Hvorfor er dette ikke en 'omissus'-sølvmåge, dvs. en af de gulbenede sølvmåger, der navnlig er almindelig i den nordøstlige del af Østersøen, men som også træffes hyppigt på Bornholm?
Jeg synes benfarve, rygfarve, vingelængde og hovedprofil passer med denne form, der af nogle folk regnes for en blanding af argentatus-måger og cachinnans-måger. Det ustribede vinterhoved tyder ganske vist på en af de sydlige måger, men er der andre karakterer, der indikerer michahellis?

Tja... det er det måske også?

Vi var nogle stykker som var meget i tvivl og besluttede så at lægge billedet online som ssp. michahellis og se hvad der skete :)

Vægter man for og imod er der jo egentlig nok mest som peger på ssp. omissus eller?

Dette må efter min bedste overbevisning være en cachinnans. Sammenligner man billederne af alm. sølvmåge taget samme dag ses at øjet er tydeligt mørkere, næbbet smalt med ubetydelig gonysvinkel. Hovedformen typisk for cachinnans. Benfarven er noget atypisk for kaspisk måge, men alle andre karakterer passer.

Cachinnans synes jeg slet ikke det ligner, men man kan jo blive overrasket gang på gang: Hovedformen er forkert (ikke flad nok til cachinnans), vingerne er for korte i forhold til halen, ryggen er for lys (til både cachinnans og michaellis) og den er i det hele taget for grov i udtrykket til at være en cachinnans. Det var rart at vide hvor mange svingfjer, der har sorte spidser. De nordlige underarter (inkl. formen 'omissus') har normalt 5 sortspidsede håndsvingfjer, mens de sydlige har 6-7.

Der er så afgjort mange meningerne om denne sølvmåge sp. type. Har netop modtaget nedenstående kommentar om fuglen fra Klaus Malling Olsen:

Jeg har med stor interesse set billedet fra Dueodde, og mener også at det er en michahellis - ikke mindst kombinationen af gule ben og så det fint stribede hovedtegninger. At fuglen skulle være for lys til cachinnans og michahellis mener jeg ikke man sikkert kan afgøre, men bemærk den meget mørke Sølvmåge i baggrunden. Østersøens Sølvmåger varierer ret meget i oversidefarve.
Ser man den aktuelle fugl nærmere efter ser man, at svingfjerene ikke er helt vokset ud - der mangler yderste i fuld vækst, men den hvide plet på denne voksende fjer - p10 - stemmer helt på michahellis.
Fuglens øje er usædvanligt mørkt, men det er kendt hos alle måger - det udelukker til og med ikke Sølvmåge, selvom det for denne er mere usædvanligt end for michahellis.
Næbbet er ret lille og hovedformen ikke helt typisk kantet for michahellis - det kunne antyde hun, men her kan jeg ikke med sikkerhed helt udelukke end østlig cachinnans, der har en lignende ret mørk overside og mønster på yderste håndsvingfjer - disse fugle er ofte meget lig michahellis i vingetegningen - men den åbnede vinge ville afsløre lange, hvide tunger på de mellemste håndsvingfjer, der æder sig ud i den sorte vingespids. Det kan man naturligvis ikke se på den aktuelle fugl. Næbbet er dog lige markeret nok for cachinnans, men kan genfindes hos østlige fugle, i lighed med striberne i hovedet - det har jeg set i Emiraterne for 1 og en halv måned siden. Jeg tror dog mest på michahellis, men 100 procent sikker er jeg dog ikke.

Den här fågeln är intressant. Den är lite michahellis solkig kring ögat och har fint streckad hjässa. Även hp-10, som det förmodligen är, i botre vingen kan tyckas indikera michahellis vad gäller formen. Näbben är inte rigtigt vad man vill se hos en michahellis, däremot skulle den kunna sitta på en cachinnans. Lurig! Vad säger KMO idag?

Ikke nogen helt enkel fugl, og idag vil jeg nok hælde lidt mere imod cachinnans end i dec. 2002. Hp 9-10 er ikke helt vokset ud, hvorfor det kan være p9 man ser fra undersiden. Den almene form på fuglen - ret lille hoved, slankt næb, fremskudt bryst og tendens til hængebug ser bedre ud for cachinnans. De senere år år er set cachinnans med lignende hovedtegning, men det er usædvanligt, at de så ikke har striber i nakken. Næbformen ser bedst ud for cachinnans, men den mere intense farve på næb og ben er lidt urovækkende. Klogt at konkludere, at denne fugl næppe helt sikkert kan bestemmes - havde den haft de grålige, svagt tegnede ben, ville man bedre kunne benævne den cachinnans.
For at være helt sikker ville det have været fint at se fuglen sammen med andre måger - herved fremstår forskellene bedre.