvor de potentielle nye unge medlemmer er, og samtidig skal vi fastholde og pleje eksisterende medlemmer.
For at det kan lykkes, skal der træffes nogle valg, det sker på Repræsentantskabets møde 7.-8. maj 2011.
På medieområdet lægges der bl.a. op til flg.:
Fugle i Felten ændres fra blad til netmedie, hvilket planlægges at ske i løbet af 2012. Begrundelsen herfor er bl.a., at mediet er hurtigt at opdatere, og der behøver ikke at være nyt, aktuelt stof til et helt blad, før en artikel kan publiceres. Mediet er velegnet til fuglebestemmelsesartikler som kan suppleres med fotos og film, og det kan tilgås overalt. Der ansættes en fuldtids web-journalist allerede medio 2011. Men det er også nødvendigt at feltornitologer griber pennen, som flere også har været inde på.
Fugle og Natur udkommer 6 gange årligt fra 2012. En del af det ”populære” stof fra FiF medtages her, sådan som flere også har foreslået. At der ikke er så megen debat om netop dette blad i forummet skyldes måske, at kernelæserne ikke er på Netfugl.
DOF’s hjemmeside gennemgår en omfattende renovering med foreningens forskellige målgrupper in mente, dvs. egne medlemstyper, andre interesseorganisationer, nationale beslutningstagere osv.
DOFcall kører videre uden brugerbetaling i 2011 og der undersøges muligheder for et nyt driftsikkert system.
Fugleåret tilbydes alle kernemedlemmer, som efter at de har tilmeldt sig på DOF’s hjemmeside kan vælge imellem at få publikationen tilsendt mod betaling af forsendelse eller afhente den i Naturbutikken.
Jeg kan ikke fortænke nogen i at bekymre sig ved tanken om, hvilke DOFtyper, der dominerer i det siddende Repræsentantskab, og de kan ikke imødekomme alle forventninger, men jeg kan love at taskforcen har arbejdet for og argumenterer for alles interesser. Fuglenes Hus har regnet på omkostningerne ved en ny mediestrategi og de vil indgå i forslaget til de kommende budgetter.
I håb om at dette har bragt lys over sagen, de bedste hilsner fra Kirsten Marie Haugstrup
|
| Tip moderator |
|
Jens Toftelund Madsen
 |
| postet: 7. april 2011 kl. 11:26 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Hej Kirsten,
Tak, for at du fra "officielt" hold går konstruktivt ind i denne debat og fremlægger de tanker/aktiviteter foreningen gør sig PT ang. mediestrategi.
Du angiver, at du er bevidst, om at Repræsentantskabet ikke er lige repræsentativt for alle DOFtyper, men at I i taskforcen arbejder for alles interesser. Der skurrer det så i mine ører, at feltornitologerne er blevet reduceret til hovedsageligt at findes blandt type 1, 5 og 6. Jeg mener klart, at feltornitologerne bør defineres som eget segment, der selvfølgeligt overlapper med flere af de andre (Der er jo i forvejen overlap).
Som jeg ser DOF står foreningen på tre ben, som alle er afhængige af hinanden:
1) Organisationsfolkene kæmper den politiske kamp til fordel for naturen og vores alles interesse, samt holder sammen på organisationen
2) Feltornitologerne skaffer data og viden som basis for organisatinesfolkenespolitiske arbejde og almindelig glæde for alle
3) "Støttetropperne", som omfatter de aktive pensionister, børnefamilierne, og den "travle" erhvervsaktive mfl, og støtter op organisationsfolkenes og feltornitologernes arbejde med såvel finanser som stemmevægt bag de politiske aktiviteter.
Hvorvidt folk så er haveentusiaster, twitchere eller eventyrere, finder jeg væsentligt mindre interessant. Jeg er dog ikke blind for, at i fht til en mediestrategi er det ikke ligegyldigt. Men der mener jeg så også, at vi feltornitologer er mindst lige så væsentlige, da vi også er et særligt segment mediemæssigt, hvilket fremgår klart af denne tråd og tidligere beslægtede. Og erfaringsmæssigt vil et udefineret segment altid stå i skyggen af de definerede segmenter, så jeg vil kraftigt opfordre til, at I fremadrettet også definerer feltornitologerne som segment/målgruppe, så vi ikke bliver glemt.
mvh Jens |
| Tip moderator |
|
Ole Friis Larsen
|
| postet: 7. april 2011 kl. 12:48 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Kære venner
Debatten i denne tråd viser, at medietaskforcen har ramt rigtigt med sit forslag om at flytte feltstoffet fra papir til nettet. Flere indlæg har peget på blandt andet muligheden for at få et arkiv med artikler om fuglebestemmelse, som netop en netversion af 'Fugle i Felten' vil kunne rumme. Så langt, så godt.
Dernæst har der været en kritik af stoffet i 'Fugle i Felten', som nogle synes er kommet til at ligne stoffet i 'Fugle og Natur' for meget. Tja, måske er det også et argument for, at DOF kun skal udgive et enkelt af den type blade – med farvestrålende billeder og artikler om fugle.
Måske er det vanskeligt at skelne, når forfatterne af faglige feltartikler samtidig bestræber sig på at skrive på en populær og letforståelig måde. Stoffet kan jo godt have et højt fagligt indhold, uden at det også behøver at være skrevet så tørt og kedeligt, at kun et par hundrede af de mest hard core feltbisser senere vil insistere på, at de har læst det med allerstørste interesse. Tvært imod har DOF brug for, at endnu flere medlemmer har lyst til at anse sig selv for feltornitologer og deltage i det feltornitologiske arbejde, som vi har stadig mere brug for at få udført af frivillige i en tid, hvor det offentlige skærer voldsomt i sine forpligtelser over for naturen.
Vi skal passe på med at definere feltornitologer som en bestemt gruppe af (forsømte) medlemmer af DOF. I den betegnelse er der heldigvis plads til rigtig mange typer af fuglekiggere, som synes, at det er sjovt og spændende at være dygtige til at se på fugle. Nogle på den samme lokalitet år ud og år ind, andre konstant på farten.
Egentlig er det mere interessant i DOF at skelne mellem medlemmer, som helt legitimt vil nyde fuglene alene for fornøjelsens skyld, og så medlemmer, som vil arbejde med dem – ikke bare med naturbeskyttelse, men også registrering af træk, feltbestemmelse, sjældne forekomster, undersøgelser, dokumentationer og meget andet.
Adskillige i denne tråd har heldigvis påpeget, at stoffet ikke laver sig selv. I begejstringen over informationssamfundet har vi vænnet os til, at oplysninger popper op af sig selv i uendelige og gratis mængder på nettet, og den opfattelse har vi ligeså stille overført til det gode gamle papir, men nu er vi nået til erkendelsen af, at informationssamfundet netop ikke af sig selv forsyner os med ny viden af høj kvalitet. Dilemmaet er, at vi helt banalt har vænnet os til et langt større behov end nogensinde tidligere set, for at nogle – mange – producerer nye informationer, og samtidig kræver vi stadig større kvalitet af informationerne, fordi benovelsen over, at det overhovedet kan lade sig gøre at sprede mange informationer i et enormt tempo, er ved at lægge sig – det bliver stadig mere kedeligt at læse om fredagsbranderter og billige bleer på facebook, og vi vil komme til at forvente langt flere grundige analyser og oversigter af tallene i dofbasen til gengæld for vores fortsatte interesse i at bruge basen.
Der er præcis det, der også bliver efterlyst i denne tråd: Kvalitet, et højt fagligt niveau og let adgang til mange af den slags informationer.
Kvalitetskravet er et storslået sundhedstegn, men også et meget kostbart krav. Den slags informationer kræver stadig flere penge og/eller frivillig arbejdskraft.
Medietaskforcen vil netop skabe en struktur, der giver disse muligheder, nemlig et webmagasin på DOF's hjemmeside, hvor der også skal være mulighed for at bidrage til kvaliteten gennem debat – ligesom her på netfugl. Vi vil finansiere ansættelsen af en redaktør ved at spare trykningen og udsendelsen af 'Fugle i Felten' på papir.
Det er både en fornuftig ide i overensstemmelse med flere indlæg i denne tråd, og det er den økonomiske realitet, vi har at arbejde med i en organisation som DOF, der heldigvis altid fattes penge, fordi medlemmerne er langt mere fulde af liv, initiativ, krav og gode ideer, end pengene rækker til.
Men redaktøren får heller ikke kapaciteten til at skrive artiklerne til webmagasinet. Økonomien i DOF er altid mindst lige så meget baseret på frivillig arbejdskraft som på pengene, og pengene rækker her netop kun til den person, som skal administrere og redigere. Vi skal stadig tilbage til idealerne fra før illusionen om informationssamfundets automatik, hvor det var en drift for – i hvert fald nogle – aktive ornitologer, at de skulle skrive om resultaterne af feltarbejdet. Ligesom der altid fattes penge i DOF, er der altid mangel på arbejdskraft. Der er ikke – og bliver forhåbentlig heller aldrig – tilstrækkeligt mange professionelt ansatte til at klare alt. Det ville – med al respekt for de ansattes formidable indsats – blot gøre DOF til en kedelig serviceforretning og ikke den slagkraftige medlemsbårne organisation, vi har i dag, hvor der er et levende samspil mellem ansatte og frivillige.
Det samme gælder 'Fugleåret'. DOF kan skabe strukturen og inkorporere udgivelsen i et af sine medlemskaber, men det vil aldrig kunne lade sig gøre at lave 'Fugleåret' til en fornuftig pris – uanset om betalingen sker direkte eller via et medlemskontingent – uden at feltornitologerne, som er afhængige af det stof, også selv vil være med til at 'dyrke' det.
Debatten i tråden rammer således glimrende de helt basale forudsætninger for 'DOF live', som foreningen naturligvis skal være for både feltornitologer og alle andre medlemmer.
|
| Tip moderator |
|
Tine Stampe
|
| postet: 7. april 2011 kl. 16:15 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Tak for en god debat om indhold og lødighed af FiF. Kirsten Marie og Ole Friis har meget fint gjort rede for de fremtidige intentioner med DOF’s medier og samspillet imellem dem.
Jeg vil lige bidrage med et par ord om fotos: Vi har i DOF’s medier en politik om, at alle fotos skal være taget etisk forsvarligt – og det gælder både ved reder, fouragering og rast. Vi benytter f.eks. fotos taget i forbindelse med forskning eller regulering, men ikke fotos, hvor fuglen bevidst er forstyrret eller skræmt op kun for fotografens skyld. Hvad der er etisk forsvarligt er heldigvis konstant til diskussion, men de seneste års tekniske landvindinger med teleskoper og webcams har gjort det meget nemmere at få adgang til gode og etisk forsvarlige fotos.
Og så til sidst en lille korrektion: DOF har ikke planer om, at der skal udkomme mere end de sædvanlige 4 numre af Fugle og Natur i 2012.
Venlig hilsen
Tine Stampe, kommunikationschef, DOF
|
| Tip moderator |
|
Nikolaj noel christensen
|
| postet: 7. april 2011 kl. 16:23 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Hvor er de unge i den segment analyse?
Hvis pensionisten, børnefamilien og organisationmanden har sin egen plads så er det vel kun fair at give det unge segment i dof det samme? Ja undskyld for mine frustrationer, men jeg finder det noget bemærkelsesværdigt. Men vi er åbentbart ikke vigtige nok for foreningen.
Mvh Nikolaj
|
| Tip moderator |
|
Ole Friis Larsen
|
| postet: 7. april 2011 kl. 17:11 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Kære Nikolaj
Selvfølgelig er de unge vigtige for DOF. I segmentet indgår de unge især som de 1 procent eventyrere. Segmentet er en beskrivelse af typiske grupper i DOF, som de ser ud nu. De fleste medlemmer vil kunne genkende sig selv i flere af segmenterne.
Når man kigger på segmenterne og får et indtryk af, hvilke der er mange eller få af, kan man vælge, hvilke typer af medlemmer, man for eksempel vil gøre mere for - eller der måske endda er nogle, man gør for meget for i forhold til deres repræsentation og andre grupper.
Dette drejer sig også kun om medier. DOF er i andre sammenhænge i gang med at se på netop de unge, som der er foruroligende få af, og på frivilligt arbejde m.m. Der findes ganske enkelt ikke medlemmer, som ikke er vigtige for foreningen - og fuglene. |
| Tip moderator |
|
| Allan Haagensen |
| postet: 7. april 2011 kl. 17:18 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Det vil sige, at det er etisk forsvarligt, at tage fotos af kolde dununger på jorden, mens skræmt forældrefugl flyver væk med en af ungerne i næbbet? Der kan man bare se... |
| Tip moderator |
|
Nikolaj noel christensen
|
| postet: 7. april 2011 kl. 19:01 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Hej Ole
Mange tak for det fornuftige og fyldest gørende svar samt den hurtige respons, for som det nok kan læses fik jeg lige en omgang spontane frustrationer, da jeg selv laver lidt frivilligt arbejde i dof ungdom.
Mvh Nikolaj |
| Tip moderator |
|
Leif Høgh Olsen
 |
| postet: 7. april 2011 kl. 19:24 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Debatten her på Netfugl viser at DOF godt kan debatteres, men jeg mener det ville være bedre hvis DOF oprettede et forum på sin egen hjemmeside til debat om foreningen , dens publikationer og politiker på sin egen hjemmeside.
Netfugl er nok en lidt for smal platform til en mangesidet forening som DOF.
Når man ser på DOF´s hjemmeside virker den som en reminiscens fra informationens stenalder, her trænger i den grad til fornyelse, ikke kun med teknik, men så sandelig også i holdning til at debattere foreningen.
Alle politiske partier har f. eks en blok hvor formanden kan blokkes og fremkomme med synspunkter for dette og hint. Jeg kunne godt tænke mig at DOF oprettede noget lignende, ikke kun for formanden, men også for diverse udvalg.
Jeg håber et sådant tiltag kan levendegøre vores forening til fremme af fuglesagen
MH Leif |
| Tip moderator |
|
jens gregersen
|
| postet: 7. april 2011 kl. 22:15 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Kære alle
Det var da på tide med en diskussion vedr dofs underlige publikationer. Der er ikke meget fugle magasin over nogen af dem, man får 8 tynde blade, hvoraf det ene indeholder en hel masse stof om aktiviteter i foreningens afdelinger. Det hører hjemme seperat eller som indstik. Jeg aldrig forstået dette forsøg på opdeling af stoffet, noget for det hard-core feltfolk og et for fuglefrederne. Det undrer mig at der ikke er en fælles bred interesse, at stoffet ikke kan forenes i et magasin som nu Vår Fågelvarld. Tiden må være inde for en gennemført tryksag, også med artikler om feltkendetegn som ellers ser ud til at skulle ud via netfugl, som hidtil med friske fotos dag for dag.
Bortset fra det, skal jeg da beklage at nogen har fundet skeryle ungerne anstødelige. Jeg har jo ikke siddet med penslen oppe i næseborerne på fuglene, de er malet efter foto forlæg som jeg ellers ikke bruger, men nu havde ringmærkeren jo billedet.
Bedste hilsner Jens G |
| Tip moderator |
|
Klaus Malling Olsen
|
| postet: 8. april 2011 kl. 10:18 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Tråden har taget en informtiv og sober drejning, som er tilfredsstillende, og som lover godt for fremtidige debatter, som man dog altid skal passe på ikke bliver alt for pæne og tandløse.
Således er det interessant at se, hvad man arbejder med af segmenter, og jeg mener, at de to sidstnævnte - små -segmenter - sagtens kunne stryges og ændres til noget, der viste en lidt større respekt overfor dem.
Hvorfor opereres med et udenlands ord, "twitchere", når man i virkeligheden mener det -ligeledes - værdiladede - "artsjægere?". En alt for snæver kategori, når den udover de rene krydsere" også rummer en lang række personer, der på forskellig vis bidrager til det aktive arbejde for fuglesagen. Især registreringsmæssigt, hvor navnene på de, der ligger i "top 100" på afkrydsningslisterne, i høj grad genfindes blandt de mest aktive bidragsydere til DOF-basen.
For nogle år siden havde jeg et kursus i svømmefugle for Caretakere. Det skete på Lolland, og havde ca. 70 deltagere. Da der dukkede en Hvidøjet And op på en nærliggende lokalitet slog jeg det hen med, at den slags sikkert ikke havde interesse for målgruppen, hvorefter jeg lyksaligt blev modbevist af omgående ønske om spontanekskursion til sjældenheden påfølgende morgen. Husker jeg ikke helt galt deltog 68 af 70 kursister i udflugten.
Desuden kan jeg bekræfte, at der blandt gruppen pensionister er en betydelig feltornitologisk nysgerrighed. Dette bevises af aldrene på mange kursister, rejsedeltagere og almindeligt interesserede, der mødes i felten. Gruppen efterlønsmodtagere og pensionister har samme alder som de "tidligere pionerer", der fulgte en anderledes radikal vej dengang sidst i 60´erne. Nu ser vi de mere konventionelt tænkende følge efter i alderen med efterløn og pension - mange kunne snildt kaldes "twitchere", som det ældre ægtepar, vi mødte i Thailand for et par år siden og som på meldingen om Skenæbsryler omgående havde booket fly derud.
At de unge overvejende anbringes i den definitionsmæssigt tvivlsomme kategori "eventyrere" er uovervejet. 1% - det skulle svare til 120 medlemmer - og så blot overvejende. Er der virkeligt ikke flere unge medlemmer? I så fald der det meget sort ud for foreningens fremtid.
Heller ikke indenfor kategorien "børnefamilier" mangler feltornitologerne - eller for den sags skyld - de unge.
Det ville være klædeligt, hvis man tog de to sidste kategorier alvorligt og ikke fik dem til at fremstå som minoriteter. "Eventyrere...." Ja da,dem er vi også ganske mange af, der er oppe i alderen.
I reklameverdenen ønsker mange at tiltrække en særligt købestærk gruppe: de homosexuelle, der ikke på samme måde som den traditionelle kærnefamilie er ønonomisk bundet af traditionelle familiepligter, men er kendt for et større personligt forbrug. Hvis man udelukkende af kommercielle hensyn har oprettet de 6 fragmenter, bør man nok tilføje denne kategori, der ifølge statistiske oplysninger skulle udgøre ca. 3% af befolkningen. Det er da mere end de 1% unge eventyrere.
Jeg håber, at man for fremtiden vil definere unge og feltornitologer lidt mere klart og respektfuldt, når man mødes i DOF´s besluttende organer.
|
| Tip moderator |
|
Sten Nielsen
 |
| postet: 8. april 2011 kl. 12:00 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | De tre artikler af Jesper Tofft, Per Ekberg Pedersen og Jens Gregersen er - for mig - alle udtryk for feltornitologi i topklasse. Alle 3 artikler bidrager med ny og vigtig viden.
Men det afhænger selvfølgelig, hvor snævert – nogle – vælger at definere begrebet ”feltornitologi”.
DOFs projekter med fugleregistrering fx. Artscaretaker (tidl.DATSY) og Lokalitetscaretaker og om nogle år igen en ny Atlasundersøgelse bliver udført af feltornitologer.
Ligesom det er feltornitologer som står på klittoppen ved Blåvånd eller Skagen for at spotte sjældne fugle og finde nye arter for landet. Jeg forstår ikke hvorfor der skal være en modsætning imellem disse forskellige tilgange til fugleinteressen.
Jeg undrer mig over Klaus’ udmelding her, citat: ”….. Det er ret begrænset hvad man får for sine medlemspenge i DOF som feltornitologisk interesseret. DOF-basen køres af ansatte, men jeg kan anvende den uden et medlemsskab. Diverse grej kan jeg købe via nettet. Den litteratur, jeg anvender, er ikke publiceret af DOF.
Men én eneste ting legaliserer medlemsskabet: DOF støtter Netfugl. ….”
citat slut.
Okay? Der ryger kæden af for mig. DOFs projekter med fugleregistrering og mange andre tilbud til feltornitologer af forskellig slags, er ikke nok til at berettige et medlemskab? Netfugl er et herligt website, men at det virkelig skulle være den eneste grund…
Repræsentantskabet er ganske rigtigt ikke dækkende for alle medlemsgrupper og det er vi godt selv klar over. Netop derfor gør vi os faktisk umage for at tilgodese alle interesser – også artsjægerne. (og jeg lægger IKKE noget negativt i den betegnelse).
For mig lyder det helt rigtigt at visse artikler kommer i web-magasin i stedet for et trykt medlemsblad. Det er herligt på Netfugl at læse en finderberetning af en aktuel sjælden fugl. 3 måneder senere i FIF er samme historie lidt tam! Feltbestemmelses artikler af fugle vil jeg personligt også foretrække på nettet, så de kan hentes hurtigt frem, når jeg står med et for mig tvivlsomt fjerkræ.
Klaus spørger om antal ungdomsmedlemmer. Det ser virkeligt skidt ud - både med antal og vores evne i til at få unge inddraget i foreningens projekter og grupper. Det har også lige været nævnt i en anden tråd – den om Feltstationernes fremtid. Her er der virkelig brug for at vi overvejer om og hvordan vi kan forbedre situationen.
Denne tråd har mest debatteret FiF. De 3 ovennævnte artikler kunne efter min mening også fint have stået i Fog N. Dette medlemsblad skal vi efter min mening også passe på ikke bliver for ”pænt”. Her skal fortsat være artikler også for ”hardcore” feltornitologer.
|
| Tip moderator |
|
| Rasmus Strack |
| postet: 8. april 2011 kl. 14:16 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Det er tydeligt at der er mange meninger om hvad en feltornitolog er, og det er for mig også tydeligt at "man" ikke vil forstå at der er et problem.
Jeg kan sige at der i de kredse jeg færdes i ornitologisk set, er en bred opfattelse af at man bliver overset af DOF. Jeg har siden mit første indlæg på denne tråd fået utallige tilkendegivelser fra folk der som jeg, ikke får noget ud af bladene mere.
Der er en følelse af at "man" bidrager med utroligt meget til DOF, og at dette ikke bliver værdsat. Det bliver dyrere at overnatte på fuglestationerne, de ting som "man" vil læse i Fugle i felten bliver overset.
Når der her ovenfor nævnes at stoffet ikke skriver sig selv, så har man ret.
Jeg husker den tidligere redaktør Esben Eriksen, han havde de næste mange blade planlagt. Hele tiden holdt han skribenterne til ilden, og man kunne trygt glæde sig til næste nummer med et hav af spændende artikler. Når det handlede om feltbestemmelsesartikler havde han fat i mange for at få gode artikler, og han var hele tiden opsøgende.
Det er ikke min oplevelse at det forholder sig sådan mere.
Det hjælper ikke at man vil lave en hjemmeside, hvis man forsømmer at være opsøgende.
Mvh Rasmus |
| Tip moderator |
|
Sten Nielsen
|
| postet: 8. april 2011 kl. 16:34 emne: Re: "Fugle i Felten" og fremtiden | | Hej Rasmus
Hvis mange oplever at der er et problem med DOFs medier, så ér der selvfølgelig et problem...
Jeg undrer mig over at der endnu ikke er udbrudt jubel for det KÆMPE store fremskridt for feltornitologerne at "Fugleåret" nu kommer ud til alle kernemedlemmer som ønsker det!
"Fugleåret" har været stærkt diskuteret her på Netfugl og flere feltornitologer har tidligere truet med udmeldelse medmindre at det blev gratis som medlemmer. Men trusler om udmeldelse er sjældent særligt konstruktive. (Her hentyder jeg ikke til dig Rasmus)
Hvis jeg husker rigtigt stemte både du, Rasmus og jeg imod i REP, da den nye redaktionelle linie for DOFT (GROFT) medførte at SU-rapporten og DATSY-rapporten blev taget ud af DOFT.
Nu kommer dette materiale tilbage til medlemsskabet i stærkt forbedret form.
Vi vil givetvis også fremover lave fejl i REP overfor feltornitologer, men nu bliver en kæmpe en af slagsen udbedret. | |
English version