Intens eftersøgning af måger ved blåvand i forbindelse med weekendens mågekursus ("a DOF-event") resultarede søndag bl.a. i denne fins Middelhavssølvmåge. Stående mellem Sølvmåger kunne den opfattes som langt mørkere, men oversidens farve matchede også en del mørkere argentatus-Sølvmåger. Fuglen afslørede sig desuden ved sine matgule ben (ikke så klart gule som det oftest ses, men det kan skyldes at fuglen fortsat opholder sig på "vinterkvarter". Næbbets røde plet var ret stor, orbitalringen rød (og bredest for- og bag øjet) og vingerne virkede lange når fuglen stod, men i frohold til de fleste Sølvmåger mindre hvide pletter på håndsvingfjerene.
I flugten sås sort indtil den mellemste håndsvingfjer (p5), hvor den dannede et komplet sort bånd. Dette er også vigtigt, da typiske Sølvmåger har utegnet p5, undertiden med lille sort plet på yderfanen.
Fuglen er nok den samme. Angående LAK´s overvejelser har jeg naturligvis haft sådanne inde i overvejelserne, da fuglen var ret mørk. Men fuglens overside matchede fint de mørkeste omkringstående Sølvmågers, ligesom størrelsen/slid m.v. af hvide spidser på håndsvingfjerene varierer noget. LAK er formentligt inde på at graellsii fælder lidt senere end Middelhavsmåge, hvilket gør at graellsii på denne tid ville have friskere hvide spidser på håndsvingfjerene (af LAK benævnt apicalpletter) end Middelhavsmåge. Så meget slides ret friske fjer dog ikke - det er mere når fjeren er ældre, at slides bliver radikalt.
I forhold til Middelhavsmåger fra udbredesesområdets østligste del (Tyrkiet og Balkan) er fuglen mørkere, men mod vest bliver arten gradvist mørkere, og denne fugl matcher fint det jeg har set i vestlige Middelhav.
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Allan Haagensen skriver søndag 7. marts 2010 kl. 23.55 