Jeg kørte forbi denne gråkrage i dag, men da jeg så, at den havde et underligt næb, vendte jeg bilen og havde kameraet klar og tog dette billede, mens jeg passerede.
Fuglen var meget sky og lettede straks.
Spørgsmål:
- hvordan udvikles et næb som dette ?
- hvordan indtages føde med dette næb ?
erik ehmsen skriver søndag 31. juli 2011 kl. 23.20
Vi har en gråspurv stående udstoppet på Naturskolen i Svendborg, den er skudt i Heden i 40erne, dens undernæb er dobbelt så langt som overnæbbet! Den har skullet ligge på siden, når den spiste, hvis ikke al dens føde bestod af frø, der sad på planterne .Ved den er jeg overbevist om, at det er en genetisk fejl, da kun den ene del af næbbet er længere, medens den anden del er slidt ned. Hos din krage drejer det sig måske om dovenskab, som hos tamrotter der ikke får nok at gnave i, så deres tænder vokser så kraftigt, at de kan vokse ind i hjernen på dem?
mojn Erik
Peter Sunesen skriver mandag 1. august 2011 kl. 00.37
Axel,
Næh, 'dovenskab' tror jeg nu ikke fugle lider af:-)
Denne adulte Gråkrage har overlevet i en rum tid på trods af sit handicap.
Hvordan disse deformiteter opstår kan jeg ikke forklare, men i nogle stater i USA er i de senere år fundet et foruroligende stort antal groteske misdannelser af visse standfugles næb.
Man regner med at det skyldes 'miljøforandringer' læs, forgiftning af naturen.
Mvh.
Peter
ps på trods af misdannede næb klares fødesøgning ofte forbløffende godt, men næbbets manglende evne til effektivt at kunne bruges til den daglige timelange fjerpleje, viser sig efterhånden at blive fatal.
English version
erik ehmsen skriver søndag 31. juli 2011 kl. 23.20 