FORNEMT billede af 1K Alm. Ryle med hvide fjerkanter
og ryglinjer - ude fra den øde Gniben på SEJRØ.

Fotoet påminder mig om, at den sortplettede underside
IKKE er rester af ad's bugskjold, men FRISK ungfugls!

Rylen ovenfor er ganske hvidlig fra næb ned over
brystet mod de sorte pletter, der når et stykke ud mod
undergumpen.

NETFUGL viser den store variation i 1k aug-sep dragter.
Fx HANS HENRIK Larsens foto fra Nordjylland, 28. aug 2010, hvor de sorte pletter går i ét med brun strube og hoved og
nedadtil slutter allerede ved benene.
________________
PS:
Tør nogen byde på, om fuglen ovenfor er Nominaten C.a. alpina = Nordlig Ryle i Salomonsen 1963

ELLER
C.a. schinzii = 'Engryle' = Short-billed Dunlin,
jfr. 'Danske Navne...' 2008 ?
___________________
ENGLISH
The wonderful and sharp photo shows a 1K Nominate, C.a.a,

OR a C.a. schinzii /Short-billed Dunlin?

Tak, JOHANNES ........ Yours C.

Hej Carsten,


Det er sjov at du finder disse detaljer i billederne,..., jeg kan ikke svare på spørgsmålet men blot sige, at jeg dette efterår undrede mig over den helt utrolige variation i de unge rylers dragter.

Hvad angår "den øde Gniben på Sejerø" kan jeg fortælle en lille historie... Jeg slog mig ned, derude, her i september med mit fotoskjul for bl.a. at få kobbersnepperne helt tæt på.

Første dag ventede jeg en time. Vaderne næsten helt henne foran linsen. Så kom en dværgfalk, forfejlede, cirklede og styrede direkte ind mod teltet og min linse (uden at jeg nåede at trykke af) og satte sig oven på skjulet. Jeg kunne se den aftegnet gennem teltdugen. Jeg kunne ikke få den i kassen på nogen måde og rylerne ville blive væk så længe den sad der, så jeg begyndte at prikke til den. Men den rykkede sig bare lidt. Jeg måtte virkelig prikke den hårdt et sted, jeg ikke kan nævne her. Og vaderne kom alligevel ikke tilbage.

Anden dag. Teltet op på stranden. Jeg havde ventet en time. Kobbersnepper og to smukt farvede Strandhjejler er godt på vej hen foran linsen. Så hører jeg nogle snakke udenfor. De kommer helt hen til mit skjul, hvor linserne stikker ud til alle sider. Fuglene er væk og jeg giver op og kravler ud. To meter fra skjulet står et ægtepar, formentlig sidst i 50'erne. Kvinden slår hænderne samme da hun ser mig og udbryder: "Guud, er det en happening!!". Og den bemærkning sætter en eller anden record i hvad jeg indtil videre har hørt i forhold til min fugleinteresse.

Tredie dag: Jeg har fremstillet tre skilte med en høflig tekst og banker dem i sandet på behørig afstand. "Jeg fotograferer fugle - hjælp mig og gå venligst i en bue uden om". Der er faktisk enormt med plads ude på Gniben, men fuglene er igen næsten foran linsen, da en mand kommer brasende lige hen ved siden af skjulet og smidder en kajak. Han går, og kommer tilbage med endnu en kajak. Så giver jeg op, lyner teltet op og spørger manden, om han ikke kunne se mine skilte. "Deeeet min strand", svarer han vredt. "Er det virkelig", spørger jeg. "Er det ikke Statens?".
"Netop", svarer manden. Og jeg ser ham så gå op til et lille, smukt gulkalket hus for at hente fruen eller kæresten, eller hvad det nu er, der gør ham så anspændt.

Pointen er bare, at der er altså efterhånden ikke noget sted, der er øde. Ikke engang Gniben på fucking Sejerø.

:-) Men, iøvrigt, tak for kritikken!

Tak for Fine skildringer, JOHANNES

- ubetaleligt, at Dværgfalken placerede sig hos(!)
fotografen - Ovenpå teltet...
_____________________
Badede på Gniben med forrygende indtræk af Sommerfugle
ign. flere timer.

Der vár ganske øde indtil en mandsperson kom travende
hen over sandstranden og henvendte sig til os.

Øens 'myndighed' var angiveligt på "inspektion"!!
Efter en runde på den øde strand, følte han sig
- meget naturligt - tilskyndet til at vende tilbage
for at re-inspicere
- vel især min vivs fortræffelige ynder.

Også - forholdsvis - øde nede på Revet.

Smil .......... C.