Lille Gulbug og Steppegulbug - The never ending story…
Få birdere vil nægte den omstændighed at de små Hippolais; det være sig Lille Gulbug (H. caligata) og Steppegulbug (H. rama) udgør en feltbestemmelsesmæssig udfordring. Når man således inkluderer eksempelvis Bleg Gulbug (H.pallida) af ssp. Elaeica og befinder sig i Centralasien kan det snildt resultere i gevaldige feltornitologiske tømmermænd.
Det var tilfældet en tidlig morgen i sommeren 2005 da en busfuld finske birdere og undertegnede tumlede ud i en kirgisisk halvørken.
Dagen forløb såmænd ganske fredeligt, men om aftenen forekom stemningen en smule anstrengt – blandt finnerne. Der blev talt langsomt, tydeligt og dystert som kun finnere og syngende Olivensangere kan udtrykke sig. Noget var helt galt.
Det viste sig, at finnerne havde drøftet dagens observationer fra halvørken-området, og var lodret uenige om bestemmelsen af de forekommende gulbuge. Den ene halvdel havde kun iagttaget Steppegulbuge, mens den anden gruppe havde iagttaget Lille Gulbug H.caligata. Undertegnede havde iagttaget begge arter, og var for så vidt komplet uvidende om situationen.
I løbet af efteråret 2005 blev der publiceret lidt materiale om de små gulbuge, og jeg blev kontaktet af caligata-”tilhængerne.” og blev gjort bekendt med historien, den ophedede diskussion om aftenen og en langvarig finsk frustration. Egentlig ganske pudsigt, men også lidt irriterende da det bl.a. blev nævnt Lille Gulbug H. caligata IKKE forekom syd for Astana-området i det centrale/nordlige Kasakhstan.
Undertegnede er af den opfattelse, at feltbestemmelse af caligata og rama er kompleks, og skal foretages med yderst mulige koncentration. Det betyder bl.a. artsbestemmelsen bør baseres på flere karakterer end blot stemme eller dragtkarakterer eller adfærd eller biotop.
Allerhelst bør en bestemmelse uden for arternes normale udbredelsesområde baseres på så mange af ovennævnte ”ben” som overhovedet muligt.
Vist kan caligata og rama i en del tilfælde bestemmes på en eller to af ovennævnte karakterer, men i så fald vil jeg mene, at det primært bør forekomme når man befinder sig på fuglenes yngleplads i respektive arters kerneområder – helst lokaliteter, hvor begge arter ikke forekommer samtidigt. En Lille Gulbug på yngleplads i f. eks nordøstlige Europa rimeligt nemt kan bestemmes på få karakterer. Det samme gælder for Steppegulbug – og for alt verden, huske at kompensere for eventuelle forvekslinger med Bleg Gulbug.
MEN befinder man sig i eksempelvis Centralasien, hvor de to arter lokalt forekommer på samme, ligefremt tilstødende lokaliteter eller på træk. Ja, så er situationen til tider uhyre kompleks, og en artsbestemmelse kan være forbandet svær. Og så må alle gode ideer og feltstudier i anvendelse.
En af de rigtigt gode måder at skille de to arter fra hinanden er at betragte respektive arters ynglebiotop. Lille Gulbug foretrækker (procentmæssigt kan jeg ikke vide det præcist, men vil vurdere procentmæssigt som værende mere 90 % sikker) at anlægge rede og fouragere i buskvegetation på en meters penge og derunder.
Steppegulbug foretrækker højere buskvegetation; typisk over en meter og gerne 2-4 meter.
Når det er sagt, sker det altså ofte at Steppegulbugene flyver en tur ned i småbuskene og fouragerer - men på yngleplads flyver de relativt hurtigt retur til højere buskvegetation. Er tidspunktet for besøget sammenfaldende med sangaktivitet fouragerer Steppegulbugene gerne i lav vegetation, men synger fra deres foretrukne vegetationstype. Sidstnævnte adfærd har jeg ikke iagttaget hos Lille Gulbug. Så en af metoderne at adskille de to arter på, er altså at betragte ynglebiotopen; højden på vegetationen. Om det også gælder under trækket kunne være interessant at vide, men jeg tvivler på at det er så entydigt.
Artsbestemmelse baseret udelukkende på udseendet er vanskeligt. Som nævnt i ovenstående findes der fugle som nemt lader sig artsbestemme. MEN i Centralasien forekommer flere variationer af især rama, og i Kirgisen har vi påvist rama med caligata-karakterer osv. Så der bør udvises forsigtighed ved artsbestemmelse udelukkende baseret på udseendet!
Artsadskillelse baseret på sang er mere kontroversielt. Efter at have hørt snesevis af syngende rama og caligata i Kasakhstan og Kirgisien, vil jeg ikke lægge hovedet på blokken og artsbestemme udelukkende på sangen. Ved godt, at der i litteraturen ofte beskrives en artsspecifik sang, men jeg har altså – i felten – hørt og iagttaget caligata der synger som rama - Og, omvendt. Muligvis er det mig, som mangler kundskaberne, men jeg finder det yderst vanskeligt at differentiere de to arter udelukkende på sangen.
Derimod er jeg stor tilhænger af at adskille de to arter på kaldet. I så godt som alle tilfælde, hvor jeg har baseret artsbestemmelsen på kaldet alene, har det vist sig at være korrekt – det vil jeg i hvert fald mene... Også med begge arter fouragerende side om side (det forekommer). Kaldet er en god måde at adskille de to arter. Igen vil det være interessant, om det også gælder fugle på træk, men jeg er yderst tilbøjelig til at tro at det er tilfældet.
Adfærdsmæssigt er der en interessant detalje, som også er værd at hæfte sig ved. I de områder i Centralasien hvor jeg er stødt på caligata, har disse altid vist en yderst markant måde at fouragere i terrænet. På Ørkensangeragtig vis fouragerer de helt tæt ved jorden; kravler rundt i småbuskene. Og periodisk fouragerer de direkte på jorden, og vimser rundt; nærmest som mus. Den adfærd ville jeg også skrive mig bag øret, hvis jeg møder en smågulbug på træk eller i vinterkvarteret.
Tilbage til den dag hvor finnerne var blevet uenige… (Desværre fik jeg først historien at vide efter hjemkomsten; for ellers kunne jeg havde bistået med en forklaring…). Deltagerne havde simpelthen befundet sig to forskellige steder – med hver deres smågulbg! Om end der kun var/er en afstand på cirka hundrede meter. Bagefter kan man snildt forstå frustrationen og det komiske i uenigheden.
Netop den dag havde den ene gruppe (rama-foretalerne) raget lidt maveonde til sig, og da bussen var parkeret, var de krøbet hen i skyggen af buske og træer ved en lille sø. Her havde de ligget og daset (og dasset) det meste af dagen. Og her havde de observeret masser af H. rama.
Den anden gruppe var flygtet ud i terrænet, og havde birdet hele dagen i biotoper med lav vegetation, og var derfor kun stødt på H. caligata…
Ikke så underligt at de efterfølgende var kommet lidt på kant, og i al venskablighed rystet på hovedet af hinandens observationer.
For at gøre det endnu mere komplekst havde jeg sammen med et par stykker opdaget nogle rama, som i den grad udviste ligheder med caligata endnu længere ude i terrænet.
Men eftersom jeg tidligere år havde besøgt lokaliteten og konstateret begge arter fæstnede jeg mig ikke ved uenigheden før den blev mig fortalt – de kunne s.. da også bare tale andet end finsk…
Historien viser med al tydelighed at artsadskillelsen af Steppegulbug og Lille Gulbug stadig volder problemer, men at der år for år bliver akkumuleret mere viden. Og i 2006 påviste vi da også forekomsten af ynglende H. caligata i Kirgisien. ”Central Asian Hippolais warblers” - Pauli Dernjating & Michael Westerbjerg Andersen, Alula 4/2006, Vol. 12.
Om feltbestemmelse af H. caligata og H. rama er der kun at omskrive ”Ingen regler uden undtagelser” til det mere gulbug-korrekte: ”Undtagelser er reglen”
Og så tilføje på finsk: ”Spred din afføring over et større område!”
Jørgen Munck skriver søndag 18. marts 2007 kl. 20.02
Da jeg i 1989 feltbestemte en Lille Gulbug ved Blåvand var det ganske rigtigt slående at den kun fouagerede mellem jordhøjde og ca. 50 cm over,hvoraf den ca. 90% af tiden rendte rundt på jorden og legede "borte.tit,tit," mellem Marehalmen, en adfærd som iøvrigt var identisk med en ringmærket Lille Gulbug ugen før samme sted, og helt forskelligt fra adfærden af den Rama vi observerede ved Nørre Lyngvig for nogle år siden, som kun fouagerede i højere buskvegatation i en højde mellem 1 og 4 m.
Michael kunne du præcisere forskellen på kaldene nærmere. Mvh.
Interessant med de observationer du nævner: således er biotopvalg og fuglenes placering i vegetationen under fouragering måske ikke så tosset en feltkarakter under trækket endda.
Svært at beskrive kontaktkaldet, men mht Lille Gulbugs vil jeg beskrive det som værende meget kort, meget dæmpet, delikat, forsigtigt, og "tørt" - lidt som et meget svagt "smask" eller "tak" - gentaget med få sekunders mellemrum 2-3 gange. Lidt hyppigere hvis der er to fugle. Steppegulbugs er tydeligt højere, kraftigere og mere stakkatoagtigt; som et smældende "tchack." - omend ikke vidtlydende smæld.
PS/I den forbindelse skal det nævnes at der i Alula artiklen lige præcis er byttet om på beskrivelsen af de to arters kald... er påpeget af undertegnede der står som medforfatter; men ikke ændret.
VH/Mic
Jørgen Munck skriver søndag 18. marts 2007 kl. 21.16
Jeg hørte begge fugle, men synes at det er svært at bogstavere stemmer, men jeg opfattede rama´s kald som ca. en dæmpet Munk (hørt mange gange) og Caligata som et dæmpet smask ca. som den lyd det giver hvis man suger tungespidsen fast til gummerne bag øvre fortænder, for derefter trække den løs(hørt een gang). Mvh.
Jørgen Munck skriver søndag 18. marts 2007 kl. 21.24
Jeg tror iøvrigt at Lars Svenson er enig i din teori, da han efter at have set min ca. 30 min video fra Blåvand, skrev til mig at han ihvertfald aldrig havde set en Rama opføre sig på denne måde. Mvh.
Ja, det er lidt vanskeligt at beskrive fuglekald, men jeg kan sagtens følge din glimrende sammenligning.
Sjovt at en korrekt identifikation af caligata og rama ofte er afhængig af flere faktorer. Der kan naturligvis foretages en korrekt bestemmelse i felten baseret på udseendet, men hvis observatøren fæstner sig ved fuglens adfærd, udseendet, måde at bevæge sig rundt i terrænet, kaldet - hvis den ytrer noget som helst etc. så vil det underbygge en korrekt bestemmelse.
Lille Gulbug er konstateret ynglende i Finland, og rent geografisk taler meget vel for, at de smågulbuge der vil forekomme flest af i DK, vil være Lille Gulbug - der er temmelig langt til nærmeste rama-forekomster.
VH/Mic
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Jørgen Munck skriver søndag 18. marts 2007 kl. 20.02