posted: 17th o December 2012 at 8:56am subject: Revision af danske fuglenavne
Revision af fuglenavne 17.12.2012
Navnegruppen (NAG) har nu, gennem et stormasket net, fisket alle bemærkninger vedrørende NAG’s navngivning ud fra Netfugls Galleri og Forum. Det er blevet til omkring 185 A4 sider med debat og indvendinger. Det er vist uden sammenligning det mest omfattende debatemne, der har været på Netfugl. Nu har debatten kørt så længe, at NAG synes, at tiden er inde til at få set med friske øjne på de arter, der har været til debat, og få de kritiserede navne kigget igennem igen. Nedenfor ses de arter, der har været omtalt (123 arter) i tidens løb.
Inden vi sætter os til skrivebordet igen, vil vi dog gerne have, at Netfugls brugere kritisk kigger hele verdenslisten igennem for at finde navne, som I synes er uheldige eller direkte dårlige og enten via denne tråd eller direkte til svend.roennest@mail.tele.dk gør NAG opmærksom herpå. Selvfølgelig helst med nogle kommentarer tilknyttet og meget gerne med alternativt forslag. Hvis man har anfægtelser mod eller tilføjelser til vore principper og tommelfingerregler er vi også meget interesserede i at høre herom. Vi har ingen umiddelbar tidshorisont, men regner med, at begynde arbejdet når forslagene er klinget ud efter ca 14 dage - 3 uger!!
Vi skal understrege, at der i denne omgang ikke bliver tale om at navngive nye arter (enten ved splits eller nyopdagede arter). Det kommer først efter udgivelsen af Howard & Moore og af HBW i foråret.
Navne som har været til debat:
Torresbuskhøne, Borneoildryg, Canadagås: alle ”underarter” navngives: ”Stor” Canadagås Branta canadensis med underarterne: canadensis, fulva, interior, maxima, moffitti, occidentalis og parvipes.”Lille” Canadagås Branta hutchinsii med underarterne: hutchinsii, leucopareia, minima og taverneri. Flyvende Kæmpeand, Kæmpeand, Brillepingvin, Æselpingvin, Balearskråpe, Ægæerskråpe, Tropeskråpe, Maori-stormsvale, Magellan Alke-stormfugl, Blåøjet Skarv, Svaleglente, Flodørn, Brun Slangeørn, Mørk Slangeørn, Grå Kærhøg, Indisk Sortørn, Paddespurvehøg, Rødhovedet Dværgfalk, Skjoldhøne, Grønbenet Rørhøne, Sandpræstekrave, Kortnæbbet Præstekrave, Trebåndet Præstekrave, Gobipræstekrave, Tajgabekkasin, Småspove, Sakhalinklire, Amerikansk Svømmesneppe, Skarvmåge, Amerikansk Svartbag, Canadamåge, Baffinmåge, Latterdue, Sahelskoggerdue, Løbesilkegøg, Violturako, Dværgegerngøg, Molukkoel, Asiatisk Natravn, Standard-vinge, Kystsalangan, Lillabrystet Ellekrage, Hvidhovedet Ellekrage, Blåvinget Storkenæbsisfugl, Hvidhalset Smyrnaisfugl, Malibica Isfugl, Grøn Isfugl, Grøn Stødfisker, Kæmpestødfisker, Grårygget Stødfisker, Brednæbbet Todi, Hispaniolatodi, Rubinmotmot, Grå Toko, Rødhalset Rynkenæb, Halvmånedovenfugl, Rødnæbbet Tukan, Himalayaskægfugl, Gulbuget Askespætte, Sortgumpet Sultanspætte, Krognæbbet Jordlusker, Skællet Jordlusker, Hvidkindet Myrefugl, Tumbestyrannulet, Elle-empidonax, Chokoladetyran, Antilelænia, Hovabusklærke, Brunstrubet Batis, Brunstrubet Lapøje, Sodbubu, Grårygget Tornskade, Iraklarmdrossel, Barkmonark, Oliveniole, Plystoppet Blåskade, Ibererblåskade, Tandtangar, Bahamabanansmutte, Brillevanddrossel, Brillefugl, Blå Snerresmutte, Skadestær, Opret Jorddrossel, Etiopisk Jorddrossel, Hvidstjernet Nattergal, Manchurernattergal, Gylden Blåstjert, Hvidhals, Blåpandet Rødstjert, Hedestenpikker, Manchurer-stendrossel, Etiopfluesnapper, Gulgumpet Fluesnapper, Indigo-irfluesnapper, Korttået Træløber, Kinabalubladfugl, Peguspurv, Amarant, Tigerfinke, Guldbrystet Astrild, Alaskavipstjert til en asiatisk Vipstjert, Asiatisk Storpiber, Hvidvinget Kernebider, Mangefarvet Organist, Cedersilkehale, Hypocolius, Kanarisk Blåmejse, Toppet Topmejse, Toppet Papegøjenæbsbulbul, Ampat-paradisfugl, Etiopersvale, Hvidbrynet Sanger, Tyknæbbet Drosselrørsanger, Steppegulbug, Violetisfugl, Goodenough-ødrossel, Choloalethe, Asiatisk Drosseltimalie, Gulstrubet Skadedrossel, Olivensafranfinke, Gulbuget Topbulbul, Kornværling.
Vi forventer at mindst ét vittigt, useriøst hoved sender os hele verdenslisten, og at Morten Faehaar sender os en Jordbærfinke, men lad det så blive ved det.
posted: 17th o December 2012 at 10:24am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hej Svend,
Godt initiativ. Håber I får nogle konstruktive kommentarer, som er til at arbejde med.
Kan se I ikke har fået Krattornskade med, men det skyldes vel, at I allerede har besluttet at ændre dennes navn? Ellers kommer begrundelsen lige igen :-)
Arterne i gruppen er: Krattornskade (Tchagra senegalus) Black-headed Bush Shrike, Kap-kratskade (Tchagra tchagra) Southern Tchagra, Lyshovedet Kratskade (Tchagra jamesi) Three-streaked Tchagra, Brunkronet Kratskade (Tchagra australis) Brown-crowned Tchagra og Lille Kratskade (Bocagia minuta) Marsh Tchagra.
Alle med udtagelse af Tchagra senegalus har I valgt at kalde noget med Kratskade. Det er mildest talt forvirrende. For hvad er en krattornskade egentlig? Er det en tornskade eller? Tchagra senegalus bør naturligvis også hede noget med Kratskade. Om det så er bedst med Sortkronet eller Hvidbrynet er for så vidt underordnet, men hvorfor ikke lægge sig op af det engelske navn? Og nej, den bør ikke som tidligere benævnes ”sortbrynet”, da den jo er hvidbrynet :-)
posted: 17th o December 2012 at 11:59am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Rigtigt fint initiativ.
Flere foreslag vil blive sendt, men ét generelt synes jeg er vigtigt, af hensyn til letheden med at læse og tolke navnet: bruegn af tankestreg,
i ovennævnte ser man f.eks. navnet "Borneoildryg", som læst første gang er ren volapyk. Skriver man derimod "Borneo-ildryg" ville meningen være langt klarere.
posted: 17th o December 2012 at 12:49pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Ja, aversionen med bindestreger synes jeg også er så klart det største problem, der er MANGE navne, der er stort set ulæselige af den årsag.
Derefter kommer ændringer af gammelkendte navne for at tilfredsstille diverse unødvendigt stramme regler (ikke mindst modstanden mod personnavne - personnavne er langt fra den bedste, men bør ikke ændres hvor de er indarbejdede), tilknytningen af geografiske områder hvor arten enten ikke findes (Halcyon cyanoventris/Javan Kingfisher hedder Brunstrubet Smyrnaisfugl dvs at en fugl, der er endemisk for Java, er opkaldt efter en by i Tyrkiet, der ligger marginalt i udbredelsesområdet for en anden art i slægten...) eller som ikke definerer artens forekomst i forhold til andre arter i slægten (amerikansk svømmesneppe som i i øvrigt fremkommer på grund af oven for omtalte modstand mod personnavne) eller afgrænser den alt for snævert (kanarisk blåmejse, der er udbredt i Nordafrika - her havde det været meget bedre med sydlig eller afrikansk blåmejse (selvom den også er på Kanarieøerne, hvis det skal være noget geografi)).
posted: 17th o December 2012 at 12:54pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Blandt de geografiske navne er det også sært med de mange, der henfører til folkeslag i stedet for egne (inuitmåge måske det værste), blandt de ovennævnte fungerer Etiopisk Jorddrossel langt bedre end Ibererblåskade (for mig).
posted: 17th o December 2012 at 12:57pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
I listen ovenover nævnes Brunstrubet Lapøje - måske ikke et mesterværk, men dog brugbart sprogligt (er der andet galt med det?), derimod er Bamendalapøje helt ulæseligt uden bindestreg.
posted: 17th o December 2012 at 1:18pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Inuit er flertal af inuk, der betyder menneske. Kumliens Måge er stort set kun ynglende i den canadiske provins/territorium, der hedder Nunavut (vort land). Den bør derfor hedde Nunavutmåge. Er vi ikke også enige Jan ?
posted: 17th o December 2012 at 2:05pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Er en Andesvagteltinamu en tinamu, der ligner en andesvagtel eller en vagteltinamu fra Andes?
Flere ulæselige: Waigeutallegalla (og flere andre tallegalla), Cayennepenelopehøne, Camerounbjergfrankolin (to andre arter i slægten ER forsynet med bindestreg, hvorfor ikke denne og flere andre???), Peruskalleslugerand (hvilke peruvianske skaller er det den sluger?), Magellanalkestormfugl (og flere andre i slægten), Jun-índ-værgrikse, Comorero-livendue, Skælspurvedue (en due der ligner den kendt skælspurv), Tuxtlavagteldue (og flere andre i slægten), Mindorodolkestikdue, Martiniqueama-zone (hvor ligger den zone?), Ruwenzoriturako, Hispaniolaslørugle, Itombwemaskeugle, adskillige dværghornugler, adskillige spurveugler, Dulitbladfrømund (må være en frømund, der ligner blad fra dulitplanten?), Højlandshorn-natnravn, mange andre natravne og ikke kun dem med lange navne: Mocona-travn, Floduglesvale (altså en svale der ligner en flodugle?), Baobabtorn-hale-sejler, Antiltornhalesejler, Madagaskarpalme-sejler (altså en fugl, der er tilknyttet Madagaskarpalme (Pachypodium lamerei)?), mange kolibrier er enten i flere ord eller har fået en bindestreg (tak!) men ikke alle: Piuradværgeremit + Escudoamazilie + Regnbueinka mfl, Pichin-chakvast-ben, Antioquiametalhale, Kofiauparadisisfugl (mange andre isfugle - selv et kort navn som maskeisfugl skal en tv-journalist nok få udtalt madskejs-fugl), Usambiroperle-skægfugl, Paradværgspætte (hvad er en paradværg? En der kun er mellemlille? Her mangler både - og ´: Pará-dværgspætte), Várzeadværgspætte, Kastanjedvægspætte (her mangler desuden et r), Guatemalaguldspætte (guldet stjålet fra mayaerne?), Chacodoven-fugl,
Smaragd tilhører efter mine begreber ikke dyreriget og burde ikke være en kolibrisslægt.
Når man nu har valgt Punastjerne for Hillstar, hvorfor falder en art (Chimborazo-kolibri) så udenfor dette system?
Stødfiskere må være noget med elfiskeri.
Jeg kan normalt godt lide at nye navne lægger sig op ad det engelske, men tinkerfugl for Tinkerbird? Selvfølgelig er tinker kortere end kedelklikker, men alligevel...
Det var et hurtigt kik gennem alt andet end spurvefugle...
posted: 17th o December 2012 at 2:16pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hej Svend,
Kanoninitiativ.
Det er stort af jer, at I tager konstruktivt imod kritikken af det arbejde, I har udført; og det selvom kritikken ikke altid er blevet fremført ligeså konstruktivt. Det er jo meget nemmere at sige: "Det navn det er grimt det kan jeg ikke lide!", end at komme med et alternativt forslag.
Jeg går ud fra, at I også er modtagelige for inputs, efter de to-tre uger. Listen er jo, som I bedst selv ved, laaang.
posted: 17th o December 2012 at 8:55pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Der er en ting, jeg ikke forstår: Hvorfor skal alle eponymer bortluges og erstattes med konstruerede forstavelser? MÅ det simpelthen ikke længere tilstedes nogen, der ved ufattelige strabadser og opofrelse i fjerne tider har opdaget og beskrevet spændende fugle, ørne, trapper, måger eller kolibrier at mindes for deres indsats? Og skal et navn, Steller, Hartlaub, Hemphrich, Rüppel, Delagorgue, Thayer, Sabine eler Baird, ikke længere kunne skabe magi, vække nysgerighed, længsler og eventyrlyst?
Hvad er det for en Jantelovslignede, nivellerende middelmådighed, der tilstræbes? Mir Nichts - dir Nichts.
Heldigvis behøver man ikke at betjene sig af alle disse konstruerede, danske navne. Det er ganske unødvendigt, al den stund vi jo alle forudsætningsvis primært må lære den engelske og latinske nomenklatur for at annamme nye kendetegn i de førende felthåndbøger, hvorhen vi end farer.
Men, enfin, livet skal jo gå med noget, og der er mangelunde måder at gøre sig interessant på.
Jeg tror, det var Niels Viggo Bentzon, der i en kronik rammende sluttede med: "Fordi man brænder for kolonihave, behøver man ikke at ødelægge hele Idrætsparken med sine haveideer!".
Så lad os nu i fred for disse fjantede, lidet anvendelige fordanskninger!
Jeg ønsker jer alle en velsignet jul og et lykkebringende nyt fugleår!
posted: 19th o December 2012 at 12:27am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Håber blot i vil lægge jer mere op af de engelske navne end tidligere for eksempel med hvidstrubet nattergal fremfor hvidhals, samt det famøse "brillevanddrossel" ( ovenfugl/drosselsanger ).
Et andet kunne være sakhalinklire, som vel ligesådan kunne hedde Nordmannsklire på dansk.
Derudover er jeg helt enig med Kim i at personnavne bør beholdes, ligesom jeg som Jens synes man bør give "fuglen" et navn som er i overenstemmelse med familiegruppen.
posted: 19th o December 2012 at 9:59am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Jeg synes nu, det er godt, at de IKKE bruger ovnfugl om den, da det betegner en hel fuglefamilie i neotroperne. Men hvad er brillevand? Pudsemiddel på spray?
posted: 19th o December 2012 at 11:07am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hej
Jeg er helt enig med Kim - jeg savner meget fantastiske fugle som wilsons svømmesneppe, stellers havørn og thayers måge osv - jeg forstår ikke, hvorfor navne ikke må indgå - er der nogen der kan forklare dette, eller henvise til en forklaring?
posted: 19th o December 2012 at 1:48pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hvorfor hedder Psittacula krameri/Rose-ringed Parakeet egentlig Alexanderparakit og ikke (som i nogle bøger) Lille Alexander Parakit, det er jo en anden, der på engelsk hedder Alexandrine Parakeet (denne har NAG kaldt Stor Alexander Parakit).
posted: 19th o December 2012 at 2:12pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
- og er Beringshavørn ikke opkaldt efter strædet, der er opkaldt efter den danske polarforsker - dermed er det vel også eksempel på et navn i fuglenavne - eller hva?
posted: 20th o December 2012 at 8:26am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Båndara-sari må være et indiskklædningsstykke :-)
Pointen er, at navnet er helt ulæseligt med mindre man i forvejen:
1) Ved at der er gruppe små tukaner, der hedder Aracari'er.
2) Ved at Aracari er fordansket til arasari
Formålet med navnelisten er vel bl. a. at en journalist kan oversætte navnene i en naturudsendelse fra f. eks. Mellemamerika til dansk. Jeg tror ikke mange tv-speakere eller journalister vil udtale denne her korrekt uden bindestreg: bånd-arasari.
posted: 21st o December 2012 at 8:22am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hej Svend og co.
Godt initiativ. Skal nok bidrage med lidt input i debatten - især vedrørende et par arter fra Centralasien og omegn. i første omgang vil jeg hive fat i gulbugene samt rødstjerterne... men skal lige vende tankerne en omgang. Vender tilbage asap.
posted: 30th o December 2012 at 6:06am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Forslag til navneændrig: Lille Gulbug (Iduna caligata) og Steppegulbug (Iduna rama) skifter navne!
Problemet med de danske navne opstod da Lille Gulbug blev splittet til to arter, og man valgte at give I.rama et forkert navn, antageligt fordi man på det tidspunkt mente at forskellen i de to arters geografiske udbredelse godtgjorde at man kaldet den "sydligere udgave" I. rama for Steppegulbug, og beholdt Lille Gulbug for den "nordligere" udbredte. Egentlig ikke uforståeligt!
Når der nu måske er lejlighed til at ændre de danske navne, vli jeg foreslå at ændre således.
I. caligata: Navngiv den "Steppegulbug..." jeg VED det er en ulækker kage at sluge, og vil skabe lidt kaos - i begyndelsen. MEN på sigt tror jeg den bliver alment accepteret; ihvertfald indtil Tim Andersen finder den ynglende ved Stevns. Årsagen til at jeg foreslår "Lille Gulbug" ændret til "Steppegulbug" har ganske enkelt relation til både geografisk udbredelse, men endnu vigtigere, artens biotop, altså den landskabstype hvor man finder caligata!
Her er den store forskel nemlig på de to arter! Lille Gulbug finder man i yngletiden i artens hovedudbredelsesområde nemlig på STEPPEN. Nærmere betegnet i enkeltstående småbuske. Man kan med rette indvende at "småbuskene" ude på steppen nogle gange er 2-3 meter høje, og så falder det måske lidt til jorden med devisen om at "caligata finder man i steppelignende områder med enkeltstående småbuske IKKE større/højere end knæet eller skridtet... (eller deromkring) på en fuldvoksen m/k. MEN det skal man bare lade gå fløjten, for biotopen for "caligata" er fantastisk vigtig når det gælder "steppelignende områder med enkeltstående småbuske." Faktisk er biotopen så "klassisk" at når jeg går rundt i det sydlige Kaskahstan for at finde eventuelle ynglende "caligata" (og det er ubetinget en raritet ynglende syd for Balkash søen i det centrale Kasakhstan), jamen så går jeg i første omgang og kigge på vegetationstypen.
Jeg har en gang for et par år siden , netop fundet ynglende "caligata" i det sydlige Kasakhstan (afstandsmæssigt relativt langt dvs >500 km fra artens normale udbredelsesområde på steppen længere nordpå), og den blev fundet "midt i et hav" af syngende I.rama, i et område der har en af de største tætheder af "rama" i det sydlige Kasakhstan. Jeg fandt den (caligata), da jeg gik og studerede landskabet der overvejende bestod af "perfekt"rama-landskab, buskvegetation højere end >1 meter (2-4 meter) og enkeltstående træer. Kom forbi et lille stykke uopdyrket jord med lavt ukrudt, og på 75m afstand sidder en lille fugle i toppen af en knæ-høj busk. Mistanken bliver bekræftiget, og ynglende caligata bliver noteret i et par enkeltstående småbuske omgivet af tidsler og knæ-højt græs... Det enlige ynglepar af "caligata" var omgivet af de første 6 par "rama" i de tilstødende arealer, hvor en perfekt "rama" vegetation var tilstede.
Så den lave vegetation (som man finder på steppen) er en god indikation af biotopen for "caligata" og man finder altså ikke "rama" oppe på steppen.
Der skal NOK komme undtagelser i relation til begge arters geografiske yngleudbredelse. "Caligata" yngler jo allerede "nordligere" end steppen, nemlig i Finland, og antageligt også i Baltikum, og jeg tror snildt man kunne finde ynglende "caligata" i Danmark!
ALLIGEVEL! foreslå jeg at ændre navnet "Lille Gulbug" til "Steppegulbug."
Er den spiselig?
Så hvad skal man så kalde den hidtidige "Steppegulbug," I.rama?
Jeg har tænkt længe over det, og uanset hvordan og -ledes jeg vender og drejer sagen, vender jeg konstant tilbage til navnet "Ørkengulbug."
I foråret var jeg i Turkmenistan, og jeg har aldrig oplevet en mere massiv og talrig forekomst af "rama" end her... Den er simpelthen utrolig almindelig, og hver eneste gang vi befandt os i ørkenlignende-biotoper, var der syngende "rama." Når jeg siger "ørkenlignende" biotop, er det en rimelig overfladisk betegnelse, for ørken (i lighed med steppe) er ret forskelligartet af udseende, men hvis man forestiller sig et landskab med sand-dunes ofg enkeltstående "tamariskbuske" og glohedt fra 1.maj eller et landskab fra det sydlige Kasakhstan med jord der stenhårdt, nøgent og med "sprækker" pga tørke i et landskab med tamariskbuske - også et sted der er glohedt fra sen-foråret, så HAR man biotopen for "rama" - Ørkengulbug!
Igen har man umiddelbart problemet med højden af vegetationstypen (for tamarsikbuske er almindeligvis højere end 1 meter), men som det også gælder den morfologiske ID-adskillelse af de to arter, gælder det samme for arternes ynglebiotop: Man må inkludere flere aspekter end blot en enkelt karakter. Således gælder det også for landskabstypen hvor man finder de to arter.
M.a.o. man kan ALTID finde undtagelser.
Egentlig overvejede jeg om "rama" skulle hedde "Saksaulgulbug" eller "Tamariskgulbug.... (NEJ vel)", hvilket også ville være ok navne, men jeg synes man skal tage den store pensel i anvendelse og simpelthen skille de to arter navnemæssigt ved at kalde dem for resp: "Steppegulbug" (I.caligata) og "Ørkengulbug" (I.rama). Så har man den geografiske adskillelse på plads, og i overvejnde grad også en biotopsmæssig.
jeg kan sagtens komme med flere argumenter, men hvis man med relation til vegetationshøjden siger at "caligata" finder man i enkeltstående buskvegeation man kan springe "buk" over er den i vinkel, mens "rama" helt klart og generelt foretrækker en højere vegetationstype (også selv om de fouragerer som mus på jorden...).
Morfologisk er de nye navneforslag også begrundet morfologisk, for "rama" Ørkengulbug bliver i det sydlige Kasakhstan og længere sydover utrolig BLEG, farve- og kontrastløs tidligt på sæsonen, mens den nordligere udbredte "caligata" beholder den brune lød hele sommeren. Det har selvfølgelig at gøre med klimaet, der i rama-land overvejende er overordentligt varmt i yngletiden og solen medvirker til at blege fjerdragten ganske tidligt på foråret.
ENESTE problem er hvis "rama" bliver splittet (der er i.m.o. belæg for flere racer af rama), men den må vil lade stå over i denne omgang, og holde os til:
posted: 30th o December 2012 at 4:02pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hej Svend
Jeg blev faktisk rigtig glad for at læse dit indlæg på denne tråd. Jeg synes det er dejligt, når folk lytter til kritik.
Når det er sagt er jeg nu også en smule irriteret over, at det har taget Navnegruppen så lang tid at komme til den konklusion, at det nok er en god ide at høre, hvad andre har at sige om NAGs navne.
Så vidt jeg erindrer er det næsten 10 år siden I offentliggjorde jeres navneforslag?? (som jo ikke rigtigt er forslag i dag, da DOFs hovedbestyrelse jo i sin tid bekendtgjorde, at de skulle anvendes i alle DOFs publikationer). Flere af navneforslagene blev allerede forsøgt ændret dengang, hvor SU, Netfugl, Feltud og redaktionsgruppen i forening modsatte sig flere af navnene.
I dag står vi så i den situation, at mange af de samme navne som Netfugl, Redud, Feltud og SU dengang forsøgte at få NAG til at ændre (bla. Inuitmåge, Regnspoverne, BeringsHavørn, Amerikansk Svømmesneppe mmfl.) fortsat generer folk.
Som situationen ser ud nu kan NAG enten vælge at revidere de debatterede fuglenavne og kalde dem det, som folk bedst synes bedst om eller vælge at holde fast. I princippet skaber det nok mindst forvirring at holde fast (eftersom NAG i de fleste tilfælde har holdt ret hårdt fast i snart 10 år), men mange af de eksisterende navneforslag er dog nok så tæt på det uanvendelige, at de måske bør ændres alligevel.
Jeg håber bare at de bliver ændret til noget anvendeligt, så de ikke skal ændres alt for hurtigt igen. Måske var det en ide, at få nogle andre mennesker end jer selv til at løbe navnene igennem. Der er flere, som har blandet sig konstruktivt gennem de sidste par år (jeg er ikke en dem - det ved jeg godt, men Jan Fischer, Peter Sunesen og Jens Søgaard var måske mulige kandidater).
Der er ingen tvivl om, at I udfører et utaknemmeligt arbejde, men I har heller ikke gjort det nemt for jer selv (eller for os andre). Jeg ønsker jer held og lykke med arbejdet.
Mvh Sebastian
PS: Fibii har da vist også været oppe at vende før. Det engelske navn "Black/Eastern Phoebe" er jo smukt fordi "Phoebe" i det tilfælde både er et kvindenavn og et hæderligt forsøg på bogstavering af artens sang. Artens sang kan dog givetvis bogstaveres bedre end "Fibii" eller "phoebe" - hør selv:http://www.xeno-canto.org/browse.php?query=Sayornis+pho...
Måske skulle man gå væk fra Fibii og enten finde et andet navn eller acceptere at det engelske dobbelttydige Phoebe er et bedre navn end det uforståelige og pauvert efterlignende "Fibii".
posted: 30th o December 2012 at 4:13pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hej Michael
Jeg kan godt forstå din argumentation, men det er meget forvirrende at bytte om på to nærtstående arters navne. På den måde vil vi i tiden efter ombytningen have meget svært - ja faktisk umuligt - ved at omtale arterne uden også at nævne det engelske navn eller det latinske.
Såvidt jeg kan forstå dig er der ikke noget problem i at Lille Gulbug hedder "Lille Gulbug", mens det er lidt dumt at Steppegulbug hedder "Steppegulbug". Det sidste giver jeg dig lidt ret i - ikke mindst fordi svenskerne jo kalder Lille Gulbug for "Stäppsångare" - og det er jo straight up forvirrende...
En løsning kunne måske være at nøjes med at kalde Steppegulbug (altså Rama'en) noget helt tredje, i stedet for ligefrem at bytte rundt på to arters navne.
posted: 30th o December 2012 at 5:59pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hej Sebastian og Jan,
Godt med inputs i debatten - navneændringer er ikke ligefrem.
Ok at skrotte Steppegulbug (som er direkte mivisende for rama), og kalde den Ørkengulbug (uden bindestreg :) Jeg kan godt men modstræbende leve med "Lille Gulbug", hvis det bliver forvirrende, men den er jo ikke mindre end "caligata," Og hvis man hæfter "Steppe-" foran Gulbug, synes jeg man har en reel intuitiv forståelse af hvad man taler om.
At finde et 3.navn for Lille Gulbug er jeg lydhør for, men aner ikke hvilket... Nemmest ville være "Nordlig Gulbug" og "Sydlig Gulbug," men så havner man i hampen... og jeg forstår ikke helt d'herrers ;) indvending mod at tage tyren ved hornene og rette nogle direkte misvisende navne. Og jeg er ikke tilfreds med "Lille Gulbug" medmindre det ikke kan være anderledes :)
Næste forslag jeg vil gribe fat i er de to centralasiatiske rødstjerter.
"Hvidkronet Rødstjert" for Phoenicurus erythrogastrus som vi tidligere kaldte for Güldenstädts Rødstjert...
Lad den dog for en god ordens skyld vedblive det gamle navn "Güldenstädts Rødstjert." Hvidkronet Rødstjert er direkte misvisende da der allerede findes en engelsksproget "White-capped Redstart" Chaimarrormis leucocephalus!
Güldenstädts Rødstjert er simpelthen et af de smukkeste navne for en fugl, og jeg kender ikke mange der ikke (savler) eller i det mindste smiler ved tanken om denne prægtige fugl. Jeg læste godt NGs tanker om personnavne, men alle ved hvad det er når man taler om "Güldenstädts Rødstjert." Så lad den endelig få sit gamle smukke navn igen!
Det samme gælder "Evermann's Rødstjert" Phoenicurus erythronotus kald den dog ved sit gamle navn. Det er også smukt og man ved præcis hvilken fugl der er tale om.
Jeg har uploadet flere billeder af de to arter i Galleriet, og hver gang har jeg måtte hente de nye danske navne frem af NGs lister - og med en vis irritation, for jeg har hele mit liv kendt de to arter ved deres "gamle" navne.
Jeg har tænkt på alternative navne, og for "Hvidkronet" havner det i suppen hver gang jeg har tænkt på et alternativt navn. Jeg tror 90% af de gange jeg har iagttaget "Hvidkronet" har jeg set sne inden for en afstand af 50 meter, så jeg kunne kun får det til et-eller-andet med relation til højder og sne... "Snestjert" eller Snerødstjert" eller lignennde uopfindsomme navne. Den holder bare ikke.
Det samme med Evermanns. Det er ikke ligefrem og stavevenligt, men i det mindste ved de fleste straks hvilken art man taler om...
Så for de to arters vedkommende foreslår jeg, at man dropper resp. "Hvidkronet Rødstjert" og "Gråhovedet Rødstjert" og vender tilbage til resp. "Güldenstädts Rødstjert" og "Evermanns Rødstjert" og dropper diverse apostrofer etc.
Nu mangler vi kun et par hundrede andre arter :) men jeg synes det er stærkt hvis de bliver smidt på "bordet" her på Netfugl, så indvendinger fra fæller kan blive belyst! Ellers sidder NG jo bare igen med hatten i hånden... Her er trods alt flere gode kommentarer som Jans og Sebastians. DET synes jeg er supergodt!
posted: 30th o December 2012 at 6:09pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hej Sebastian!
"mens det er lidt dumt at Steppegulbug hedder "Steppegulbug". Det sidste giver jeg dig lidt ret i - ikke mindst fordi svenskerne jo kalder Lille Gulbug for "Stäppsångare" - og det er jo straight up forvirrende..."
"Lidt ret i..." Steppegulbug er hysterisk forkert og misvisende. Man finder IKKE rama på steppen overhovedet. Dels er biotopen smaskforkert og dels er den sydligere udbredt. Svenskerne er også helt i hampen, og jeg forstår egentlig ikke hvorfor Lars Svensson forlængst har taget affære :)
posted: 4th o January 2013 at 2:43pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Ny art.
Eastern Osprey er godt nok IKKE et godt navn til et australsk endem. Her håber jeg ikke, at navneudvalget følger det engelske, håber på Australsk Fiskeørn, men frygter australienfiskeørn eller aboriginalfiskeørn...
posted: 6th o January 2013 at 10:11am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hej Svend
Jeg har følgende til jeres revision.
1) I bør straks gå over til IOC-listen, denne opdateres oftere end den gamle Clements. IOC listen bliver mere og mere anvendt og vil snart outdate Clements.
2) Fjern "jeres" tåbelige regel om, at en fugl ikke må opkaldes efter en persons navn. f.eks. Wilson's stormsvale, Warbler etc.
De fleste navneopkaldte arter gemme på en hitorie om store opdagelsesrejsene i ornitologi m.m. Denne historie slettes ved, at give arterne andre navne.
F.eks. har I kaldt Steller's havørn for Berringshavørn og historien er jo, at Berring og Steller var på samme ekspedition. Steller var biologen og Berring kaptajn på skibet. Steller indsamlede et meget stort matriala for NE Sibiriskeområde, navngav flere dyr og fugle. Da skibet kom i problemmer dikterede Berring, at al Stelles mariale skulle smides over bord. Det lykkedes Steller, at få gemt nogle notesbøger m.m. - Notesbøgene gav en ny viden om området, og flere nye arter for verden.
Så fordi havet er opkaldt efter Berring, kan i så kalde fuglen for berringshavørn, men ikke efter Steller, der har gjort alt arbejdet!!!
I øvrigt god fornøjelse med, at andre navnene og er spændt på om i tør ændre Sørgestenpikker til iberiskstenpikker, således at Mourning Wheatear ikke forveksles med den danske "sørgestenpeikker".
posted: 20th o January 2013 at 9:10pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Det er måske nok en dårlig ide, at opkalde arter efter personer. Jeg har selv gjort det med en nyerkendt planteart, der ikke før var reistreret i Danmark. Nemlig fuglefrøsgræssen Setaria faberi, der blev til Fabers Skærmaks. Og det fortryder jeg.
Kort efter blev Setaria faberi osse publiceret som ny for Sverige, hvor man døbte arten Kinesisk Kävelhirs. Altså kunne den have heddet Kinesisk Kolbehirse eller Kinesisk Skærmaks på dansk.
Jeg forstår navnereglen således, at nykreerede danske navne ikke bør opkaldes efter personer, fordi det siger for lidt om arten selv. Mens gamle indarbejdede organismenavne med personnavn involveret, dem burde der skulle meget gode grunde til at ændre.
Hilsen fra HENRY
PS: For øvrigt hed ovenomtalte ishavskaptajn Vitus Bjerring, for han stammede nemlig fra Bjerring ved Horsens. Men det almindelige russiske e har en J-lyd foran, og udtales som: je. Derfor stavede man kaptajnens navn Bering, men har helt sikkert sagt ordet som Bjerring.
Så den korrekte stavemåde vil være Bjerrings Havørn - osse hvis den opkaldes efter sit leveområde, som bør staves Bjerring-havet på dansk.
posted: 21st o January 2013 at 9:24am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Jeg får lyst til at bringe et par af foregående taler (Henry Nielsen)s indlæg fra F&N her:
1.
Desuden var der engang en gruppe af vilde arter af hønsefugle, man kaldte for skovhøns (eller årfugle?). Så vidt jeg husker var det Urfugle, Tjur, Ryper og Hjærpe, men grupperingen ser ud til at være nedlagt på listen. Alligevel skulle de vilde junglehøns helst ikke komme til at hedde skovhøns på dansk. Og da slet ikke, hvis familien Skovhøns bliver moderne at bruge igen.
2.
Der er noget galt:
Jeg slog navnet skovhøns op på Wikipedia - se linket HER
Det betyder nogenlunde det samme som jeg huskede, altså Urfugl og dens nærmeste slægtninge fra udlandet. Disse kunne samles i underfamilien Tetraoninae. På dansk Årfugle eller skovhøns.
I den nyere liste over danske fuglenavne - se linket HER er denne selvsamme gruppe (Tetraoninae) omdøbt til Urfugle, skønt gruppen indeholder andre slægter end bare Urfugl (Tetrao spp.). Nemlig udover de førnævnte Ryper og Tjur m.fl., så er f.eks. osse medregnet de amerikanske Præriehøns og de Kaukasiske Kongehøns.
Men pludselig falder mit øje på navnet skovhøns - i en ny betydning. Nemlig lig med underfamilien Arborophilinae, der kun indeholder udenlandske arten som f.eks. de mange østasiater i slægten Arborophilus. Som nu hedder skovhøns. Hed de ikke tidligere Trævagtler på dansk?
Alvorlig konflikt skimtes. Vi iler hastigt videre.
posted: 21st o January 2013 at 1:42pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Hej Jan
Godt at du turde bringe mit skovhønse-problem videre. Jeg overvejede selv at gøre det, lige nu, men så så jeg selvfølgelig dit indlæg først.
Med hensyn til Arborophilus's danske navn, så huskede jeg forkert - slet ikke noget med Trævagtel!
Men den gamle brug af ordet Skovhøns huskede jeg desværre rigtigt, om.
Jeg synes ikke, man kan tillade sig, at kalde Arborophilinae for Skovhøns på dansk. Fordi navnet er hårdt præ-okkuperet af gruppen Årfugle: Tetraonidae (eller af Tetraoninae). Præokkuperet betyder optaget; dvs. ikke til rådighed lige nu.
posted: 25th o January 2013 at 5:55pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Et eller andet sted er jeg stødt på en sjov anekdote om, at der bag det danske navn "stribet sanger" ligger et ønske om ikke at navngive arten efter en by ved navn "blackpoll". Det sjove ved dén anekdote er, at "blackpoll" ikke er en by - det betyder derimod black=sort og poll=nakke, altså sortnakket sanger.
Den er næsten lige så sjov som historien om ampatparadisfuglen som lever på øgruppen Rajah Ampat eller, som øerne kaldes på engelsk: Four Kings. Ampatparadisfuglen var vi tidligere en del der kendte som Wilsons paradisfugl. Nu ringer en klokke måske? Men den fik altså, jvf. reglerne for hvad fugle skal hedde, ændret sit navn til ampatparadisfugl og hvis man vil vide hvad dét betyder, så prøv at se følgende youtubeklip: http://www.youtube.com/watch?v=83w2kir6kXo
Men for at være en smule seriøs, så synes jeg, at bindestregsmetoden virker som en fornuftig vej fremad. Stødte lige, i netfugls galleri, på en art som ville have glæde af en streg: Vandtangarsanger! Vandtang-arsanger, skal det naturligvis være og dens nære slægtning fra rørskoven kan alle nu gætte hvad hedder.
posted: 26th o January 2013 at 11:21am subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Jeg kan godt lide bindestreg for tydelighedens skyld. Altså som en hjælp til de læsere, som ikke bare kender alle artsnavnene i forvejen.
Hos botanikere og deres plantenavne er dog den fare ved bindestreger, at de sædvanligvis skal lægges ind på et ganske bestemt sted, og at man forbinder en særlig mening med dem. Nemlig at bindestregen altid skal sættes således, at slægtsnavnet fremgår tydeligt som en underafdeling af artsnavnet.
Ja man kan endda støde på, at bindestregen står i stedet for et stort bogstav hos nogle af de botanikere, som konsekvent staver artsnavne med småt forbogstav.
posted: 27th o January 2013 at 2:02pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
I hvert fald. Jeg er overbevist om, at en korrekt placeret bindestreg kan hjælpe folk, som ikke har en ornitologisk baggrundsviden. Som det er blevet påpeget af JFR ovenfor, er man på nuværende tidspunkt ofte nødt til at tage en dyb indånding, før man kan udtale en hel del af de danske fuglenavne. Der tror jeg bindestregen vil være en stor hjælp. Hvad regelen for dens anvendelse skal være, vil jeg forsøge ikke at blande mig i.
En ting jeg synes bør undgås af NAG er i hvert fald, at man forsøger at tilpasse den allerede eksisterende sproglige virkelighed til et udtænkt regelsæt. Det er nok netop en oplevelse af, at dette i visse tilfælde, som f.eks. med rynkenæbbene, er blevet gjort, som gør, at jeg har svært ved at lade være med at komme med fjollede kommentarer i denne debat. Man kunne sige at jeg har: "svært ved at tage emnet alvorligt". Og samtidig interesser det mig faktisk.
posted: 23rd o November 2013 at 1:27pm subject: Re: Revision af danske fuglenavne
Jeg kan nu godt lide et sprogligt regelsæt. For og til kreation af danske navne på taxa. Men der vil nok altid være nødtvungne undtagelser (som man skal lære udenad) fra reglerne. Især i de gamle indarbejdede taxon-navne, som der skal meget gode grunde til at lave om på.
Så vidt jeg har set i Retskrivningsordbogen (mangler den lige her), så har man altid lov til at indsætte en bindestreg i et langt dansk ord, - hvis man selv synes, at ordet derved bliver nemmere at læse.
Derfor er jeg betænkelig ved at indføre særlige ekstra regler for brug af bindestreg i specielt artsnavne. Som man desværre har gjort det i visse udgaver af dansk botanisk navnetradition. Disse ekstra bindestregsregler til artsnavne giver besvær og forvirring.
Efter min mening ville (betydningsbærende) bindestreger i navnene helt kunne droppes, hvis man i stedet brugte store bogstaver i taxon-navne - efter nogle helt konsekvente regler. Nemlig de samme som i gammeldags dansk botanisk navngivning.
Dansk version
posted: 17th o December 2012 at 8:56am subject: Revision af danske fuglenavne
