Østlig Mestersanger adskiller sig bl.a. fra Mestersanger ved at undergumpen er sortvatret, undersiden uden varm nuance, ligesom at sangen er anderledes.
Fuglen kan bedst beskrives som en karikeret, hæs, nærmest rabiesramt, Gærdesanger på proteinkur. Den er meget karakteristisk med sin størrelse, tunge bevægelser, brede hale, kraftige næb og markante kald (et højt "check"!).
I Armenien findes den i meget tørre områder med buske varierende i størrelse fra meget små til egentlige krat. Når det var tørrest og buskene mindst, som i kløfterne ved Vedi, var det på samme lokaliteter som Orientgulbug, og faktisk sås det to gange at de to arters ungfugle hang ud sammen i smågrupper, hvor 5-7 fugle fløj fra busk til busk efter hinanden. Store sangere - nogle mørke, nogle lyse. Et fantastisk studium!
..karikeret, hæs, nærmest rabiesbefængt Gærdesanger på proteinkur. Hæ, hæ. Den er lige til næste felthåndbog.
Sjov fugl iøvrigt og meget pædagogisk billede.
mvh
Wilhelm
English version
Wilhelm Lorenzen Fabricius skriver onsdag 1. juli 2009 kl. 21.34 
