Kun i serier af fugle indsamlet på ynglepladsen, kan man se en tendens til at calidus er større og lysere end perigrinus, og dette gælder alene adulte fugle.

Ungfugle af calidus, såvel som nominatformen, er så variable at en racebestemmelse i felten altid må blive af typen: "viser calidus-karakter"

Sandsynligheden for at en lys ungfugl af calidus er blevet endnu lysere af at have overvintret i tropisk Afrika, er selvfølgelig en smule større, end at en lys perigrinus er blevet lige så bleget i vinterens løb (hvis den altså har nøjedes med at overvintre i det relativt lysfattige vesteuropa!).

Jeg mener ikke at SU har godkendt en feltiagttagelse af racen for DK, men der er ingen tvivl om at sene (primo-medio maj) trækkende adulte fugle, naturligvis er på vej til meget nordøstlige ynglepladser, men perigrinus bliver jo også større og lysere jo længere mod NØ man kommer......

Hej Peter. Tak fordi du har taget dig tid til at give et svar.

Jeg så fuglen over 3-4 minutter, og udelukkende gennem kameraet. Den blev spottet fra bilen, tæt på vejen og relativt lavt nede. At vurdere størrelsen på fugle er altid svært, men denne her virkede ikke umiddelbart stor, og jeg ville selv skyde på en han.

Ved du - eller andre - hvad der begrunder opdelingen i disse racer, hvis de er så meget overlappende?

VH Jan.

Det er vel menneskets iboende trang til at sætte i system.

Vandrefalken er jo kosmopolit, så indelingen i racer er kun - så at sige - vejledende, når det gælder kliner mellem racer over sammmenhængende landområder.

Anderledes selvfølgelig når det gælder klart definerede områder (øer/øgrupper), som for eksempel F. p. madens på Cape Verde øerne, og F.p.radama på Madagascar og Comoro øerne.

Beklager min forkerte stavemåde ovenfor: Fuglen hedder selvfølgelig F.peregrinus, og ikke perigrinus.....