Ovenstående billede er slet ikke af samme kvalitet, som de billeder, der allerede er online af den Rødfodede Sule fra Frankrig, men jeg har tilladt mig at uploade det for at fortælle lidt om omstændighederne.
Det andet er ligeledes fra Spanien og fra den 4.12 - 23.12 2010. Denne fugl forsvandt til manges frustration den 9.12, men dukkede ganske overraskende op igen den 15.12. En fiskeline hang ud af næbbet på den, hvilket gjorde, at den indfanget til nærmere undersøgelse. Den døde dog i plejecenteret den 23.12 2010.
De listeinteresserede Netfuglbrugere vil vide, at min storebror Jacob går meget op i sin VP-liste og har levet og åndet for den liste i lang tid. Af samme grund var Jacob også nede for at kigge efter den spanske fugl, der blev set i december 2010. Det lykkedes desværre ikke dengang og siden december har Jacob fået komplikationer med sine øjne, så han i dag måske har 5-10 % af sit syn tilbage. Dyrlægeerhvervet er opgivet og muligheden for at kigge fugle er næsten lige så. ”Little brown jobs” er borte for evigt, men der er stadigt lys til store hvide fugle, der sidder tæt på.
Dette var i hvert fald tesen og den skulle afprøves.
Den aktuelle fugl blev fundet den 2. juli. Den blev i følge vores franske kilder oprindeligt bestemt til Sule, men hurtigt ombestemt til Frankrigs første Rødfodet Sule - og så startede balladen!
Fuglen, der er en adult fugl, blev fundet i Lac de Sainte-Croix i det sydfranske. Lac de Sainte-Croix er en opdæmmet sø på ca. 22 kvadratkilometer og fysisk placeret ca. 60 km fra Middelhavskysten!
Fuglen er/var meget tillidsfuld og har hidtil kunnet ses raste i vandkanten på vandcykler, gelændere, rælinger med mere. På grund af, at den var så tillidsfuld kunne den let indfanges til undersøgelse, så det kunne klarlægges om grunden bag den usædvanlige adfærd skyldtes sygdom eller måske en fortid bag tremmer.
Den 6. juni kom nedenstående notits ud på nogle af de europæiske mailingslister:
Yesterday evening, the Red-footed Booby was captured for examination. It is in perfect health, eats well, it is nearly fat! Adult-type plumage perfect, has no limit of moulting, only one primary feather (left) is growing. This led us to leave the bird in place (if the condition were to deteriorate, it will be transferred to a care center). We verified the absence of electronic chip with a suitable reader. Some samples of feathers have been collected for isotopic analysis. Finally, I have ringed the bird (metal ring, left leg), which will permit to recognize the bird if he wanders elsewhere in Europe.
På baggrund af dette blev interessen blandt VP-twitcherne rigtigt vakt og som det ses af VP-listen, så har der næsten været VP-twitchere forbi dagligt.
På grund af historierne om, at den kunne ses på meget tæt hold og næsten kunne røres, så besluttede Jacob og jeg at tage til området for at finde ud af, om vi, og i særdeleshed Jacob, kunne se den! Vi vidste, at det ville afhænge af afstand og sollys, men alt dette så ud til at passe perfekt, så forsøget skulle gøres. Flybilletter til Nice blev bestilt og lejebilen ligeså.
Vi ankom til Lac de Sainte-Croix om aftenen søndag den 10. juli. Alpesejlerne fløj højt over søen og deres karakteristiske Lille Lappedykkeragtige? kald hørtes vidt og bredt. Vi placerede os ved det koordinat, som var udsendt tidligere på ugen. Det var i den nordøstlige del af søen, nærmere bestemt ved vandcyklerne (43°48'4.20"N 6°14'49.44"E) ved broen ind til Verdon kløften.
Der var nok et par hundrede vandcykler fordelt på 4-5 vandcykelpushere. Vandcykler og klipper blev eftersøgt, men fuglen kunne ikke findes. Vi kørte lidt rundt og kiggede flere steder ud over denne nordøstlige "lomme" af søen. Det eneste vi så, var to andre med kikkert og vi besluttede, at gå hen til dem. Det viste sig at være den kontinentale VP toplister Kris De Rouck sammen med Dirk Colin. De var kommet fra Belgien om morgenen, men på grund af trafikale problemer, så var de først ankommet til Lac de Sainte-Croix ved 18-tiden. Vi stod sammen med dem indtil mørket var indtruffet og ingen af os så fuglen denne dag. Frustrerende, for vi vidste alle, at den var set tidligere på dagen. De to belgiere var nød til at fortrække til lufthavnen i Marseilles, mens Jacob og jeg tog en overnatning i bilen og håbede på held den følgende dag.
Ved 6-tiden om morgenen placerede vi os på det sted (43°47'53.69"N 6°14'20.00"E), hvor vi stod med belgierne. De havde sagt, at den typisk blev set der om morgenen. Turtelduer, Grønspætter, Piroler, Hættemåger, Toppede Lappedykkere, Ravne og Gråænder lod sig se og høre, men den Rødfodet Sule var der ikke.
Som vi spottede belgierne den forrige aften, så blev vi spottet af to andre. De kom hen til os. Det var to unge frankmænd, der var bosiddende ca. 5 timer fra søen. På grund af eksamen havde de endnu ikke været forbi lokaliteten. Da de heller ikke havde set fuglen udvekslede vi vores telefonnumre, hvorefter de forsvandt i deres søgen efter sulen andetsteds. Tiden gik og vi så intet. Strategien blev diskuteret. Vi besluttede at blive på stedet. Den trælse exitstrategi også blev planlagt, så vi eksakt vidste, hvor lang tid havde inden stedet skulle forlades.
Kl. 8.48 ringede telefonen og det var Louis Salle, den ene af vores franske venner, der ringede for at sige, at de havde fundet fuglen i den lille havn syd for Les Salles-sur-Verdon ca. 5 km fra os (43°46'15.85"N 6°12'17.45"E).
Vi returnerede fluks til bilen og efter lidt udfordringer inde i byen, så fandt vi stedet, hvor Louis Salle og hans ven stod og kiggede på sulen (kør mod Le Lac fremfor at køre ind i byen). Som det ses af billedet, så sad den stille og roligt på båden i en afstand på ca. 75-100m. Der havde den sikkert også siddet aftenen forinden.
Afstand, teleskop og vejret gjorde, at også Jacob kunne se fuglen. Sulen blev nydt samtidigt med at en Bjergløvsanger sang kontinuerligt i baggrunden. Til almindelig baggrundsviden for vores to nye bedste venner sagde jeg, at Bjergløvsanger var meget sjælden i Danmark. Det var dog ikke ny viden for dem - det havde de set på Netfugl!
Siden hjemkomsten har jeg fået mails om fundinformationer og fundstedet fra Danmark, Schweitz og Belgien. Der er dermed ikke er tvivl om, at der fortsat er stor interesse for fuglen, hvilket også er baggrunden for denne historie.
Fundet og især lokaliteten må betragtes som værende helt usædvanligt og der er næppe tvivl om, at det bringer lid kød til gamle ben, da der jo er forkastede fund af Rødfodet Sule fra Blåvand 14. oktober 1992 og Nr. Vorupør 19. oktober 1993.
Som det forhåbentligt fremgår af de indsatte Google koordinater, så er den nordøstlige del af søen nok det bedste sted at lede efter fuglen. Det lader til, at den ikke raster specielt meget på klipperne, så både, bøjer og vandcykler bør tjekkes nøje. Den er langtfra sky og når man er på stedet, så lader den sig twitche på vandcykel, hvis man gerne vil endnu tættere på.
Ja, det sgu spændende læsning. Velskrevet som altid fra Mortens hånd. Trist med Jacob - synet er vel det værste en birder kan blive ramt på. Håber han bevarer det resterende.
Vedr. vandcykler og både, så er det jo foretrukne rastepladser for suler og andre havfugle i havnene på Galapagos, hvor jeg bl.a. har set arten på netop en båd.
René Rantzau skriver onsdag 13. juli 2011 kl. 17.28
Er det ikke usædvanligt at en sule i så god kondition befinder sig i en sø (godt nok stor) så langt inde over land..?
Peter Sunesen skriver onsdag 13. juli 2011 kl. 18.18
Absolut, og så hulens langt væk hjemmefra!
Det bliver spændende hvad isotopanalysen bringer.....
Her tænker jeg på, at man kan vel i realiteten bedst bruge isotopanalysen til at godkende fuglen og mindre til at forkaste den, da der er tale om en adult fugl.
Jeg vil antage, at det mest er de yngre fugle, der kommer ud af kurs. I teorien kunne den franske fugl jo være slået ud af kurs som 1-2k (lig de spanske fund) og huseret uset i Middelhavet i så lang en periode, at en isotopanalyse af fjerene ikke vil give noget som helst andet end ”middelhavsregionen”.
Det vil svare lidt til at indfange Rüppels Grib i Portugal og lave isotopanalyse på den.
Det mest perfekte vil vel være, hvis den havde fjer, der kunne linkes til det sted, hvor den lavede sine første flyveøvelser, men den tid er vi vist forbi :-)
Morten
Peter Sunesen skriver torsdag 14. juli 2011 kl. 23.31
Morten, tak for plausible spekulationer.
Måske er det yngledriften der har drevet den ellers så pelagiske art til at lede efter en mage i det franske højland, og den er så havnet hér i.....havnen:-)
Peter, vi kan få meget sjov, ironi og gætteri ud af fuglens placering indlands.
Det ændrer dog ikke ved min konklusion om, at isotopanalyser på adulte fugle bare ikke er lige så gode som på 1k/2k og at de er mindre brugbare til at fastslå fulgens oprindelse.
Morten
Peter Sunesen skriver fredag 15. juli 2011 kl. 10.21
Morten,
Ingen ironi fra mig, kun gætteri, og da fuglen nok ikke er forslået til indsøen af en orkan, er min spekulation da plausibel, ikke sandt? (Bortset måske fra at den går bygger på teorien om at det vitterlig drejer sig om en spontan forekomst)
Helt enig i at isotopanalyser 'på adulte fugle bare ikke.....osv'
Hvilken kategori mener du selv fuglen bør placeres i?
Så vidt jeg husker er der før set eksempler på havfugle der pludselig lyver over land. F.eks. Lille albatros ved Lomma. Så det er vel ikke helt umuligt at den selv er fløjet derind.
Hvis sulen er fløjet ind i middelhavet af den ene eller anden vej, ligger Lac de Sainte-Croix i toppen af bugten, som sydkysten af Frankrig danner, så hvis den er kommet til dette område og fortsat mod nord over land, er det reelt et godt bud på hvor den vil ende.
Med den viden jeg har om fundet på nuværende tidspunkt, så er jeg ikke i tvivl om, at den ryger i kat. A. Det tør jeg godt vædde en Yankie Bar på – eller en flaske Brunello for den sags skyld :-)
Jeg er ikke i stand til at sige, hvorvidt det er en orkan eller andet, der har fået fuglen til at finde en bjergsø i det franske indland. Dertil er min viden om vejrforholdene i Middelhavet ikke gode nok. Mit kendskab til hvor længe den rent faktisk har været i søen og dens drifter er også mangelfuldt.
Jeg mindes ikke, at der var orkan, da den Gulnæbbede Albatros strøg ind over Sverige eller da samme (eller en anden fugl) blev set raste to dage i Manor Farm Fishing Lakes.
Jeg tror heller ikke, at en Stor Stormsvale i Vejle Ådal skyldtes en orkan.
Men måske var det en orkan, der var skyld i at der er/var et svensk indlandsfund af Papegøjealk?
Måske var det også en orkan der gjorde, at der er/var et britisk indlandsfund af Hættepetrel/Cariberpertrel fra Norfolk?
På baggrund af ovenstående, så er jeg ikke i tvivl, at havfugle kan dukke op (næsten) alle steder.
Det seneste er, at den er blevet set flyve henover bjergene i går og ikke set siden. Såfremt det er sandt, så kunne noget tyde på, at den kontinentale toplister trods endnu et forsøg i denne weekend ikke får arten på hans VP-liste i denne omgang.
Det betyder så også, at alle ferierende ornitologer langs Middelhavets kyster har en undskyldning for at kigge på både, bøjer og badegæster. Det kunne jo betyde, at den Rødfodede Sule blev genfundet :-).
Angående en eventuel isotopanalyse af fjerene, så kom jeg til at tænke på, hvor brugbar metoden mon er, når der er tale om pelagiske fuglearter. Geologi og nedbørsforskelle bliver jo noget fortyndede derude. Forskelle er der måske alligevel. Kender nogen til eksempler på, at pelagiske fugles oprindelse er blevet bestemt vha. isotopanalyser? Og hvilke markører blev brugt? Deuterium, som bl.a. blev brugt i forbindelse med den Sibiriske krikand, må være irrelevant i denne sammenhæng.
Hvad kategorisering af sulen i søen i Frankrig angår, så kunne metoden måske godt bruges. Den kunne vise en pelagisk eller ikke-pelagisk oprindelse (sidstnævnte lig fangenskab, dog afhængigt af foderet!). Bentzon skriver, at en analyse vil have ringere værdi, når fuglen ikke har ungfuglefjer, men i dette tilfælde vil spørgsmålet jo blot være, om kræet har levet til havs i lang tid eller ej (forudsat at sulen ikke har været i søen i laaang tid).
...og sjældne havfugle dukker op de mest syge steder, så indtil videre regner jeg den som en vild og skør fugl.
English version
erik overlund skriver onsdag 13. juli 2011 kl. 01.52 
