En 'klassisk' adult hun med varmt gule, næsten appelsinfarvede øjne (der tyder på en flere år gammel fugl),brunligt skifergrå ryg, svagt defineret øjenbrynstribe og rustbrunt tonede kinder, flanker og tværstriber.
Fuglekiggere bliver af og til i tvivl om kønsbestemmelse af adulte fugle, for hunnerne kan godt være endnu mere rusttonede end denne fugl.
Hannerne har således langt fra 'patent' på at være rustbrune på undersiden, men har altid væsentligt lysere, mere rent blågrå ryg og oftest mindre, eller slet ingen øjenbrynsstribe, samt spinklere ben og næb.
Når høgen sidder med en Tamdue som her, er der jo ingen tvivl om kønnet, da hannen er langt mindre.

Tak til Arnold for dette instruktive foto af vores almindeligste rovfugl.

Mvh.
Peter

Hej Arnold

Endnu et af dine flotte billeder tillykke.

Vi Snakkes ved.

Tak
til Peter sunesen
Og Jan men vi snakkes ved

Er musvågen ikke vores almindeligste rovfugl, Peter?

Godt spørgsmål, JAN, men det kunne måske
specificeres, fx mht :

- Udbredt som ynglende i flest 1x1 km kvadrater
i DK ?

- Totalt flest ynglepar i DK?

- Den mest sete rovfugl i by og landskab, inkl.
træk- og vintergæster - af ornitologer ? eller
andre borgere ?

- I gennemsnitsdanskerens bevidsthed den
almindeligste - dvs. høgen vs. våge, falk.
ørn ?
___________________________

PS til ARNOLD:
Kan vi få historien om, hvorledes Du fik det fine
billede, evt. inkl. hvad der skete før og efter ?

VH ............. C.

I "Fuglenes Danmark" af MB Grell, udgivet af DOF i 1998 er bestanden af Survehøg vurderet til 3.500- 4.000 par mens tallet for Musvåge er estimeret til 5.000. Så som ynglefugl må Musvågen være den almindeligste.

Go' obs fra Feehaar

Hej Morten og Jan,

Nøgleordene i "Fuglenes Danmark" når bestandene af disse to arter angives, er "vurderet" og "estimeret".

Jeg tror imidlertid at Spurvehøgen er talrigere end Musvågen som ynglefugl i Danmark, da den i højere grad overses i feks. større haver og tætte skove, end den mere synlige og stærkt vokale Musvåge.
De meget store træktal af Spurvehøg i Falsterbo, vidner om at den også i vores nabolande nok reelt er mere talrig end de 'officielle' bestandsvurderinger leder een til at tro.

Men det er en kendsgerning at Musvågen (stadig) angives som den talrigste herhjemme. Tak for korrektionen:-)

De nyeste bestandestimater findes her:
http://www.dofbasen.dk/ART/

Musvåge 6000 par (2000)
Spurvehøg 3500 par (2000)

Siden er Musvågen gået markant frem, og Spurvehøg formentlig svagt tilbage.

Spurvehøgens foretrukne ynglehabitat i skove (30-40 årig gran,så vidt jeg husker) er i øvrigt også reduceret væsentligt i både offentlige og private skove. I haver og byområder yngler Spurvehøg i højere grad i løvtræer, hvilket kan blive dens fordel i fremtiden.

Tak Knud, jeg må nok revidere min formodning:-)

Hej carsten murmann
Kom cyklen ved havnen så så jeg ud af øjenkrogen
der kom en rovfugl og den jagede nogle duer op og snuppet en jeg havde ikke noget kamera med så jeg stod og så på den 15 min mens den baksede med den due,de plejer at være en halv til en hel time om at få sådane en spist så mig op på cyklen hjem efter kameraet så jeg var der i løbet af 20min i bil og den var der i nu og jeg kunne komme 10-15 fra den og den blev siden og jeg skulle også passe på ikke at jages den væk når den havde fået så god en fangst og den fik duen jeg fik en masse gode bielleder med en 300mm 2,8 og 1,4ext
Hielsen Arnold

TAK for Din herlige beretning, ARNOLD med
hurtige beslutninger og GEVINST!
____________________

TAK, KNUD for opgørelserne af estim. antal ynglepar
- uhyre essentielle for overvågning af miljø-
tilstande, naturområder og rovfuglenes trivsel.

Alligevel en tanke værd, at ALMINDELIGHED også kan defineres ved, hvor hyppigt / hvor udbredt en given
art FÆRDES og OPLEVES på Danmarks areal - uanset
antal ynglepar, trækgæster mv. - i BY og ude i landet.

Fx ville få 100 ynglende storkepar i Jylland og
på Øerne give den folkelig status som 'almindelig',

og måske endog MERE 'almindelig' end fx Hejre og Skarv.

VH .............. C.