Meget spændende observation! Jeg har ikke selv set fuglen ved Kongeåslusen. Jeg har engang set en am. præstekrave på Galapagos, men dengang lignede det bare en ganske alm. stor præstekrave så det kan jeg ikke bruge til noget i forhold til denne fugl. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre en beretning fra finderen - hvordan, hvornår, hvorfor?
Billedet ligger under temaet "Førstegangsfund for Danmark", men er der nogen som har set svømmehuden mellem tærene eller hørt dens kald?
På de billeder jeg har set på hhv. Per Poulsens web og her på Netfugl er det svært for mig at se, hvorfor det absolut skulle være en Am. præstekrave. I de felthåndbøger jeg har på hylden er der kun afbildet gamle hanner i sommerdragt. Der er ingen tegninger af hunner i sommerdragt og da slet ikke 2k hunner. Når jeg ser de billeder der er online pt (mandag aften kl 22.20) så spørger jeg mig selv: Hvorfor er det ikke en 2k hun tundra?
Jeg håber at nogle af dem som har set den og har forstand på disse kræ kan hjælpe mig.
VH Per Kjær, Fanø
Jeg har just i sidste uge i New Jersey været i selskab med Amerikanske Præstekraver. Og efter at have kigget på Per Poulsen billeder synes jeg bestemt, at der er meget, der taler for en adult han Amerikansk Præstekrave.
Ingen supercillium, antydning af øjering og varm brun overside. Jeg synes også, at den virker mere kortnæbbet, hvilket forekom at være meget markant "overthere". Men billeder kan snyde lidt.
Jeg antager, at den almindelige præstekrave på billedet gælder en tundra-type - tidspunktet taget i betragtning - som skulle have mørkere overside, og derfor fremstår den mulige amerikaner markant mørkere.
Men det ville selvfølgelig være rart at høre fra finderne selv. Og specielt om fuglen er hørt.
Nu når vi har debatten om amr. kontra Stor præst, kunne det være rart at høre om lidt karakteristika i forh. til f.eks. denne store fra Netfugls egen billeddatabase:
http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=11314
Er fuglen sikkert bestemt til Amerikansk præstekrave - På DOFcall har den kun været meldt ud som en mulig amerikaner. Hvorfor kan det ikke være en afvigende tundrae-race af Stor Præstekrave?
Mange nysgerrige hilsner
Søren Skov
Lars Jensen skriver tirsdag 23. maj 2006 kl. 09.00
Følger spændt debatten og har dette link med superbilleder.
Desværre er SKr billede ret lille og det er derfor meget svært at skelne egentlige detaljer. Fotoforholdende var ikke for gode, men forhåbentlig dukker der snart flere fotos op. SKr, PHK og undertegnede opdagede fuglen klokken ca. 7.30-7.45. Den gik på en mark med 215 Store Præstekraver (og mange andre vadefugle). Jeg opdagede den på at den kun havde en antydning af lyst over de sorte øredækkere og derfor gjorde jeg opmærksom på den. Hurtigt begyndte vi at studse over andre karakteristika: En meget mættet, ret varm brun overside der gik igen på issen, et lille rundet hoved der var "trykket" mere ind mellem skuldrene i forhold til de Store Præstekraver og så var næbbet karakteristisk idet det var påfaldende kort samt højt ved basis. Vi fik nærmest indtryk af et "finkenæb" i formen. Næbbet var endvidere overvejende mørkt i indtrykket og med en uskarp overgang til lysere orangegullig basis. Brystbåndet var smalt i hele sin længde, kun med en svag udbulning ved vingeknoen, hvilket illustreres godt på dette billede. På intet tidspunkt så vi en markant udbulning, men når den strakte hals blev det bredere i hele længden, men faldt hurtigt på plads til igen at være smalt. Derfor er jeg ret skeptisk overfor om hvor vidt at PPOs billeder vitterligt er den aktuelle fugl, desværre.
Proportionsmæssigt var den også anderledes idet den var påfaldende Lille Præstekrave agtig snarere end Stor Præstekrave. Det lille rundede hoved mod en ganske langstrakt krop var således iøjnefaldende. I direkte sammenligning med Store Præstekraver var hovedet lille i forhold til kroppen hvor hovedet på de Store Præstekraver virker forholdsvist stort i forhold til kroppen. Endvidere vurderede vi fuglens størrelse til at være 8-10% mindre end de Store Præstekraver, hvorfor fuglen altså virkede ret påfaldende mindre.
ABK har tilsendt mig en række billeder som han tog om aftenen på vaden af en fugl som jeg er helt overbevist om er den samme. Disse billeder viser proportionerne rigtig fint og jeg ser frem til at de bliver lagt i galleriet. Jeg er af den holdning at vi har set hvad forholdene bød vi kunne se og dermed er fuglen så god som den kan blive.
Sammmenligningsgrundlaget var helt optimalt med de 215 omgivende Store Præstekraver, hvor variationerne kunne studeres direkte. Bl.a. varierede brystbåndene meget, mens hovedtegningerne var mere konstante. Det lyse felt over øredækfjerene sås som en hvid streg som en tydelig karakter. Dog så vi en enkelt fugl der tilsyneladende helt manglede hvidt, samt 2 andre der havde begrænsede felter. Disse afveg dog hverken proportionsmæssigt, størrelsesmæssigt eller næbmæssigt og på alle Store Præstekraver var næbbet påfaldende orange med en skarpt afgrænset sort spids.
Klokken 13.20 lettede fuglen sammen med vistnok 5 Store Præstekraver. Desværre hørte vi ikke et amerikansk præstekrave kald. Kun et Stor Præstekrave kald fra en af fuglene i flokken...
Jeg kan kun opfordre til at prøve at opsøge fuglen, hvis man har interesse og mulighed for det. Det ville være fedt med så meget dokumentation som muligt.
Der er også taget videooptagelser af fuglen og det ser jeg også meget frem til at høre nærmere om.
Bedste hilsener
HHN
Jeg er lidt ked af at jeg udtrykte skepsis vedr. PPOs billeder. Jeg vil ikke udelukke at der kan ske en kraftig udbulning af brystbåndet ved hvil og gennem snak med observatører fra gårsdagen lyder det til at være samme fugl som vi så. Bl.a. sås samme næb og brysttegning som vi så (udover de øvrige karakteter). Glem venligst derfor min skeptiske bemærkning vedr. PPOs billeder.
Bedste hilsener
HHN
Hej HHN
du skriver at I fik indtryk af et "finkenæb", hvilket også er det indtryk man får på ABKs billeder. Men det er vel ikke en særlig god karakter for amerikansk præstekrave? Amerikansk har vel nærmest et stumpt næb snarer end et spidst.
mvh
Alex
p.s. håber at få lejlighed til at se fuglen på torsdag :-)
Jeg har ved en fejl skrevet en kommentar om den mulige Am Præstekrave under et billede af en fugl fra Chile. Min kommentar skulle selvfølgelig ha` stået her. Skulle nogen have lyst til at læse den, så kig under det andet billede.
Hej Alex
Associationen til finkenæbbet skyldtes næbbets høje basis og smallere spids som en trekant. Det var næbbets form der gav en tilspidset effekt, men dermed ikke sagt at selve næbspidsen var spids. Vi fik dog ikke helt styr på næbspidsens nøjagtige form. Carl Christian Tofte har været meget tæt på fuglen idag og har tegnet næbbet. Jeg ser frem til at høre en kommentar fra hans hånd...
Fedt hvis du tager over og kigger efter fuglen på torsdag. Vi ses i felten en skønne dag...
Bedste hilsener
Henrik
Stor tak til Henrik Haaning herfra!
Da jeg læste din finderberetning slog det mig, hvor vigtig det egentlig er at lave en god "gammeldags" beskrivelse af den sjælne fugl man nu engang har været dygtig eller heldig at finde.
Mange af de ting du nævner i beskrivelsen har jeg svært ved at se på de billeder som er online pt (tirsdag aften kl 22.05). Tilgengæld er din beskrivelse nok til at jeg synes den fugl er værd at tjekke ud.
Tilbage er vel bare at håbe på at kræet giver det rigtige kald fra sig - og derefter kan man med rette sige, som de gør meget i radioen for tiden: GODT GÅET KNÆGT! KLAP DIG SELV PÅ SKULDEREN!
vh Per
Niels Bomholt skriver tirsdag 23. maj 2006 kl. 22.18
det er ikke fordi at jeg kan bidrage med nyt i forhold til Haanings beskivelse, men vil alligevel prøve at beskrive hvad jeg så idag (tirsdag). Dog ikke under de bedste betingelser.
Den adskilte sig fra de andre præstekraver ved at være en del mørkere på ryg, nakke og isse. Den var mindre.
Og så var proportionerne anderledes; hovedet var kortere og rundt med højere pande, det var som om den var blevet trykket forfra.
Der var en del store præstekraver, også nogle af tundrae typen med mørkere overside og næsten ingen øredækfjer, men selv fra disse adskilte den sig tydeligt med de nævnte kendetegn.
Hilsen Niels
Interessant er det, at Holland 17.maj, 4 dage inden det danske fund, havde en mulig Amerikansk Præstekrave ved Eernshaven, jvf. www.dutchbirding.nl.
Fuglen ligner meget den danske, men er næppe identisk med denne fugl, da næbbet på de foreliggende fotos virker lysere ved basis og knap så tilspidset som den danske fugls.
Jeg oplevede selv fuglen ved Kongeåslusen i søndags, hvor den skildte sig ud fra de øvrige godt 200 Store Præstekraver på sine ringere størrelse og mørkere fremtoning, hvilket selvfølgelig gjorde den interessant. Næbbet virkede kort, men også overraskende spinkelt og tilspidset modsat hvad jeg egentlig havde forventet. Men indrømmet obsforholdene var ikke de bedste med stor afstand til fuglen.
Hej Haaning og andre med interesse for præstekraver
Jeg har henvendt denne notits til dig, eftersom det er dig der har forfattet den rigtig gode og mest omfangsrige beskrivelse af den mulige Amerikansk Præstekrave. Men det jeg skriver er i ligeså stor grad henvendt til de øvrige observatører, der har været med til at se fuglen de forskellige dage.
Det en rigtig god beskrivelse af den aktuelle fugl om end jeg ikke finder at de pt. forhåndenværende billeder eller selve beskrivelse udelukker en fugl af racen C. h. tundrae fra den Sibiriske bestand.
Der ses for tiden et meget markant gennemtræk af C. h. tundrae i Sydvestjylland med langt hovedparten med kurs mod de Nordskandinaviske og vestlige dele af formens udbredelsesområde. Ganske fåtalligt og vekslende meget årene imellem inkludere denne trækbølge ligeledes fugle fra den egentlige Sibiriske tundrabestand. Det er en bestand, der er langt mere hyppig på efterårstrækket i Danmark om end den også indgår om foråret, dog typisk meget fåtalligt.
At tale om bestande og distinkte racer er noget utilfredsstillende, eftersom dragtudseende og størrelse hos C. h. tundrae og C. h. hiaticula varierer betragteligt i såvel en østlig-vestlig som en nordlig-sydlig udbredelse, således får C. h. hiaticula gradvist mørkere oversiden mod nordvest samtidig med at fuglene bliver mindre, mens C. h. tundrae bliver markant mørkere mod øst gennem den Sibiriske bestand samtidig med de bliver mindre. Endvidere bliver nok så interessant og aktuelt brystbåndet smallere mod øst gående fra den Nordskandinaviske gennem den Sibiriske bestand.
Det er således ikke teoretisk. Men ganske faktuelt, at de fåtallige Sibiriske C. h. tundrae, der ses blandet ind mellem Skandinaviske C. h. tundrae kommer til at fremstå med markant smallere brystbånd, mørkere brun overside inklusiv isse, mindre hvid pandeplet, diffus og mindre hvidlig streg over/bag øjet, mindre og finere rundt hoved foruden et korte næb og mindre krop. Tager man aldersudviklingen med i betragtning og forestiller sig at der kan være tale om en 2K-fugl er det forventelig at se et mørkere næb end hos ældre fugle af C. h. tundrae. Aldersbestemmelsen er ganske svær og bygger nok mest sikkert på graden af slitage på svingfjer.
Det der er tilbage er formen af fuglens næb, hvor selve spidsen er vigtig om end nok ikke afgørende grundet betragtelig variation. Fuglen ved Kongeåen synes at mangle en øjenring, hvilket burde forekomme selv på 2K-fugle af C. semipalmatus.
I betragtning af ovenstående mørke indslag blandt de vestlige C. h. tundrae, mener jeg ikke det kan forsvares at bestemme en Amerikansk Præstekrave uden en god stemmeopfattelse og/eller dokumentation for svømmehud set mellem yderste og mellemste tå.
En uge forud for meldingen ved Kongeåen faldt jeg under mine gentagne tjekken for mere farverige præstekraver over en ligeledes markant lille og fin mørk sag blandt præstekraverne i Saltvandssøen, associationen med proportioner svarende til Lille Præstekrave er ganske god. Fuglen gave hovedpine nogle timer indtil jeg indså, hvor umulig en opgave det er at sikkert bestemme en Yank uden stemme eller web.
Men fedt med den store opmærksomhed Jeres melding har skabt. Jeg har selv været forbi Kongeåen sammen med Klaus B. Fries, hvor en fugl vist svarende meget godt til fuglen på Andreas Bruun Kristensens og Søren Kristoffersens billeder og fuglen i beskrivelse sås. Næbbet virkede mørkt og kraftigt.
Med venlig hilsen og med ønske om snarligt at ses i felten.
Kent Olsen
Sune Jepsen skriver torsdag 25. maj 2006 kl. 23.39
Jeg formoder at Klaus B. Fries, har taget bedre billeder af fuglen, det ville være dejligt hvis vi andre kunne få glæde af dem. M.v.h Sune
Jeg har lige kigget en del billeder igennem på www.birdforum.net, og især prøvet at gå efter de billeder der viser Am præstekrave lige fra siden. Der er nogle der viser et næb somom det er paralelt mellem over og undernæb, men der er også flere der viser en jævnt skrånende profil, som godt kan lede tanken hen på nogle af de mere spidsnæbbede finker (når man ser bort fra selve næbspidsen, som HHN alligevel ikke så godt). Der er rigtig mange af dem der viser den sammentrykkede virkning af hovedet omkring næbbet, det virker næsten som en præstekrave med en udviklingsdefekt (prøv at lave en google-images på achondroplasia, så vil I se hvad jeg mener ).
Mit lille bidrag
Niels Jørgen
Rasmus Strack skriver tirsdag 30. maj 2006 kl. 16.54
Hej Kent.
Jeg har som du og mange andre set en stor portion præstekraver igennem i dette forår. Jeg har som du fundet stor variation i såvel udbredelse af brystbånd, overside farve mv. Men jeg har ikke kunnet finde nogen form for variation i jizzet, jeg har med andre ord ikke kunnet finde nogen fugle der som denne har proportioner der er tættere på Lille præst end på Stor. Jeg har efter din billede kommentar, været i bøgerne og ej heller her fundet andet end at tundrae er mindre, i ingen af mine bøger står der noget om anderledes jizz.
Mit spørgsmål er derfor, hvor kan jeg læse (ud over her ;-) ) om race forskelle på Stor præstekrave i jizzet?
Jeg skal slutteligt sige at jeg 2-3 gange under mine studier af fuglen, mener at ha set noget der kunne ligne øjenring, dog uden helt at være 100% sikker, en oplevelse jeg ved andre også har haft med fuglen.
Jeg har modtaget nedenstående kommentar fra Detlef Gruber.
Dear Kenneth,
Dear Koen,
tundrae may be a possiblity, but I would say the DK bird looks pretty good for a Semi Plover. You should check in addition to the description the following:
1. in Semi the black stripe meets the bill at the upper mandible (in tundrae at the lower mandible)
2. in Semi the eye ring shows always some yellow (in tundrae never)
The breast band in Semi can be even broader compared to tundrae.
Attached are 3 pics I made in May in South Carolina/USA for your
comparison to the Danish Bird. If the DK plover is a Semi, a great find!!! (I tried for years in EU, till now with no luck)
Regards
Detlef Gruber
Jeg lægger de 3 billeder, som Detlef omtaler, online når jeg forhåbentlig inden længe finder dem mellem de 500 billeder, der pt. venter på at blive lagt online i galleriet.
Beklager min sene respons på et ganske relevant og nærliggende spørgsmål. Men forår, felt og familie tager tiden.
Belæg for at proportioner skulle variere gennem bestanden af Stor Præstekrave ssp tundrae finder du ved at kigge biometriske mål igennem. Du vil finde at fuglene bliver mindre i en syd mod nord fordeling. Men samtidig vil du indenfor ssp tundrae finde at fugle fra de østligste bestande har længere vinger end fugle fra de mest vestlige udbredelsesområder af ssp. tundrae. Min tolkning, og det står for egen regning, ingen litteratur har skrevet det, bliver at har du en enlig fugl fra de østligste områder i den sibiriske bestand fouragerende på en vestjysk mark sammen med overtal af fugle fra de vestligste egne i Skandinavien, vil du se den østlige fugl som værende længere i kraft af længere hånd, værende mindre i kraft af de allernordligste er de mindste og dem den fouragerer sammen med er skandinaviske fugle der er større end sibiriske. Det med det lille hoved er også hvad der forventes hos ssp tundrae.
Desuden har jeg svært ved at se de proportioner, der henvises til, når jeg kigger de billeder ABK har taget på vaden. Jeg kan ikke se at der er rigtig meget Lille Præstekrave over proportionerne. For mig at se afviger proportionerne ikke meget fra hvad jeg ser hos ssp tundrae.
Mht. øjenring er dens tilstedeværelse eller mangel på samme egentlig ikke særlig afgørende, eftersom det er ringens farve der er vigtig. I den forbindelse har jeg selv set og fotograferet en Stor Præstekrave ssp. tundrae med orbitalring, dog kun synlig på nært hold og derfor ikke markant som hos Lille Præstekrave.
Mvh. Kent Olsen
Rasmus Strack skriver torsdag 8. juni 2006 kl. 16.06
Jeg kan se der er en kategori, som hedder "Amerikansk Præstekrave? - (Charadrius semipalmatus?)", hvor der ligger et andet billede fra Kongeåslusen fra samme dag. Vil I være venlige at overføre dette billede dertil..
Da vi ikke er kommet nærmere en endelig bestemmelse, er det selvfølgeligt mest korrekt at tilføje et spørgsmålstegn til arten..
Hej Søren
Jeg tror nu hellere jeg vil foreslå, at det andet foto flyttes til Amerikansk Præstekrave med angivelsen "tvivl om bestemmelsen".
Ellers kan vi begynde at oprette en lang række arter med '?' efter artsnavnet.
Det synes jeg lyder fornuftigt. Jeg mener bare de to billeder bør ligge under samme katagori, da der muligvis er tale om samme fugl - alt andet ville ikke give mening.
Bedste hilsner
Søren
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Per Kjær skriver mandag 22. maj 2006 kl. 22.23 
