Terneglente er et rigtigt godt forslag, den er MEGET terneagtig i felten.
Svend Rønnest skriver onsdag 8. februar 2012 kl. 20.43
Tak til Bent for kommentaren. Jeg er specielt glad for, at der i kritikken af et navn også kommer forslag til erstatning for det kritiserede. Jeg er knap så glad for ordet "tåbelig", som er et ringeagtende udtryk, som jeg ikke mener vi fortjener i NG.
Ordet svale er brugt for at sætte noget kendt (Landsvale) sammen med noget mindre kendt. Arten her har en meget kløftet hale a la en Landsvale, så sammenligningen synes jeg er ligetil. Du falder jo selv i samme gryde ved at kalde den Terne, dels som kendetegnet med den kløftede hale og dels som en beskrivelse af fourageringsflugten.
Forslaget om Sahelglente er derimod i en anden kategori idet vi får en oplysning om artens geografiske tilholdssted.
venligst
Svend Rønnest
Jeg synes stadig, at Svaleglente er et tåbeligt navn.
Der var engang 2 arter, der hed præcis det samme på engelsk/amerikansk: Swallow-tailed Kite (og de danske navne på simple oversættelser).
Så satte man American resp. African foran for at skille dem (lige som den afrikanske nu ofte kaldes Scissor-tailed).
På dansk (og svensk) har man valgt at skille dem ved at kalde den ene for Svalehaleglente og den anden for Svaleglente. Det synes jeg er tåbeligt. Det er jo ikke lige til at huske, hvilken af de to arter, der hedder det ene og hvilken der hedder det andet.
Og derfor holder din sammenligning af min brug af Terneglente ikke.
Nogle kunne måske få den tanke, at den ene art ernærer sig ved svaler, og den anden ved svalehaler?
Selv foretrækker jeg Sahelglente, fordi det præcis fortæller at vi her har fat i den afrikanske art. Og fonetisk synes jeg, at Sahelglente er en anelse bedre end Terneglente.
I øvrigt ser jeg helst, at INGEN af de to Swallow-tailed Kites hedder noget med svale på dansk.
Jeg havde den sjældne fornøjelse, at tilbringe et par timer på overnatningspladsen i selskab med Kasper Thorup og Volker Salewski, foruden to lokale guider fra landsbyen på sydbredden af floden Saloum, Ndiaffat Socé.
Lokaliteten omtales ofte som en ”super-roost”, og så vidt jeg umiddelbart kan se er der tale om en af de største, hvis ikke dén største, kendte overnatningsplads for rovfugle i verden. Overnatningspladsen blev i øvrigt først beskrevet i 2007, og forskere fra bl.a. Frankrig er i øjeblikket i gang med, at udforske øen og fuglene. Se kort omtale her: http://www.afrol.com/articles/25253
Da vi ankom sidst om eftermiddagen var den azurblå himmel allerede prikket af Svaleglenter. De fleste glenter ankommer sidst på eftermiddagen på meget stor højde. Efter, at de har kredset en tid over øen slår de ned i Baobab´erne, som farves sølvgrå af de mange fugle. En gang i mellem går glenterne på vingerne og hvirvler rundt i store sværme. Fuglene kalder flittigt hvilket bidrager til en helt unik stemning. De små tårnfalke ankommer til øen lidt senere, og mange sætter sig en stund på vaden inden de flyver ind på øen.
Jeg har lagt en lille serie fotos online på Picasa:
https://picasaweb.google.com/lh/webUpload?uname=104354386238002391208
English version
Bent Bøggild Pedersen skriver mandag 6. februar 2012 kl. 18.09 
