Arten er en af de smukkeste og især hannen med sort/hvid kontrasterende fjerdragt med en sart blå-grå isse og øvre nakke. I yngletiden foretrækker hannen, at synge fra toppen af et nåletræ, og kan derfor være vanskeligg at få set ordentlig. Men i træktiderne som marts og april, kan man være heldig at opleve hvorledes territoriehævdende hanner jager eventuelle konkurrenter væk - og derfor ses fuglene både på jorden, i buske og i træer. Ofte er fuglene mindre sky og pludselig kan man opleve at stå ansigt til ansigt med denne fine fugl. Hunnen ligner de øvrige rødstjerte-hunner; en leverpostejsfarvet fjerdragt med mørkerød overgump og hale, en bleg øjering samt svage lyse bræmmer på svingfjer og tetialer. Sangen er forunderlig. En typisk skælvende rødstjerte-sang, men pudsigt nok, lyder det som om hannen synger fra et stort hult plasticrør, og fuglene kan være være at stedfæste. P samme fænomen som opleves hos de nordamerikanske drosler. Arten overvintrer i det sydlige Himalaya, dvs umiddelbart syd for arten yngleområde - en kortdistance trækfugl. Men jeg kunne godt mistænke arten for at overvintre (omend fåtalligt) i yngleområdet, da jeg eksempelvis sent om efteråret har set hanner i snedækkede yngleområder i Kirgisien. Det samme er tilfldet med eksempelvis Humes Sanger - den lille djævel må være hårdfør, idet den allerede er tilstede i marts, og også ses i dens snedækkede yngleområder i Kirgisien. Sidstnævnte er interessant, og kunne snildt antyde at eksempelvis de sibiriske skovsangere relativt problemløst kan overvintre i eksempelvis Skaninavien, præcis som det har været tilfældet denne vinter med de sydsvenske sibes.
English version