postet: 21. maj 2008 kl. 9:05 emne: Konflikten mellem benyttelse og beskyttelse på statens arealer og i de kommende nationalparker
Hermed et indlæg der under overskriften: "Naturdebat" har været bragt i Frederiksborg Amtsavis den 21 maj 2008
_________________________________________________
Ørne skal have plads i Nordsjælland
Skal der være fred på naturarealer, så må man håbe på, at private grundejere tager hånd om problemerne. For det kan de gøre. Det ses klart alene af det faktum, at der ikke er et eneste ynglende par ørne på arealer, der ejes af staten! Ørnene yngler kun på privatejede arealer her i landet.
Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød:
Nordsjælland rummer mange store og ældre skovområder omgivet af store søer og marker, der burde give optimale muligheder for ynglende ørne. Men ørnene er der ikke. Skal man se havørnen på yngleplads, skal man til Vestsjælland ved Skarresø, til Bognæs ved Roskilde eller til Præstø. Et par havørne havde siden sidste sommer regelmæssigt holdt til ved Solbjerg Engsø.
Vi er mange, der havde set frem til, at de ville yngle der i år. Men statsskoven, der har fået en ny mission for sit virke, havde ikke lyst til at lukke et område for hugst og færdsel. Den nye mission er at få så mange gæster ind i skoven som overhovedet muligt. Så gang- og ridestien langs med skovgærdet blev opretholdt. De sidste stød fik fuglene, da skoven fældede to store træer i det potentielle yngleområde på trods af, at der var indgået en aftale året før om, at alle fældninger skulle stoppe i området. Resultatet var, at distriktet tjente nogle håndører, og at havørnene forsvandt fra området. Deres tilstedeværelse ville ellers have været en åbenlys (turist)attraktion for Nordsjælland og den nye nationalpark.
Nu er et par andre ørne, nemlig et par fiskeørne, iagttaget i færd med at bygge rede et sted i Gribskov. De blev set søndag eftermiddag flyvende med redemateriale og set foretage skin-parringer. Denne gang foregår redebygningen i et område af Gribskov uden adgang for offentligheden. Så man kan håbe at yngleforsøget vil lykkes, dersom lystfiskere og fuglefotografer vil holde sig væk. For denne gang er ørnene ikke truet af statsskovens uendelige mangel på penge, og ensidige satsning på benyttelse og ikke beskyttelse. Arealet er lukket for offentligheden, så mens statsskoven diskuterer, hvorledes man kan åbne nye arealer op for kitesurfing på søerne, nye ride- og mountainbikestier, aktivitetscentre og nye havneanlæg, så vil jeg glæde mig over, at denne skovpart også er lukket for de militære øvelser, som for få uger siden har forjaget tranen fra en potentiel yngleplads i Gribskov.
Så mange som muligt
At tranen ikke fik ro til at etablere sig er kun hvad kunne forvente, for sta,tsskovens nye mission lægger netop op til at lade så mange som overhovedet muligt udnytte de statslige arealer, hvilket er i samklang med mange af de private organisationer, som bliver repræsenteret i de nye nationalparkbestyrelser. Det hvad enten det er friluftsrådet, militæret, politiets hundepatruljer, orienteringsløberne, ride- og cykelklubberne og de utallige andre som gerne vil udnytte naturen i den kommende nationalpark. Og med en miljøminister, der også gerne fortsat ser jagt i nationalparkerne, da har jeg svært ved at se nationalparkernes berettigelse. Kald dog arealerne »Tivoli Friheden«, hvor alt er tilladt. For i rigtige nationalparker sker udviklingen på naturens betingelser.
Skal der være fred på naturarealer, så må man håbe på, at private grundejere tager hånd om problemerne. For det kan de gøre. Det ses klart alene af det faktum, at der ikke er et eneste ynglende par ørne på arealer, der ejes af staten! Ørnene yngler kun på privatejede arealer her i landet.
Så ser du fiskeørnene i de kommende dage, så lad dem i fred. De tåler ikke forstyrrelser - slet ikke nu, hvor de er ved at etablere sig. Kig på dem på afstand. Træng ikke ind i deres yngleområde for at fotografere dem eller for at fiske. De behøver ikke din hjælp til at fiske! Det kan de selv. Vil du fotografere dem, så gør det, mens de fisker og ikke fra redekanten!
postet: 24. maj 2008 kl. 13:55 emne: Re: Konflikten mellem benyttelse og beskyttelse på statens arealer og i de kommende nationalparker
Det er netop derfor jeg gør opmærksom på problemerne omkring ligevægten mellem "beskyttelse" og "benyttelse" i de kommende nationalparker.
Hvilken organisation/styrelse vil og kan forestå bekyttelseshensynet for at bevare og helst øge biodiversiteten?
Hvordan finder du, at man finder en rimelig ligevægt?
postet: 24. maj 2008 kl. 15:09 emne: Re: Konflikten mellem benyttelse og beskyttelse på statens arealer og i de kommende nationalparker
For mig er der 5 parter i dette spil som for alvor kan gøre en forskal, da de alle har en viden, som kan bruges i det praktiske arbejde med at gøre de rigtige ting.
Myndigheder – SNS og DMU er to parter der kan levere den rigtige forvaltning og forskning.
Organisationer – DOF og jægerne kan til sammen levere solidt praktisk viden og arbejde, da de efter min mening er de to organisationer her i landet der besidder mest viden om hvad der rent faktisk sker derude. Men skal DOF og jægerne arbejde sammen vil det kræve at begge parter lægger de naturpolitiske kasketter på hylden og arbejder sammen om det det handler om, nemlig at forbedre biodiversiteten. Noget begge parter gør hver for sig i dag, men tænk sig hvad DOF og DJ for alvor kunne gøre sammen hvis de trak på samme hammel.
Ejerne – om det er staten, kommunen eller private komme vi ikke uden om dem da de i hvert tilfælde har et formål med det ejerskab de har.
Arbejdet skal ikke være højakademisk arbejde, men konkret arbejde der kan føre til forbedringer af vores natur, til glæde for alle.
postet: 24. maj 2008 kl. 22:04 emne: Re: Konflikten mellem benyttelse og beskyttelse på statens arealer og i de kommende nationalparker
Det er ”Lov om nationalparker”, der definerer hvem der skal bestemme indholdet i nationalparken. Det sker gennem en nationalparkfond for hver park, der består af en bestyrelse. Bestyrelsen består af en formand og fra 6-12 medlemmer alle udpeget af miljøministeren efter indstilling fra berørte organisationer, kommuner og staten. Under denne bestyrelse kan der oprettes et nationalparkråd, der er rådgivende for bestyrelsen. Det er nationalparkbestyrelsen der beslutter sammensætningen af det rådgivende nationalparkråd efter indstilling fra de berørte myndigheder og fra interesse og erhvervsorganisationer.
Hvad betyder dette i praksis? Dette en endnu ikke helt klart. Heller ikke i det forslag for Thy nationalpark, som netop nu er i høring. Det fremgår af Thy forslaget, at medlemmerne af bestyrelsen så vidt muligt skal have lokal tilknytning. Det er klart, at der vil blive rift om de 6-12 pladser i bestyrelsen, da det er den, der har den reelle indflydelse.
Ser man på sammensætningen af de kommende bestyrelser så vil en af pladserne uden tvivl gå til SNS samt en plads til hver af de kommuner der vil være berørt af det pågældende nationalparkforslag. Vil den lokale region have en repræsentant? Landbruget, erhvervsrådet og turistforeningen forventer sikkert også en repræsentant ligesom fortidsmindefolkene skal med, hvilket også gælder for det lokale kulturmiljø. Herefter skal der så være plads til såvel naturbenytterne og naturbeskytterne. Lad os se på, hvem der skal med.
En formand
1. SNS
2. kommune 1
3. kommune 2
4. kommune 3
5. kommune 4
6. regionen
7. Landboforeningen
8. Familielandbruget
9. Landdistriktrådet
10. Skovdyrkerforeningen
11. Erhvervsrådet
12. Turistforeningen
13. Lokalhistorisk forening og museum
14. Friluftsrådet
15. DOF
16. Jægerne
17. DN
18. Botanisk forening
19. Dansk cyklistforbund
20. Sejler og surferunionerne
21. Rideforbundene
22. Mountainbikerne
23. Campingunionen
24. Lystfiskerne
25. Lokale miljøfora
26. Kontakt udvalget for vandværker
27. Spejderorganisationerne
28. Borgerforeningen
Men hov! Der var kun plads til maksimalt 12 bestyrelsesmedlemmer! Så hvem skal ud?
Du nævner DMU som et muligt medlem. Du har ret i, at der er megen viden samlet i DMU. Men DMU er i dag en rådgivende institution. Så mon ikke de bør holde sig langt væk fra en bestyrelsespost.
Tilslut et problem nemlig hvem sikrer biodiversiteten i dette spil. Kan man forvente at lokale foreninger vil foretage overordnede biodiversitetshensyn? Det tror jeg ikke og netop dette forhold finder jeg meget betænkeligt i hele nationalparkprocessen. Jeg finder, at politikerne løber fra deres ansvar ved at decentralisere beskyttelseshensynene til lokale brugergrupper. Ganske vist står der i lovens §19, at nationalparkplanlægningen ikke må stride mod blandt andet Natura 2000 planlægningen, som foretages af By- og Landskabsstyrelsen, men der vil ganske sikkert komme en række lokale problemer.
postet: 24. maj 2008 kl. 22:23 emne: Re: Konflikten mellem benyttelse og beskyttelse på statens arealer og i de kommende nationalparker
Ok, mit indlæg var af mere generel karakter ikke kun med sigte på National parkerne, og sammensætning af bestyrelserne. Nærmere et svar på hvem der kunne gøre noget for biodiversiteten. Og når jeg ser din liste må jeg også indrømme, at mit forslag, er rettet mod fugle og dyr.
Hvordan problemstillingerne omkring nationalparkerne løses vil jeg lige tænke lidt over, men jeg kan se din pointe.
postet: 9. juni 2008 kl. 12:15 emne: Re: Konflikten mellem benyttelse og beskyttelse på statens arealer og i de kommende nationalparker
Claus C. skriver: "Ser man så på hvad friluftsrådet vil, så står det i skærende kontrast til at beskytte dyr og fugle i yngletiden."
Det er også min opfattelse, underbygget af konkrete eksempler i Ll. Vildmose og ved Tystrup-Bavelse, hvor Friluftsrådet blæste på forstyrrelsesfølsomme fugles trivsel og foreslog fri færdsel. Det blev da heldigvis ikke sådan i disse 2 tilfælde. Senest har de været en af hovedårsgerne til at standarden for dansk nationalparklovgivning blev trukket ned i sølet, langt under tilladeligt niveau set med naturbriller.
Og jeg synes den falder tilbage på DOF, som jeg ikke kan begribe vil være medlem af en organisation der direkte modarbejder DOF, det genererer jo automatisk følgespørgsmålet om, hvad man så skal være medlem af DOF for. Friluftsrådets progressive naturkamp tilbage i 60'erne og hvad de ellers måtte have stået for historisk kan de ikke blive ved med at trække renter på. Med den nuværende linie vil jeg meget indtrængende appellere til folk i de relevante fora i DOF om at bringe dette medlemskab til ophør snarest, Friluftsrådet har brug for (og krav på) at få at vide at de er på vildspor. Den der har evnen har pligten, flaskehalsen peger på DOF i denne sag.
English version
postet: 21. maj 2008 kl. 9:05 emne: Konflikten mellem benyttelse og beskyttelse på statens arealer og i de kommende nationalparker