Det korrekte danske navn for denne art er Senegalamarant, et navn der har været anvendt i over 100 år.

M.v.h. Erling

Igen iler jeg med en kommentar: Om end fuldt rimeligt med både navnet rødnæbbet amarant (den har trods alt rødt næb) og senegalamarant (qua det latinske navn), har DOFs navnegruppe simpelthen kaldt fuglen for amarant.

Dette er en potentiel fejlkilde, da amarant ligeledes er navnet for en mindre mængde af forskellige arter. En fejlkilde, der kan sammenlignes med den velkendte isfugl. I amarant-tilfældet kompliceres det af, at der ikke findes amaranter i DK (hvorimod isfugl jo gør - og endda alene denne art af gruppen), hvorfor man til hver en tid må forhøre sig, om vedkommende, der nævner ordet amarant, hentyder til arten eller gruppen.

Således kan jeg kun støtte et tilnavn til amarant - hvorvidt det skulle være senegal- eller rødnæbbet, er for mig irrelevant. Husk på, at trods et muligvis gennem 100 år anvendt navn, er det en ekstremt lille del af sprogbrugerne af det pågældende sprog (dansk), der kender til dette navn, hvorfor det ikke kan være første argument. Vægtigste argument i denne sammenhæng kunne være den latinske betegnelse, da denne er yderst let oversættelig, og samtidig løser eventuelle oversættelsesproblemer i den store verden. Samme resultat: Senegalamarant havde nok været smartest.

DOFs navnegruppe har dog talt, hvorfor den (foreløbigt) burde hedde "amarant".

Mange hilsner
Andreas

Ja - DOFs navnegruppe har (desværre)beluttet sig for dette ulogiske artsnavn, ligesom vi nu igen skal trækkes med den tåbelige betegnelse Bomlærke for værlingen hvis videnskabelige artsnavn Calandra (korn) fint svinger med for eksempel det engelske Corn Bunting, og det svenske Kornsparv .Et navn tusindvis af fugleinteresserede ellers havde håbet uddødt efter at Klaus Malling Olsen og andre i mange år havde anvendt det gammelkendte Kornværling i diverse storsælgende puplikationer som f.ex. "Fugle i Felten" og "Danmarks Fugle - en oversigt". Det tåbelige Bomlærke (kommer fra gammel tysk Baumlerche - henvisende til fuglens overfladigske lighed med en lærke, og dens vane med at sidde i træer,fremfor på jorden som de fleste sande lærker) ville selv tyskerne idag betakke sig for idet de nu kalder arten Grauammer,"gråværling",et klart fremskridt.
En andet hjertesuk angår den vidunderligt elegante jorddrossel Irania Gutturalis, som først fik det uskønne navn Hvidhals (kun en tynd stribe på STRUBEN er hvid), derefter hed den i 30 år Hvidstrubet Nattergal - et smukt navn i overensstemmelse med f.ex, svenskernes og englændernes, og nu vupti : igen Hvidhals.

Det gamle ord om at mange kokke fordærver maden må blive min bedømmelse af nævnte udvalgs "arbejde"!

Mange hilsner
Peter