Hej,
Denne fugl er fotograferet 4. juli 2003 i Klaksvíks Havn på Færøerne. Det er en af de fugle, jeg bare lige fotograferede mens jeg sad i bilen, uden at give den yderligere opmærksomhed.
For et par uger siden så en anden ornitolog så denne måge, og gjorde mig opmærksom på, at den så mistænkelig ud.
Jeg kunne meget godt tænke mig nogle kommentarer fra fuglefolk, der mener at have noget fornuftigt at sige om denne måge.

MvH Silas

Davs Silas,

I posted a link to this pic on BirdForum, where several people came to 2nd-summer (3 c.y.) graellsii Sildemåge as the best identity for this bird

Hilsen,

Michael

Hey Michael

I've had the same thoughts. The odd thing about this bird is the 4 different colours on the bill and the very light grey mantle. I've compared with other Sildemåger (l. graellsii), and they are much darker then this bird! But still I'm not an expert :-)

Hilsen Silas

Hej!
Jeg synes mågen på billedet er en tricky satan eller også snyder billedet mig fuldstændigt!
Jeg er ikke sikker på jeg "køber" Sildemåge. Jeg synes fuglen virker stor, kraftig og langbenet med et stort hoved og ret kraftigt næb. Endvidere virker fuglen ret lysrygget selv for en graellsii! Hånden virker måske lang på fuglen men rækker tilsyneladende ikke ret langt ud bag halen og ville en 3k (2. sommer) ikke vise flere rester af halebånd end fuglen her?

Min erfaring med graellsii er begrænset men udfra de ovennænvnte karakterer synes det er svært at afvise Middelhavsmåge (Michaellis) eller afvigende Sølvmåge.
Det kunne være spændende at høre hvad andre mågefreaks mener!
Mvh DN

Hej DN!

Dit indlæg er meget interessant. Jeg har jo i sagens natur kikket en del på måger på Færøerne. I bøgerne skulle de vest-europæiske sildemåger være mere grå end de danske, men min erfaring er, at der ikke er den store farveforskel på Færøerske sildemåger og svartbag. Alstå er den fotograferede måge meget lysere end en typisk Færøersk sildemåge. Nu er det nok forskelligt, hvordan farverne opleves på de forskellige monitorer, men den er meget lys i forhold til billeder af sildemåger, som jeg har sammenlignet med.

MvH Silas

Hola
Jeg er enig i Dennis' synspunkt om at fuglen er temmelig tricky og den matcher ikke umiddelbart noget som helst. Jeg tror dog ikke at fuglen er hverken Sølvmåge eller Middelhavssølvmåge. Fuglen har meget mørkt øje, hvilket i regelen udelukker begge, især Sølvmåge som er meget lysøjet. Middelhavssølvmåge er proportionsmæssigt noget anderledes end fuglen her tager sig ud (selv om det naturligvis er svært at vurdere på et enkelt billede) og jeg er da overbevist om at fuglen ville vise mere kantet hoved havde det været en Middelhavssølvmåge. Hovedformen minder mig mest af alt om en Svartbag, og med gule ben, mørkt øje, en begyndende, mættet mørkegrå overside (i mine øjne mørkere end Middelhavssølvmåge), svingfjersspidser der ikke er ”slået igennem” med hvide spidser endnu og et halvkraftigt næb med en del mørkt i spidsen, ledes tanken hen på Heuglini – et vildskud måske, men denne nordrussiske udgave af Sildemåge er mere robust og kan være næsten Svaretbageagtig. Ganske vidst er min erfaring med denne race begrænset til ”sommerfugle” og artikler. Fuglen virker for kraftig og for ren til at være en graelsii, der normalt er meget beskidt i vinterdragt, ligegyldigt alder (selvom flere fugle allerede i januar begynder at vise takter til sommerdragt!).
Jeg syntes fuglen er rigtig svær, men yderst interessant, og som DBN, vil jeg ligeledes opfordre andre mågeinteresserede til lufte deres mening.

Hej Ole!

Spændende med flere inputs på denne svære måge. Du skriver at fuglen er for ren til at være en Graelsii i vinterdragt og det giver jeg dig ret i. Jeg mener, at fuglen er en 2. sommer, hvilket datoen (4/7) også indikerer. Mht. øjet giver jeg dig ret i, at det er ret mørkt men, hvis billedet forstørres kan man se, at det dog ikke er helt mørkt.

Jeg efterlyste kommentarer på billedet på surfbirds mailliste udfra den betragtning, at englænderne da måtte kende Graelsii og dens variationer. Der kom dog desværre kun en kommentar (fra en svensker), der er gengivet nedenfor.
Mvh DN

Hi Dennis et al.!

The general impression of the plumage suggests that
the bird is a 3rd cal. year individual due to the
appearance of the head, the billpattern and the
predominantely grey mantle.

I think the structure of the bill together with the
length of the tibia well fits michahellis. However a
3rd cal. year michahellis in mid summer should show a
more advanced moult than this bird does; several
mantlefeathers and scapulars seem to be retained 2nd
generation ones. I also agree that the mantle colour
seems a little too dark for michahellis but this is
difficult to judge in only one pic and can of course
be explained by light-conditions.

So my conclusion is that the bird can be a michahellis
but I would prefer not to call it that for sure since
it doesn't show all the typical features.


/ Best regards & Merry Christmas!

David Erterius, Sweden

Jeg syntes nu at denne fugl er meget lige til, men alle kan jo tage fejl!
Jeg syntes klart at fuglen er en Britisk Sildemåge (L.f.graellsii), fuglen er en underuviklet 2-sommer, hvilket forklarer mørkere øje og de yngre slidte tertialer og dækfjer. Fuglen har efter min overbevisning proportioner som ligger inden for hvad graellsii har (de er jo de største af de sildemåger der forrekommer på vorre bredegrader), tager man endvidere i betraktning at fuglen er en han (hanner hos måger er generelt større og kraftigere end hunner) ja så har man fint proportionerne på fuglen her. Rygfarven er godt nok lys, selv for en graellsii men er dog klart mulig på en sådan, jeg ville forvente at en middelhavsmåge havde en mere blågrålig rygfarve.

En stor han graellsii er det, der passer bedst. Jeg tror, at jizzet snyder lidt, idet fuglen er fotograferet bagfra - den kommer derved til at virke kraftigere og mere storhovedet end hvis den var taget fra siden.
Selvom ryggen er ret lys for en sildemåge (og det er den i sagens natur hos graellsii) har jeg stadig fornæmmelsen af, at det er en af de mørkryggede mågearter - Middelhavssølvmåge er så meget lysere, at man tænker på en mørk Sølvmåge. Denne fornæmmelse har gennem årene aldrig svigtet mig - så kan nogle påstå at forskellene er meget små, udgangspunktet er en mørkrygget måge. Det kan forvirre, at dækfjerene er så lyse, men her kan det ikke afvises at der er tale om leucisme, idet jeg ikke har set så voldsom slitage hos andet end 1-års måger.

Sibirisk Måge - heuglini - kan teoretisk ike udelukkes, men det er en misforståelse, at denne skulle være særligt stor og brutal - det gælder kun visse hanner, ligesom det gælder visse graellsii-hanner.

Jeg vil bare sige tak for diverse indlæg.
Jeg synes citatet "Jo mere du lærer, jo mere ved du, at du ikke ved", passer ganske godt på måger.

MvH Silas

Man bør aldrig give op overfor måger - mere tage dem som en gruppe af fugle, der både varierer individuelt, og samtidig er repræsenteret med så mange former, at feltbestemmelse af dem bliver både kompliceret og spændende. Samtidig ser vi dem i så store mængder, at man netop bliver opmærksom på variationen gennem et stort antal fugle, der let lader sig se godt.
I mågekredse er der desværre en tendens til, at man focuserer på alle de fugle, der falder udenfor det foreløbigt etablerede mønster - og glemmer, at langt de fleste måger er ligetil.
Fra de finske mågefanatikere hører man undertiden, at "der går ikke en dag uden at jeg ser måger, jeg ikke kan bestemme". En anden måde at udtrykke det samme på er "blandt de tusinder af måger jeg så idag var der nogle få, der havde afvigende karakterer".
Denne Sildemåge var ekstra sjov: både kraftigt næb, oversidefarve i den lysere ende af graellsii og den morsomme tegning på dækfjerene gjorde den til en udfordring. Og så talte det ikke fra, at man ikke fik noget indtryk af fuglens form, fordi den var "taget bagfra".