*misundelsessuk* Flot foto af en fin fugl. Er netop vendt hjem fra ferie i Sverige, hvor mit store ønske var at se lavskrika. Men de lokale mente ikke det var nemt gennemførligt om sommeren...

Hej Mette,

Det er jo for sent - men måske næste gang.

Et "sikkert" sted for skulle være ved Njupeskär vandfaldet i Dalarne. Der er selvfølgelig langt op. Stedet har i øvrigt i 2008 haft ynglende Jagtfalk der fik 4 unger og de ynglede ved selve faldet og var vist meget "Turistvenlige".

Jeg ville selv have besøgt stedet indtil myggeplagen i Dalarne gik op for mig. Den har været så slem at man har måtte holde husdyrene inde hele døgnet.

Så jeg skippede Njupeskär af hensyn til familien og mig selv.

hilsen Per

Lavskrige er almindelig i Sverige nord for Dalarne-Jamtland. Jeg kan ikke mindes et af mange besøg i Nordsverige (især Lappland), hvor jeg ikke har set den - ofte flere sammen. Men det er især om vinteren og ikke senere end maj-juni. Derefter "forsvinder" den ligesom fætter nøddekrige i høj- og eftersommeren.
Om vinteren har jeg set den også så sydligt som Vinstra (Fefor Høyfjellshotell) ligesom fotografen her.
Det er en herlig fugl med "opstoppernæb" og forunderlig væremåde, som man aldrig bliver trött på!

Kim Frost

Hej Mette

Nordlige del af Sverige/Norge ligger normalt på min kalender, men Lavskrige er da kommet med på listen, når jeg har været der i juli/august.

"Problemet" er nok, at de i denne periode ikke optræder på de "faste steder", men blot spredt i landskabet (skoven), hvilket passer meget godt til min ortitologiske psyke.

Og som et ps - der er vel intet, der varer evigt.

Mvh
Lasse

Mmm, ja. Mange tak for svarene, Njupeskär står hermed på toppen af min liste over fremtidige Sverigeslokaliteter.

Vi var kun i det nordlige Helsingland, men jeg har talt med en studerende fra Uppsala som lavede noget lavskrigepopulationsgenetik, som fortalte at de er i området, omend fåtallige. Det blev også bekræftet af lokale, men de mente nok lavskriger var svære at finde om sommeren. En mand fra Gävle fugleklub mente, at min bedste chance var at tage til et bestemt område, stille mig med en "korv" i hånden og råbe "LAVSKRIKA!".

...det havde jeg simpelthen ikke selvironi til at forsøge. Jeg kunne heller ikke befri mig for tanken om, at jeg efterfølgende ville blive lagt ud på UTube... :-D

Hej Mette

Måske er det med grillpølsen alligevel ikke helt far out - iflg.en forespurgt,lokal finne skal man bare tænde op ved at bålsted og rasle med poser og madtasker,så kommer de.
På en nordfinsk skovcampingplads med spredte små bålpladser kom denne sommer pludseligt og meget overraskende en lille trup på 3 Lavskriger tavst og lavtflyvende hen over hovedet,da jeg skramlende pakkede kogegrejet sammen.Ganske tæt på klatrede de tillidsfuldt rundt i grenene på forunderlig,papegøje-blød vis,men kun ganske kortvarigt.Det virkede,som om de havde deres egen,uforstyrrede og hastige patruljerytme,måske tjekkede de bålstederne.
En enkeltflyvende fugl hørtes senere kalde med et rundet,kraftigt gentaget og spættelignende kald "gjyw-gjyw-gjyw",som vi kunne følge og finde den på ,også næste dag,samt henviste twitchere på trediedagen.Dette var dog omkring 22 Juni,og ved et senere besøg på pladsen sås desværre ingen fugle.
Der er sikkert mange steder,man kan se dem,men campingpladsen,hvis nogen evt. kunne tænke sig at grille lidt der på et tidspunkt,hed Himmerki, ca 10 km fra Posio i Finland.

mvh Eva

Hej igen
Lavskrigerne (3 ialt) var meget tillidsfulde og kom først frem når jeg lavede støj i området eller spiste. Ofte delte jeg min mad med disse herlige fugle, og wienerpølse, tostbrød og nektariner (rev nærmest maden ud af hånden på mig) er bestemt guf for en lavskrige.
Mvh. Klaus Dichmann

Var i Hemsedal i juli 2001. Boede i ferieparken ved Ullsok ( herligt navn ).
Her fodrede vi Lavskrigerne på terrassens gelænder hver dag. De var relativt 'tamme', blev siddende og fouragere på en afstand af 3-4 meter.

Hej - Mette m.fl.!
Vi var i Dalarne i beg. af juli. Kørte en dag til Nipfjeldet for om muligt at se Pomeransfugl (negativ). På vejen ned af fjeldet er der flere gode steder for Lavskrige (jf. bogen: Fågellokaler i Dalarne). Ved Gammelsætervallen (mener jeg det var) er der en lille butik, hvor ejeren indtil juni havde dem ved foderbrættet. Kørte videre til Fulufjeldet - Njupeskjærsvandfaldet - hvor man ved naturcentret kræser lidt for dem. Så Lavskrige der og på vej ind til vandfaldet - en famileflok. Så bla. én, der forsøgte at gemme blåbær under en barkflig på et fyrretræ. Det fortælles fra lokale "naturfolk", at man i gamle tider mente, Lavskrigen var en lykkebringer, hvorfor man aldrig skød efter dem eller jagede dem væk, men tvært imod gav dem lidt brød.
PS! Så også Jagtfalken - og en af de andre fik et fint billede at en Ringdrossel i toppen af en fyr!