Gransanger forekommer i i flere former, der formentligt viser glidende overgange.
Denne fugl har blanding af karakterer fra abietinus (grønt på vinger og dele af oversiden) og tristis (brunt anstrøg på kinden og meget sorte ben samt næb). Dette individ, fotograferet i det vestlige Uzbekistan i oktober, kaldte med et entonet kald, som man normalt hører hos tristis; det entonede kald er dog gennem tiden hørt fra en del sådanne grøntonede individer (ligesom grå- eller bruntonede fugle undertiden kalder mere somvestlige abietinus/collybita).
Længere østpå i Uzbekistan sås kun mere typiske brun- til gråtonede tristis.
For de,der er interesseret i den finere udskillelse af Gransanger - altid et hedt diskussionsevne, især om efteråret - må denne fugl være interessant, da den er fra et område, hvor såvel abietinus som tristis forekommer. Det er interessant, at så grøntonede fugle har haft tristis kald; en del sås i oktober i Uzbekistan, hvor jeg kun hørte det entonede tristis-kald.
På billedet anes fint en anden karakter, der peger på blandform tristis og abietinus:
Ryg og skulderfjer er gråbrune med indslag af grøntonede fjer. Denne kombination af karekterer fra de to former er set ret hyppigt hos strejfgæster i Sverige/Danmark, heraf e del der har været mistænkt for tristis. En "raceren" burde have helt ensartet farve på ryg og skulderfjer.
Der er ligeledes meget abietinus over fuglens langstrakte form. Og således virker bl.a. hånden ret så lang. Modsat en ren tristis, hvis størrelse oftest er mere henad collybita.
Jeg er ikke sikker på at jeg ville bestemme sådan en fugl her til andet end abietinus, hvis jeg fangede den i DK og ikke hørte kaldet.
Med de senere par års publicerede ny viden om tristis kontra andre gransangerformer bør denne fugl nok nærmere karakteriseres som en tristis-type, non af de vestligste former. tilstedeværelsen af lidt olivengrønt på skulderfjerenes spidser er idenfor de nye kriterier for de østlige ikke-grønne Gransangere, hvis blot isse til ryg er brungrå(og ensartet uden "klatter" af oliventonede fjer, som det typisk ses hos svært bestemmelige overgangsformer mellem tristis og abietinus, og fuglen kalder med det entonede kald,kendt som kyllingekaldet.
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Klaus Malling Olsen skriver mandag 12. november 2007 kl. 10.15 
