DOF er i gang med et feltornitologisk sundhedstjek
Artiklen er tilføjet af JSH torsdag 22. august 2013 kl. 16.03. Læst 8964 gange
Af Ole Friis Larsen
I næsten et år har en task force i DOF nu arbejdet med et tjek af feltornitologernes vilkår i foreningen. Task forcen er midlertidig og oprettet af foreningens hovedbestyrelse for at undersøge, om feltornitologerne trives i DOF
Task forcen består af Kristoffer Hansen og Mark Hammond (Feltudvalget), Kurt Rasmussen (Fuglestationsudvalget), Jens Søgaard Hansen og Rasmus Strack (Netfugl og Sjældenhedsudvalget), Vicky Knudsen (Ungdomsudvalget), Iben Hove Sørensen (Fuglenes Hus) og Ole Friis Larsen (Hovedbestyrelsen).
Task forcen arbejder ud fra en forholdsvis bred definition af en feltornitolog. Denne opfordring til debat henvender sig således til alle jer, der aktivt tager ud i naturen med det formål at se på fugle, og som har en interesse i at identificere fuglearterne og blive klogere.
Vi ønsker at finde ud af, hvad der er godt for feltornitologerne, hvad de eventuelt savner i foreningen, og hvad DOF kan gøre bedre. Vi håber, at I vil hjælpe os.
Vi har allerede været på Skagen i foråret, hvor vi var heldige, at der var feltornitologer, som gav sig tid til at give os ideer og kritik ind imellem trækobservationerne. Det var skønt, at I gad.
Nu vil vi gerne have flere synspunkter og indspark fra feltornitologerne – og det haster lidt, for vi skal aflægge rapport på repræsentantskabets møde i november! Derfor åbner vi nu for, at I kan komme i kontakt med os på både Netfugl og Pandion. Vi ønsker en levende og åben diskussion.
Kom med dit synspunkt, tak. Du kan enten skrive det som en kommentar herunder, eller du kan sende en mail til adressen felttaskforce@dof.dk.
Angående den bornholmske flok, så har Netfugl nu modtaget supplerende information fra Sune Riis Sørensen.
Sune oplyser, at de fem Bornholmske Dværggæs alle var ringmærket og at kombinationerne var følgende: Ad. hvid med sort H, de andre sort med hvid skrift, hhv. A, H, 5 og 9. De angivne ringe på venstre ben. På højre ben havde de alle en rød ring øverst og nedenunder en metalring.
Niklas Liljebäck, der er projektleder i Projekt Fjällgås har til Sune oplyst nedenstående angående de fem Bornholmske fugles oprindelse:
”These birds are all released in the breeding area of the wild Swedish population in Swedish Lapland this summer (1th august). The flock has been reported twice during migration and we actually made a short news on our webpage about this flock.
The color ring on the right leg (red=2014) indicate year of release (during 2013 we used yellow) and left leg color ring indicate age. Black ring (with white symbol) shows that the birds is 1 cy (1K/juv) and white ring (black symbol) show that this bird is a 2cy (2K).
They are all offspring from wild caught Russian birds originating from a area north of the Ural mountains. They were "produced" at Nordens Ark.
The flock is very interesting. They stick together as a "family" and do not mix with other geese which you could expect of unexperienced geese. Fingers crossed that they soon met their wild conspecifics on the winter grounds in the Netherlands or western Germany."
De fem Bornholmske Dvæggæs. Foto Sune Riis Sørensen
Særligt den ene fugl er interessant. Det drejer sig om 2k fuglen (nu 3k). Et bedre fotos ses af fuglen herunder.
Bemærk 2k fuglen med de meget kraftige sorte bugstriber. Foto Sune Riis Sørensen
Netop andelen af sorte bugstriber på Dværggæs er tidligere diskuteret på Netfugl. Det er diskuteret i forbindelse med nedenstående fugl.
I debatten om ovenstående fugl diskuteres det blandt andet, hvor meget bugtegning Dværggæs har eller må have. 2k fuglen fra Bornholm illustrer således, hvor meget bugtegning Dværggæs kan have.
Nogen kunne så anføre, at der må være blandet Blisgås ind i generne på denne fugl, da dette både fremgår af debatten om fuglen og på Projekt Fjellgås hjemmeside. Men denne indblanding hører vist fordums tider til og matcher heller ikke informationerne, som Niklas Liljebäck skriver herover, da han jo skriver They are all offspring from wild caught Russian birds originating from a area north of the Ural mountains. Hvis der er Blisgås i generne på 2k fuglen, så er det vist ikke noget der har rod i Projekt Fjellgås!
Andre eksempler på 2k fuglens kraftige bugtegninger ses på Hanne Tøttrups billeder i DOFbasen her og her samt på Carsten Andersens foto her.
35 sekunders video af den Bornholmske flok ses her
Tja, skal man nu være den første, der kommenterer dette oplæg. For dem der ikke kender mig kan jeg oplyse, at jeg er feltornitolog, har set på fugle siden 1965 og har været medlem af DOF kontinuerligt siden 1969.
Diskussionen kommer måske for sent, da denne debat burde være startet for 30 år siden, men et ordsprog siger jo "at det er aldrig for sent".
Der har generelt været "set ned" på mange ornitologer, enten fordi man kører efter sjældne fugle, artsjægere, Bird Race etc, og DOF har gjort sig til "dommer" for, hvad der er legalt indenfor ornitologien og hvordan man skal se på fugle. I slipstrømmen af alt dette har feltornitologerne dannet sig deres eget netværk, grupper, Netfugl, osv - og det ligger lidt i luften, at feltornitologerne er en gruppe, der lidt efter lidt siver ud af DOF. Det er en meget kedelig udvikling.
Man skal ikke glemme, at det er feltornitologerne der langt hen ad vejen er bidragsydere i f.eks DOF-Basen - tænk tanken, hvis der ikke blev indtastet noget som helst fordi feltfolket dannede deres alternative obsbase.
Fuglestationerne har ikke fået den focus, som de er berettiget til. Det gælder ikke kun DOF´s egne stationer, men også stationer i privat regi (jeg selv relaterer til Rørvig Fuglestation). Officielle stationer og private do har været relativt nedprioriteret i mange år - ja Blåvand og Skagen - for at nævne Danmarks bedste lokaliteter - har været lukket ned i en årrække. Det er noget rigtigt skidt.
I dag har feltfolket ikke noget reelt forum i DOF, men det findes heldigvis andre steder - f.eks Netfugl.dk, grupper på Facebook etc..
DOF bliver nødsaget til at sadle om, hvis man ønsker at give folket mere opmærksomhed. Pandion.dk gør det ikke alene.
1: Der skal skabes et forum, hvor ordet er frit for alle feltornitologer - en reel konkurrent til Netfugl, hvis det er det man ønsker - plads til diskussioner af enhver art, feltbestemmelse, rejser, lokaliteter, konkurrencer, hit-lister, Bird Race, artsjægere og alt det, der ikke klinger godt i ørene på DOF´s videnskabelige medarbejde. Ikke alle i foreningen er lige akademisk egnede, eller analytiske.
2: Fuglestationsarbejdet må opprioriteres, flere penge, nye net, flere efterårslejre, få nogen af de gamle 68´ere til at uddanne de nye unge, gi´ dem noget løn, hvis ingen gider bide på krogen, så må lønnen op.
3: DOFT - tja, hvornår har en amatørornitolog sidst gidet indsende en afhandling? Nej, vel. Danmark har i 100-vis af dygtige feltornitologer, der kunne skrive oceaner af fede artikler om fuglene - men ingen gider. Har man gjort sig tanken om hvorfor?
4: Tja, nu skal vi jo igen i gang med Atlas, ikke. Tænk tanken, hvis ikke feltornitologerne gad være med !
Erik, tak. Det er lige netop den slags indlæg, vi kan bruge til noget. Vi vil gerne både have konkrete forslag og en ide om, hvordan feltfolket har det med DOF. Personligt er jeg ikke enig med dig, men heller ikke uenig, og det skal i hvert fald ikke skille os ad. Jeg kan sagtens genkende meget af det, du skriver, men jeg håber, at det er anderledes i dag, eller at vi i hvert fald forsøger at finde en vej, som er bred nok til, at de fleste har lyst til at være med. Jeg svarer ikke på alle indlæg, og det er formentlig også for tidligt at blande sig i diskussionen, så dette er egentlig også bare en glad tak for, at du har reageret med det første indlæg.
/Ole
Mads Elley skriver fredag 23. august 2013 kl. 17.13
Selv om Erik kom mig lidt i forkøbet, må jeg give mit besyv med.
Jeg blev også medlem af foreningen i 1969 og har været det siden. Aktivitetsniveauet har været svingende gennem årene men ret højt igen de seneste 7-8 år.
I rejser spørgsmålet om ”…feltornitologerne trives i DOF.” Det siger vel det hele, at der har været en arbejdsgruppe i næsten et år, inden man fortæller om det…
Det er min opfattelse, at foreningen har skiftet karakter hen over årene. Jeg husker mine første år i foreningen for de studielejre (som det den gang kaldtes) jeg var med på, hvor mere erfarne tog de nye i hånden og sagde ”Kom her, så skal jeg vise dig…” Jeg mindes også med glæde det for mange år siden hedengangne blad ”Feltornitologen”. Skrevet af medlemmerne for medlemmerne. ”Fugle og Natur” opfatter jeg som foreningens blad, hvor FO var medlemmernes. Pandion har ikke fanget mig. Er der lavet en undersøgelse af, hvor mange af medlemmerne der regelmæssigt læser Pandion? Eller af hvor mange af medlemmerne, der egentlig opfatter Pandion som et fremskridt?
Det er lykkedes DOF at blive opfattet som en mere seriøs deltager i den naturpolitiske debat herhjemme. Det er uden tvivl et resultat af, at foreningen i dag har en mere akademisk profil end tidligere. Foreningen har også et stort internationalt engagement. Begge dele er absolut positive.
Problemet er, at det (måske?) er sket på bekostning af engagementet i medlemmerne. Jeg er enig med Erik i, at det er et stort tilbageskridt, at fuglestationerne har så trange kår. Det er også trist, at der er så få ungdomsmedlemmer. Men hånden på hjertet, er det børnene eller foreningen, der er galt på den? Jeg ved godt, at Mette og andre forsøger at arrangerer ungdomslejre, desværre med ringe tilslutning. Hvad med at lave tilsvarende arrangementer for alle interesserede? Så kunne nye netop opleve at blive taget ved hånden, som tidligere nævnt. Den bedste måde at fastholde nye medlemmer på er jo at sikre, at de føler sig som en del af flokken.
Det eneste af den karakter er vel det årlige felttræf, som jeg synes er noget af det mest positive, DOF arrangerer for medlemmerne. Det er karakteristisk, at nye tiltag i felten opstår udenfor DOF (netfugl.dk, club 300, Skagen Fuglefestival, Feltornitologiens Bevarelse FOB, der er sikkert flere eksempler). Men eksistensen af disse viser jo netop, at der er et ønske/behov, som vores forening ikke tilgodeser.
Det handler om at finde den rette balance mellem den akademiske linje, som sikrer foreningen troværdighed, og medlemmernes ønsker om en aktiv forening i felten. I øjeblikket er balancen nok forskubbet en del i den akademiske retning. Hvis fuglestationerne har trange kår og det kniber med midler til ungdomsarbejdet, er det jo et resultat af en prioritering. Bruger DOF i dag flere penge på administrative medarbejdere end på feltarbejdet? (Svaret kender jeg ikke.)
Er jeg den eneste, der har taget mig selv i at overveje, hvorfor jeg egentlig er medlem? Heldigvis har jeg hidtil kunnet finde et tilfredsstillende svar. Men hvis foreningen skal fastholde det høje medlemstal på længere sigt, er det nok værd at spørge sig selv om DOF skal være medlemmernes forening eller en medlemsfinancieret filial af Københavns Universitet. Jeg håber vi finder den rette balance.
Vi ses derude
ME
Undskyld ordvalget, men er diskussionen ikke allerede ved at være lidt ”akademisk”? Erik og Mads ønsker bedre vilkår for feltornitologerne – men så må man også selv bidrage til foreningsarbejdet (det håber jeg selvfølgelig at i allerede gør).
Erik vil gerne opprioritere fuglestationer og ungdomsarbejde og Mads stiller spørgsmål værdien af foreningens akademiske(= videnskabelige) arbejde. I virkeligheden to sider af samme sag. For at der kan bruges flere penge på fuglestationerne og uddannelsen af nye unge feltfolk, skal der være penge i kassen. For at der kan komme penge i kassen skal der (foruden mange velbetalende medlemmer) være mulighed for at skaffe ekstern finansiering. Og det kommer der kun via solidt fagligt arbejde – takket være især feltornitologernes ihærdige arbejde.
Som jeg har forstået det, så ønsker DOF inderligt at opprioritere fuglestationsarbejdet – men uanset hvordan man vender og drejer det, så er der ikke økonomi til andet, i den lille forening som DOF trods alt er, end at honorere fuglestationsarbejdet symbolsk. At have faciliteter til rådighed og at drive en fuglestation koster, uanset om man er ejer eller ej.
Det nytter derfor ikke at spille fornærmet og melde sig ud af foreningen – det gør ikke arbejdet for fuglesagen og dermed feltornitologerne nemmere. DOF har forsøgt at skabe økonomi i foreningen, ved at gøre sig til en bred folkelig forening, for derved også at kunne tilgodese feltornitologerne og –bisserne. Derfor kan kun opfordres til at støtte op omkring DOF’s faglige arbejde, og i øvrigt at søge indflydelse gennem engageret deltagelse i foreningsarbejdet. At melde sig ud gavner ikke fuglesagen i længden.
Derfor, på med handsken og kast jer ind i kampen :-)
HE
Du godeste, jeg har været medlem af DOF i mere end 25 år... Selv om jeg ikke lige er twitcher, er jeg immervæk feltornitolog om en hals og misbruger enhver lejlighed til at kigge på fugle, ligesom jeg gerne leder offentlige fugleture.
Jeg er enormt stolt af at være medlem af en forening, hvor det faglige niveau er så højt, at det kan veksles til en kæmpestor politisk indflydelse, som kommer fuglene til gavn. DOF handler om fugle, men fordi fagligheden er så høj, drypper det også på insekter, planter og den danske natur generelt. DOF er min forening og jeg praler gerne med at være doffer!
i disse www-tider forventer jeg imidlertid ikke, at DOF skal sidde for bordenden overalt, hvor feltornitologer befinder sig. Det er fantastisk med de nye og sjove initiativer, som opstår i tide og utide. Private initiativer giver nemlig en dynamik, som større organisationer aldrig vil kunne matche, og set fra min obs-post synes jeg, at DOF har omfavnet disse initiativer på en særdeles professionel måde - fx ved at linke til netfugls billeder etc.
mange (i øvrigt bitre, men det på grund af manglende fugle!) hilsner
DD
Jørgen Munck skriver søndag 25. august 2013 kl. 11.38
Jeg ønsker bare at DOF kan finde ud af, at videregive oplysningerne de af og til modtager om en evt. sjælden fugl, til de rette kanaler ex. "Birdalarm", men det går gang på gang galt. SUK!!
Jeg er helt enig med Morten DD Hansens betragtninger.
Men jeg savner også noget fra DOF:
For ikke så mange år tilbage havde vi Fugle i Felten, som var spændende og berigende. Specielt artiklerne om svære bestemmelser af almindelige og bemærkelsesværdige (ikke sjældne) arter. Specielt husker jeg KMO’s om bestemmelse af hav- og fjordterne samt RSN’s om tredækker. I dag har vi Pandion, som er blevet lidt for pæn og lidt for tam.
Jeg savner også en samlet database over alle de gode artikler om feltbestemmelse, som de to ovennævnte, og lokaliteter, der har været i tidens løb. Er man ny eller ikke har fået gemt alle de gamle blade, så er der her en guldgrube, som venter på at blive åbnet. Det behøver ikke være i smukt Pandion-design, men blot et bibliotek af pdf-dokumenter.
Jeg vil også anbefale, at udvalget i det videre arbejde har fokus på, at felt-folket er en broget skare. De nye og kommende kuglekiggere (uanset alder), de hårde bisser og den store mellemgruppe, som jeg selv tilhører. Jeg vil anbefale, at man især har fokus på den første gruppe. Ture er her god indgang, men en mere systematisk mentor-ordning kunne hjælpe nogen. En anden ide er en web-baseret opslagstavle med invitationer til hurtige, spontane fugleture i lokalområdet eller længere ture til specielle fugle/lokaliteter.
Tak for de indlæg, der er kommet indtil nu. Det er spændende og lærerigt at læse, hvad I skriver.
Her blot en enkelt kommentar, som lige så meget er en oplysning. Vi er selvfølgelig med på i taskforcen, at feltfolket er en broget skare, men vi forsøger at operere med tre grupper, nogenlunde som Martin her foreslår.
Mange feltfolk laver så meget frivilligt arbejde, at de nogle gange er i den ene kategori, andre gange i en anden, så vi skal snarere tale om forskellige former for feltornitologi, som medlemmer kan ønske sig at få dækket i DOF.
En velkommen og nødvendig debat, som jeg gerne giver nogle bidrag til.
I min opfattelse af DOF er jeg meget enig med DD og Henning. Jeg mener, at DOF gennem alle de år, jeg har været medlem (snart 50! Jeg blev indmeldt i 1965.) har stået for en kæmpe feltornitologisk indsats. For blot at nævne nogle af de store ting: Atlas- og Caretaker-projekterne, DOF-basen, DOF-call/Bird Alarm… DOF styrke har altid været, at man har kunnet engagere et stort antal af medlemmerne og forbinde deres arbejde med det videnskabelige og naturpolitiske.
Jeg opfatter mig selv som aktiv feltornitolog. Mine interesser ligger først og fremmest inden for dette felt, selv om jeg også er involveret i naturpolitisk arbejde for DOF.
Selv om der er grund til at rose DOF, skal det også siges, at der har været svipsere, og at der er plads til forbedringer. Derfor nogle forslag:
Udgivelser.
Jeg savner Fugle i Felten, som når det var bedst leverede fantastisk stof til aktive feltornitologer på alle niveauer. Artikler om bestemmelse, lokaliteter, udvalgte fuglearters forekomst, rejsebeskrivelser osv. Jeg mener, at DOFs udgivelsespolitik først og fremmest skal være rettet mod de aktive medlemmer. Dette lever hverken Fugle og Natur eller Pandion op til. Hvorfor skal 1/3 af Fugle og Natur være fyldt med arrangementer, som de fleste alligevel finder på nettet? Jeg vil foreslå, at man omlægger bladet i mere feltornitologisk retning og lægger de bedste af Pandions artikler ind her sammen med stofområder fra Fugle i Felten, som ikke længere bliver dækket. Skal arrangementerne med, så kort dem ned, og læg det ind som et indstik (som DN har gjort det).
Jeg har stor hang til mere videnskabelige artikler og glæder mig stadig til at få det næste nummer af DOFT. Nogle gange lægger jeg det hurtigt til side, andre gange er der spændende artikler og nogle gange er der fantastiske temanumre. Bladet har forandret sig meget gennem årene, men meget af det stof, der tidligere blev skrevet af almindelige ornitologer i DOFT og FO, ligger nu på diverse hjemmesider. Jeg er stor tilhænger af grundige lokalitetsartikler skrevet på baggrund af grundigt feltarbejde. Det var der masser af i DOFT og FO i 60- og 70-erne, men den slags er der åbenbart ikke ret mange der gider skrive mere. Måske man kunne få nogen i gang med det?
Feltornitologen var et fantastisk blad for sin tid, men ville slet ikke fungere i dag.
Det bedste, der er sket på udgivelsesfronten inden for de seneste er Fugleåret. Bliv ved med at udgive og forbedre det.
Fuglestationerne.
Trænger til en opkvalificering. Ikke mindst nu, hvor Skagen Fuglestation åbenbart får lokaler og får brug for et ordentligt skub. En begyndelse var, at overnatningsprisen igen blev sat ned. Fuglestationerne (i hvert fald Blåvand, som jeg har bedst kendskab til) er stadig et godt samlingspunkt for de (alt for få) unge medlemmer.
Se i øvrigt Eriks forslag.
Feltudvalget.
DOFs feltudvalg har gennem årene lavet en række gode arrangementer. Ikke mindst det årlige felttræf i efterårsferien, som er et super samlingspunkt for mange aktive feltornitologer. Der har også været svipsere imellem, fordi fokus i høj grad bliver lagt på hits. Det seneste Vandsangertræf i samarbejde med Club300 har vi ikke hørt meget fra – måske af gode grunde?
Jeg ved godt, at mange deltager netop fordi der lægges vægt på hits, men kunne man ikke overveje at lave andre typer træf, hvor vægten bliver lagt på andre sider af feltornitologien: Koordinerede trækfugletællinger, grundige registreringer af rastende fugle i et mere begrænset område. En lang række af vore mindre øers fugleforekomster er stadig dårligt kendt. Ville det være helt utænkeligt, at placere et træf på Sejrø, Ærø eller …? Formålet skulle ud over det sociale naturligvis være at skaffe ny viden om fuglenes forekomst i Danmark. Når nogle henviser begejstret til ungdommens lejre, så var det jo netop den type arrangementer, hvor man lærte at lave grundigt feltornitologisk arbejde. Og det burde vel også være en del af et feltudvalgs arbejde.
Tårnenes dag, Vinterbirdrace, Skagen Fuglefestival m.m.
Den slags arrangementer springer jævnligt frem. De er fantastiske – gerne meget mere af den slags både fra enkeltmedlemmer, lokalafdelinger og mere centralt fra. Giver gode oplevelser for dem, der deltager, og gode muligheder for socialt samvær.
DOF-basen.
Skal blot nævnes her, fordi den er det bedste bidrag til feltornitologien. Fantastisk både til at opdatere sig på, hvad der er set, og til at bearbejde materiale. Tænk på, hvor meget tid der spares for dem, der laver rapporter, opdateringer, artsanalyser m.m. Og som flittig indtaster, som jeg, er det fantastisk motiverende, at der hyppigt kommer glad respons fra både kendte og ukendte fuglekiggere. Så sørg for, at de aktive feltornitologer fortsat har lyst til at indtaste i basen.
Tak for det fine initiativ omkring at en rundspørge hos feltornitologerne.
Personligt savner jeg Fugleifelten, der igennem alle årene holdt en rigtig flot standard. Bladets afløser, Pandion, er en rigtig god hjemmeside, men den rammer efter min mening ikke den samme målgruppe. Stoffet er anderledes og features som portrætter af danske birdere, bestemmelsesartikler for nørder, finderberetninger, rejse-historier, gættequizzer osv døde med bladet.
Når taskforce vælger at lancere denne survey på netfugl, er det vel fordi netfugl nu er feltornitologernes sidste bastion (og med feltornitologerne mener jeg hypernørderne, der går op i sjældne fugle, forekomster, billeder og lister.
Netfugl er også min absolut primære kilde og et uvurderligt værktøj i mit arbejde for DOF. Hvor skulle jeg ellers finde det rigtige billede til min artikel? Eller telefonnummeret på den fotograf, der har taget det? Hvor skulle vi ellers kunne lave en tilmeldingsformular til DOFs felttræf? Hvor skulle vi ellers føre lister ifm konkurrencer? osvosv.
Netfugls drivkraft er tre mand, der arbejdet frivilligt - med et tilskud fra DOF. Et KÆMPE arbejde, der nok er mere ressourcekrævende end nogen af os, kan forestille os.
Jeg er interesseret i at høre, om DOF har overvejet hvad der vil ske, hvis folkene bag netfugl en dag ikke orker mere?
Kloge ord fra Morten der som sædvanlig i beskeden diplomatisk og i bedste mening stil formår at udtrykke nogle gode intentioner (jeg kender Morten som en flink óg virkelig reel birder).
Jeg tror ikke at "namedropping" aka "jeg har været medlem af DOF i 100-år" nødvendigvis er vejen frem. Al respekt for engagemntet - misforstå mig ikke - men vejen frem kender ingen, og erfaring i baggagen er god men ikke nødvendigvis progressiv!
Personligt forstår jeg egentlig ikke DOFs taskforce... Pt er der er usædvanlig god fokus på s.k feltornitologer. Også selv om jeg pt ikke er aktiv i den danske felt, har jeg en feltornitologisk historie i DK, og på et tidsunkt vil jeg igen rende rundt i agurkmarkerne - håber jeg.
Jeg er fra en generation hvor det at se på fugle i provinsen var en røv i Rusland.
Hvorfor denne taskforce? var det club300.dks opståen (som bestemt ikke var uventet)?
Ingen grund til panik i DOF - mener jeg. Der er plads nok! M.a.o. hilser jeg ethvert "feltornitologisk" initiativ velkomment, og mener egentlig at DOF m.fl. skal tage det med stout ro, og hilse feltornitologiske initiativer velkommen uanset umiddelbart foreningsmæssigt regi. Dem jeg kender fra club300 er OGSÅ flittige enddog aktive DOFere.
Det er korrekt at med 13.000 DOFere sigtes mere bredt, men koldt vandt i blodet...er man reelt fugleinteresseret er DOF ikke en ukendt størrelse. Interesser som det at kigge på fugle er en proces som løbende forvandles og tilpasses, men hensigten og de gode formål forvandles ikke trods færre juvenile DOFere. Jeg tror DOF og andre interesseorganisationer må tilpasse sig en samfundsmæssig udvikling som løber stærkt.
Der er nævnt fuglestationerne... Uanset de gode intentioner er jeg ikke 100% på at flere midler skaber resultatet. hverken FaceBook eller Twitter skaffer nye medlemmer og glubende interesserede fuglekiggere. Dermed ikke sagt at vi ikke skal modtage nye fugleinteressserde med kyshånd - blot skubbe lidt til vores forventninger.
Mht fuglestationerne er jeg enig. Det er en utrolig vital del af fuglearbejdet. i det mindste bør der gives støtte til dem som gider drive værket, for det er pt en vigtig bastion.
Om fugle i felten eller andre griflerier kan andre noget som helst tvivler jeg på. DOFT er korrekt et seriøst foretagende, og at antage en vis konsensus og videnskabelig retning er helt ok. M.a.o. mener jeg IKKE at DOF er blevet for de boglige og for "videnskabelig" - overhovedet ikke. Fakta er guld!
Fugle i felten havde sin storhedstid, og jeg er ikke sikker på at en nostalgisk retro vil gøre noget som helst. verden har flyttet sig - også blandt ornitologerne.
Så egentlig forstår jeg ikke denne taskforce - feltornitologerne har aldrig haft bedre vilkår og kommunikationsmedier. Lorten er begravet andetsteds, og måske uden for vores rækkevidde - brug de redskaber vi har og støt dem, f.eks vores fuglestationer!
M.a.o. Jeg fatter ikke en skid af denne taskforce.
Netfugl er guld værd, og må bestå OG støttes bedst muligt , men hvis ikke... er der sikkert andre gode initiativer i henhold til gængse interesse.
Jeg tror en fed tommelfinger på pulsen og lydhørhed for nye initiativer er vejen frem. Er der liv - er der håb!
Hermed en fortsættelse af mit indlæg, (som nogen nok synes er rigeligt langt i forvejen ).
Morten nævner Netfugl, som jeg slet ikke tænkte på, da det jo ikke rigtig er en DOF-ting, og så alligevel. Netfugl er guld værd! Det her man finder billederne, bliver opdateret på feltkendetegn, som man slet ikke vidste eksisterede m.m. Det er glædeligt at høre, at DOF bidrager økonomisk, selv om det måske er symbolsk. Det vidste jeg faktisk ikke. Bliv ved med det og bliv ved med at forbedre sitet.
Men mit ærinde i denne 2. skriverunde er et andet:
I skriver fra task-forcen, at I arbejder med en forholdsvis bred definition af en feltornitolog. Men I fortæller ikke noget om, hvordan bred. I et indlæg nævnes en opdeling, der går på erfaring. En anden definition strejfes i andre indlæg f.eks. Mortens. Jeg mener, at det må være ret vigtigt for processen at være klar på, hvem det er vi snakker om. Derfor et bud på en anden opdeling. For at fremme forståelsen kan vi jo tage to yderpunkter:
- Der er den hit-orienterede feltornitolog, lad os kalde ham X-nørden. Han er kun interesseret i et se fugle, der er nye på hans mange lister (DK, VP, årsarter, matrikel…). Han er meget i felten for selv at finde fuglene, og han lægger altid sine ture efter at kunne tilføje nye arter til listerne. Han er vildt begejstret, når han ser nye arter, og især når han selv finder dem. Han interesserer sig voldsomt for sjældne fugles kendetegn, men han har store problemer med at kende forskel på en Sortkrage og en 1k Råge. Han bidrager via sin ihærdighed til vores viden om sjældne fugles forekomst.
- Den optællings-orienterede feltornitolog, lad os kalde hende Lokal-nørden. Hun er kun interesseret i de fugle, der er på en enkelt lokal lokalitet. Hun tager til denne lokalitet i tide og utide, og hun ved alt om alle arters forekomst på lokaliteten. Sjældne fugle er velkomne men betragtes på lige fod med de almindelige. Hun bliver voldsomt begejstret, når hun opdager noget nyt om fuglene på lokaliteten, f.eks. når hun ser en husskade, som ellers aldrig forekommer der. Hun har et godt kendskab til alle de almindelige danske fugle, men har store problemer med at kende forskel på en Dværgryle og en Rødhalset Ryle. Hun bidrager via sin ihærdighed til vores viden om de almindelige fugles forekomst.
- Fælles for de to er, at de har et stort aktivitetsniveau i naturen, og sætter stor pris på selv eller sammen med andre at finde fuglene. Helt uden for feltornitologernes rækker findes så Samleren, som også går voldsomt op i sine lister, men kun kører ud, når andre har fundet en art, der er ny for ham.
(Valget af han/hun er helt tilfældig og kan ombyttes efter behov.)
De fleste feltornitologer befinder sig et sted imellem disse to yderpositioner. Mange af os flytter os endda imellem dem – nogen dage mest det ene, nogen dage mest det andet. Men vi hælder nok alle mest til den ene eller den anden side. Nogle få er så heldige, at de bor et sted, hvor de kan være begge dele.
Det der er interessant i DOF-sammenhæng er, at der skal være plads til begge typer, og de begge skal tilgodeses via foreningens aktiviteter og udgivelser. Og diskussionen er vel bl.a., hvordan prioriteringerne skal være. Derfor vil det være uhyre vigtigt, at man i processen sikrer sig tilbagemeldinger fra de forskellige typer af feltornitologer.
DOFs store projekter er i høj grad rettet mod lokal-nørderne (Atlas, Caretaker, Punkttællinger…), og det er da også oftest blandt x-nørderne man hører utilfredshed med foreningen. Jeg mener dog også, at mange aktiviteter har været til stor gavn for eller direkte rettet mod dem: DOF-call/Birdalarm, Feltudvalgets arrangementer, DOF-basen (som dog tilgodeser alle), Fugle i Felten, Fugleåret…
I forslagene i mit første indlæg, mener jeg at være kommet med nogle enkle bud på, hvordan begge grupper kan tilgodeses. Mange andre er sikkert tænkt. Kom frem med dem!
Hej Michael.
Tak for de pæne ord - lige eet (nej to) spørgsmål:
Er taskforcen ikke et forsøg på NETOP at sætte fingeren på pulsen, som du efterspørger? (måske det er initiativtagerne og ikke dig, der i virkeligheden skal svare på dette spørgsmål).'
Og hvad er de gyldne alternativer, hvis folkene bag netfugl ikke kan overskue projektet længere?
Der sidder et par tusind ornitologer derude, der tager DKs(verdens?) bedste galleri, bedste fugle-nyheds-,billede- og listeside for givet. Tænk fremad og antag at der ikke nødvendigvis er arvtagere, der orker det kæmpemæssige frivillige arbejde, der følger med. MWA ser alternativer, jeg kan ikke pt. Kom nu på banen.
Jeg tror en klassisk fejl er når man prøver at sætte folk/interessegrupper/ornitologer i bås! Måske gør det processen nemmere (hvorfor? statistisk betragtet ja, men ellers ikke). JEG vil ihvertfald nødigt kategoriseres som enten-eller. Jeg tror på at man skal prøve sig frem og give tingene tid.
Mht Netfugl, mener jeg blot at indtil videre har projekt Netfugl kørt fint og fremragende i mange år. Er der krise? Og hvis - skal jeg være den første til at lufte min begejstring. Jeg mener blot - at HVIS ingen gider Netfugl, hvilket højere magter må forbyde, så er der sikkert en grund til det. OG HVIS det er tilfældet må en manglende opbakning til netfugl forårsage dette. Ja, undskyld det vat et diffust svar, men jeg mener reelt at pt findes ingen bedre alternativer i dansk feltornitologisk virksomhed end Netfugl - og dagligt, når jeg har lejlighed til det, er Netfugl mit førstevalg, når jeg skal opdateres.
Helt enig med dig i, at erfaring i en debat som denne ikke betyder noget som helst. Det handler om, hvad den enkelte feltornitolog har brug for - så lad os få flere på banen også de unge. Det er dem, der skal bære tingene videre.
Det ville også være dejligt, hvis du havde ret m.h.t. opdeling af folk. Men hvis jeg skal forstå task-forcens eksistens, så er den vel netop lavet, fordi nogle feltornitologer ikke føler sig tilgodeset i foreningen (jeg kender et par stykker af slagsen), og så må det være væsentlig at være klar på, hvem det er vi snakker om og vil lave tilbud til.
Ok :) jeg kan ikke anbringes i opdelingen/sættes i bås. Egentlig kan jeg velsagtens ikke udtale mig på dk ornitologernes vegne eller også er mit indlæg for klassisk MWA.
Jeg forstår hvad du mener, men forstår stadig ikke taskforcens formål¨, men glæder mig til at læse videre indlæg. Ordet er hermed videregivet til de unge og dem som måtte se sig forbigået i DOF :)
Når DOF nedsætter en/et task force, viser det blot, at de tager deres position alvorligt. Alt for alvorligt, men samtidigt ikke seriøst nok.
Alt for alvorligt, fordi man ikke kan acceptere, at der sker noget i den danske fugleverden, uden at det sker med DOFs velsignelse. Eller som Morten DD skriver: ”...forventer jeg imidlertid ikke, at DOF skal sidde for bordenden overalt, hvor feltornitologer befinder sig”.
Men ikke seriøst nok! I Fuglenes Hus, er der åbenbart én af de utroligt mange ikke-fuglekiggende kommunikationsmedarbejdere, der har lanceret ordet ”task force”. Ordet signalerer både handling og hurtighed. Vi får dog først kendskab til dette ”task force” næsten et år efter dets oprettelse. Og de mest feltorienterede, der name-droppes i gruppen, var vist kun med til det første møde. Det synes jeg er en meget langsom måde at gøre ingenting på – og problematikken var oppe for tyve år siden.
Jeg synes, at man i DOFs ledelse skal lade Pandion fortsætte i sin nuværende form og acceptere, at der findes andre grupper, blogs og felttræf for de ekstreme feltnørder. Ikke alle gider læser Pandion. Det er ikke en tragedie, hvis en fuglekigger ikke er medlem. I Sverige døde SOF ikke, da club300 opstod.
ovenstående indlæg modereret af Netfugl kl. 8:41 30/8 2013
Meget god debat men.....
Nu er jeg først kommet ind og har læst den her til formiddag , men gad vide hvad der mere har stået i Tim's seneste indlæg i debatten ? , siden at man fra Netfugls side har følt sig nødsaget til at gå ind og fjerne noget af indlægget ?
Nu har jo som sagt ikke læst det , men det lugter lidt af censur ?
Morten , du har fuldstændig ret , jeg burde have skrevet det i en ny tråd for ikke at forstyrre denne tråd , det vil jeg selvfølgelig gøre en anden gang.
Men med det svar du har skrevet til mig , kan jeg jo kun konstatere at der er forskel på om hvad kan skrive , alt efter om man er Ansvarshavende redaktør på netfugl , eller bare en almindelig bruger af netfugl.
Vil kraftigt anbefale DOF, at bidrage med midler til driften af Netfugl.dk og alternativt mere mandskab. Det er muligt, at disse skal have et økonomisk bidrag, eller anden form for anerkendelse / hjælp. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der udarbejdes en handlingsplan for den videre drift, således at de nuværende personer ikke "smider håndklædet i ringen". Og hvad kommer der så bagefter?
De personer, som driver Netfugl.dk gør et kæmpearbejde for alle os, der "bare" er i felten.
Samtidigt kan DOF overveje, at overtage travellingbirder.com, som mange tidligere har været glade for - alternativt kan denne base sammenlægges / konverteres over i den nugældende i Netfugl.dk.
Tim - du skriver, at man ikke kan forvente at DOF sidder for bordenden overalt, hvor fuglefolket befinder sig. Jeg mener, at ambitionen for DOF må være at samle alle gode kræfter i foreningen. Der må også være et forum for alle aspekter indenfor ornitologien. Derfor må DOF skride til handling nu.
Vi kender alle situationen i Sverige nu - og de gamle nisser kan også huske debatten i England, der endte med en opsplitning. Den situation ønsker vi ikke i Danmark.
Fuglene - og ornitologerne - står sig bedst ved at stå samlet i én forening - nemlig Dansk Ornitologisk Forening.
Til gengæld er jeg ikke så bange for den situation, du lufter i dit første indlæg: Tænk hvis vi ikke gider indtaste i DOF-basen. Jeg mener lige nu, at denne situation er helt utænkelig. Simpelthen fordi DOF-basen er et fantastisk arbejdsredskab og et perfekt kommunikationsmiddel for sådan nogen som os. Feltornitologer har i al min tid (UPS! nu kom jeg alligevel til at bruge den, Michael) haft et enormt og forbilledligt behov for at fortælle de andre, hvad de har set - stort som småt. Og det tror jeg ikke lige forandrer sig. Og skulle der blive problemer, må vi jo tage den derfra til den tid.
Til Tim!
Jeg har under morgenens feltobs (se hvor mange hættemåger jeg så på basen!) bl.a. overvejet om jeg gider svare på dit indlæg, og har fundet ud af, at for mig er denne tråd vigtig, fordi den giver mig (og andre) mulighed for at lufte, hvad vi gerne vil med DOF. Jeg færdes ikke på de slidte gulve på Vesterbrogade, har aldrig siddet i lokalbestyrelse eller repræsentantskab. Så jeg har aldrig været tæt på beslutningsprocesser og ansatte, og har ikke været involveret i debatten for 20 år siden. Det skal jeg måske være glad for - skal man tro dit indlæg. Men helt ærligt! Du lyder lidt som nogle af mine gamle kolleger fra skolen: Det har vi prøvet for 20 år siden og det duede ikke, og ledelsen vil forøvrigt ikke være med til det, og de er også dumme!
Jeg ved ikke. om du mener det sådan. Men set fra mine bukser har den samme forening inden for de seneste lavet verdens måske bedste kommunikationssystem for fugleobs, allieret sig med verdens måske bedste fugle-site, gennemført omfattende feltprojekter. Indrømmet, det er svært at genkende, at det er den samme forening. Men er der noget galt, så må vi jo gøre noget ved det - det har jeg i al ærbødig hed gjort i mit første indlæg. Hvad synes du lige, vi skal.
Og selvfølgelig skal der være plads til alle initiativer. Jeg stor fan af de mange blogs m.m. f.eks. HHN og RSNs. Også Club 300 er velkommen, men for mig at se mangelr de stadig at vise, at de kan noget, som ikke burde kunne rummes i DOF.
Synd at dele af Tim`s indlæg er fjernet. Når man laver en task force må man jo regne med at der kommer en del kritik. Det er i den grad interessant, at nogle mener at Fuglenes hus er "overbefolket" i modsætning til fugle-stationerne, som mangler penge til personale. Og netop fugle-stationerne er nævnt i næsten hvert eneste indlæg. Min kommentar skal ikke regnes for et angreb på Dof, men når vi nu er i gang med denne task force er det vigtigt at alle "skeletter kommer ud af skabet".
Bedste hilsner
Michael
Noget af det som jeg er mest glad for ved DOF er, at foreningen har evnet at holde sammen på de danske ornitologer. I forhold til medlemstallet, skal man lede længe efter en forening, som har så stor indflydelse politisk.
Man skal ikke glemme at DOF investerer mange penge i fetlornitologien. Tag f.eks fugleåret, birdalarm og DOFbasen, super initiativer, der absolut ikke er billige i drift.
Så er der de ting, der er mere baseret på frivilligt arbejde. frvillig arbejdskraft er en grundsten i alle forneinger - og det er måske der, det er begyndt at knibe. FIF havde svært ved at finde skribenter (netfugl lige så), udvalgene ekskl.SU har svært ved finde arbejdsvilligt mandskab, fuglestationerne har svært ved at finde personale (trods bedre "løn" ift de gode gamle dage.
Denne tråd er måske et meget godt eksempel på feltornitologernes beskaffenhed - det er ikke mange af dem, der i felten lystigt annoncerer hvad de vil have fra deres forening , der orker komme med input i denne survey. Det er jo patetisk.
Men samtidigt er det måske en ting DOF kommer til at forholde sig til - eller være ligeglad med. At frivillig arbejdskraft ikke er, hvad det har været.
Jeg har siddet i forskellige udvalg under DOF i en del år nu (Undskyld til MWA igen), og det er spændende og sjovt, og der mangler aldrig noget mht forplejning osv.
Det er bare ikke sikkert at "symbolsk aflønning" er nok til at opretholde en landsdækkende - eller vel nærmere international - hjemmeside, - der samtidig er en vigtig reklamesøjle for DOF.
Jeg synes DOF gør det godt.
Jeg er meget begejstret for Dofbasen og Fugleåret. Alfa og omega for mig er dog naturligvis Netfugl. Det er her jeg får mine nyheder og holder mig ajour med fugleverdenen. Det er her jeg ser billederne af de fugle, som optager mig og det er her de interessante debatter er. Netfugl rummer det hele og tak for det!
Frank Desting skriver mandag 2. september 2013 kl. 02.44
Jeg er knap så begejstret for Netfugl mere, mange af siderne bliver ikke opdateret længere, ligesom Netfugl ikke svarer ved henvendelse på deres emailadresse,
Det kan godt være, at DOFbasen er rigtig god, og hvis succes-kriteriet er mange indtastninger, så går det jo godt - alle er glade.
MEN det skal alligevel nævnes, at vi er nogle som synes, at DOFbasen sagtens kunne være meget bedre. Værdien af de store datamængder forringes, hvis man ikke er i stand til at sikre kvaliteten!
Det er i mine øjne et stort problem, at der ikke er nogen regler, hvad angår lokalitets-navne og lokalitets-afgrænsninger. I virkeligheden har brugerne ingen muligheder for at orientere sig om, hvilket område et givent lokalitetsnavn dækker over. Og i masser af tilfælde er der tale om overlap / ulogiske opdelinger, eksempelvis i Vejlerne, hvor der i DOFbasen f.eks. både findes lokaliteten Vesløs Vejle, Arup Vejle og Vesløs/Arup Vejle. Et logisk system ville kun give mulighed for at indtaste på entydige lokaliteter, og man skulle kunne SE de konkrete grænser for lokaliteterne på et kort. Eller - måske endnu bedre - enhver indtastning skulle starte med, at man satte en knappenål på et digitalt kort på stedet, hvor observationerne er gjort (som i eBird).
Endvidere ville det gavne DOFbasen meget, hvis der fandtes en mulighed for opload via regneark, så data fra eksisterende gamle databaser (eksempelvis 100.000'er af observationer fra feltstationerne) ville kunne tilføjes. En sådan mulighed findes i eBird, hvor jeg personligt med ganske få tilretninger var i stand til at oploade et kæmpe datamateriale fra Mellemamerika.
Husk at netfugl ER en uafhængig hjemmeside (heraf det paradoksale i, at nogle håber, at DOF kan hjælpe til at bevare initiativet). Også paradoksalt for DOF, der sådan set kan være ligeglade om siden består eller ej, da den ikke er "deres", men på mange måder alligevel er vigtig for foreningsarbejdet.
Ønsker til Netfugl hører dermed som sådan ikke til i denne tråd.
mvh Morten
Thomas Nielsen skriver mandag 2. september 2013 kl. 14.37
DOF-basen er fin og et meget stort aktiv, men den skriger på at blive integreret med GIS (geografisk informationssystem). Som Jørgen Peter angiver, så er der fx mange lokaliteter, der optræder flere gange (Vestamager har en hel stribe lokalitetsnavne, fx).
Hvis nu den enkelte lokalitet blot var hægtet op på et kort, så det var observationens geografiske placering, og ikke hvilket stednavn fra en drop-down-menu, den var placeret på, så ville man ikke opleve ovenstående problem.
Hej.
Det er rigtigt. Der er brug for forbedringer vedr. lokaliteter på DOF-basen, som Jørgen Peter Keldsen nævner.
Der skal luges ud i sammenfaldende lokalitetsnavne.
Der skal være en mere præcis udpegning af lokaliteterne. I nogle tilfælde peger pilen ved søgning slet ikke på den rigtige lokalitet, i andre kun på en mindre del af lokaliteten.
En afgrænsning af i hvert fald de egentlige lokaliteter bør foretages. Dette er allerede sket med IBA-erne, så det må jo kunne lade sig gøre. Dette vil ganske vist være et stort arbejde, som vil kræve, at de lokale observatører inddrages meget. Mange af lokaliteterne bygger på de gamle lokaliteter fra før DOF-basens tid, og dengang blev der i hvert fald for Århus Amts vedkommende lavet kort, der viste arfgrænsningerne.
Når jeg skriver de egntlige lokaliteter, skyldes det, at der i DOF-basen også er en lang række ikke-lokaliteter, typisk i form af bynavne eller markområder. Disse skal stadig kunne rummes i basen, da en del obs sker på sådanne steder. Men her vil en afgrænsning vel være både vanskeligere og meget tiskrævende.
I praksis fungere DOF-basen dog udmærket i forhold til de store koordinerede optællinger, vi f.eks. laver ved Randers/Mariager Fjorde og Gudenåen, fordi vi her ved bearbejdninger kun bruger data fra de faste optællere og fra aftalte lokalitetsnavne. Problemet opstår primært, når fremmede gæster områderne - vi kender alle situationen med det samme hit, der er indtastet fra op til 5 forskellige lokaliteter.
Jeg kender ikke eBird, som JPK omtaler, men er ikke sikker på at en indtastning fra obsstedet er løsningen. Dels har vi allerede problemer med fugle, der bliver indtastet fra en lokalitet, men i virkeligheden opholder sig på nabolokaliteten. Dels fordi, det der er brug for i DOF-sammenhæng, ofte er samlede optællinger fra hele lokaliteter, som i virkeligheden er tal fra en række optællingspunkter.
Mens I har skrevet en masse gode indlæg, har der være weekendmøde i hb, og så var der lige et job, der skulle passes, før der nu har været luft i systemet til at læse alle indlæggene.
I får ikke konkrete svar på det hele, for jeg er blot en del af task forcen og hb, så min mening alene er alligevel ikke helt til at regne med, men ...
Det er tydeligt, at mange sukker over de 'gode gamle dage' med feltaktivitet omkring fuglestationerne, frivillige ekspertartikler i Feltornitologen og siden Fugle i Felten. Det er super. Det viser, at der er stor interesse for den slags. Vi skal bare finde nye måder, og det er også det, task forcen handler om.
Tiderne har ændret sig, og vi kan ikke vende tilbage. De frivillige feltartikler er måske forsvundet, fordi folk ikke længere har tid til den slags, men der kan også være mange andre forklaringer. En peger endda på, at Pandion er for pænt, og det er bestemt en risiko i også mange andre foreninger. Jeg har selv arbejdet i fagbevægelsen og oplevet, at professionelt ansatte skræmmer de frivillige væk med netop den professionalisme, de får deres løn for at levere. Det er jo ikke meningen, men et velkendt problem, og hvis vi er ramt af det i DOF, må vi finde ud af, hvordan vi overvinder det. Måske er det bare et spørgsmål om at justere lidt på nogle ting, så alle trives med dem.
Det er faktisk også noget i den retning, vi forsøger i task forcen med denne debat – altså at komme ud til medlemmerne, der hvor I er: I felten, hvor vi har været på Skagen, og nu på Netfugl. Nogle finder det så lidt mystisk, at vi først kommer nu. Nå, ja ... Det kan være rigtigt nok, men bedre sent end aldrig, vil jeg mene, og måske skaber vi lige nu en ny tradition for, hvordan vi kan arbejde sammen i DOF.
Det kan også være, at tiden bare er løbet fra interessen for at lave artikler om feltbestemmelser, og at feltfolkene, der før skrev den slags artikler, nu laver kurser eller mener, at der er kommet så mange fremragende bøger om feltbestemmelse, at der ikke længere er det samme behov. Vi har også fået nye muligheder for hurtigt at vise billeder af fugle, der er svære at bestemme, og at få direkte diskussioner på et højt fagligt niveau om bestemmelsen. Krisen for frivilligt stof har også ramt lokalafdelingerne.
Flere efterlyser en begrundelse for task forcen, og nogle skriver, at DOF ikke skal være bange for ikke at sidde med ved bordet altid.
Task forcen er ikke udtryk for nogen bekymring eller angst i centrale dele af DOF, men er, som vi har spillet ud, et udvalg, der skal undersøge, om feltornitologerne i DOF har det godt og trives med foreningen, eller der er behov for forandringer og forbedringer, som vi ikke allerede kender til. At det hedder en task force er blot et fancy udtryk for et hold af mennesker, der skal udføre en konkret opgave i løbet af forholdsvis kort tid til forskel fra et permanent udvalg. Om nogle år hedder det sikkert noget andet.
Og så til definitionerne, som optager en del. Ingen skal sættes i bås af den grund. Vi har valgt en meget bred definition, fordi vi gerne vil opfatte rigtig mange medlemmer af DOF som feltornitologer og tror, at mange vil være stolte af at se sig selv som feltornitologer.
Derfor er vi også nødt til at inddele feltornitologerne i nogle grupper. De fleste vil nok finde det rimeligt at antage, at feltfolk, der har stået i kulde og blæst på trækstederne i mange år og i det hele taget ser på fugle om en hals, som gjalt det livet – og det gør det for nogle – kan have andre forventninger om fx avanceret feltbestemmelse af fugle, end begynderen eller lejlighedsfeltbissen. Det skal altså ikke forstås sådan, at nogen hører til i lige netop en bestemt kategori, men at vi i task forcen skelner mellem tre niveauer af engagement og ekspertice. Et topniveau, et mellemniveau, og et lavere/begynderniveau – udelukkende for at kunne vurdere, om vi er på rette spor for flere forskellige niveauer af feltornitologi.
Skriv endelig videre … Jeres indlæg er guld værd, og vi har møde i task forcen i næste uge!
Niels Aagaard skriver torsdag 5. september 2013 kl. 21.48
Hvis I absolut skal bruge ordet taskforce hele tiden, vil I så ikke nok skrive det på korrekt dansk, nemlig i ét ord?
Indenfor musik afholder man masterclasses. Her kan virkelig dygtige musikere komme på kursus hos topmusikere.
Var det noget vi kunne bruge indenfor feltornitologi? Altså at folk med rigtig god felterfaring kunne komme på kursus hos landets top-birdere og lære endnu mere?
Ekspertkurser for de dygtige - den tager vi med. Jeg har mødt ideen før, og været med til i DOF Storstrøm at forsøge med en tysk ekspert i gæs. Desværre kom der kun ganske få. Behovet for uddannelse på et højt fagligt niveau findes helt sikkert også blandt feltfolket - og jeg ser forslaget som tæt 'beslægtet' med de efterlysninger, der har været om avanceret feltbestemmelse.
Vi skriver rapport i task forcen (undskyld det engelske ordvalg for dem, der ikke bryder sig om det, men sådan har vi skrevet i længere tid, og da jeg ikke er offentligt ansat, er jeg ikke forpligtet af retskrivningsordbogen) i oktober og tager stadig gerne imod indlæg i denne tråd indtil slutningen af den måned.
Men måske en aften i fuglenes hus med Lars Svensson om Heuglini-bestemmelse, noget om Kuhls, hvidskægget sanger eller een af de andre nye 'babyer'. Jeg ved at den slags har været lavet ifm Falsterbo bird show og Nordisk SU-møde, og at det har været SUPER fedt.
Men ville dem med "rigtig god felterfarning" mon komme, så det blev en succes?
En masterclass skal selvfølgelig annonceres, så folk er klar over, hvad den dækker. Det der arrangement med den tyske gåseekspert var i mit lokalområde, men annonceringen gav ikke indtryk af, at det var noget for andre end gåsenørder og bestemt ikke noget for folk, der var interesserede i fuglebestemmelse og det, der på nudansk hedder birding.
Ja, det er selvfølgelig et spørgsmål, om folk med god felterfaring kommer. Men hvorfor ikke prøve at lave det i forbindelse med et Felttræf?
Der er mange aspekter som kan inddrages for "feltornitologerne" - meget andet end blot morfologiske fjerdragter. Feltbisser har også god brug for at være godt klædt på (også "morfologisk"). Jeg tænker f.eks på avanceret klassifikationsproblematik (racer, arter og fremtidige desangående; der har vi f.eks en kapacitet som Jon Fjeldså siddende. Det kunne være afsindigt spændende), ID-bestemmelser i flere dimensioner bla. med inddragelse af både udseender, stemmer, biotoper etc for svære arter som f.eks de små gulbuge men også mange andre. Tilgangsvonkler til avanceret feltarbejde...hvorfor er der fuglefolk som finder flere SU-arter end andre, trækfugle - lad dog endelig nogle af vores fantastisk dygtige universitetsfolk komme på banen, og fortælle om hvor langt de er nået, og jvilke områder vedr trækfugle som pt er hot stuff. Hvad med et avanceret kursus/foredrag om billedbehandling; et hypervigtigt og brugbart emne som 100% kunne få folk af huse. Jeg kender en dygtig fotograf som har et foredrag om Lightroom parat. Etc
Venlig hilsen
Michael
Niels Aagaard skriver onsdag 18. september 2013 kl. 10.49
Jeg synes meget godt om ideen med elite-kurser/foredrag. Dage, hvor man går direkte til Pacific Loon, Stor Gulbenet Klire og Cretzschmar's Bunting. Uden at spille tiden med forskellen på Rødben og Sortklire.
Et stort problem er naturligvis at samle klientellet, de interesserede. Samt at finde specialisterne (som gerne må være en anelse pædagogiske ...).
Et rigtig godt trick er at annoncere kurserne i god tid og ISÆR at lægge dem regelmæssigt, så folk ved hvornår HVERT ÅR, der er kursus. Et løsrevet, "tilfældigt" (undskyld Klaus) vadefugle-kursus i Aalborg ("hvor KMO også kommer inde på bestemmelse af Sibirisk/Amerikansk Hjejle") trækker ikke mange udenbys feltfolk til.
Det skal være fast (fx: to gange om året, ét kursus første weekend i marts i en stor by eller en fuglestation med muligheder for overnatning + ét kursus i forbindelse med felttræf).
Bisserne skal vænnes til, at det her MÅ de ikke gå glip af - ligesom det så småt er blevet det med felttræffet.
Uden at ville promovere min gøren og laden vil jeg da lige nævne, at jeg gennem en årrække har kørt noget, der minder om disse "master-classes" for en kreds i det storkøbenhavnske område, som en videreførelse af FO-Hvidovre/DOF´s forgangne kursus i avanceret feltornitologi, ligesom specialkurser eller oplæg i f.eks. måger er blevet afholdt i det jyske samt på Felttræf.
Aalborg har 2 gange om året et feltornitologisk kursus, hvor jeg dog ikke vil nævne, at jeg "kommer ind på bestemmelse af Sibirisk/Amerikansk Hjejle", da eventuelle aktuelle sjældenheder spontant gennemgåes, hvis der skønnes at være chance for at se dem på den efterfølgende ekskursion:)