postet: 3. januar 2013 kl. 16:03 emne: Påfugle forvildede i Danmark
Flere steder i landet lever (eller har levet) forvildede bestande (eller enkeltindivider) af Påfugl. Det gælder bl.a. på øer som Sejerø, men også en del andre steder, fx på Midt- og Vestsjælland og i Frederiksberg Have.
På Sejrø er der ifølge DOF's oplysninger gennem de seneste årtier opbygget en bestand på over 50 individer, og de yngler, overnatter og søger føde i naturen (uafhængigt af fodring). Der afholdes sågar jagter på dem, hvert efterår, hvor der skydes en hel del.
NB: Observationer (nye såvel som gamle) kan nu indtastes i DOFbasen: www.dofbasen.dk
:-)
postet: 3. januar 2013 kl. 21:25 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Påfugl er en af de mest almindelige prydfugle i hele verden og ind i mellem slipper nogle jo ud. Det sker overalt og hele tiden og er i de fleste tilfælde næppe mere interessant end en Moskusand i det lokale gadekær.
Påfuglene på Sejerø er dog (måske) noget mere interessante!
Hvis det virkelig er sandt, at der er en bestand på øen og at der har været det i mere end to årtier, så er arten sgu lige pludselig kandidat til at indtræde på landets officielle fugleliste i kategori C.
En af tommelfingerreglerne er, såvidt jeg husker, at en kategori C-art skal have haft en selvsupplerende bestand i omkring 25 år for at kunne optages på et lands C-liste.
Normalt ville jeg ikke give Påfugle mange chancer i den danske natur, da de givetvis er rene lækkerbidskener for rovdyr som f.eks. Ræv.
Sejerø udmærker sig dog ved vistnok at være helt rævefri og kunne måske derfor danne grundlag for en bestand (selvom det stadig lyder lidt vildt).
At der er Påfugle på Sejerø tvivler jeg ikke på. En googlesøgning på "Sejerø Påfugl" giver en del sjove hits og en del fotos af forskellige Påfugle fotograferet på øen. Et af dem var dette billede http://www.geografi.nu/region.php?var1=danmark_27_7_261...
Så der er ikke tvivl om, at der er noget om snakken...
Det kunne derfor være rart med noget mere baggrund og historie om Påfuglene på Sejerø (fortæl noget mere, Knud!) og så må vi jo se om Sejerø bliver det næste store twitch for Dk-listerne...
Mvh Sebastian (som har været på Sejerø helt uden at se Påfugle!)
postet: 4. januar 2013 kl. 11:25 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Kære Sebastian
Tak for link til foto af påfugle på Sejerø.
Dit svar afspejler lidt, at dit fokus er om man kan krydse arten, og det er fair nok. For mig er det afgørende at få indtastet nogle af de observatiner af påfugle, der gøres rundt omkring i landet. Jeg tror det undervurderer påfugles evne til at klare sig frit i den danske natur. det kan de sagtens, hvis de har adgang til føde,og det finder de ofte let, hvor der fx fodres fasaner eller andet vildt. Også steder, hvor de ikke fodres kan de klare sig, men ikke så mange sammen.
Hvis vi vil have et indtryk af om en eksotisk (dvs. fremmedartet) fugleart er ved at etablere sig som vildtlevende, så er også observatiner af fx fritlevende moskusænder og påfugle interessante. Ellers går det jo som på Sejerø, hvor ingen rapporterer arten i de første mange år, fordi det jo 'bare er påfugle'.
Historien om påfuglene på Sejerø er ikke fyldestgørende, men de har som nævnt levet forvildet og selvreproducerende her i flere årtier. Den samlede vinterbestand er muligvis 'flere hundrede'. De har også ynglet frit flere andre steder i landet, fx en længere årrække i Frederiksberg Have.
Måske nogen kan kaste mere lys over hvornår de første blev set og hvormange der er på Sejerø.
postet: 4. januar 2013 kl. 11:59 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Sebastian har ret i, at en af tommelfingerreglerne er 25 år. En anden er, at den skal have ynglet i tre generationer.
Tyskerne har ikke (men hollænderne har) ynglende Påfugle, så generationslængden for Påfugl fremgår ikke lige af deres materiale. Kigges der på data fra andre fugle i ”samme størrelse”, så siger tyskerne, at Nandu har en generationslængde på 10 år, hvorfor arten tidligst kan blive C1 art efter 30 år. Der har siden 2001 været en lille bestand i Mecklenburg-Vorpommern, så om 20 år kan den population måske opnå C1 status .
Kalkun har en generationslængde på 6 år, så der skal minimum 4 generationer til førend den kan blive C1 art. Arten har ynglet i Tyskland i mere end 30 år og kunne således være fuldgyldig C1 art, men da arten vist er afhængig af forvaltning, så er den kun en C4 art.
Hvis Påfugl har en generationslængde på 8 år eller derunder, så vil de 25 år som Sebastian anfører i teorien være kriteriet. Som nævnt aner jeg ikke, hvad generationslængden er for Påfugl, men som jeg forstår tyskerne, så bruger de data fra Birds in Europe. Population estimates, trends and conservation status til at afgøre dette.
Så Knud, står den bog i DOFs bibliotek, så lad os lige til almindelig januarunderholdning kende generationslængden på arten :-).
postet: 4. januar 2013 kl. 15:29 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Nu har jeg researchet lidt mere.
Iflg. Johannes Christian Harbou, som er bosiddende fuglefotograf på Sejerø har Påfuglene været på øen længe og det er hans vurdering, at der er omkring 100 fugle på øen (han har selv set flok-størrelser på op til 35 af gangen) og han har ikke noteret sig særlige ændringer i bestandens størrelse siden han først kom til øen i 1999.
Påfuglene ses over hele øen, men er især koncentreret to steder - midt på øen (lidt vest for Sejerby), hvor der synes at være flest samt nær Mastrup i den østlige ende.
I Mastrup er der bla. en overnatningsplads i en gammel faldefærdig lade, hvor der overnatter en pæn flok.
Midt på øen (vest for Sejerby) bor en gammel kunstmaler, som iflg. Harbou bruger en mindre formue på at vinterfodre vilde katte og Påfugle. Det er Johannes Christian Harbous vurdering at der ikke ville være så mange Påfugle på øen, hvis denne fodring ikke fandt sted. Han mener desuden, at grunden til Påfuglens succes på øen også må tilskrives de manglende ræve.
Øformand Henry Larsen har oplyst, at Påfugl blev indført til øen af Svend Enevoldsen (fortsat beboer på øen) og hans daværende kone, som erhvervede sig et par (1 han og 1 hun) Påfugle i 1975, som de lod løbe frit og som altså har grundlagt bestanden af Påfugle på øen. Påfuglene beskrives af flere øboere som ret irriterende, da de larmer meget. De mange jægere på øen afholder sig iflg. JCH heller ikke fra at regulere bestanden, når lejligheden byder sig - men ikke desto mindre er de der altså fortsat.
postet: 5. januar 2013 kl. 10:43 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
På et tidspunkt omkring 2005 var der en levedygtig bestand af Påfugl i Ny Kirstineberg Skov nord for Nykøbing F. Der kunne et par år ses store 1K fugle og en enkelt gang er en blevet skudt af lokale jægere. Om der er nogen nu ved jeg ikke.
postet: 5. januar 2013 kl. 15:59 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Erik H Christensen købte sommerhus
på Sejerø for ca. 30 år siden, og oplyser at
han altid har set Påfugle i naturen derovre.Også med unger.
Han kan huske at det er Chaufføren Svend Enevoldsen ( busruten på Sejerø) der i sin tid
satte fuglene ud. Erik undersøger sagen til bunds og han kontakter nu nogle bekendte på Øen, han vil så senere komme med en redegørelse vedr. bestanden af Påfugle på Sejerø.
Georg Hoffmann
postet: 9. januar 2013 kl. 22:31 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Vil lige indskyde flg. tekst fra DK-listen her på netfugl:
Kategori C
Arter som er indført enten bevidst eller tilfældigt af mennesker, men som nu har etableret en fritlevende og selvsupplerende bestand enten herhjemme eller i andre lande og som tilsynslandede kan opretholde en bestand uden yderligere tilskud af fugle.
Her står ikke noget om antal generationer eller antal år der kræves for at en art kan blive Kat. C.
Så der er vist lige en hel del arter, der mangler på DK-listen.
postet: 10. januar 2013 kl. 3:14 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Sikke en kanonst(art) på 2013! Hvilken prægtig C-kandidat, og dejligt morsomt.
Har top-tierne været på Sejerø nu? Jag kan huske Påfuglene på Sejerø siden min tidlige ornitologiske barndom i 1978, hvor de allerede "hærgede" Sejerø. Selvfølgelig skal Danmarks "nye" C-kat medtages - om ikke andet så i det mindste for det absurde og komiske.
Weird at jægerne tilsyneladende "regulerer" bestanden. Det er da en slags selvtægt :)
Skadedyrsbekæmpelse?
Gad vide hvordan Påfugl smager?
Er Påfugl både sund og lækker?
Ovnsteges som Gås?
Marineret Påfugl i champignon a la creme; lækker påfugleret med smagen af Farmor...?
Ananaspåfugl?
Farseret med Seje(rø) æbler?
Påfugle-Shaslik (grillstegte kødstykker på spyd)
Burritos med Påfugl?
BBQ Påfugl,... MUMS :P
Eksotisk Påfuglesalat?
Fedtfattig LandboPåfugl?
Hvidløgspåfugl?
Kinesisk grønsagspåfugl?
Påfugl i fad med bacon, banan og karry?
Påfugl i limesauce?
Kylling og nudler i Wok En rigtig skøn ret til en dejlig hyggeaften...
Påfuglebryst med parmaskinke?
Påfugleleverpostej; Nemmere kan det ikke blive...
Letsprængt Påfugl?
Middagssalat med røget Påfugl?
Pasta med marineret Påfugl?
Rattlesnake (chili) Påfuglesuppe
Rigatoni med asparges og safran-påfugl; denne enkle pastaret er velegnet både som delikat forret og som hovedret...
postet: 10. januar 2013 kl. 12:37 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Hej Michael
Du skriver, at du husker Påfuglene på Sejerø allerede i 1978. Det lyder spændende eftersom arten (såvidt jeg har kunnet finde ud af) blev indført (2 styks) i 1975.
Har du selv set dem i 1978? Og i så fald hvor mange?
Mvh Sebastian
Hej Allan
Mht. C-kategorisering af Påfugle på Sejerø er det springende punkt ordet "selvsupplerende".
Hvornår kan man sige en art er selvsupplerende?
Og her er det så, at man nogle gange taler om tre generationer af ynglefugle og 25 års bestand osv. for at fastslå, at en art er selvsupplerende.
postet: 10. januar 2013 kl. 16:49 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Noget tyder på mere end selvsupplerende for Påfugl på Sejrø. Det startede med 1 par for mere end 25 år siden, og nu vælter det åbenbart rundt med Påfugle.
Af andre C-fugle kunne være Hellig Ibis, Chileflamingo, Sortsvane, Indisk Gås etc., som passer fint med "selvsupplerende bestand enten herhjemme eller i andre lande "
postet: 10. januar 2013 kl. 20:09 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
”Supplerende” oplysninger vedr. bestanden af Påfugle på Sejerø.
Der er ikke så mange flere oplysninger at tilføje end hvad Sebastian allerede har researched.
Erik Christensen købte sommerhus i 1980
og på det tidspunkt registrerede han Påfugle
i naturen derovre, det falder godt i tråd med at Chaufføren Svend Enevoldsen ”udsatte”
et par i 1975, hvad ”Maleren” ( ham der sammen med Enevoldsen vinterfodrer midt på Øen) samstemmende kan oplyse.
”Hans og Birgit der optæller Tejste på Øen oplyser ligesom Sebastian at Fuglene nu
færdes i mindre flokke overalt på Øen. Bestanden anslået til omkring 100-120 fugle.
postet: 11. januar 2013 kl. 9:40 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Når nu Påfuglene kun overlever den sejerøske vinter pga. fodring fra barmhjertige sjæle, så kan de vel sammenlignes med en skibsassisteret fugl, som er blevet fodret under sejladsen. En sådan er i flg. reglerne ikke krydsbar og derfor kan Påfuglene vel heller ikke være krydsbare? Det er lige så langt ude som at kryds den franskbrødsfede Mandarinand fra Lyngby på sine lister!
Lad os slippe af med C-arterne på listerne - de hører slet ikke hjemme her!!
postet: 11. januar 2013 kl. 12:31 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Nu bliver det rigtigt morsomt, hvis Heegaard får ret m.h.t. b.l.a. Mandarinanden. Eksempler: Det er kun os der så den Ringnæbbede måge i Saltvandsøen inden den begyndte at spise mit brød, ligeledes med den Gråvingede måge o.s.v. For ikke at glemme Audouingsmågen hvor svenskerne prøve at fodre den med til Sverige.
Fasanen kan formodentlig ikke overleve her i landet i det lange løb, uden en vis grad af fodring, så den kan man vel udemærket sammenligne med Påfugl.
postet: 11. januar 2013 kl. 16:35 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Nu ved jeg ikke om tyskerne har Nandu på deres C-liste. Ikke desto mindre er der en levedygtig bestand på min 100 fugle SØ for Lübeck. Bestanden optælles hvert år og er svagt stigende. Et oplagt X for dem der samler på WP-arter.
postet: 11. januar 2013 kl. 22:21 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Jeg har modtaget følgende fra Hans Runge, der bor en stor del af året på Sejerø:
Påfuglene - vildtlevende på Sejerø
I mørkningen vandrer flokke af påfugle forbi.
Det er blevet vinter.
Påfuglene søger sammen for natten.
Resten af året er de spredt ud over landskabet. Da ses de kun i ny og næ. Kun et par ungfugle uden familier eller en enlig han eller hun. Og om aftenen ses hannerne i hvert deres høje træ. De fortæller højlydt de er der.
For at berolige deres hunner på deres territorium ?
For at fortælle frie hunner at de har det bedste territorium at yngle på?
For at fortælle andre hanner, at her hersker de?
Måske kan den bare lide at høre sin egen stemme.
Men når vinteren stunder til samler påfuglene sig i flokke, der efterhånden bliver til en stor flok som sammen står vinternatten gennem.
Flokken samles efter dagens fouragering i den begyndende mørkning for sammen at sive gennem den lille skov til den lille lysning, hvor de år efter år sidder i de høje træer i en cirkel omkring det mest populære sovetræ. De sidder der som store, mørke og lidt foruroligende silhuetter mod nattehimlen. De sidder som Bilbo og dværgene, da de søgte beskyttelse i træerne for ulvene.
At følge disse daglige og årlige ritualer er facinerende.
Som store høns vandrer påfuglene hakkende og spisende deres vej.
Hvis de da ikke bliver opskræmte.
Da letter de. Flyver op og svæver som truende tunglastede bombefly i en lang målrettet flugt. Man dukker sig uvilkårligt, når de kommer.
Kyllingerne og de halvt udvoksede fugle følger som emsige jagerfly.
Det virker så forkert og overraskende, at påfugle uanset en meterlang hale kan lette og lande på en studs og at de er så manøvredygtige i luften.
Men ikke alt er den rene idyl for påfuglene. Naturen tolder hårdt af æg og kyllinger. De hvide kyllinger forsvinder altid.
Og de voksne er med deres retlinjede og forudsigelige flugt er et let bytte for jægerne.
At der drives jagt på påfugle er ikke nyt. For mere end tusinde år siden berettes, at der skulle være påfugle på kongers jagtrevirer. Påfuglene var et jagtdyr forbeholdt kongen. Sådan er det ikke mere - nu er de helt fredsløse uden nogen beskyttelse i hverken jagt- eller naturbeskyttelseslove. De er vildt der året rundt, selv når de har kyllinger, frit kan dræbes.
Jagtloven taler nok om at vildtlevende dyr født og opvokset i naturen er omfattet af lovens beskyttelse. Det gælder bare ikke for påfugle, fordi de traditionelt anses for husdyr. De i generationer vildtlevende påfugle er ikke beskyttet af nogen lov, de er aldrig fredet og kan frit dræbes på alle til rådighed stående måder på alle årstider.
Ikke kun mennesker men også sulten må plage påfuglene om vinteren, især når sneen dækker græs og andet spiseligt. Det må være en hård tid at komme igennem for dem.
I det tidlige forår - ja nærmest før det er begyndt og inden den store vinterflok splittes op - begynder hannerne i tide og utide at danse for hinanden. Gamle hanner slår der ufatteligt smukke lange haler op. De unge hanner stritter med deres stumphaler og synes sikkert selv de er meget imponerende. Selv hunnerne helt uden de særegne påfuglehaler slår halerne op og danser for hinanden.
Men de andre påfugle er nu ikke et lydhørt publikum, de ænser stort set ikke de dansende fugle. Og de kan få gejsten til helt og øjeblikkelig at gå af en opslået hale ved ganske uimponeret begynde at hakke efter smådyr mellem de opslåede halefjern.
Men mest fortsætter de bare deres hakken i bevoksningen efter føde. Jeg har aldrig set en beundrende hun, der gav sig tid til - bare et øjeblik - at beundre en dansestjerne.
Og alligevel skulle denne dans være afgørende for om en han får hunner i sin flok, hvilke og hvor mange. Det er et mysterium.
Men efterhånden samles en han og nogle hunner i hver sin flok - og lidt efter lidt opløses først den store altfavnende flok og derefter de små familieflokke. Derefter ser man dem kun enkeltvis og undrer sig over hvor få man møder. Midt på sommeren kan ikke lade være at fundere på om jægerne nu har skudt dem alle, så diskret lever de.
Derfor er det hvert år med spænding at få talt påfuglene i flokken om vinteren. I år er der nok en 40 til 50 stykker her i skoven ved os. Og det tal er ret konstant gennem årene.
Men påfuglene holder også til på andre lokaliteter – men disse fugle har jeg ikke haft lejlighed til at lære at kende
Vi har ingen rovdyr hos os. Ingen ræve eller grævlinge.
Til gengæld har vi rigeligt med rotter og vilde katte boende rundt i landskabet foruden måger og rovfugle. En giftig cocktail for påfuglene, der har deres rede på jorden, om end diskret anbragt under et træ, en busk, en stormfælde eller i det høje græs.
Og så går påfuglene og klatter med æggene. De lægger æg, opgiver eller glemmer stedet og fortsætter æglægningen et nyt sted.
Når der er en rede fuld - måske med en halv snes æg - begynder rugningen. Men lige så snart de første to til tre kyllinger er klækket forlades reden - og de ikke færdigudrugede æg.
Et ejendommeligt spild.
Det højeste jeg har set er en høne med 4 kyllinger, og det kun en eneste gang.
Rotterne, vildkattene, mågerne og rovfuglene mæsker sig i påfugleæg. Overalt ligger de tømte æggeskaller.
Mange - vel de fleste - påfugleunger går til allerede inden de er kommet ud af æggene.
Når de først er kommet ud, er de et let bytte for kattene, mågerne og rovfuglene. Først forsvinder de hvide påfuglekyllinger. Og så resten til hver hun har en og en sjælden gang to kyllinger, som kan søge ly under moderens vinger.
I de første måneder toldes hårdt - lige indtil kyllingerne kan flyve. Så kan de ikke blot flyve væk når der er fare, men også søge op i et træ for at sove.
På trods af de farlige vilkår de starter under er bestanden ikke i tilbagegang - og det selv om der drives jagt på dem.
Hvert år har vi rent hvide kyllinger. Vi håber hvert år, at bare en af de hvide kyllinger får lov til at vokse op. De er så markante og så raffinerede som den onde hvide påfugl i tegnefilmen Kung Fu Panda II.
Tidlige var der to helt hvide påfugle, men de blev skudt, så nu er der kun en ungfugl, der er halvt hvid .
Den ene hvide påfugl overlevede ellers i første omgang at humpe rundt på et ben og være udstødt af flokken under vinteren. Skamskudt? Men den kom sig og genindtog sin plads i påfuglesamfundet indtil nogle unge fløse skulle ud og lege med jagtgeværer, skød den og skamskød efter sigende tre andre.
Medens hunnerne passer rede og senere kylling spankulerer hannerne rundt i hvert deres revir og søger om aftenen til et høj træ hvor de kan ses og høres langt omkring. Kun ungfugle, der ikke har stiftet familie ses om sommeren gå rundt nogle få sammen, bare en to, tre, fire stykker.
Påfuglene er som store høns - altædende og sandbadende.
Det er da irriterende, når de store høns laver sandreder for at tage sandbad i det nysåede bed, som vi ikke lige fik dækkes over med fiberdug. Og der er da også irriterende når de spiser bær og urter inden vi når at plukke.
Men til gengæld har vi ikke dræbersnegle og sådanne plager.
Og vi er jo oftest selv skyld i ulykkerne, fordi vi ikke tænkte os om.
Til stadighed må vi også kæmpe mod rådyrenes altødelæggende og langt mere alvorlige hærgen, så tolerancegrænsen er måske lidt højere end normalt.
Så alt i alt finder vi os i ulykkerne for at kunne glæde os over fuglene.
postet: 11. januar 2013 kl. 22:50 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Hans Runge har også kommenteret oplysningen om, at bestanden skulle være afhængig af 'malerens' fodring.
Historien om at de skulle overleve vintrene på grund af "malerens" vinterfodring" kan ikke passe. Dels benægtes fodringen af maleren. Dels er det fysisk umuligt at få alle øens påfugle til at samles dagligt hos den pågældende maler, for derefter igen at vandre/flyve ned til den anden ende af øen tværs gennem byen uden at det bemærkes.
Der kan ikke være tvivl om at påfuglene også om vinteren selv må finde deres føde. Det er vel også derfor så stor en flok samles i skoven hos os om vinteren.
postet: 13. januar 2013 kl. 16:56 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Hvis der (som fortalt) drives jagt på øen, er der nok også fasanfodring, som sikkert er anvendelig for påfugle. Men påfuglene lyder da til at være lige så gode (eller dårlige) som fasaner.
postet: 14. januar 2013 kl. 2:21 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Jeg kan huske, at vi ved flere besøg hørte dem kalde i foråret 1978, og undredes over at de tilsyneladende gik frit rundt. Også i 1982 er de noteret i mine notesbøger. Tejst og Påfugl på samme tur. Dengang drømte vi ikke om en fritlevende bestand, men i bagkundskabens ulideligt klare lys, finder jeg at det var interessante observationer.
Har læst Hans Runges beretning og er lidt kedeligt til mode over at Påfuglene tilsyneladende er fredsløse... Kan det være rigtigt (at man frit kan jage dem)?
Jeg synes det er dejligt skørt at Påfuglen tilsyneladende har opbygget en selvsupplerende population på Sejerø, og den virker altså som en oplagt C-kandidat... Hvordan og -når besluttes det om den skal optages som C-art eller ej :)
postet: 15. januar 2013 kl. 20:41 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Jeg har været på Sejerø i dag.
Jeg så minimum 55 Påfugle på to forskellige lokaliteter. 45+ fugle sås i haven på adressen Vestervej 31, som ligger lidt nordvest for Sejerby. Jeg så yderligere 10-13 Påfugle ved Kongshøjgård (lige ved Mastrupvej) i byen Mastrup på den sydøstlige del af øen.
Derudover har jeg mødt de folk, som har størst kendskab til øens påfugle.
Sven og Lisbeth Enevoldsen indførte et par påfugle til øen i 1975. Hunnen døde lidt senere, hvorefter de skaffede sig en ny hun, som dog også døde. Tredje gang var lykkens gang og den tredje hun blev mor til øens første kuld påfugle-kyllinger i foråret 1982. Herefter voksede flokken af fritlevende påfugle stille og roligt. De blev fodret af Sven og Lisbeth og da øen er ræve/grævlingefri, var der ingen rovdyr at bekymre sig om (hvis man da altså ser bort fra øens katte!). I 1990 indførtes den sidste påfugl udefra, idet den oprindelige han (som var håndtam) døde og Sven købte en ny.
I slutningen af 1980’erne udtrykte Svens nevø Henry misundelse over de flotte fugle. Sven og Lisbeth forærede derfor Henry nogle af deres påfugle, som udsattes på Henrys gård (Kongshøjgård) i Mastrup. Her levede de fint og fik i de følgende år unger. Husejerne i det tilstødende sommerhus-område var dog, iflg. Henry, ikke udelt begejstrede for påfuglene, da de larmede meget og sked på terrasserne. På et tidspunkt blev de forsøgt udryddet i Mastrup og en del blev skudt. Enkelte påfugle gik dog tilsyneladende ram forbi og formår altså fortsat den dag i dag at få unger på vingerne. Henry oplyser, at han til tider ser op til 7-8 stykker omkring Konghøjgård (hvor jeg dog altså i dag så 10-13 forskellige fugle fordelt på 4-5 hanner og 6-8 hunfarvede!).
I 1990 fik Sven og Lisbeth Enevoldsen en hund. Den elskede at lege med påfuglene, men kærligheden var ikke gengældt og de mange fritlevende påfugle søgte væk fra Sven og Lisbeths ejendom (hvor de ellers havde været usædvanlig stedfaste). I stedet søgte de nu ned til en lidt mere isoleret ejendom på Vestervej 32, hvor kunstmaleren Erik Bauer bor (ca. 500 meter fra Sven og Lisbeths hus). Erik Bauer begyndte at fodre påfuglene på sin grund og overtog dermed hele flokken, som altså siden 1990 primært har holdt til hos ham (samt ved en næletræsbeplantning langs hovedvejen 100 meter nordvest for Eriks hus, hvor de foretrækker at overnatte).
Sven, Lisbeth, Henry og Erik oplyser samstemmende, at fuglene ses ret spredt i sommerhalvåret, men at de er ekstremt stedfaste i vinterhalvåret og stort set ikke ses uden for et område svarende til en eller to fodboldbaner (om end i hver sin ende af øen – en population (hovedbestanden om man vil) nordvest for Sejerby ved Erik Brauers hus og en mindre bestand ved Kongshøjgård i Mastrup).
79-årige Erik Brauer fodrer påfuglene dagligt med 2-4 kilo hvedekerner samt en hel del gammelt brød, som han henter i øens eneste brugs. Det er Eriks holdning, at påfuglene på den vestlige del af øen (hovedpopulationen) kun overlever vinteren fordi han fodrer. Påstanden synes ikke helt urimelig, da hele den nordvestlige bestand reelt jo synes at overvintre i hans have. Han fodrer også om sommeren, men der kommer der ikke så mange.
Da jeg gik ind for at besøge Erik skræmte jeg minimum 45 påfugle (flest hunfarvede, men ca. 10-15 hanner) ud af hans have. Erik fortalte, at han har talt 60 på én gang i denne vinter, men at han de seneste vintre ellers har været oppe på 70. De påfugle jeg skræmte fløj/løb over til overnatningsstedet, hvor jeg senere så minimum 20 stykker (samme/nye?) rende rundt i det tætte krat.
Der har tidligere været helt to helt hvide påfugle på øen, men de er blevet skudt. Nu huserer der en, der er halvt hvid ved Erik Brauers hus (jeg så den dog ikke).
Sven Enevoldsen driver busselskabet på øen (og er øens buschauffør), hvilket betyder at han 5 gange dagligt kører hele øen rundt. Han har bekræftet, at han stort set aldrig ser påfugle i vinterhalvåret væk fra de to omtalte steder.
Iflg. Henry Larsen, så overnatter påfuglene i Mastrup ofte i hans lade. Han mener desuden, at de om vinteren finder kerner og smådyr i høet i laden. Dette passer imidlertid dårligt med Henrys oplysning om at fuglene sjældent er inde i selve laden om dagen.
Efter at have talt med Henry bemærkede jeg, at påfuglene tilsyneladende søgte ind på loftet af den gamle faldefærdige og ubeboede gård, som ligger nærmest i forlængelse af Kongshøjgård. Gården var aflåst men jeg ”lånte” en stige ved et nærliggende sommerhus og fulgte efter påfuglene op på høloftet. Da jeg kom ind kunne jeg se, at det indvendige af gården (såvel stue som loft) var proppet med gamle rådne halm/høballer, hvilket sandsynligvis/muligvis kunne byde på interessante fødemuligheder for den sydøstlige Mastrup-bestand. Mængden af påfugle-ekskrementer, samt de otte påfugle jeg skræmte ud derfra, vidnede i hvert fald om, at det var et sted, de ofte frekventerer.
Er det så en C-art??
Jeg hælder mest til ”nej” – i hvert fald indtil videre...
Hovedbestanden ved Sejerby på den nordvestlige del af øen synes at være afhængige af Erik Bauers omfattende vinterfodring og det passer dårligt med min tolkning af begrebet ”vildtlevende bestand”. For at være vildtlevende skal en bestand vel ikke støttes af målrettet fodring. Der er selvfølgelig også den mulighed, at bestanden reelt slet ikke er afhængig af fodringen, men blot lader sig fodre fordi det er den nemmeste måde at skaffe føde. Problemet er blot man ikke kan vide det før fodringen standser.
Den sydøstlige Mastrup-bestand er måske et bedre bud på en C-kategorisering. Selvom påfuglene på denne del af øen lever uden at blive direkte fodret, så er bestanden dernede tilsyneladende så lille, at det måske er lidt søgt at tale om en decideret bestand.
Når Erik Brauer holder op med at fodre (når han enten ikke gider fordi han ikke gider mere eller ikke kan) eller når vi enten ved mere om Mastrup-fuglene og/eller bestanden er større.
postet: 16. januar 2013 kl. 13:34 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Ja flot detektiv arbejde Sebastian. Håbet om en fritlevende bestand af danske påfugle og ophøjelse til C-kategorisering må siges at hænge i en tynd tråd :) Men det generer mig at påfuglene tilsyneladende skydes efter forgodtbefindende (mit ordvalg). Det kunne være interessant om jagten ophørte; det fremmer ihvertfald ikke bestanden.
postet: 16. januar 2013 kl. 17:58 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Ved den store Høgeugleinvasion i 1983/84 var der en der var så tillidsfuld at den lod sig fodre med en død Rødhals, Skal jeg slette den af min liste ! ;-D
postet: 17. januar 2013 kl. 19:05 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Fornemt arbejde du har lavet på din ekspedition til Sejerø, Sebastian. Vi kan igen konstatere, at der stadig er meget, vi ikke ved om naturen i Danmark - ikke mindst livet på de mere afsidesliggende øer, som fortjener langt større opmærksomhed fra danske feltbisser. Men hvor mange gider sidde på Sejerø den dag, hvor der bliver fundet en stortrappe ved Hanstholm? :)
Dybest set, så er en påfugl i Danmark vel ca. lige så (lidt?) eksotisk som en klippedue.
Når vi er i gang med fodrede arter, så er en helt anden art, end dem der selv kommer hertil (som trane, vandrefalk m.m.) nok mere relevant, nemlig agerhøne. Det er vel efterhånden et spørgsmål, hvor stor en del af den danske agerhønsebestand, der er selvsupplerende.
På Ærø var agerhønen i 1960-70'erne er ganske almindelig fugl. I løbet af 80-90'erne uddøde den på øen. I de seneste år forsøger lokale jægere at få en bestand genetableret ved udsætninger. Gæt selv på, om denne bestand vil kunne overleve uden fodring! Er disse agerhøns krydsbare? Og hvordan ser det så ud i resten af landet.
Som et kuriosum kan jeg fortælle, at jeg siden 70'erne har haft langt flere observationer af vagtel end af agerhøne på Ærø. Og det samme er tilfældet i området mellem Randers og Mariager Fjorde. Hvem skulle have troet det for 30 år siden?
Måske skal vi bare vænne os til, at nogle fugle kommer, og nogle går. Og at vi mennesker har en pæn del af æren for, hvilke af dem, der finde sig til rette - uanset om de hedder A, B, C, D, E eller F.
postet: 12. august 2013 kl. 10:42 emne: Re: Påfugle forvildede i Danmark
Hej
Interessant - sammenligningen mellem agerhøne og påfugl.
Har ingen tænkt på at aflaste Sejerø for nogle par påfugle, til udsætning på egnede småbiotoper, hvor der i forvejen lever agerhøns og fasaner??
mvh
willow
English version
postet: 3. januar 2013 kl. 16:03 emne: Påfugle forvildede i Danmark
