Karmoisinfinke, der normalt er meget svær og utilgængelig overalt, viste sig i Armenien at være ret let uden forudgående vejvisning. I et større, stenet område med en del græs og småbuske på vejen mod toppen af Mount Aragats kunne man næsten kalde arten for karakterfugl.
Ovennævnte landskabsbeskrivelse afviger fra hvad der er normalt for arten ifølge litteraturen. Denne dikterer at arten klart foretrækker vegetationsløse, nøgne klipper, hvilket langt fra var tilfældet i Armenien. Interessant om nogen kan berette om lignende habitatvalg fra Tyrkiet? det kan i øvrigt tilføjes at NB: Taurusjernspurv sås i samme grønne område. Denne foretrækker ligeledes iflg. litteraturen den for Karmoisinfinke beskrevne habitattype uden vegetation.
I Central- og Østtyrkiet så vi flere Karmoisinfinker i forskellige biotoper. Dels i høje bjerge ved vegetationsløse klippepartier, men også på skråninger med spredt græs- og urtebeoksning og småbuske. Der var dog altid klipper, som arten ynder som udkigspost. Dette galdt i øvrigt også Taurusjernspurven, der dog generelt foretrak mere vegetationsfattige områder, dog gerne nær vandløb, hvor den holder til ved lave urepartier på fugtig grund.
English version
Ole Zoltan Göller skriver mandag 22. juni 2009 kl. 21.37 
