En klassisk, let bestemmelig Kaspisk måge: tre-firefarvet med hvidt hoved og underkrop, grå ryg med smalle mærke tegninger, brunlige vinger og sorte næb og ben - samt blege ben.
Da man begyndte at finde Kaspiske- og senere Middelhavssølvmåger, focuserede man på frsteårsfugle som denne på, om der udover friske rygfjer også var enkel nye dækfjer, da Slvmåge normalt ikke indleder fældningen af disse fjerpartier før senere. Informationer fra den mere avancerede mågebestemmelses gryende år middelalder (sidst i 1980´erne og først i 1990´erne) fra Østersen (Per Schiermacher-Hansen og Steen Christensen var blandt pionererne) godtgjorde, at 70-90% Kaspiske Måger havde indslag af dissse nye - på vingen lysere, friskere og mere grålige dækfjer. Selv har jeg en fornæmmelse af et faldende antal efter år 2000, hvilket kan hænge sammen med, at arten breder sig mod nord, hvor yngletiden indledes senere og ungfuglene derfor bliver udfløjet senere end de ungfugle, der er klækket tidligere på sommeren og derved når at fælde mere. Jeg gennemså derfor fotos af ca. 200 fugle fra Østersøens sydlige del. Her viste det sig, at 38% ikke havde fældet, 55% havde 1-5 nye dækfjer og 7% havde 5-10 nye dækfjer. Den her viste fugl har en enkelt.
Bemærk desuden forskellen i tegning på ryggens og skulderfjerenenes tegning: de varierer har fra fjer med brede mrke centre til næsten ensartet grå (skulderfjerene), blot med smalle mørke skaftestriber. Det er typisk, at de først anlagte fjer i 1- vinterdragt har bredere mørke tegninger end de sidste anlagte, der næsten kan være ensartet grå, som det ses på denne fugls skulderfjer.