Dokumentationsfoto af den skånske Spidshalet Ryle, der her til aften blev opdaget i Foteviken af David Erterius.
Bemærk rustbrun kalot mod bred hvidt øjenbryn bag øjet, samt de mørke pletter/skæl langs flankerne. Næbbet er generelt kortere end hos Stribet Ryle, og tit - som her - med lysere basis.
Påafstand ligner fuglen mest Tinksmed, men kroppen er karftigere og de lyse ryglinier viser slægtskabet med de andre ryler.
Billede opsætning:
Nikon Coolpix 4500 gennem Leica Apo-televid ca. 50x
Ja, kalotten er virkelig tydelig - og tillige den bagre, hvide øjenbrynsstribe.
Én ting mere: biotopen! Futter den spidshalede altid rundt i "brushanegræs"? Det er jo ikke lige dér, man mest støder på den stribede
fætter.
Lærerigt foto!
Kim, se evt. http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://alaska.usgs.gov/science/biology/avian_influenza/species/maps/Sharp-Tailed-Sandpiper-Map.jpg&imgrefurl=http://alaska.usgs.gov/science/biology/avian_influenza/species/species.php%3Fcode%3DSHAS&h=406&w=500&sz=24&hl=da&start=3&tbnid=2ihnNSA3eWbnTM:&tbnh=106&tbnw=130&prev=/images%3Fq%3Dsharp-tailed%2Bsandpiper%2Badult%26gbv%3D2%26svnum%3D10%26hl%3Dda
duer vist ikke, så her er teksten
Kilde http://alaska.usgs.gov/science/biology/avian_influenza/species/species.php?code=SHAS
The Sharp-tailed Sandpiper nests in northeastern Siberia from the Lena River delta east to Chaun Gulf and spends the nonbreeding season in Australasia, primarily southeastern Australia (Higgins and Davies 1995). Its population as of 2004 was estimated at 160,000 individuals (Bamford et al. in press). Northward migration from Australia occurs in two long legs, the first to coastal East Asian (Taiwan, Korea, Yellow Sea, Japan, southern Russian Far East) and second direct to the breeding grounds. Southward migration may be unique among all shorebirds. Adults depart from breeding grounds and pass overland through Mongolia, China, and Manchuria to coastal Asia; juveniles (possibly the annual cohort) fly east across the Bering Strait to western Alaska (Kotzebue Sound south to central Alaska Peninsula estuaries), but return to Australasia (September-October) via an apparent direct, nonstop flight (cf. Gill et al. 2004). During the nonbreeding period birds prefer freshwater swamps and ephemeral wetlands, but also occur on intertidal habitats and hypersaline environments, especially during droughts. During passage, birds are found regularly in East Asia at sewage ponds and pasturelands but they are equally common on intertidal areas. In Alaska, the species is mostly found on coastal salt meadows and on nonvegetated substrates along tidally influenced rivers. The core staging area in Alaska appears to be the central Yukon-Kuskokwim Delta (YKD). Sharp-tailed Sandpipers frequently occur with other species of shorebirds during passage and when staging in Alaska. There are numerous regional reports on the seasonal occurrence and numbers of Sharp-tailed Sandpipers in Alaska (e.g., Gill et al. 1981; Connors and Connors 1985; Gill et al. 1985; Gill 1987; Gill and Handel 1981, 1990; Gill and Vacca 1987; Schamel et al. 1979; Shields and Peyton 1979; Woodby and Divoky 1983).
En tilføjelse - den Spidshalede gik sammen med tinksmede og det skabte - ganske som ved fuglen jeg så i Ørtofta Sockerbrug - forvirring om id på afstand.
Flere tog fejl af tinksmed og rylen - jeg selv var også i tvivl et par gange.
kalotten og øjenstriben kan snyde på afstand - og det var nemmest at se forskel på grund af rylens mørkere farve på ryg/hoved. Ligeledes gik flere alm. ryle med rødbrune kalotter - med bugen skjult og også her var der en del tvivls situationer. Så selv om Spidshalet ryle er nem at bestemme tæt på - så kan der være god grund til at passe på.
Hjertelig tak for indsigtsfulde og - i det mindste for mig -lærerige kommentarer og tilføjelser!
Det er netop sådan, jeg synes, Netfugl også kan være berigende.
P.s. "Jizz"'et: Tinksmed-form, dvs. en afvigende aflang ryle, forklarer mig, hvorfor man har valgt - frit efter det latinske artsnavn og det engelske ditto - at kalde den "spidshalet". Så kan der da ikke være så værst mange ligheder tilbage mellem dén og stribet ryle (som jeg har set flere gange her og hisset) - herefter skulle en anden en også have en chance for at bestemme den...
Kim
Jørgen Munck skriver torsdag 26. juli 2007 kl. 09.58
Efter at have set ovennævnte fugl, mener jeg at man virkelig skal være opmærksom når man ser noget småt brushønelignende med rød kalot og øjenbrynsstribe da det efter min og de omkringstående Svenskere er det som kommer nærmest, også når man tænker på opholdssted og fødesøgning.
Uha, Jørgen rammer plet: Et gammelt (2001)traume fra Arup-skjulet, jeg har søgt at fortrænge. Men nu må det fortælles: Fint medlys, en flok brushøns af begge køn i græsset mellem kre'turerne. En liille brushøne med mørkere kalot futter rundt i græsset - æv, æv, æv svært at se hele fuglen for græs! Så letter brushønsene pludselig og flyver 100 m væk - men "afvigeren" er ganske uanfægtet og fortsætter sin fødesøgning. Så kommer den pludselig frem ved et lille vandhul - i et splitsekund mener jeg at se rygstriber, men så letter også den for en fremtrampende ko og flyver ligeledes en 100 m væk, men IKKE til brushønsene. Jeg er nytilflyttet området og kender ikke en mors sjæl. Ringer til Ole Gylling, som giver mig et par lokalnumre. Ingen hjemme. Så får han dog fat i en fra Thisted, som ankommer med fuglebog og mener, at det kan være en brushøne; men da er kræet altså de 100 m længere væk og kommer ikke nærmere.
I dag ville jeg selvfølgelig have fotograferet den i skopet og skabt mig på DOF-call. Man bliver klogere og - må jeg indrømme - også mere modig.
Og så havde jeg været lidet aktiv et par år tidligere, så at jeg ikke var helt på omgangshøjde med waderne.
I dag ville det ikke genere mig at sende et par koryfæer til en afvigende brushøne.
Herregud, vi skal jo da hjælpe hinanden!
Den Spidshalede Ryle kunne på afstand især tages for en storhovedet Tinksmed med lyse ryglinier. Tinksmedeindtrykket forstærkes af ret kort næb, men lange ben - dette er dog ikke så tydeligt i den stilling, der ses her.
Den rusttonede isse imod det hvide øjenbryn - der var tydeligst bag øjet, afslørede i scope fuglen fra især Brushane, men den rusttonede isse fra tinksmed. Her er de lyse ryglinier vigtige! Undersidens mørke pletter og "skæl" dæmpede den lyse underside.
Dette er vigtigt ved bestemmelse fra Stribet Ryle, der på afstand har påfaldende mørkt brust, skarpt afsat fra den hvide bug. Stribet Ryle har desuden svagere øjenbryn, højst svagt rustbrunt anstrøg på issen samt længere næb/kortere ben end Spidshalet.
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Kim Frost skriver onsdag 25. juli 2007 kl. 10.32 
