Dét kan den - og så er det fint at karakterer som meget mørkere næb og -i sær - den lange håndsvingfjers-projektion (der næsten matcher tertiærernes længde, hvor den er meget kortere hos Bleg Gulbug) kan ses!

Jeg tænkte også umiddelbart: bleg gulbug, men foruden de af Klaus nævnte karakterer, har den tydelig Acrocephalus-hale.
I øvrige betyder acrocephalus (-kephalos) "spidshoved" på græsk. På godt dansk (og med al respekt for den gode tone på Netfugl): fladpande!
Og det passer på kærsangeren her!

Venlig hilsen, ja endog med højagtelse

Kim Frost

Velkommen tilbage Kim!

Feltbestemmelsesinteresserede kan i øvrigt anbefales at tage et kig på de efterhånden mange fotos af Buskrørsanger - ikke mindst fra de 2 sidste somre -på Netfugl og her sammenligne ligheden mellem Kærsanger og Buskrørsanger. Igen er det bl.a Kærsangerens lange hånd, der afslører den. Buskrørsangeren minder desangående mere om (Østlig) Bleg Gulbug, ligesom Busk´ens dæk- og svingfjer er mere blegt ensfarvede end Kærs´ens ret mørke. Dette medvirker rent jizzmæssigt til, at Buskrørsanger tit synes mere langhalet.
Langsomt syngende Kærsangere har tidligere voldt problemer, da de ofte midt på natten kan overgå i en langsommere sang med større antal gentagelser, end man er vant til. Før eller siden vil den sog bryde ud i sine "ungdommeligt utålmodige" udbrud, hvor Buskrørsangeren synger i et langt mere konstant tempo ("alderserfarent"), med usædvanligt skukt klingende "li-ly-lo"-toner, næsten Hedelærkeagtige. Dette typiske element synes aldrig at mangle hos Buskrørsanger; Kærsanger er dog en så mesterlig imitator, at den teoretisk set kan imitere Buskrørsanger, men i praksis er dette ikke det store porblem, da de to arts udbredelsesområde er ret forskelligt. Og Kærsangeren er jo bl.a. kendt for sine imitationer af arter, den har hørt i vinterkravteret. Dette ligger for kærsangers vedkommende i Afrika, hvor Buskrørsanger overvejende overvintrer i Indien.

Tak Klaus!

Må jeg spørge, om Buskrørsangerens - for mig - meget karakteristiske "tsæk-tsæk", der mere eller mindre regelmæssigt afbryder de herlige "li-ly-lo", er artsspecifikke?
Kærsangeren afbryder jo også sine meget pludrende "hid og hid" stofer, men det er med indædte, lidt flabede: "tsæbe-tsæbe-tsæbe" (tre eller flere i rap).

Venlig hilsen

Kim

Godt at se dig tilbage på banen - Kim

Dit spørgsmål om - "tsæk-tsæk", der mere eller mindre regelmæssigt afbryder de herlige "li-ly-lo", er artsspecifikke?

Jeg mener ikke at have hørt disse "tsæk" lyde hos andre sangere - ihvertfald ikke sammen med det rasende flotte "li-ly-lo" som er så karakteristisk. Så mit svar er, at sammenhængen er artsspecifik, og altså ikke høre hos andre sangere....

Bedste hilsner
Søren

"Tsæk-tsæk" lydene høres tit hos Buskrørsanger, men jeg mener også at have hørt noget lignende hos Kærsanger, når den imiterer andre småfugles kald. Det konstante tempo og den fyldige klang hos Buskrørsanger er - sammen med "li-ly-lu" forløbet nok mere artstypisk. Netop klangen adskilte de to arter, der kunne høres side om side ved Vallø sidste år. Her var Busk´ne ved direkte sammenligning melankolsk, langt fyldigere og mere vidtlydende end Kærsangeren.

Her får I lige en opfriskning af "Vallø" fuglens klangbillede med "li-ly-lu" og hele pivetøjet.....
http://www.photones.dk/tema5/

For de, der ikke ved hvad "Vallø-fuglen" er, så er det den Buskrørsanger, der sidste sommer glædede med sit besøg ved Vallø Slotspark

Omkring Kærsanger/Bleg Gulbug/ Buskrørsanger m.m. kan der siges meget. Kærsanger er nummeret mere "tyk" og bredbrystet end Bleg Gulbug/Buskrørsanger. Lidt som forholdet mellem Gulbug og Bleg Gulbug. Og Buskrørsangeren opfatter jeg normalt som tydeligt slankere med fladere pande og langt næb, ret tæt på Bleg Gulbug og Steppegulbug.
Det er morsomt, hvor meget man kan "koge suppe" på fjerkarakter og forskelligartetheder, i forhold til hvor let feltbestemmelse ofte er. Jizz og helhedsindtryk er ofte dét, der får klokken til at ringe - og det gælder de fleste feltbestemmelsesproblemer. Problemet er naturligvis, at en beherskelse af dette kræver at man har set mange af de aktuelle arter under mange forskellige forhold. De mere eksakte karakterer som fjerdetaljer kan man nok bedre lære ved at iagttage fotos, skind m.v under forhold, der sjældent byder sig i felten. At "jizze" fuglene bliver dog en stor åbenbaring, når først erfaringerne har sat sig.