Hvert år ses Rørhøge, der falder udenfor det gængse mønster. Således også i år.
Denne 1K - at dømme efter størrelse og jizz en hun - sås ved Falsterbo Fyr 10.9, hvor den vakte en del undren. Fuglen havde for ungfugle extremt udbredte lyse hovedtegninger, bl.a. med helt lys tøjle, samt antydning af adult huns lyse halsbånd. Fuglen havde desuden store lyse felter langs vingeforkanten.
Oversiden, der er helt ensartet og frisk, med lyse spidser på store dækfjer, beviser at fuglen -på trods af 2k+ hun karakterer er en 1K.
Men ingen af de tilstedeværende havde set en ungfugle med så udbredt lyst. Min egen erfaring er efterhånden et firecifret antal, og heller ikke her finder jeg noget der matcher denne fugl.
Et mildt gysende chok indfandt sig, da jeg checkede Terry Townsends website, Beijingbirding. Under Eastern Marsh Harrier ses nemlig én ungfugl, og denne fugl har mere med Falsterbofuglen at gøre end andre af utallige Rørhøge jeg har set.
Det er ikke første gang at Eastern Marsh Harrier spøger i WP, men endnu er den ikke officielt godkendt. Flere kandidater - især adulte hanner - er iagttaget, bl.a. en fugl i Finland for ca. en måned siden, og den skal ikke diskuteres her.
This Marsh Harrier juvenile shows atypical pale areas in head and along leading edge of wing, as well as traces of pale breast-bar -all characters related to older females.
I have amoung thousands of Marsh Harriers never observed a juvenile with so large pale areas in the head and so many older female-like characters.
By chance I visited Terry Townsend´s fine Beijing Birding Web and to my surprize found a juvenile Eastern Marsh Harrier resembling this bird.
However, the individual variation in Western Marsh Harrier is large and each year we are confronted with atypical individuals, which enlarges our knowledge of the large individual variation in this species. This includes Eastern Marsh-look alikes, especially males, which in any case have shown characters not fully in line with a typical Eastern Marsh Harrier,as far as i am aware.
Anyway, this juvenile clearly shows a series of characters not related to the normal variation in juvenile Marsh Harrier. Comments are most welcome.
Udover de lyse markeringer på forvinge og overside, som jo burde være meget usædvanlige hos vores 1k Rørhøge, så er hovedtegningen også interessant. 1k Eastern Marsh har (som Falsterbo-fuglen) ofte lyst hele vejen rundt om øjet, hvor vores Rørhøg jo normalt har en tydelig mørk maske.
Jan Jörgensen skriver onsdag 19. september 2012 kl. 18.29
Sannerligen intressant juvenile brunhök! Skulle den varit tagen i spilonotus kärnområde (som tex denna skulle den säkerligen smälta in där(med variation inräknat)Det är den dock inte - och med tanke på bruna´s förvandlingskonster och avstånd till spilonotus häckningsplatser kanske det vore långsökt så här i Sept med ett uppdykande av en juv? När man tar ovanstående bild och gör den ljusare ser man att det ljusa fältet vid basen av de mörka handtäckarna sträker sig som ett band längre in på handen - upp mot och nära basen av hp4 (räknat utifrån)lite som på de två översta här och det bildas ingen märkbar kontrast mellan handen och hp - som tex på denna
Inte så lång till en liknande ansiktsteckning på denna
Lite fler exempel notera tarsfärgen vad sägs om denna? här här
Hejsan Klaus och alla andra! En klart rolig filur! Jag tror mest på en avvikande västlig här. Östliga ungfåglar har i regel en ljus handundersida med mörk kantbård, den på bilden har ju en perfekt västlig handteckning. Dessutom saknar den, för att vara så pass ljushuvad/-axlad individ, ett distinkt bröstband. Övre stjärttäckarna har endast rosttonade bräm - spilonotus har vanligtvis mer orange på stjärttäckarna även om många individer verkar kunna se ut som fågeln på bilden. Möjligen utesluter handpenneundersidan en ung spilonotus, men man ska aldrig säga aldrig...
Tak for links og kommentarer
Selv tror jeg også at fuglen er en extrem Rørhøg, ikke mindst efter at være konfronteret med ganeke mange Rørhøge, der falder udenfor det gængse mønster, således hunner med tydeligt tværbåndede svingfjer samt hanner med renhvid bug.
Som det nævnes bør en klassisk Eastern Marsh have lysere håndflade undertil. Dette nævne også af Terry Townsend 8i e-mail). Der findes dog eksempler på fugle med knapt så udbredt lyst som flere af de linkede fugle har.
Derimod er det ikke lykkedes at finde Eastern Marsh med en så mættet varm grundfarve som Falsterbofuglen (som malet kaffe - en association, der gang på gang falder mig ind når jeg ser på friske 1K Rørhøge). Juvenile Eastern Marsh synes at være koldere mørkebrun.
Lyst parti på armens forkant er ikke usædvanlig hos unge rørhøge. En del har feltet, men resten - hoved og lyse felter på undersiden, er afvigende.
Teoretisk kunne der være tale om en hybrid mellem de to rørhøgearter, men jeg tror nærmere at vi her har en extremt afvigende Rørhøg. Hvilket kan fortolkes i første linie af mit oprindelige indlæg: "Hvert år ses Rørhøge, der falder udenfor det gængse mønster".
Jan J nævner, at en juv. Eastern Marsh ikke bør kunne forekomme så langt vestpå i September. Uden at kende køns- og aldersfordeling på efterårstrækket af arten østpå (hvem gør det?) så tror jeg nu ikke en optræden ville være helt utopisk. 1K Rørhøg har jo er særdeles langstrakt trækforløb, ofte med store antal (og totalandel af trækkende fugle) tidligt i træksæsonen, og det er rimeligt at antage, at det samme kan være tilfældet hos "søsterarten" østpå.
Rune Palmqvist skriver torsdag 20. september 2012 kl. 11.46
Hej !
Er der egentlig et overlap mellem de to søster-arter et eller andet sted i central-asien eller bare et område, hvor de to rører hinanden ? Følger altid spændt denne slags diskussioner :-) Vh. Rune
Så tager vi en sortbrun italiensk expresso, Jørgen Peter! Det er den meget mørke og varme farve jeg hentyder til.
Omkring overgangsområde mellem Eastern og Western Marh Harrier (alias Østlig rørhøg og Rørhøg) så er der en zone i Østrusland og Nor-Mongoliet, hvor de to arter yngler side om side, og undertiden rapporteres at hybridisere.
Og så fik jeg lige denne mail fra Jesper Hornskov (som jeg håber det er i orden at citere):
"No obvious reasons this isn´t an Eastern. It has a breast band, pale on the rump & lots of pale on the head. Mind, the two interbreed extensively; add to that normal variation in Eastern - with a juv you´ve got your work cut out to establish you have a pure bred Eastern"
Rune Palmqvist skriver torsdag 20. september 2012 kl. 14.02
Jeg kan ikke lade være at tænke, at de mange karakterer á la østlig rørhøg på forskellige fugle, der efterhånden er dokumenteret her på netfugl, i teorien kan hidrøre fra overlapszonen. Selvom der f.eks. kun er 1/16 eller 1/8 eastern marsh harrier tilbage i et individ, har gener og i særdeleshed dominante gener det med at slå igennem. Således tænker jeg at man kan have fugle der f.eks. er 15/16 eller 7/8 western marsh harrier, men alligevel ser ud som en eastern eller godt derhen ad. (Naturligvis tror jeg også "rene" eller bare 1/2 "rene" individer kan komme herover ad) Hvis jeg er helt ud på herrens mark, må en genetiker venligst korrigere mig :-)
Jeg undrer og også over hvor mange fugle med visse karakterer fra Østlig Rørhøg, der efterhånden er kendt. Hybridzonen ligger dog meget langt østpå, hvorfor jeg nærmere ville tro at der - ved flere fund - ville være en forskydning imod en sen optræden om efteråret for disse afvigende fugle, og det er der ikke, ligesom WP fortsat mangler en klokkeklar Østlig Rørhøg; hvis bedømmelsen af en finsk fugl fra tidligere på efteråret inkluderer detaljerede fotos af både over- og underside kan min påstand dog vise sig ikke at holde vand.
Rørhøge med atypiske karakterer kan ikke relateres til et bestemt tidspunkt på året, der afviger fra normale fugles optræden. De ses gennem hele forekomstperioden herhjemme, og er set såvel ret tidligt på forårstrækket (f.eks. hvidmavet han ved Hellebæk) som i yngletiden og på efterårstrækket, hvor der tidligere er meldt en mærkelig tværbåndet hun af rørhøgetype ved Falsterbo med. sept. (i øvrigt på den lokale rekorddag for arten).
Der bemærkes fortsat årligt Rørhøge,der udvider vores kendskab til artsvariationen,også individer der blot afviger, og ikke indenfor Østlig Rørhøgs variation.
Rune Palmqvist skriver torsdag 20. september 2012 kl. 15.21
Tak for godt svar, Klaus.
En lille tilføjelse til mine tanker: fugle med hybrid-gener kan godt tænkes at sprede sig både mod øst og mod vest og vel også et godt stykke udenfor overlapszonen, vil jeg mene. Også i yngletiden. Udfra Klaus' glimrende betragtning, kunne man måske godt begynde at samle datoer på rørhøge med væsentlige karakterer af eastern, hvis nogen skulle have lyst ;-) Det vil vel tage noget tid før et evt. materiale er stort nok til at lave statistik på det, men det kunne være spændende, set herfra. Over and out.
På et af Sebastians links ser man en Eastern med hvidt felt i hånden begrænset til de to yderste primærer samt en smal boomerang på de øvrige håndsvingfjersbaser. Hvis Falsterbofuglen skulle bestemmes til eastern marshharrier ville jeg gerne have hvide baser på flere primærer. Det er det ene.
Det andet er den brune farve, som jeg synes er præcis den farve som rørhøge skal have.
Det er da osse de to ting som taler imod eastern marshharrier. Hvis vi havde stået i Kina og set fuglen, ville man nok have været forsigtig og hældt til at det nok bare var en lidt afvigende eastern. Det var rart at vide lidt mere om easterns variation...
Det er under alle omstændigheder en utrolig interessant fugl. Kan heller ikke lade være med at tænke på det store influx af steppehøge som vi oplever nu.
Jo, det Roine nævner om overgumpen. Det kunne være fint at se et billede af denne fugl hvor overgumpen ses lidt bedre. Findes der bedre billeder af dén? Jeg har ikke selv nogle som føjer noget til, som Klauses billeder ikke viser.
Jan Jörgensen skriver torsdag 20. september 2012 kl. 19.03
Östliga övergumpar här
Ett antal östra här
Se upp för annat som kan ha smugit sig in bland blderna tex Pied Hrrier...
Her i Centralasien iagttages ikke Eastern Marsh Harrier. Masn skal op til Lake Baikal regionen og derfra mod øst for at finde dem.
Der et et fund fra nordlige Kasakhstan vest for hovedstaden Astana: 1 ad. han 24.juli 1999. Dertil en række andre observationer fra Kasakhstan der anses for utilstrækkeligt dokumenteret, og det endda helt tilbage i 1940'erne.
Jeg tror ikke umiddelbart på en bred overlapningszone, og ved ikke i givet fald hvor den skulle strække sig.
Men jeg kigger efter EMH hver eneste år - og hele året rundt.
Först, när det gäller grundfärgen tycker jag att den varierar rätt så kraftigt och att det finns individer som är väl så ljusa i grundtonen som en dåligt tillagad mellanrost, MEN Klaus har en poäng i att de västliga är mörkare överlag – ibland är de ju rent svartaktiga som de jag håller i näven till vänster.
Bra länk där JanJ!
Vi har ytterligare några problem med att unga västliga kärrhökar kan ha:
rejält orange eller rostton på övergumpen, som t ex
Kärrhökar är med andra ord helt klart ytterst varierande och frågan är ifall det överhuvudtaget är möjligt att säkerställa en spilonotus i Europa utan att ta ett fjäderprov? Jag hoppas på att våra diskussioner och det stora intresset för kärrhökar i både Netfugls och Svalans forum ska ge oss ökade kunskaper nog att reda ut problematiken och vi därmed slipper DNA-prover!
Till sist ett par exempel på riktiga avvikare från Svalan bara för att de är så sköna:
Fint med den store interesse omkring Rørhøg og dens variation m.m.
Ung Østlig Rørhøg (spinolotus) har jo flere karakterer, der kendetegner ad. hun af hjemlige Rørhøge (aeruginosus: udbredt lyst i ansigtet samt på armens forkant samt lys håndflade. På en så spinolotus-agtigt individ som det her diskuterede kunne man nok forlange en blod- eller fjerprøve.
Sagen stiller sig anderledes ved adult hun, der kan være i en klasse for sig, og som må kunne bestemmes i felten, hvis både over- og underside dokumenteres. Nogle er karakteristiske og i en klasse for sig (se fotos her på webben).
Problemer opstår igen med adult han, da nogle ad. han rørhøg kan have hvidlig bug og mørkt hoved; her bør oversiden desuden dokumenteres nøje.
Allerede for mange år siden blev jeg opmærksom på rørhøgens store individuelle variation, og forudså at der hvert år ville blive set mærkelige fugle med uventede dragtkarakterer. Det har vist sig at holde.
Et eksempel på meget udbredt lyst felt på forvingen ses også her
https://picasaweb.google.com/106206028078139657737/Roerhoeg#5508674512490744562
Fuglen fotograferet på Fanø 10/8-2010, hvor den fouragerede tæt sammen med 3 andre ungfugle. Forældrefuglene passede dem alle 4 op. Ingen af de 3 øvrige ungfugle havde tilsvarende lyse forvinger.
Svækker dette faktum ikke teorien om dominerende gener fra overlap zone ?
Bh
9s
Peter Sunesen skriver fredag 21. september 2012 kl. 21.50
Jo, det vil jeg mene. Lyst på forvingen er et gammelkendt træk hos en mindre %del af ungfuglene.
Det usædvanlige ved denne Rørhøg er og bliver hovedtegningen.
English version
Sebastian Klein skriver onsdag 19. september 2012 kl. 15.05 
