Denne Hedehøg trak forbi Ljungen 1330 på en tåget onsdag. Den blev meldt ud som Steppehøg fra nærliggende lokalitet, og udråbt som en sådan da den dukkede op; her blev det hurtigt klart, at fuglen var en Hedehøg.
Formen afveg dog fra en helt "normal" fugl, da den virkede mere smalhåndet med stivere vingeslag end normalt hos Hedehøg.
Dette skyldes formentligt at fuglen var i fældning og manglede lidt af håndsvingfjerene; 4. finger er i vækst som det kan ses. I hånden ser man på de nye. friske indre svingfjer en god karakter for Hedehøg: bred sort bagkant på hånden, der fortsætter langs armen. Steppehøg har kortere indre håndsvingfjer uden tydelig sortagtog bagkant, nærmere grå og svagt afsat.
De brede lyse baser af de fleste håndsvingfjer siger også Hedehøg - især de indre, der hos Steppehøg normalt er ensartet mørke; hos denne er de lyse bånd på armsvingfjerene desuden smallere og begrænset til armens yderdel.
Armhulerne har tværbånd der anes mellem lyst; formentligt er ikke alle ungfuglefjer fældet, da armhulerne normalt ser tydeligt tværbåndede ud i 2. dragt og fremover. Steppehøg har mørkere armhulefjer med smallere lyse tegninger, typisk som lyse pletter.
Hovedtegningerne er desuden typiske med brede hvide "snebriller" om og bag øjnene, samt ingen antydning af lys halskrave. Steppehøg ser mere dyster ud med mørkere hovedtegninger (hvidt mindre, normalt vel adskilt smalt hvidt (vredt)øjenbryn og hvid plat på kindens bageste del) og lys halkrave hele vejen omkring hovedet: hos 2k+ hunner kan halskraven dog være svag, men formentligt mangler den aldrig som på denne fugl.
Hvad der kunne forvirre er de yderste, ufældede håndsvinggfjer, der er særdeles slidte og uden den brede sorte spids, en Hedehøg har. Men allerede fra om foråret kan sorte spidser på alle håndsvingfjer være falmede (af tropisk sol i de varme og solrige vinterkvarterer) og hånden fremstå som mere steppehøgeagtig. Da de yderste håndsvingfjer på denne fugl samtidig er lidt kortere end normalt gennem slid, forvirrede hånden.
At tælle fingre på rovfugle på denne tid af året (tidligt på trækket) er at give sig selv problemer; Blå Kærhøg nævnes i bøgerne at have 5 fingre, men eftersom de mellemste håndsvingfjer udskiftes tidligt på efteråret, har mange just nu kun 4 fingre (som Hede- og Steppehøg skal have), da den 5. er i vækst eller fældet. Så glem alt om antal fingre mellem midten af august og en måned frem, og kig på andre karakterer i stedet
Tak for gennemgangen. Jeg har tænkt meget på den fugl, som jeg selv så (ultra kort) fra Falsterbokanalen. Dér havde den enormt travlt og passerede i stor højde - det var den type obs, hvor man løber ud til kanalen og kigger på fuglen mellem fyrretoppene. Første indtryk af fuglen for mit vedkommende var faktisk 2k han steppehøg! Fordi ansigtet virkede nærmest hvidt og fordi fældningsgrænsen mellem tredie og fjerde/femte håndsvingfjer var så kraftig, at sidstnævnte to fjer fremstod som mørk kile i hånden mod de tre slidte yderste håndsvingfjer og den lyse inderste del af hånden! Hurtigt blev det dog tydeligt, at det var en hunfarvet fugl. En yderst kompetent medobservatør tjekkede armhulerne og fandt dem "ostreckade", men bemærkede ikke fældningsgrænsen i hånden. Jeg selv lagde stort set kun mærke til form, brunlige striber på brystet, hvidt ansigt samt fældningsgrænsen i hånden. Det sidste gjorde det let at genkende individet, så the two bird theory duer ikke her. Vi som stod ved Kanalen, må bare acceptere, at man ikke kan have ret hver gang. Fedt , at det lykkedes jer på Ljungen at få billeder. Lærerig, god oplevelse!
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Carl Christian Tofte skriver lørdag 1. september 2012 kl. 11.30