Hej Ole K. og alle andre fotografer.

Jeg takker guderne for jeres indsats. Sådanne billeder gør SU-beskrivelsen noget lettere at udfærdige. Meget fine billeder forholdene taget i betragtning. Selv fik jeg kun rystede møgbilleder stort set uden dokumentationsværdi.

OZG

Ja, det er kanon med disse billeder til SU-beskrivelsen. Særligt dette billede her, som viser den fine flankestribning nede bag benene, som i følge Henrik Knudsen er vigtige for artsbestemmelsen. Det kan vise sig at blive en afgørende brik i identifaktionen og godkendelsen! Så der skal hermed gives stor tak til Ole K. for et godt billede og til Ole Z. for en fantastisk flot fund.

Fortsat go' obs til alle fra Feehår.

Jajaja - jeg VED godt det hedder IDENTIFIKATIONEN!!!!!

Jajaja-man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus!

Tak for kommentarerne og roserne.
Den var jo som beskrevet ikke let at få blot nogenlunde i hus:
Blæst,regn,varmeflimmer, for stor afstand,lille fugl og svære belysningsforhold med fuglen i modlys og på den lyse baggrund.
Den første dag var der hele tiden twitchere på vej.Fotografen er nødt til at komme tæt på, men må ikke være årsag til dippende twitchere.
På andendagen var fuglen svær at have med at gøre:
Vanskelig at finde samtidig med at vejret forværredes med kraftig blæst og regn.
Efter forsøg begge de to første dage blev dette nok mit bedste og må vel sammen med Runes, Jakobs og Michaels fine billeder være tilstrækkelig til dokumentation af megaen.
Finderens beskrivelse/dokumentation +ekspeditionen i SU er m de forbedrede fotomuligheder blevet lettere de sidste år.
Så jeg håber, at de ikke fotograferende fuglekiggere kan tolerere at fotograferne m forsigtighed prøver at komme lidt tættere på dyret.

Hilsen
Ole.

Hej Ole
Dine fotos af Rylen (såvel som utallige andre sjældne fugle!) gør det ikke blot lettere for birder-folket at beskrive deres iagttagelser til SU. Det gør det også væsentligt lettere for SU at tage stilling til sagerne. Tak for det!
Jeg skal i den sammenhæng også gøre opmærksom på at, jeg finder det ekstremt vigtigt at fotografer altid "får lov" til at gå tæt på sjældne fugle i dokumentationsøjemed. Jeg selv har været med til at se en Lille Gulbug på Bornholm, hvor fotograferne ikke turde gå tæt nok på fuglen, hvilket resulterede i at fuglen "kun" kunne godkendes som Steppe/Lille Gulbug.

Kys fra SeK

Jeg øjner en potentiel konflikt i dit synspunkt SEK. Vi risikerer at havne i situationer hvor Fotografen med skam må meddele de tililende birdere:

"Fuglen er desværre lige fløjet, men jeg fik nogle gode billeder"

- SU fik måske sin dokumentation, men mange så slet ikke fuglen..

Måske ser jeg bare spøgelser ?

Bedste hilsener
9s

9ssen har et interessant synspunkt, som måske turde være en lille diskussion værd - hvor går grænsen for dokumentation?

Ole skriver: "Den første dag var der hele tiden twitchere på vej.Fotografen er nødt til at komme tæt på, men må ikke være årsag til dippende twitchere"

Var det anderledes på andendagen?

Dokumentation er vigtigt og i videnskabens og dokumentationens tjeneste er der gennem tiderne, aflivet mangt og meget fjerkræ - heldigvis går fotograferne anderledes stilfærdigt til værks i dag.

Når det er sagt - er der intet ondt fra min side. Og der skal heller ikke Malurt i bægeret!

Jeg har ikke set Sneum-rylen, men set en del Tyknæbbede i Nordamerika. Et lille pip fra mig til fotograferne kunne være, at de om muligt kunne tage lidt flere billeder hvor næbbet er markant mere a la "Tyknæbbet" og farverne på oversiden mere overbevisende for adult Tyknæbbet Ryle :-)

Mange venlige hilsner

Michael