Hvidbrynet løvsanger er om fåret typisk mattere og mere gråtonet end om efteråret, med smallete hvide vingebånd og tertiærkanter (der kan delvis afslides).
Hermed kan de forveksles med den mere grå - "tristis-agtige" Humes Sanger. Denne har normalt sorte næb og ben, mens Hvidbrynet har lyst ved næbroden (normalt min 50%, men undertiden mindre; hermed matches Humes med max.lyst ved undernæbbet) og lysere ben, der dog kan opfattes som ret mørke - mellembrune. Humes er dog typisk endnu mere farveløs, og kan forekomme som en Hvidbrynet der har fået slukket for lyset, som så malende meddelt af Henning Vikkelsø under obs. af en Humes i Hovvig for nogle år siden. Hvidbrynet har normalt ret tydeligt mørkskygget kind, der hos humes er lysere og svagere tegnet, undertiden næsten utegnet.
Kaldene er da vigtige. Hvidbrynet har altid et tydeligt opadgående, næsten sortmejse-skarpt "tweeit", der undertiden indledes med en kort enkelttone.
humes kalder mere variabelt, hyppigst med et lundsangeragtigt "tsee-lii", der hørt tætpå kan synes opdelt i tre toner: "tsee (le) liii". Variationer over kaldet er ret store, og undertiden lyder det ret tætpå Hvid Vipstjerts kald. Sjældnere ligner kaldet en svag udgave af Hvidbrynet Løvsangers, der dog lyder en anelse mere opdelt og uoplagt - som trængte fuglen til at få batterierne ladet op.
Sangen er helt forskellig. Hvidbrynet Løvsangers sang er et femtonet forløb med rytme ala Korttået Træløber. Kaldet indgår som et markant indslag som tone 2-3: "tee sweeit-tse li", og udføres på "normal sangervis" fra et træ.
Humes sang omfatter oftest et gentaget udgave af "lundsangerkaldet", der hos den vestlige race humei (der gæster Europa om efteråret) ledsages af en høj, tynd tone der giver mindleser til vindroslens kald. Denne del udføres typisk fra øverste del af et højt træ mens vingerne dirrer som hos en fugleunge!
English version