Hans Pinstrup skriver torsdag 11. september 2008 kl. 20.46
Det var da utroligt - så kan det simpelthen ikke gøres bedre..... Årets billede ??? - tja, en af de bedste kandidater i hvert fald !!!
Mange hilsner - og til lykke med det flotte skud.
Hans Pinstrup
Lars Borremark skriver torsdag 11. september 2008 kl. 21.18
Spitzenklasse *****/*****
MVH - Lars
sven bødker skriver fredag 12. september 2008 kl. 10.35
Tak for roserne. Falken har ovenikøbet flagets farver. Jagtfalken som her er foto af dukkede op samme morgen og slåg en ederfugl, som den tog blodbad i. Derefter cirkede den rundt om mig flere gange, og jeg har faktisk en hel serie fotos, hvoraf andre også er seværdige, med lidt anderledes vingestilling osv., så det var lidt svært at vælge netop dette. Falken returnerede for at æde resten af ederfuglen og blev set i de følgende 4 dage. Senere dukkede to andre jagtfalke op hver for sig, idet de slog omtrent flyvefærdigeunger af havterne og en enkelt gammel havterne der var uforsigtig nok til at flyve under jagtfalken. Men ved alle følgende situationer var lyset og afstanden ikke så lige så god.
Flot flot billede... Jeg så for nylig en serie billeder af Jagtfalke fra nordvestkysten. Helt fantastiske billeder... Er det således at de grønlandske jagtfalke er meget lidt sky - sådan generelt betragtet...
Det er lidt svært at generalisere ud fra de tre individer i NØ Grønland som jeg selv har set, men disse tre (alle gamle fugle)reagerede som om de ikke var helt klar over hvor farlige tobenede væsner kan være. Men situationen var også den at vi som regel stod stille eller var i telt eller i skjul, så det var dem der nærmede sig. F.eks. så landede en af dem på et tidspunkt kun 20m fra Mikkel Willemoes og jeg medens vi var i færd med at måle havterneunger og blot sad på hug og blev siddende. Desværre bar vi ikke lige rundt på vores kameraer på det tidspunkt. Men nu er området nord for Scoresbysund også nationalpark og disse kæmpeområder er praktisk taget mennesketomme, så jagtfalke dér har sikkert sjældent haft negative oplevelser med mennesker. Noget tilsvarende kan måske gøre sig gældende på vesetkysten. Ungfugle er jo generelt mindre sky og dem vil man nok have endnu nemmere ved at nærme sig, men om grønlandske jagtfalkenes skyhed er forskellig fra f.eks. islandske skal jeg ikke kunne sige.
Tak for dit svar. Må være fantatisk at opleve dem på så tæt hold.
VH/Micahel
Kim Frost skriver tirsdag 16. september 2008 kl. 08.53
Det ER det også!
Og som Lars Maltha skriver, er de ikke sky i det nordøstgrønlandske. I Uummannaq sad jeg og nød en mellemmad, da en jagtfalk han landede på en telegrafmast 40 meter borte og satte sig til at pudse sig. Jeg pudsede kikkerten.
I Qaanaaq oplevede jeg en prægtig gammel hvid hun hapse en lomvie lige ved iskanten, hvor jeg holdt med slæden.
Jeg tror, det er, fordi fangerne ikke kunne drømme om at skyde en jagtfalk.
Ellers skyder de alt andet inkl. deres koner.
Jeg er så heldig, at der her bag vores hus i Nuuk næsten er jagtfalk, hver eneste gang, jeg bevæger mig derom. Nogle gange behøver jeg ikke engang bevæge mig ud af huset, men ser dem fra soveværelsesvinduet :) Sky synes jeg ikke at man kan sige, at de er. Er dog ikke så tit, at de lander her bagved, men flere gange har jeg set dem "muse" uden at de tager notits af mig.
Fantastisk billede, Lars - men synes nu at den majestætiske fugl ser lidt vulgær ud indsmurt i blod :)
Ja, så gik der lige 3,5 måned inden jeg så din kommentar. Jeg beklager, men fik ikke hakket af ved at der skulle sendes en email, når der kom svar. Og så var jeg lige på ferie og blabla.
MEN jeg har set både decideret muse-adfærd og i blæsevejr en adfærd, hvor falken nærmere kompenserer for at holde sig på samme sted. Når den muser foregår det ved aktive vingebevægelser, ofte på spidse vinger à la en tårnfalk. Dog ikke med så hurtige vingebevægelser og heller ikke med så dybe vingeslag som en tårnfalk (naturligt nok).
Det er ikke så tit, at jeg har set denne "musen" - måske 3 gange i alt.
Mvh
Thomas
Søren Brinch skriver tirsdag 21. april 2009 kl. 21.50
Den beskrevne "museadfærd" kan også iagttages hos Vandrefalk under de samme forhold som Thomas så malende beskriver for Jagtfalk.
Jeg har flere gange (5-6) iagttaget dette, når typisk gamle vandrefalke i kraftig blæst patruljerer langs en kystlinie. Pludselig stopper den op typisk 10-15 meter i højden over Ederfugle, der i bedste fald dykker. Vandrefalken kan i denne situation forsøge at holde sig over flokken ved at lave musende bevægelser for at kompensere og holde sig over flokken - vel nok i håb om, at nogle letter, så den kan påbegynde jagten.
Vandrefalke langs digerne her i Sønderjylland kan gøre det samme, typisk når de bevæger sig i den bratte opvind ved diget. En enkelt gang har jeg set en ung vandrefalk "muse" i ganske stille vejr, da et udset bytte havde søgt tilflugt i en drængrøft. Den vendte tilbage adskillige gange og musede over det sted, hvor fuglen var dumpet ned.
mvh
Wilhelm
Søren Brinch skriver onsdag 22. april 2009 kl. 11.37
Så musning er altså ikke forbeholdt Tårn- og Aftenfalk.
Har faktisk også engang set en Dværgfalk der i sin hæsblæsende jagt efter en Engpiber, pludselig brugte musning, da Engpiberen søgte redning i nogle urter. Her stod og musede den med nogle vildt hurtige vingeslag, indtil den gav op..
Musning er et værktøj stort set alle jagende rovfugle - herunder Kjover benytter, når det er nødvendigt for at fokusere og fastholde et bytte
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Morten DD Hansen skriver torsdag 11. september 2008 kl. 15.30 
