Af interesse kunne det være interessant at høre lidt mere om jeres bestemmelseskriterier. Jeg har læst Troels glimrende historie (og jeg synes det er helt perfekt med begejstring - det er ikke overgearet Troels - fedt med engagement). Jeg kunne bare godt tænke mig lidt yderligere kommentarer end vingemålet... Jeg synes nemlig både at den har et markant vingepanel og kort supercilium; og jeg ved fra forrige ugers marathon- research i det sydlige Kasakhstan af Lille vs Steppegulbug her i regionen bød på mange overraskelser. Gulbugene er en familie som er virkelig vanskelige at have med at gøre.
I felten en vanskelig fugl at kende i forhold til Gulbug, men gav dog et indtryk af at være en mindre fugl. I modsætning til Gulbugs gule underside, virkede kun brystet gulligt på Spotten, mens dens flanker var mere blege i det.
I hånden en noget nemmere sag, hvis du er vant til at ringmærke, kunne du allerede mærke hvor lille den føltes i forhold til de mere kraftige Gulbuge. Alene vingelænge var markant kortere,Blåvand-fuglen havde en vingelængde på 65.5 og når maks 71, hos Gulbug starter målene fra 73. Hos Spottesanger er 2nd p mellem 6/7 mens den hos Gulbug er 2nd mellem 4/5. Personligt synes jeg dens ben er mere slanke og de er desuden brunlige og ikke blålige som hos Gulbug.
Kan godt forstå du er stolt Troels, den har du sgu fortjent.
MVH
Per
mikkel holck skriver mandag 7. juni 2010 kl. 22.52
Kæmpe tillykke herfra :D
Hilsen en misunderlig mand ved navn Mikkel
Jan Jörgensen skriver tirsdag 8. juni 2010 kl. 00.06
På Blåvands polyglotten syns tydligt de slitna hp-spetsarna, än mer tydligt Här i motsatts till fräscha hos icterina vid denna tiden.
Att polyglotta kan uppvisa en rel tydlig "vingpanel" (inte så tydlig på Blåvandsfågeln) är inte ovanligt (ofta mer bortsliten vid denna tiden pga tidigare ruggning jämfört med icterina.
Väl synligt på bilderna av Blåvandsfågeln är även ytterfansinskärningen på hp5 samt lång hp1
Takker. Ja jeg koncentrerede overvejende på feltmæssig ID. Jeg forstår at den i hånden er anderledes medgørlig.
At den føles mindre er selvfølgelig en nem sag for ringmækere med mange Gulbuge på bagen, og med vingeformlen i hus er sagen selvfølgelig klar.
Jeg studsede ikke så meget over vingepanelet (det er korrekt at det måske ikke er så synderligt synligt), men det overraskede mig at greater coverts har så lyse kanter. Og jeg kan godt se, at f.eks primary projection er ganske kort.
Farverne på fuglen er en vanskelig sag på et enkelt foto - aktuelle lysforhold ved optagelsen, PC-skærm-indstilling, subjektive-indtryk, etc kan jo snyde.
Det er altid interessant at få lidt på plads vedrørende ID i felten på gulbugene - det er ganske nemmere når de gider synge (som Møn-fuglen gjorde i sin tid...) eller man har den i hånden.
English version
Troels Leuenhagen Petersen skriver søndag 6. juni 2010 kl. 23.21 
