TEO fandt denne sanger på Chrø, og meldte den ud som en vingebåndssanger, der så meget bleg ud. Vi havde imidlertid svært ved at forestille os, at man kan se humes i september, og prøvede derfor ihærdigt, at finde noget der kunne pege på en afvigende hvidbrynet, og nogle mente ikke det kunne være en humes. Desværre sagde fuglen ikke et kvæk, så helt sikre på noget blev vi aldrig. Da vi snakkede om fuglen om aftenen, og fik kigget lidt billeder på nettet, havde vi efterhånden meget svært ved at finde noget, der skulle pege imod en humes, og det mener vi derfor det må være. Er du enig eller uenig, hører vi gerne hvorfor.
Såvel den støvede grundfarve som overvejende sort næb, sorte ben og næsten utegnet kind - og kun ét tydeligt vingebånd passer altsammen meget fint på Humes. Den eneste detalje jeg synes passer mindre godt er, at tertiærerne er meget sorte med distinkte lyse rande, hvilket ses hos Hvidbrynet, mens jeg ikke mindes at at have set Humes med så tydelig tertiærtegning.
Der findes svenske fund, der er tidligere end dette, så rent tidsmæssigt er det ikke muligt for en Humes. En svensk Ørkenstenpikker fra Öland disse dage er jo også ret tidelig; de to arters optræden plejer at være ret ens med sen efterårsoptræden.
Jan Speiermann skriver tirsdag 5. oktober 2010 kl. 11.01
Jeg er meget enig i at det ligner en humes. Og med hensyn til tertiærernes lyse rande er de vel ikke meget forskellige fra denne fugl fra Fanø 2003; http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=2140
Ser man på andre friske efterårsfugle, f.eks. en ringmærket fra Falsterbo, ser man en lignende tendens til at friske tertiærer kan se mere kontrastrige ud end man ser dem længere fremme på efterår og vinter. Og dét gør Christiansø-fuglen til en ret sikker Humes i mine øjne. Betegnelesen "ret sikker" skal fortolkes som den defensiv, der altid til være ved bedømmelse af en fugl udelukkeende ud fra fotos - det er unægteligt svært at argumentere for Hvidbrynet når fuglen ser sådan ud (selvom der forekommer mere gråtonede Hvidbrynet end de klassiske, har de fortsat mere plettet kind, tydeligere forreste vingebånd og mere kontrastrigt helhedsindtryk, mere lyst ved undernæbbets basis samt lysere ben).
Fuglen gav også i felten et mere ensfarvet indtryk end Hvidbrynet Løvs grundet mindre kontrast mellem over- og underside og generelt svagere dragtkarakterer. Øjenbrynsstriben havde et påfaldende grålig-beige anstrøg hvilket gav associationer hen ad tristis Gransanger og kronen, nakken og forryggen var grålig. Resten af oversiden var olivengrøn i en mere forvasket nuance end en typisk Hvidbrynet. Som nævnt havde den ret brede lyse kanter på tertiærerne hvilket også blev bemærkede i felten, men dette er muligvis ikke er helt unormalt på denne årstid. På afstand var det kun det nederste vingebånd som stod tydelige frem og den manglede den mørke indramning af vingebåndet, som en typisk Hvidbrynet. Jeg afspillede kald af Hvidbrynet hvilket den ikke reagerede på men der blev ikke afspillet humei-kald. Der var et pænt fald af småfugle på Christiansø d. 30/9 men det var ikke lige Himalayasanger vi havde tænkt skulle blive dagens hit denne solbeskinnede og lune september-dag. Det kan også nævnes, at der dukkede Fuglekongesangere op i Sverige samme dag hvilket ligeledes er lidt tidligere end normalt.
Bogen "Sällsynta Fåglar" har tidligste svenske efterårsfund 11.9 1985 på Öland, desuden er der endnu et svensk septemberfund. Så helt udenfor nummer er Chrø-fuglen slet ikke
Geir Mobakken skriver onsdag 6. oktober 2010 kl. 18.46
De svenske september-funnene er revurdert og underkjent. Hva gjelder tidligste norske funn er det riktig at det fram til i år var en fugl fra 4.10 (Utsira, Rogaland i 2003). Dette har i år blitt justert ned til 2.10.2010 (Sula, Sør-Trøndelag).
Geir Mobakken
Nye kommentarer til dette billede er ikke muligt.
Bemærk: at alle billeder har copyright og må ikke anvendes uden accept fra den respektive fotograf.
English version
Klaus Malling Olsen skriver tirsdag 5. oktober 2010 kl. 10.36 
