| AV!
Den ser sgu god ud. Umiddelbart kan jeg ikke se tegn på noget hybridsnavs. Glæder mig til flere fotos... |
| Ja, umiddelbart er den lige i skabet!
Blæret!
Intet mindre!
OZG |
| Den ser helt OK ud - sådan lidt Gråmågeagtig med meget tætmænstrede hovedtegninger, lille mørkt øje og kort hånd med grå tegninger, der passer på arten.
|
| Hold da fast en fed obs! Tillykke med det!
Danmark er virkelig ved at slå sig an som mågeland med thayers, stor sorthovedet og nu denne. Så er det bare med at få læst på black-tailed gull, slaty-backed gull og hvad man nu ellers kan finde på!
SiO |
| Hej Rune
Tillykke med fundet. Jeg kunne godt tænke mig at høre om den virkede langbenet, da det er det indtryk jeg får når jeg kigger i Mallings gullbog, men ikke når jeg kigger på jeres fotos. Jeg kender intet til denne art og skal slet ikke kloge i det. Spændt på at høre jeres kommentar
mvh
Henrik |
| Hej Henrik,
Mht. benenes længde skal man tage højde for det umanerlig "hængebugagtige" indtryk dette foto giver.
Enten er bugfjerene blot oppustede netop i foto-øjeblikket, eller også lider den af fordøjelsesproblemer efter den lange rejse:)
Hvis bugen var mere stram, og kropsstillingen mere horisontal, ville benene virke væsentlig højere....de ser rigtig nok pudsigt lave ud her.
Mvh.
Peter |
| Den særegne holdning (som Henrik påpeger) giver nu ikke anledning til uro. måger kan engang imellem se mærkeligt formede ud, og dette virker ikke alarmerende.
At dække enhver aldersrelateret variant ind i en bog - selv en stor én som "Gulls" - er ikke muligt rent fotografisk. Fuglen ligner mest foto 167 i Gulls, men har endnu mere udbredte mørke hoved- og halstegninger og mere sort pæ næbbet. Det falder indenfor variationen. Sjovt nok kunne denne meget massive hovedtegning kalndes for "Århus-hætten", da den kumliens-én fra for nogle år siden havde noget lignende! |
| Den ser lige så grim ud som den skal! Stort tillykke med denne fantastiske obs! |
| Klaus - vi stod netop og talte om den "kumliens-type" inde på havnen i dag: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=1308
"Århus-hætten" er meget udtalt.
Men jeg har forstået, at det mørke look især knytter sig til den nordøstasiatiske bestand af Gråvinget Måge...
vh/Peter |
| Jeg tror ikke der er så store forskelle mellem nordøstlige nog nordvestlige fugle m.h.t. grovspættet "århushætte". I mine noter fra Californien finder jeg i det mindste fugle, der ligner denne helt og aldeles. Og mine noter fra Japan antyder ikke, at der skulle være nogen større forskel. Her er den individuelle variation større, og denne fugl har meget typiske hovedtegninger for arten. |
| Det är inte så länge sedan ett uppträdande av glaucescens i västeuropa - för att inte tala om i våra egna trakter - var milt sagt en otänkbarhet! Nu har det med allra största sannolikhet hänt i Danmark.
Cleveland England
JanJ |
| Er det bare mig, eller ser den lidt rundhovedet ud? Jeg har ikke stor erfaring med arten, men på de billeder jeg selv har fra Nord Amerika ser den mere fladpandet ud.
Thomas |
| Hej Jan,
I stand corrected! Tak for at pege det ud.
Thomas |
| Måske er det skærm/fotos/eller alt muligt andet med umiddelbart virker den mere lysegrå i hånden end de andre fotos jeg har set af arten?
Mvh. |
| Jørgen, jeg synes håndfarven passer perfekt med de "rene" (= uden western indblanding) gråvingede jeg har set i Washington state (specielt på billedet af den flyvende fulg), som denne: http://www.pbase.com/tjsimonsen/image/83919937 - forudsat at den er rigtigt bestemt. Efter have set det billed JanJ linkede til tror jeg ikke at der er noget at komme efter.
Thomas |
| Om man tittar på Kents utmärkta (!) film - ser vingspetsen i vissa lägen mörkare ut, nästan på gränsen sas. Ljuset påverkar. Kodak Grå Skala = 5-6 - vingspets = 6-8. Vingspetsen är något ljusare hos nordliga populationer (Howell & Dunn)
JanJ |
| Med hensyn til fuglens alder, så kan det vel vanskeligt udelukkes, at det også kan være en fugl i 3. vinterdragt (dvs. 3K i 2009 og 4K i 2010)?
Vingerne tyder på en adult fugl (4K+), mens næbbet ligner en 3K på ovenstående foto. Næbbet forekommer så mørkt og 'retarderet', at 3K forekommer mindst lige så sandsynligt for mig at se.
Alder bør måske derfor angives til 3./4. vinterdragt. |
| Även om glaucescens är lika svår att åldersbestämma med säkerhet som vissa andra stormåger, håller jag med Knud om typ 4k. Det anges ofta att en 3k glaucescens saknar en 'spegel' (mirror) på hp9, vilket också är fallet hos flertalet (alla?). Emelletid ses avsaknad av 'spegel' även hos adulta, men de vita tungfläckarna mot spetsen är vanligen större hos adulta, likt Århus fågeln, som ju har en 'spegel' på hp9, dock avskild på fanet. Relativt små vita spestar på hp indikerar yngre än full adult.
glaucescens åldrar
JanJ |
| Hej Jan
Er vi enige om, at ovenstående foto snarere er 'type 3K' end 4K som angivet nu?
|
| Jo, Knud, det blev kanske lite knepigt att uttrycka 'typ 4k´i detta sammanhanget, eftersom min utgångspunkt för detta inlägg var en bild på fågeln tagen nyligen.
Februar
Kommentarern ang typ 3k och den eventuella karaktären för den åldersgruppen som nämns - gäller förstås innan den kompletta rugnningen till den åldersangivelse som nu anges, dvs typ 4k. Omvandlat blir det ju 3:de vinter eller om man så vill third cycle.
Blev det rätt nu Knud. |
| Jo, 4k+ kanske det skall vara, för säkerhets skull. |
| I felten kunne man se mørk rød orbitalring. Det var mest tydeligt øverst på øjet. Jeg synes, at farven virkede mørkere rød en den viste farve på mågebogens tegninger. Mågebogen (altså KMO's bog) skriver ikke så meget om dette, men rød orbitalring burde vel tale for, at den er ældre end 3. vinterdragt?
Jeg har svært ved at se den røde orbitalring gengivet på nogle fotos.
En anden sjov karakter var, at den i forhold til sølvmåge havde længere negle på fødderne.
M.v.h. JAE
|
| Jacob.
Försökte själv få syn på orbitalringens färg viklet inte är så lätt men förstorar man upp den bild jag tittat på här
rödrosa (pinkish) orbitalring
ser man aningen rosaaktig överdel på orbitalringen.
Klassisk adultlik
Vissa yngre fåglar, dvs 2:a sommar fåglar kan utveckla rosa orbitalring.
Variation får man räkna med, dock vill man inte se en sådan under namnet glaucescens:
occidentalis x glaucescens
JanJ |
| Bara en sista kommentar om eventuell ålder på den dansk glaucescens enligt Oscar Johnsson (ägare till Calgulls)
Jan,
"This appears to be a definitive cycle. I can make out no hint of sub adult feathers in the mantle, scapulars, or wings. In particular the white primary spots are complete. In a less than fourth cycle bird, there should be no prominent white primary spots. Adult birds can show retained black markings on the bill after the fourth year".
JanJ
|
| Under en rutinemæssig gennemgang af mågerne i Århus Havn fandt jeg her til aften den gråvinget igen efter dens 6 måneders fravær. Den sås i seks minutter på Nordhavnen inden den fløj mod de lukkede arealer på Østhavnen. Heldigvis nåede jeg lidt dokumentation som kan ses på GullDK
---
This evening I managed to relocate the Danish Glaucous-winged Gull in the most northern part of Aarhus Harbor, but again it was seen only for a few minutes before it flew off again towards the eastern harbor.
As I was fully aware that it has a strange habit of only allowing short observations a few video recordings were made in haste as to document the record and illustrate the plumage state. Six minutes later it flew off towards southeast. The bird is apparently identical to the one seen in November and December 2009 |
| Hej Kent
Superflot at du genfandt den 27. august 2010.
Jeg mener de nye fotos underbygger, at det snarere er en 4K. Medmindre fuglen er totalt hormonforstyrret, så bør en 5K (adult) ikke have så mange striber på hovedet og mørkt på næbbet i august, som det fremgår af dine fotos og videoer på:
http://gulldk.blogspot.com/2010/08/glaucous-winged-gull-larus-glaucescens.html |
| Onsdag den 1.9.2010 var jeg på Århus Havn efter Kent Olsens genfund af Gråvinget Måge. Efter et par timers forgæves søgen i den nordlige del af havnen, kørte jeg til den sydlige (lukkede) del. Her fandt jeg mågen rastende sammen med ca 500 andre måger og et par hundrede skarver. Området, den stod i, er ud for Koreavej/Formosavej. Et sted, der er ved at blive opfyldt og åbenbart et yndet område for mågerne. Fuglen forblev i området i den times tid, jeg opholdt mig på stedet. Jeg blev en enkelt gang venligt bedt om at flytte mig fra lokaliteten, da det var lukket område (skide terrorhegn, se så at få de "Berlin-mure" væltet, det er da en skændsel at man ikke kan bevæge sig frit omkring), men da manden skulle til frokost, kunne jeg roligt bevæge mig rundt. Kom ved frokosttid og nyd fuglen.
venligst Svend Rønnest |
| Hvordan er adgangsforholdene i øvrigt på havnen?
Overvejer på at tage derop i morgen, søndag, men kan man overhovedet komme rundt? Det hele er måske lukket af for weekenden, eller hva?
Men der er vel andre steder end det lukkede område, hvor mågen kan forventes at holde til?
mvh
Per
|
| Århusbirderne lavede et fint oversigtskort, som kan ses på deres blog.
For tiden raster et mindre antal store måger på Nordhavnen (Pier 4), men da der samtidig er et eller andet gøgl med motorkørsel i samme område, kan de være skræmt væk det meste af dagen. Specielt er et kunstigt vandreservoir længst mod nord favoriseret af mågerne og lidt blandede vadefugle. Her er der fri adgang hele døgnet, da det ligger udenfor den terrorsikrede havnedel.
Er man hurtig med kameraet og god med teleskop kan man satse hele puljen ved at sætte sig på nordøsthjørnet af Nordhavnens Pier 4 og scanne de store måger, der trækker til overnatning på Østhavnens containere. Flere gange kommer en stor andel fra nord, hvilke derfor kan ses i fint medlys og i acceptabel afstand. Gråvinget Måge skulle være mulig at bestemme flyvende, men det kan klart anbefales at have kamera indenfor rækkevidde.
Et andet område med store måger er i Centralhavnen omkring Kornpier (DLG Bassin), hvor de synes at raste gennem hele dagen. Her er der fri adgang hele døgnet, da det ligger udenfor den terrorsikrede havnedel.
De bedste område til store måger er bygninger og kajen omkring Østhavnsbassinet, specielt om et skib er ved at lodse foderstoffer. I forlængelse af bassinet ligger de nye opfyldningsarealer nord for, hvor mange store måger raster om dagen. Her er der ikke offentlig adgang på noget tidspunkt, da det ligger indenfor den terrorsikrede havnedel. Nogle af vagterne lade os dog kigge indimellem, mens andre tager deres beføjelser mere alvorligt og sender os på porten. Det er kun i hverdagene muligt at køre ind igennem tilfældige åbne låger, men i weekender, skal der ofte kode til medmindre man er heldig at et eller andet bliver lodset og kørt væk fra havnen. Søndage er der kun sjældent muligt at finde en vej ind.
De fleste store måger flyver til overnatning på Østhavnen, hvor de primært overnatter ovenpå de opstablede container langt inde på de lukkede område. Det er desværre den del af havnen, hvor der man ikke engang kan snige sig ind, hvilket man selvfølgelig ikke skal forsøge. De er meget lidt imødekomne og bliver decideret aggressive. En mindre del kan dog ses fra vejen ud på Østhavnen. Derfra kan man også tjekke opfyldningsarealerne længst ud mod øst, da der indimellem raster lidt store måger.
Men husk at havnen som sagt er terrorsikring, hvorfor løse kanoner ikke ønskes på havnen ;-)
|
| Hej Kent
Tak for den fine anvisning.
mvh
Per
|
|
|