I Dansk Ornitologisk Forenings tidsskrift, årgang 85, 1991, nr. 1-2, s. 32, er der et håndfoto af den Brune Tornskade, som blev ringmærket i Gedser 15. oktober 1989.
Den er fed, og den er godkendt af Sjældenhedsudvalget.
Gør hovedets drejning ikke at næbbets størrelse er svært at vurdere? Fuglen kigger jo skråt henimod fotografen. Havde det været direkte i profil, ville det have været noget lettere at vurdere næbbet.
Mon ikke at ringmærkerne har målt næbbets længde og fundet det inden for Brun Tornskades mål?
Da fuglen fra 1988 blev forelagt SU vidste vi dårligt nok hvordan man kendte Brun Tornskade. Ikke mindst takket være Kasper Thorups grundige information af fundet blev vi klogere i årene efter. SU modtog værdifuld hjælp fra Lars Svensson, og medlemmerne foretog i årene efter egne undersøgelser i felten samt på skind af Brun Tornskade samt dens slægtninge. Som årene er gået er det blevet klarere og klarere vor typisk en ung cristatus, Gedserfuglen var - samt, at bestemmelse af en fugl, almindelig som sjælden, altid bør ske på baggrund af en kombination af så mange karakterer som muligt. Blot at tro på en enkelt karakter er usikkert - næblængder kan variere, se forskellige ud under forskellige vinkler etc. Så sent som idag så jeg 2 fotos af en ung Gråmåge, taget af Lars Hansen. På det ene foto ser næbbet meget langt og kraftigt ud - på det andet kort og hvidvinget måge-agtigt. Det samme gælder for billedserien af Brun Tornskade fra Gedser.
Næbmål af Brun Tornskade iflg. Cramp:
Næb 21,1 - 18,8 Mellemværdi 19,9.
Gedserfuglen: 17,5 !!! Dutch Birding.
Jeg er i besiddelse af 3 fotos, hvoraf et er direkte fra siden. Den både ser ud og ER ekstremt! kortnæbbet.
Svensson giver 16.9-19.4 til skallen på 29 fugle. Cramp har, som påpeget af Jørgen, 18.8-21.1 på 32 ex. Næbmålet på Gedserfuglen falnder altså indenfor Svenssons interval.
Det ville ellers have været morsomt, hvis Gedserfuglen kunne bidrage til den ornitologiske videnskab med et mål, der ville udvide grænserne for hvor kort det kan være. Alle karakterer i øvrigt passer fint på Brun Tornskade.
Det er nu alligevel interessant at der her pågår en diskussion af længden på noget som ikke er der! Hvis ikke jeg husker meget galt (og det gør jeg sjældent) så var overnæbbet på den Brune Tornskade fra Gedser i 1988 beskadiget. Spidsen mangler og derfor er næbbet for kort, hvilket jeg også mener klart fremgik af beskrivelsen af fundet (dette må kunne af- eller bekræftes i SU-arkivet eller af de der fangede fuglen). Derimod husker jeg ikke om næbbet blev beskadiget under selve fangsten af kræet? Hvis ikke kan dette jo åbne for en helt ny diskussion af fuglens oprindelse:)
mvh.
Alex Sand Frich
På det nærbillede som jeg har af fuglen i hånden ser næbbet fuldstændigt intakt ud. Og når jeg sammenligner med næbspidsen på den Italienske fugl, er jeg ret sikker at næbbet på dette tidspunkt er intakt.
Næbmålet for Rødrygget ligger iflg. Cramp mellem 20,2 og 16,5 med en mellemværdi på 18,3. Har Svenson en mellemværdi for Brun?, da Rødr. iflg. ham åbenbart kan have længere næb end brun! Det virker ellers som et godt feltkendetegn i virkeligheden.
I min Svensson ( 15 år gl.) Opgør han målene for Brun til ml. 18,3 og 21,2 samt et mål i parentes som åbenbart falder helt udenfor på ( 17,3 ),til kranie.
Gedserfuglens mellemste vingedækfjer ser umiddelbart ud som phoenicuroides, med lys midte mørk skarpt markeret halvbue og lys yderkant, og ikke som cristatus`s difuse og udflydende. Endvidere virker det som om at der mangler rødtoning på bryst og flanker.
I felten kunne der ike ses rødtoning i halen.
English version
Jørgen Munck Pedersen skriver torsdag 30. januar 2003 kl. 20.32 
