Terekklire med Rødben. Kropsstørrelsen er ikke så meget mindre, men især de kortere ben skaber indtrykket af en mindre fugl i felten - sådan på afstand ala en stor rødbeneunge, når fuglen findes i håndkikkerten - under bedre forhold er der ingen tvivl. Lyst helhedsindtryk, som det her ses, var dog knapt så påfaldende i skævt lys eller i lyst overskyet. Terekkliren har påfaldende stejl pande med næsten fejlanbragt næb med let opadbuet spids. En let vader at bestemme.
En speciel karakter er, at tøjlestriben danner en spids vinkel mod næbbet - hos langt de fleste vadere danner tøjlen en stribe som en egentlig forlængelse af næbbet til øjet. Hos Terekklire skyldes dette,at øjet sidder så meget højere oppe i forhold til næbroden, og da tøjlestriben ligger mellem øje og næbrod, opstår hos Terekklire denne særegne effekt, der er ikke er så overbevisende illustreret i de fleste felthåndbøger.
Hej Klaus.
Jeg forstår udmærket hvad du mener, men nu skal der fluekneppes: En spids vinkel er under 90 grader, så tøjlestriben danner ikke en spids vinkel med næbbet. "En stump vinkel" ville være mere korrekt, eller måske slet og ret "en vinkel"... Nej vent, hos Rødben danner tøjle og næb også en vinkel, der ganske vist er 180 grader, men ikke desto mindre er det en vinkel. Stump vinkel er bedst.
Jamen så siger vi stump, eller en vinkel. Hovedsagen er at linien mellem øje og næb slår et knæk, der ser ganske påfaldende ud her, og som måske kan bruges hvis man engang skulle være i tvivl om terek- eller andet. Det er man nu sjældent.
Jan Jörgensen skriver søndag 27. juni 2010 kl. 15.53
English version
Klaus Malling Olsen skriver søndag 27. juni 2010 kl. 09.23 
