Denne fugl har umiddelbart et par ting imod sig i mine øjne. Den har meget markeret ansigtsudtryk, temmelig mørke issesider og usædvanlig lang øjenbrynsstribe af en Steppegulbug at være. Lars Svensson nævnte som bekendt under sit foredrag i Vester Vedsted, at en af de vigtigste karakterer for Steppegulbug er at øjenbrynsstriben ikke løber nævneværdigt bag øjet, hvilket jeg ligeledes kan bekræfte fra de fugle jeg har set i Kazakhstan. Disse har desuden virket noget mere ensartede/umarkerede i ansigtet. Næbbet er svært at afgøre i detaljer, men ser tyndt og langt ud, med lyst undernæb, hvilket taler for Steppegulbug. Det virker dog en anelse for nedadbøjet i mine øjne.

Er det samme fugl, som ses på det andet billede fra Issyk Kul? Denne ser nemlig ud til at have samme karakterer, ligesom den virker mere brun end grå på oversiden. Det kunne være interessant med oplysninger om biotopen, da Lille Gulbug tilsyneladende foretrækker de mere tørre lokaliteter frem for Steppegulbug, der foretrækker mere fugtige områder.

Venlig hilsen

Ole Zoltan Göller

NB: I øvrigt nogle lækre billeder du har smidt på fra både Kazakhstan og Kirgisien Michael!

Uden at ville tage stilling til arttilhørigheden vil jeg lige påpege den artsforvirring der måske kan opstå når danskere og svenskere debatterer disse 2 arter. Hippolais caligata = Lille Gulbug (DK) = Steppsångare (S). Hippolais rama = Steppegulbug (DK) = Saxaulsångare (S).

Hilsen

Christian

Hej Ole!

Og tak for din kommentar. Interessant og jeg forstår godt dine indvendinger. Det kunne være interessant at høre andres mening om denne fugl – det er den samme fugl som optræder på alle billederne fra Salt Lake i Kirgisien!

Personligt tror jeg at adulte Steppegulbug H. rama har tilsvarende ”lang” øjenbrynsstribe som Lille Gulbug H. caligata. Billedet er ikke alt for godt, men jeg betegner den som adult bl.a. ved de slidte halefjer; den slidte hale (som iagttagedes tydeligt i felten). Og vi så ganske mange adulte H. rama med lang supercilium.

Med andre ord, tror jeg ikke den feltkarakter dvs. lange øjenbrynsstribe udelukkende er forbeholdt Lille Gulbug H. caligata.

Fuglen på billedet var hidsigt beskæftiget med territoriehævdelse i forhold til tre andre Steppegulbuge, hvorfor fuglen ikke virker mere ”fladkronet” som H. rama sædvanligvis fremstår – issefjerene er rejste pga. ophidselse.

Du nævner korrekt, at næbbet er svært at afgøre i detaljer, men ser tyndt og langt ud, med lyst undernæb, hvilket taler for Steppegulbug. Det virker dog en anelse for nedadbøjet i dine øjne. Jeg har i mine feltnoter noteret at undernæbbet ikke har den typiske mørke spids, som er typisk for H. caligata. Desuden noterede jeg, at flankerne og ben ikke virkede mørke – igen en karakter som taler for Steppegulbug. MEN – jeg har også set H. caligata i slidt meget dragt har været lige så lyse som H. rama.

Det brunlige anstrøg på siderne af øvre bryst og nedre hals er IKKE utypiske for H. rama

Jeg vil stadig betegne den som værende Steppegulbug H.rama.

Når det er sagt, tror jeg ikke bestemmelsesdebatten er afsluttet. Jeg ved, at finnerne arbejder hektiske på sommerens indsamlede materiale og kommende artikler i det finske Alula, vil givetvis kaste mere ved på bålet desangående feltbestemmelse af Lille respektive Steppegulbug.

Som et kuriosum! I juli 2005 – altså i denne sommer iagttog vi ca. 210 små-gulbuge. Fordelingen var ca. 35 H. caligata dvs. Lille Gulbug fra det centrale Kasakhstan og resterende fugle var såkaldt Steppegulbug H. rama, som alle er noteret fra det sydlige Kasakhstan og i Kirgisien - således iagttog vi hovedsagligt Steppegulbug i biotopen halvørken, mens vi på steppen primært iagttog Lille Gulbug. Hvordan var jeres fordeling?


Med venlig hilsen

Michael

Hej Michael
Vi havde gulbugene hist og her, og kan ikke sætte tal på, selvom vi dog havde færre end jer. Fordelingen var nogenlunde som hos jer. Vi havde Lille Gulbug på steppe, busksteppe og noget tilstødende halvørkenagtigt (aldrig ved fugtige områder). Steppegulbug havde vi i halvørken og der hvor denne biotop stødte op til søer/sumplignende områder.

OZG