Den er smuk, Eyvind!

Denne stribede ryle blev vist opdager af d´herrer Delpierre & Desting (nej, det er ikke et reklamebureau), og opholdt sig dagen igennem i Borreby mose.
Fuglen blev bestemt til 2k+ hun, da den var tydeligt mindre end Tinksmed, og havde et for arten ret kort næb.
Kønsforskellene er ret store hos arten, og jeg har altid haft en fornæmmelse af, at fuglene falder i to kategorier. En lille, kortnæbbet type (der kan ligne en forstørret Dværgryle med lange, grøntonede ben) og en stor, langnæbbet. De små er hunner, de store hanner.
Indenfor hun-kategorien svinger størrelsen fra lidt større end til lidt mindre end Almindelig Ryle. En fugl (Skåne) var kun kærløberstor, hvilket kunne ses, når den piskede rundt i en flok Dværgryler.

En del fik set fuglen igår. Indrømmet er det ikke en "mega", men en regelmæssig raritet, der vakte stor glæde hos en del besøgende igår, hvoraf mange på søndagsudflugt, der her fik sig en ny art - og kunne komstatere, at arten er ret karakteristisk. Læg især mærke til det tætstribede bryst, der er meget skarpt afgrænset fra den hvide bug, oversidens dværgrylemønster (der hos denne fugl var tydeligt selv på afstand) og de ret svage hovedtegninger, hvor et hvidligt øjenbryn er den mest påfaldende karakter. Samt de grøntonede, ret lange ben. Helhelsindtrykket, når fuglen ivrigt åd sig gennem mudderbankernes ta-selv bord var som en ret lys stor udgave af en småryle - sammen med Brushøns og Tinksmede lysere og koldere brun (med en oliven undertone) og meget lange vinger. Den kan virke pukkelrygget under fødesøgning.

Dragtmæssigt ligner den til forveksling den fugl, jeg fandt ved engsøen ved Sevedø i lørdags, og mit umiddelbare indtryk var da også, at det drejede sig om en adult hun, nok især på grund af det fint stribede bryst (gamle hanner i yngledragt har som regel mere grov stribning/motling på brystet). Dog lige med det forbehold, at jeg faktisk opfatted den som værende ret stor. Den var ihvertfald synligt større end de Almindelige Ryler, den gik i nærheden af, og et monster sammenlignet med de 3 Kærløbere den på findertidspunktet fouragerede sammen med.
Størrelsen (længde) på en Stribet Ryle er i litteraturen angivet til 19-23 cm, Almindelig Ryle er 17-21 cm, Islandsk Ryle 23-26 cm, mens Kærløber er sølle 15-18 cm.
At en svensk Stribet Ryle skulle have været Kærløberstor lyder i mine øjne næsten groteskt, og må da have været et ekstremt tilfælde!
Egentlig var jeg af den opfattelse, at Borrebyfuglen var identiske med Sevedøfuglen, der altså blot var fløjet de få km., der er fra engsøen til Borreby Mose. Men er der i virkeligheden tale om to forskellige individer? En sammenligning af fotos (klaus'es med ABK's af Sevedøfuglen) kan måske kaste lys over dette...

I den tid jeg boede i Wisconsin (1994-1997) så jeg en del stribet ryle, og lidt færre alm ryle. Jeg husker ikke en eneste gang hvor alm ryle ikke var mindre end stribet ryle i direkte sammenligning. Er Amerikansk alm ryle mindre end Europæisk?

Mvh
Niels Jørgen

Sevedøfuglen er kommenteret under ABK´s foto. Fotos kan give et forkert indtryk, men tegningen på dækfjerene synes ikke at være helt identisk på de to fugle. Igen: fotos kan lyve.
Den referede skånske fugl overraskede vist alle (incl. skånske koryfæer som Ullman og Kjellén) ved sin lidenhed, da den holdt til ved Örtofte i skåne nogle septemberdage. Den har muligvis været ekstremt lille, i det mindste ligger den fortsat i en kategori for sig, når det gælder størrelsen. Og indrømmet er det den eneste jeg har set som direkte var mindre end Almindelig Ryle.

Jamen fotos kan da lyve. Jeg opfattede da også dækfjerenes lyse rande som noget mere distinkte end ABK's noget underbelyste billede antyder. Der var dog en svag kontrast mellem rygfjer og dækfjer generelt.Omvendt virker de lyse rande på Borrebyfuglens dækfjer mere distinkte på det stærkt belyste billede end jeg husker det fra Sevedøfuglen. Denne havde iøvrigt en lys V-tegning på rygfjerene a la Dværgryle, men så vidt jeg kan se har Borrebyfuglen også denne tegning, eller wha...?
Hvordan var farvefordelingen på Borrebyfuglens næb? Sevedøfuglens næb var gråsort med brunlig inderste trediedel.

Næbbet og rygtegningen på borrebyfuglen var som beskrevet af Lars Paaby. Check af ydelrigere, ubehandlede fotos underbygger dog, at der er ret tydelige lyse "skæl" på dækfjerene, kun lidt mindre tydeligt end ryg- og skulderfjers.

Jeg vil medgive at det umidelbart ser ud som om "Sevedø-fuglen" har mindre skællede dækfjer end Borreby-fuglen. Nogle ting bør man dog være opmærksom på:

1:
ABK's foto fra Sevedø er underbelyst og kan derfor snyde. KMO's foto fra Borreby er væsentligt bedre og snyder næppe.

2:
Borreby Mose og Sevedø ligger ca. 3 km fra hinanden og vådmoråderne hænger faktisk næsten sammen, hvorfor udskiftning mellem de to lokaliteter må forventes at finde sted i et vist omfang.

3.
Borreby Mose blev tjekket af flere birdere samme dag som Sevedø-fuglen blev fundet. Dagen efter var der Stribet Ryle i Borreby, mens Sevedø-fuglen var pist væk.

Af de årsager mener jeg, at det er mest sandsynligt, at det drejer sig om en og samme fugl, men det ville bestemt være rart, såfremt der blev uploadet et par ekstra fotos af Sevedø-fuglen.

Kys fra SeK

Der har været rapporteret - og dokumenteret - en del Stribet Ryle i 2005. Artens regelmæssige optræden (der kan sammenlignes med Damklires) gør, at den ikke længere er en art, der kun eksisterer i den inkarnerede kreds af feltbissers bevidsthed.

De seneste dage er tilbgat i Sverige. Igår besøgtes Åhus, hvor en mistænkt Stribet Ryle var rapporteret. Denne fugl var ved nærmere eftersyn en Tinksmed med ret markeret tegning på brystsiderne. For et par dage siden fik jeg en "case" fra Mellemsverige, hvor en fotodokumteret vader - mistænkt for Stribet Ryle - viste sig at være en ung Rødben.

Det er derfor på sin plads at skrive lidt om vadefugle med stribet, bruntonet bryst og hvid underside - ikke alle er Stribet Ryle! Arten har godt nok den skarpeste kontrast mellem bryst og bug indenfor de mellemstore vadefugle, men unge klirer - især Rødben og Tinksmed kan godt vise en lignende kontrast, selvom den aldrig bliver så tydelig. Derfor bør et par yderligere karakterer fra klirerne noteres:

1: langstrakt form. Stribet Ryle kan i formen minde lidt om en gigantisk Dværgryle på lyse stylter! Den lange vingespids, der fremgår på flere fotos bør ses

i lighed med...

2: skællet overside med lyse ryglinier, hvilket igen minder om Dværgryles tegning. Klire-alternativerne har allesammen pletter, ikke skæltegning på oversiden (ryg og dækfjer). På Rødben er pletterne små og kun synlige på ret tæt hold, på Tinksmed er de større. Men plettet overside er reserveret klirerne!

Ung Rødben er først for nyligt vist ordentligt i litteraturen (f.eks. fugle i Felten). Det kan godt være forvirrende, at unge Rødben har mere ensartet næb end de voksne fugles røde med sort spids. Og unge Rødbens benfarve varierer fra varmt orangegul via rødorange til uproblematisk blodrød - generelt er gulfarvning tydeligst tidligt på sæsonen.

Så lige et par tips, hvis man står overfor en vader, der ikke helt ligner ens forventninger til art. Enhver vader med bruntonet, stribet bryst mod lys bug er ikke Stribet Ryle. Selvom denne unægteligt har den skarpeste kontrast af dem alle! Forstærket af tendensen til lidt bredere stribning i overgangen til hvidt. Og en "slipseknude", som ses hos en del (men ikke alle) Stribet Ryle må siges at være artstypisk.

Så vidt jeg kan bedømme mangler Netfugl fotos af unge Rødben. Jeg har sendt et par dokumentationsfotos, som gerne kommenteres når de er lagt ud.

ellers check Galleriets efterhånden store samling af Stribet Ryle - her er meget at lære og studere.

Hej Klaus

Interessant bestemmelsesproblematik med Stribet Ryle mod Tinksmed (og Rødben). Jeg var ikke selv opmærksom på problematikken før under sommerfelttræffet, idet Tinksmed har et eller andet udefinerbart over sig, der siger klire til mig; mens jeg de gange, jeg har set Stribet Ryle, har haft et lige så klart og udefinerbart ryleindtryk, selvom de to arter er stort set lige store.

Under sommerfelttræffet blev jeg indvolveret i en mistænkt Stribet Ryle ved Kammerslusens nordlige klæggrav. Denne virkede umiddelbart meget lovende med markerede brystsider mod hvid bug. Vi blev dog hurtigt noget lorne ved den og begyndte at overveje Tinksmed på grund af 'klirelooket'. Vi kæmpede dog med den i nogle minutter, idet blandt andet rygmønsteret var svært at registrere grundet afstand og sidemodlys. Jeg havde dog et kort øjeblik registreret, at den var plettet på ryggen, hvilket afgjorde sagen, hvorefter vi kunne drage hastigt mod Margrethekogen.

mvh Jens

Den Stribede Ryle, der i disse dage huserer ved Klydesøen ses typisk på meget lang afstand, hvor netop Tinksmed må inddrages i mulighederne. JES og mig fandt efter lang tids leden fuglen idag gennem ekstra forstørrelse på scoperne, og her var netop småryle-jizzet ret påfaldende. Fuglen virkede tyk med langt bagparti ala Temmincksryle, selvom de lyse ben var noget længere. Lavstammet, med andre ord. Brytets kontrast til bugen var i skygge ret tydeligt, men når solen skinnede lavt i brystet på fuglen virkede kontrasten langt svagere. Den olivenbrune overside kunne være påfaldende.
En fjern fugl byder på glimrende muligheder for at afprøve jizz-forskelle mod de mere almindeligt forekommende arter. Her er Klydesøen en glimrende lokalitet at teste, men husk scopet.