Grundet den store interesse for bartramkliren tillader jeg mig at sende flere vinkler på fuglen. Lysvinklen var ikke den bedste, og et skylag skærmede i perioder. Bartramkliren fouragerede på marken langs grusvejen på Værnengene. Dens tynde, lange hals, lille hoved og store øjne fangede min mands (Erling Lund Olesen) og min opmærksomhed. Først tænkte vi brushane, men nu længere vi kiggede, jo mere blev vi tvivlende. Vi måtte ty til Fugle i Felten, så da vi kom hjem, ringede jeg til Klaus Malling for at høre, om det var helt til grin at byde på en Bartramsklire. Da jeg havde sendt et par billeder, fik jeg øjeblikkelig besked på, at vi ikke var til grin. Fantastisk. Jeg vil understrege, at vi ikke så bartramskliren i flugt. Jeg gik ikke ud af bilen, da vi ikke ønskede at skræmme den. Kliren fouragerede videre, da vi kørte. Håber den stadig er på engene til jer, der vil forsøge at se den den 9. nov.
English version