Hej.

Den pægældene dag tog jeg en aftentur ned i Nivåbugten for bla. og fotografere hvad der nu skulle komme forbi. Som ingen særlig overraskelse rastede den typiske flok Almindelige ryle på ca. 5 stykker ude ved tangen. Jeg besluttede mig for at bevæge mig tættere på dem og forsøge og få nogle skud af dem. Det gik som sædvanligt meget godt da de ikke var særligt sky. Efter små 20 minutters "jagt" var det lykkedes mig og komme på helt tæt hold af de små bæster (ca. 1 meter!!!). Af ren nysgerrighed ville jeg prøve og strække armen ud efter den som stod mig nærmest for at se hvor tæt jeg rent faktisk kunne komme. Lige så forsigtigt stragte jeg hånden ud efter dem og først da min hånd var omkring 10 cm. fra den nærmeste fugl, begyndte den og bevæge lidt på sig og rykkede en tand længere væk fra mig hen på den næste sten. En helt utrolig oplevelse !

Det er første gang at jeg har kunne komme så absurd tæt på almindelig ryle, men min generelle opfattelse og erfaring af arten er at den oftest er meget lidt sky. Nogen gange næsten helt håndtam som i dette tilfælde!
Er der nogen som har en forklaring på artens opførsel. Så vidt jeg har erfaret er det også den eneste vadefugl som er så tilgængelig.
Kan det eventuelt skyldes artens så nordlige yngleplads (hvor der nogen steder slet ikke lever mennseker) at det simpelthen bare ikke har "lært" og være bange for os??

Jeg kunne også godt tænke mig og høre om der var andre som skulle have haft lignende oplevelser eller erfaringer med rylen?!

De danske Engryler kan man også komme meget tæt på ved ynglepladsen. Jeg var for nogle år siden på nattælling i Ulvedybet. Vi sad to mand og lyttede, og lige pludselig opdagede vi i månelyset, at der stod en ryle på ca. 1/2 meters afstand fra os.